vinhou

Er det ikke sjovt? Sådan en som mig, der aldrig rigtig har brudt mig om hunde (selvom jeg så gerne ville have en, da jeg var helt vild med den japanske anime-serie Silver). Som er vokset op med katte og en far som bestemt ikke har kunnet lide hunde. At jeg så får en kæreste som gerne vil have hund, og så pludselig står jeg med min egen lille labbevovse. De ting jeg har brudt mig mindst om mht. hunde var deres lugt (og altid har jeg tænkt, at havde man en selv, så lagde man nok ikke mærke til det) og deres gøen. Og så får jeg sådan en vovsepige, der aldrig gør (jeg tror jeg har hørt det 5 gange i alt) og som ikke lugter af hund (det gør hun jo nok, men jeg synes hun dufter så deeeejligt! ). Jeg ville gerne have en tæve, fordi jeg havde læst mig frem til, at sådan en har det med at følge efter ejeren bare denne fx skal hente et glas mælk i køleskabet. Og sådan er hun. Ligger hun her ved siden af og sover og jeg forsøger at liste ud og tisse uden hun opdager det, ja så opdager hun det alligevel og går med ud. Og når jeg sådan ligger i sofaen og hviler mig og hun så kommer op og lægger sig ved siden af mig, så kan jeg ikke sove, fordi jeg er SÅ lykkelig over at have hende. Jeg bliver så overvældet over denne lykke, at jeg kan få tårer i øjnene. Jeg lider ellers af depression og bliver medicineret, så der er ikke meget, der kan give mig nogen form for følelser (er sådan ret følelsesløs "inden i"), men lige min Sascha... jamen det er utroligt. At hun så har fået konstateret HD, det er frygteligt sørgeligt og tærer noget på mig, der jo ikke har ret mange penge at gøre med fordi jeg er studerende, men pengene skal nok findes. Jeg oprettede et indlæg på heste-nettet hvor jeg nævnte dette, og en rigtig venlig bruger derinde tilbød mig 500 kr. til Sascha - jeg var så overvældet over den venlighed! Og lige præcis de 500 kr. gjorde at jeg havde pluspenge på kontoen (havde minuspenge før det, da det kostede 3.200 da Sascha var inde og få taget røntgen mm.), så nu slap jeg for at få spærret mit dankort (som jeg ikke har brugt i en måned nu), og få købt det nye foder til Sascha, som dyrlægen anbefalede. Utroligt hvor venlige folk man ikke kender kan være. Og selvom jeg ikke har ret mange penge, så siger jeg til folk, at jeg ikke engang vil høre nogen nævne muligheden for at få hende aflivet - hun er det eneste der holder mig i godt humør og hun er den, jeg glæder mig til at se, hver eneste dag, hver morgen, eftermiddag og aften. Min elskehund er hun. :kys: Det blev et lidt blandet indlæg, men det er fordi jeg har overvejet disse emner et stykke tid, så hvorfor ikke komme ud med det i ét indlæg? Et enkelt kærlighedsbillede :hjerte:

Sikke nogle dejlige billeder. Her er et billede fra da vi lige havde fået Silver - se hvor fint de deler deres kødben (det gør de ikke mere :blink:).

Præcis sådan jeg selv ville have det, hvis jeg fik konstateret sådan noget skidt! :5up: Men stakkels dig alligevel.

Ja, det synes jeg også var sødt af ham. Faktisk sagde han, at om der så kun var 10% chance for at hun blev rask, så ville han ikke engang overveje, om hun skulle opereres, for det skulle hun.

Jeg har "lånt" dit billede af Sascha og bruger det som baggrundsbillede på min computer. Det er sådan et dejligt billede! Ja jeg var faktisk også meget positivt overrasket over at hundene var så søde ved hinanden. Og at de små ikke blev 'tumlet' af de store. Sascha plejer altid at være 'den store' så hun er god til at vise hensyn - til gengæld syntes hun at de stoore hunde (fx Aslan og Lexus) var lidt farlige; hun har aldrig mødt en hund der var særlig meget større end sig selv før...

Det er rart at høre at I fik en god snak. Vil også godt give mit besyv med hund/kæreste problematikken. Christian har tit og ofte været træt af besværet med hvalp - han er sådan en, der gerne vil have sin fritid til at gøre hvad han vil (han skal aldrig have hund alene!) men heldigvis nyder jeg at have størstedelen af ansvaret for Sascha og det generer mig ikke, at det er mig, der skal være hjemme fredag aften, hvor han er i byen, for jeg synes det er helt vildt hyggeligt med en mig-og-Sacha-alene-hjemme-aften. Men han er også sådan en, der bliver irriteret når jeg står tidligere op end ham og Sascha skal med ud og gå, for hun hopper rundt og larmer i sin gåtursglæde, og det generer ham meget, for det vågner han jo af. Og han er heller ikke vild med at hun er i sofaen og sengen, men altså - jeg betaler halvdelen af udgifterne i lejligheden, jeg har betalt for vovsen, jeg står for størstedelen af træning/gåture - jeg bor her også! - så det skal han saftsuseme ikke bestemme. Men han er kommet til at holde rigtig meget af hende, og da jeg fortalte ham at det var enten aflivning eller operation (hun har fået konstateret HD ) sagde han, at så skulle hun naturligvis opereres. Så alt i alt vil jeg sige, at det hele er blevet meget bedre siden hun var hvalp, for han havde slet ikke tålmodighed til at forstå, at hun ikke kendte reglerne og bare var en hvalp, der skulle lære. Men nu kan ingen af os undvære hende.

Jeg har ikke fået nogen dato på, hvornår det bliver - jeg tror, det bliver en vurderingssag i forhold til hvor hurtigt hun taber sig/kommer i form. Så nu må vi se.

Jeg har bare lige skimmet de sidste par sider her, for jeg blev mere og mere sur gennem tråden. Jeg gider ikke ind i alt det med naturen og balancen, men jeg kan virkelig undres over at man her på et forum for folk der tilsyneladende er rigtig, rigtig glade for hunde, kan vise en SÅ stor ligegyldighed overfor katte?! Det er ligesom om det ikke forstås at man faktisk kan have et lige så godt forhold til en kat som en hund, og at man kan holde lige så meget af den? Er det bare kun en hund, der er "et rigtigt dyr" som man skal passe på osv., mens en kat går under samme kategori som en rotte eller et andet skadedyr? Jeg har altid haft katte, og min første kat var min bedste ven gennem 19 år. At I ytrer den slags gør mig ærlig talt ked af det, for jeg FATTER det ikke. Jeg forstår ikke, at I ikke kan vise hensyn til de af os, der holder lige så meget af vores katte som af vores hunde - det er fint, I har en mening, men for pokker, behøver I bruge så skarpe sætninger om at de bare skal skydes, at det er lortedyr osv.? Det er altså ikke lige det jeg vil kalde god opførsel. Angående at holde katten inde, ja så kan man sgu ikke gøre alle tilfredse. Lader man dem gå ude er der antikatteelskere der brokker sig, holder man dem inde er der katteelskere der brokker sig, for "det er ikke et naturligt liv" og "det er dyrplageri". Hold da fast. Havde da egentlig altid syntes at folk herinde var så medfølende og venlige, men hos nogle gælder det åbenbart kun angående hunde... Det skal nok tilføjes, at jeg har gået i en folkeskole hvor jeg blev grundigt mobbet fordi jeg var den eneste der kunne lide katte og alle andre kunne lide hunde - derfor udviklede jeg et stille had til hundeelskere, for hvis de sagde de hadede katte, ja så hadede jeg da hundene! Det gør jeg så ikke mere (naturligvis)... så det er nok derfor jeg lige tog den her tråd så personligt. Det må jeg i så fald undskylde, men jeg kan bare ikke have at katte skal rakkes ned på den måde. Jeg har det sådan, at jeg automatisk holder af alle katte - det gælder ikke for hunde. Sådan er det jo med opvæksten (vi har aldrig haft hund), det præger en. Nu må jeg hellere holde mens mit blodtryk igen er roligt.

Hun skal også tabe sig imens hun får vandterapi + fysioterapi - det var ihvertfald sådan jeg forstod det på dyrlægen, jeg stiller alle de spørgsmål jeg ikke helt har styr på når hun kommer derind på onsdag. Jeg synes faktisk, jeg fik fat i praktisk talt det hele da jeg var derinde, hvilket er overraskende fordi jeg for det første ikke er særlig god til at huske, hvad folk siger til mig, og fordi jeg jo ikke var i særlig godt humør pga. den dårlige hoftenyhed. Søen der ligger et par km. væk har en fin strandbred ligesom ved stranden (det er ikke en "naturlig sø"), og der går ikke stejlt nedad på nogle tidspunkter. Den er ideel både til hunde og børn og soppemennesker. Og hun er meget glad for vand - der er også sådan nogle badebroer som jeg så kan gå oppe på og dirigere hende mens hun er i vandet. Men jeg vil lige have nogle gode råd af dyrlæge/fysioterapeut omkring hvad der er bedst og om de anbefaler svømmehal eller hvad de gør. JeanetteH: God idé det med at måle - ligesom ved mennesker så er det jo vigtigere end selve vægten, for som du siger så vejer muskler mere end fedt. Så det må ligesom gå hånd i hånd eller pote i pote, eller hvad man nu siger. :blink:

