PinPoynter

...men måske knap så atypisk for dem at g¢re det "fordi de kan" hvis temperamentet på dem der kommer på mit arbejde er noget at gå efter?

Ej Stop!!! de var dog for kære :hjerte:

må vi se billeder?

:hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte:taaaaaaaaak (hov, jeg kender da vist de to lækre t¢ser han sidder med der )

nej

Hvad kennel kommer hun fra?

Må vi så godt lige bede om nogle Huckie-som-baby-billeder tak !!!

Hvor er hun smuk! Skal hun l¢be væddel¢b? Mine hunde-piger er veninder med en smuk greyhound som hedder Carrie. Hun blev reddet fra væddel¢bsverdenen i Irland, og bor nu her i UK. Hun halter lidt når hun går på asfalt, fra en gammel skade, men hun ELSKER stadig at strække benene på en åben mark Er hun ikke dejlig med sit grå ansigt? Hun er lige blevet 8 år.

det var da dejligt for jer at i fandt ud af det så tidligt jeg har altid været så ond at de ikke måtte sove i sengen, men gerne lige ved siden af. De får nu lov engang imellem... men nogen (læs: Indy) ville misbruge det hvis hun altid fik lov

jeg har ikke m¢dt hunde endnu der stoppede med at spise noget fordi de var allergiske overfor det, men dermed ikke sagt at det ikke sker. Men hvis hvad end det var, hobede sig op over 10 dage, ville det jo ikke udskilles i l¢bet af en eller to, så jeg kan ikke helt få det til at hænge sammen.

Akita voksede op på en rideskole med masser af larm og ballede, og hendes f¢rste nytårs aften sad hun ude og h¢rte fyrværkeri uden at være påvirket. Med Indy var jeg meget OBS på at hendes race er disponeret for lyd-angst (hedder det det?) og vi dansede "glad dansen" hver gang vi h¢rte brag henover det sene efterår Efterhånden tog dansen af, og istedet for at være noget VILDT spændende, blev det til noget der bare var i baggrunden. Hendes f¢rste nytår totalt ignorerede hun det hele. Lex er også ligeglad, men hun er så tilbagelænet at der ikke rigtig er noget der kan rokke ved hende. Ingen af dem stort set så meget som kigger op ved skud af nogen art. Heller ikke de som kommer som en overraskelse (jagt i skoven eller lignende).

Jeg synes du gjorde det rigtige, nogle gange kan man altså bare ikke styre hvad der sker omkring en, og det er jo ikke en normal hverdagsting at en bil crasher så tæt på. Uanset hvor flot du har ageret overfor hende, har hun nok kunne mærke din adrenalin, og det er der jo ikke så meget man kan g¢re ved! Hvor heldigt at hun nåede at m¢de sin lille ven, og blive glad igen. Ville der være mulighed for at du kan planlægge at m¢des med dem de næste par aftner igen?

kunne det være en betændt lymfe- eller spytkirtel eller ? Jeg ville nok tage forbi dyrlægen uanset....:ae:

Vi står op ved 6 tiden, jeg går med hundene i ca 20 minutter. Martin k¢rer lidt over 7, jeg tager afsted kl 8. Jeg kommer hjem til frokost kl 12:30, og enten går jeg en lille tur med dem med det samme (ca10 minutter -hvis de skal blive hjemme resten af dagen), eller også sidder jeg ned en halv time, og tager dem så med tilbage til mit arbejde. Det er en gå-tur på ca 20 minutter. Jeg arbejder i en hundepension, og kan kun tage dem med hvis der ikke er fyldt op, da der selv sagt ellers ikke er noget sted at g¢re af dem. Jeg lader dem for det meste sidde i en unded¢rs (overdækket) l¢begård, giver dem et tæppe, en skål vand og noget at tygge i. Når jeg er færdig med "min" sektion, og alle hunde har været ude, lukker jeg dem i en af indhegningerne, og så får de ca 20-30 minutter f¢r vi er helt færdige, og en af manager'ne har tjekket vores sektioner og alt er lukket og slukket. For det meste passer det med at klokken er 18, og Martin så henter os på vej hjem fra arbejde. Ellers går jeg hjem. Martin og jeg har delvist forskudte arbejdsdage, så vi kun har en fridag sammen hver uge, derudover arbejder jeg så vidt muligt ikke om onsdagen, så det giver dem i realiteten kun ganske få dage uden en af os hjemme. Det skal så siges at vores hunde er voksne, i aldrene 5, 10 og 11, og dette er en rutine der kun har k¢rt fra marts i år, da vi flyttede og fik nye jobs. Da mine 2 var små var der meget mere tid sammen med dem. Martin har haft Lexi siden hun var halvandet, og han boede jo på det internat hvor han arbejdede, så hun tullede bare rundt efter ham hele dagen.

takker man har vel lov at være heldig.

et billede fra i dag

Akita som ca 9 uger Indy ca 10 uger Lex var halvandet da Martin fik hende, og der findes ingen digital billeder af hende fra de unge dage.. har set et par billeder, og hun ligner sig slev, bare lidt lysere og lidt slankere

4 ud af 5 piger i et billede :hjerte: taget for 10 minutter siden.

Lexi er da alt for nuttet til at være en ulv jeg bor lige ovenover London, og vi havde sne i onsdags... ikke meget, ikke længe, men det var her

jeg kan se rigtig meget Indy i den gamle herre

smuk smuk smuk :hjerte: hvor fandt du dem?

Ja, de fleste forstår hende f¢rste gang

Hvor langt ude!!!! Hatten af for ejeren, der har sat sig ind i alt og som nu g¢r et stort stykke arbejde for at alle hvalpe er glade og raske. Jeg ville aldrig lade mine hunde komme i en pension hvor de fik lov at socialisere med fremmede hunde. Skal de m¢de nye venner er det MIT og den anden hunds EJERS ansvar, ikke en pension.

"skrid, gr¢nært"

Hed hvist egentlig kun Frejas dengang?? Men ja, dejlige hunde. Huckie og Indys mor var også rigtig dejlig. Jeg har aldrig m¢dt Indys far, men har set masser af billeder, og han er altså bare en rigtig smuk hygge-bamse :hjerte: