Dinah

det er også godt, at man spiser, så man ikke når at blive sulten for at undgå graviditetskvalme :slem:

dagen idag var megaskæv: 1) det regnede og man vil ikke ha små kolde poter, så vi gik kun 60 meter ialt :stupid: 2) Så skulle hun være alene i 1 time og 15-30 minutter imens jeg var til fys-genoptræning. Da jeg stod og var klar til at gå, kom manden hjem med den mellemste, der var blevet syg:stupid: 3) Da jeg så kom tilbage, kørte manden, men pga disse skævheder turde jeg kun gå i en halv times tid, imens vi var nede på apoteket. Jeg kunne jo heller ikke gå med hende inden eller nå at lave aktivering. 4) Da vi kørte ud, var skraldebilen på vej:stupid: (den og dem kan hun se igennem vinduet) Da jeg gik var hun helt rolig og hoppede op i stolen, fik sine kyllingetern og vi gik. Nu sidder jeg så og og ser det. Hun er helt cool og ligger endda på et tidspunkt på siden:shock::banan: Skraldebilen MÅ ha været her nu, så det reagerer hun slet ikke på:klap: 35 minutter i fuldkommen cool-ness:lun:

Det skal nok komme, når I nu er kommet så langt

Mine forældres hund kan være alene hjemme hos dem,men når jeg passer hende, så kan hun ikke, så jeg ville bestemt heller ikke tage chancen:genert:

Gik super fint:hjerte::hjerte: Mine forældres sheltie elsker mig jo for vildt, så hun var noget under pres, da jeg kom med Rosita. Hun ville jo gerne "overfalde" mig totalt, men Rosita var jo også spændende. Lucca var mere interesseret i Rosita end omvendt. Cleo ville jo ikke sidde hos mine forældre, men det vil Rosita RIGTIG gerne:lun:, så der var lidt jalouxi fra Luccas side. Rosita var ligeglad :klap:

lidt billeder fra igår den 5. oktober, hvor vi var hos mine forældre for 1. gang. Her har vi haft hende i 2 uger og 3 dage.

Ja, jeg skal nok tage et par stykker

Ved du hvad . . .. . .. sådan må man gerne tænke - det tror jeg vi alle på en eller anden måde gør på et eller andet tidspunkt:genert: Jeg var på et tidspunkt eller dvs det har jeg været flere gange, tæt på at miste min søn, da han var 2 år gammel. Han fik 10 % overlevelsesmulighed af lægerne:shock: Jeg tænkte hele tiden på, at nu måtte det godt være slut:shock: og jeg håbede, at det snart skete. Han vendte mirakuløst og overlevede. Jeg gik i flere år med en dårlig samvittighed over de tanker, indtil en psykolog fik mig åbnet og fik snakket med mig om det. Det var så naturligt at tænke det i situationen og SÅ unaturligt bagefter. Men det jeg vil frem til er, at det er menneskeligt at tænke, som du gjorde/gør og at det er naturligt (overlevelse i én selv) og med tanke om den anden part. :ae:

Nøj, hvor kan jeg følge dig det er da også vildt underligt, at han pludselig vælter :hmm::hmm:

1 time idag :yeah: Her er beviserne efter hhv 19 og 40 minutter på puden og efter 48 minutter på sofakanten

Det overskud Janni har er simpelthen utroligt

Ja, det må man sige - jeg havde ALDRIG set mig selv med en chi, men jeg knuselsker hende, og hun er bare så go, og jeg er SÅ stolt af hende:lun:

:banan::banan::banan: wheeeeee TILLYKKE :banan::banan::banan:

Jeg har K9 til Rosita (chihuahua) og den sidder godt men jeg synes den er får hård, stiv eller tung til en så lille hund:hmm: Igår købte jeg disse to Puppia vest seler. En alm. model og en vintermodel:genert: og som de sidder som syet og virker mere naturlig for en så lille hund.