Ja, det er meget hun skal tabe sig. Jeg spurgte ham, om han syntes, hun vejede for meget - hun er lidt lasket efter min mening men jeg har ikke turdet motionere hende alt for meget før vi fik besked omkring røntgenfotograferingen (hun bliver nogle gange lidt træt i bagbenene efter en løbetur, en meget lang gåtur eller sådan noget), som har været planlagt siden hun faldt ned af den trappe som 4 måneders - hun skulle lige være udvokset jo. ... han sagde, at hun vejede egentlig ikke for meget og at skulle hun ikke opereres så ville han mene, at 'sådan ser hun nu engang ud', men ved denne operation er det meget vigtigt at de er slanke og gerne lidt for tynde, som Birgitta også skriver. Han ville følge hendes vægttab og så vurdere ud fra det - hun skal jo samtidig i topform, som han kaldte det, og det var vigtigere end selve vægttabet - så det var ikke sådan at "når hun vejer 25 kg. så er hun klar" (går jeg nu heller ikke ud fra, at der er nogen herinde der tænker :blink:), men i stedet kombination af de her mål og så dyrlægens vurdering.

De ting du nævner her har dyrlægen også nævnt. Det er rigtigt at Sascha skal på slankekur - hun vejer 32.5 og skal ned på omkring 25. Hun får pt. mad fra Olivers, men de foreslog derinde at jeg skulle skifte til fx det RC mærke, der er specielt lavet til at hjælpe led osv. Jeg fik nogle prøver med hjem (det kan hun rigtig godt lide, hun spiser også alt). Hun får kosttilskud med blåmusling nu. Der er ikke et eneste trappetrin her hvor vi bor (det har tidligere været benyttet til handicappede). Jeg kender ingen med svømmehal, men til gengæld er der en meget hundevenlig sø et par km. væk, hvor vi ind imellem tager hen. Ja, det er den operation du nævner, som han vil udføre. Han har udført den på en del andre labradortyper, hvor det er gået godt. Vi skal ind til dyrlægen ugentligt til fys./vandterapi, og så følger de selvfølgelig hendes fremskridt osv. Tak for dit super gode svar! Nu vil jeg ind og læse om HD på den side du linkede til.

Bare lige et kort svar - jeg er i skole. Det er misplacering af hofteskål/knoglen og altså ikke manglende knoglestykke, men der var ingen skævheder ellers. De røntgenfotograferede også knæ, ryg osv. Men jeg vil lige snakke med dem om kiropraktor.

Tak for svar. Dyrlægen sagde, at det ikke nødvendigvis havde noget at gøre med faldet på trappen. Hun blev røntgenfotograferet lige efter det skete, og der var der ikke noget at se. Men det vides ikke. Ja hun er kun knap 14 måneder. Jeg stoler på at dyrlægen ved hvad han laver - han har som sagt set tilfældet mange gange, så jeg vil gøre det han anbefaler. Angående sygeforsikring, så er det vel for sent at få en sådan på hende nu? Når hun allerede er 'syg'? Sådan er det ihvertfald med heste. Hun er forøvrigt ved godt humør igen. Hun var ret trist, slap og pivende da jeg hentede hende, men nu er hun sit glade selv igen. Det er dejligt. Forøvrigt så kostede hun kun 2.000 kr. og jeg fik hende gennem en veninde hvis søster tilfældigvis havde et kuld, da vi var i 'hundesøgefasen', og så var det lige præcis sådan en hund jeg ledte efter. Så jeg tvivler på, at der er nogle penge at hente der.

Ja, jeg havde faktisk også regnet med mere. Så skal jeg selvfølgelig derudover betale for fysioterapi, vandterapi, kosttilskud, indsprøjtninger og specialfoder. Han snakkede om en anden operation, der dog ikke havde samme succesprocent, og den var dyrere - jeg går ud fra, den bruges i nogle lidt andre tilfælde end det Sascha har (for hvorfor betale mere for en operation med mindre chance for succes?). Heldigvis får jeg 10% rabat fordi jeg er besøgsven for Kattens Værn, der holder til ude på dyrehospitalet, så det er jo dejligt. Men det er stadig mange penge. Hvad laver den kat nu? Den prøver at die ved Sascha!! Fjollede killing! Ih, altså, den er ikke klog... nå det var bare for at få lidt hygge ind i en ellers noget træls tråd.

Præcis min mening.

Jeg fik et overslag på 6-7.000 kr... det er jo også en slags penge.

Hun har desværre ikke stamtavle, så det er vel ris til egen røv til mig at købe en hund hvis forfædre ikke var HD tjekkede... Bare rolig, Sascha skal nok få al den pasning, pleje, tilskud osv., som hun har behov for - jeg skal nok skaffe penge til det, koste hvad det vil (så at sige). Jeg vil gøre alt for at min lille skat har det godt... :kys:

:blink:

Nej, ikke guld - han ville fjerne noget af knoglen, så musklerne holder sammen på benet, så at sige. Det lyder sært i mit hoved, men han siger, det virker, og han burde jo vide det. Han mente, hun ville blive fit for fight og godt gående igen, og det er jo godt. Så skal jeg bare snakke godt med enten mine forældre eller banken, for vi har ikke penge til det når vi sådan render rundt og er på SU. Men det skal nok gå. Jeg er fortrøstningsfuld.

Puha...dada... Hofteledsdysplasi i slem grad i venstre hofte. Kosttilskud, indsprøjtninger, fysioterapi, genoptræning, operation. Stakkels lille Sascha. Han sagde, at det var operation eller aflivning. Han anbefalede operation. Og var meget optimistisk omkring det, han siger, at han har udført den operation mange gange, og at det altid har været succesfuldt. Det bliver dyrt. Men hun er det også værd. Stakkel, stakkels...

Tak for opmuntringen a9... jeg er ligeglad, hvad det kommer til at koste, så længe min Sascha er glad og ikke har ondt. Så må jeg finde ud af et eller andet, vi har gæld i forvejen, så hvorfor ikke mere af det, det betyder ikke noget. Godt at høre, at det ikke bare er en "dødsdom" - hvis nu bare tiden ville gå lidt hurtigere, så jeg kunne komme derind og få snakket med ham, og få min vovse med hjem igen. Minutterne snegler sig jo afsted...

Tak for jeres svar. Ja man skal ikke tage sorgerne på forskud, jeg ved jo egentlig ikke ret meget før jeg har snakket med ham derinde. Men det er svært... er jo så bekymret for min lille pige. Og sygeforsikring, ja - det havde jeg overvejet at anskaffe mig, man kan altid være bagklog. Hun er min første hund, jeg har altid haft heste, og der har vi aldrig haft brug for en sygeforsikring; så jeg "gik jo bare ud fra" at det ikke var nødvendigt. Fjollet af mig. Til gengæld ved jeg, at jeg kan få mine forældre til at hjælpe mig med dyrlægeregninger, så...

Sascha er inde ved dyrlægen - hun skulle røntgenfotograferes fordi hun går lidt sært og virker svag i bagpartiet efter længere gåture og lignende. Hun har tidligere haft et fald ned af en trappe, hvor hendes hofteskåle blev trykket, og selvom vi slet ikke har råd til at få hende røntgenfotograferet, ja så var det altså nødvendigt. Så ringede jeg jo til dem for at høre, og jeg snakkede med dyrlægen, som kunne fortælle, at hun har en dårlig hofte... Jeg skal derind her kl. tyve over tre og kigge på billederne sammen med ham og så får vi os en snak om det hele. Jeg ved slet ikke hverken frem eller tilbage. Sidder med tårer i øjnene. Det kan godt være, det ikke er verdens undergang, jeg ved jo ikke andet end det jeg har skrevet her, men... hun er jo min lille baby. Hun skal være sund og rask i mindst 10 år endnu... Er der nogen, der har nogle trøstende og opmuntrende ord, så kom endelig med dem.

Hahaaa... Ja, hvor fjollet er man så - bare sætte sig ned i vandet, det er da noget sært noget. Hun er så klog... Dejlige billeder og historier!

Dejjjlige billeder! Jo jo, Sascha ved godt at hun er en labrador, og at sådan nogle er glade for vand...