:slem::slem:

Tak skal I ha allesammen:genert: Idag har fået endnu et boost: Mødte 5 hunde indenfor 10 meter og da hun havde hilst på de 2 af dem, så gad hun faktisk ikke de andre:blink: Cleo var jo gømonster:genert: Alene hjemme i 40 minutter hvor hun bare sov på madrassen uden at rejse sig overhovedet. Da jeg kom ind, rejste hun sig først, da jeg kom hen til hende:lun:

Rosita har aldrig skrabet efter at ha tisset, men efter jeg har oprettet tråden her, er hun begyndt at skrabe :hmm:

hvor er han skøn :lun:

Så fik hun 2 nye seler idag. En alm rød og en lyserød med foer til vinter Men hun har KUN fået dem fordi, hun var god til at være alene hjemme idag:engel:

:slem::slem:

Mandagsopdate: :banan::banan::banan: YES YES YES Jeg var jo lidt spændt på, at starte op idag, da hele lørdagen jo var ØV men jeg kunne godt se, at hun var meget rolig igår:5up: Efter gåtur, fodersøg og kylling i viskestykke, gik jeg ud i 5 minutter. NO PROBLEM. Gik ud igen efter 10 minutter nu i 15 minutter. NO PROBLEM. Begge gange lå hun, hvor jeg havde "efterladt" hende:banan: Hun har det jo med at ligge på sofaryggen på vores hjørnesofa, men hun hopper sgu direkte ned på gulvet derfra:shock: Så jeg har nu fast en stolehynde og tæpperr under det sted, som hun så har valgt at ligge på idag istedet for på kanten:5up: Hver gang jeg kom ind, så lå hun bare på puden og logrede først lidt, når jeg kom hen imod hende - men rejse sig gad hun ikke Halvanden time senere tog jeg chancen og kørte ud og handlede efter hun havde ordnet en frossen kong. Nu var hun alene i 40 minutter og hun lå stadig på puden, da jeg kom ind. Da jeg så havde sat de 4 indkøbsposer og lukket døren, kom hun strækkende sig ud til mig. Men det var vist poserne hun var interésset i og ikke specielt mig:evil: Nu har jeg så hørt optagelsen, som også er med billede, men jeg kan ikke se hende for sofaen:stupid: men jeg kan ikke høre hende gå, så hun ligger helt stille :lun: Hun har i den grad gjort sig fortjent til 2 nye seler i eftermiddag :slem:

Jeg går kun i Hunter-gummistøvler med eller uden fleece-sok. De slides ikke op at man kan gå maaaange kilometer uden at få ondt. Hader sommer, for så kan jeg ikke ha dem på Om vinteren bruger jeg Lacrosse vinterstøvle

:stupid: nårh ja, det glemte jeg jo lige at skrive. Der kom en lille næsten fin aff. i morges:slem:

Hvor er jeg dog bare glad:banan::banan: Da Cleo flyttede i juni, savnede jeg hende helt vildt - både som hund og som hobby. Det var mange timer om dagen, der blev brugt på hende, som pludselig forsvandt fra den ene dag til den anden. Til at starte med, nød jeg da friheden og muligheden for at tage ud og handle, shoppe etc etc uden hund. Efter sommerferien, da hverdan meldte sig igen savnede jeg hende/en hund helt vildt. Jeg sad bare der, kom ikke ud og gå og var bare sygeplejerske for mine børn. Glæden i hverdagen var ikke den samme mere og jeg var jo hverken fysisk eller psykisk træt. Godt nok krævede Cleo MEGET energi, men jeg var jo i hvert fald træt. Så kom Rosita:lun::lun: Hobby er tilbage, og hvor er det dejligt at have hund. Hendes baggrund er jo 100 gange bedre end Cleos var, da jeg fik hende. Rosita er socialiseret, selvstændig, klog og meget nemmere at arbejde med. Hun gøer stort set ikke, er glad hele tiden, go til gæster (ser dem lige an og så er hun en kælepotte) Alene-hjemme kræver selvf. lidt arbejde, men hun rykker hele tiden og der er god fremgang. At hun er døv, troede jeg ville kræve mere, end det egentlig gør. Vi har fundet vores egne tegn og man vænner sig lynhurtigt til, at hun ikke hører noget og nu tænker vi faktisk ikke over det. Hun ska jo forberedes lidt mere på ting, når vi er ude og gå, men det gør vi helt uden at tænke over det egentlig. Det gir helt sig selv:genert: Nu er jeg glad hele dagen, og fyldt med glæde og energi, når familien kommer hjem :banan::banan: Hun er yderst lærenem og tigger "næsten" ikke: [media]http://www.youtube.com/watch?v=bIOqB8FscYw[/media]

tak for jeres hjælp igår:banan: Hun gad da bare slet ikke havresuppe:mrgreen:, så hun fastede indtil imorges, hvor hun kunne slå ihjel for mad :klap: (hun fik ris med lidt tunsaft)