Umulia

Det er slet ikke tvivl om at det er svært at bevare det kølige overblik når man er ude for at se på hvalpe. Og det tror jeg ikke kun er tilfældet for førstegangskøbere. Men netop derfor er det også så vigtigt at gøre sit forarbejde hjemmefra, og evt. have en tjekliste med, så man husker det hele. Da vi hentede Cicero huskede jeg godt nok at undersøge hvalpen på kryds og tværs, men jeg glemte til gengæld nogle andre ting i lykkerusen. Ved første besøg havde jeg meget travlt med at få sælger til at skrive en kvittering for depositum, men jeg glemte at betale Og ved afhentningen glemte jeg at få sundhedsbogen med hjem:stupid: Heldigvis var Ciceros opdrættere ordentlige mennesker, og de sendte den med posten :5up:

Vinnie er sluppet for amme-tjansen, men må stadig være legetante Og jeg tror du kan få din lyst styret her: http://www.hunde-forum.dk/vis-os-din-perle/28822-den-mest-irriterende-lyd-i-verden.html - skru endelig ikke for højt op for lyden Jeg har faktisk lige tænkt på at jeg vist hellere må få taget nogle nye billeder her i weekenden, for han vokser som ukrudt den lille røver

Så er vi 2 mærkelige, for det er også min målsætning. Men jeg har endnu ikke været så mange igennem som du har, og synes egentlig også jeg har fortjent at de to, jeg har nu, skal leve rigtig rigtig længe

Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig at man tager til dyrlægen, betaler for konsultation og chip, men ikke vil give de ca. 100 kr. for en vaccination:hmm: Og sundhedsbogen koster da ikke ekstra, så vidt jeg ved. Men så lærte jeg også noget i dag Jeg ville personligt blive dybt mistænksom hvis der ikke fulgte en sundhedsbog med den hvalp, jeg skulle købe. Så tror jeg nok jeg blev nødt til at sige nej tak.

Kunne du ikke lave et par malerier for venner eller familiemedlemmer med hunde, så du har noget at vise frem? Jeg har selv på et tidspunkt solgt hundetegninger, og jeg tegnede dusinvis af hunde gratis, inden jeg begyndte at tage penge for det. Muligvis tager det længere tid at lave et maleri end en af de minimalistiske tegninger, jeg laver, men jeg tvivler altså på at du får nogen til at betale for noget, de ikke ved hvad er, så du står dig nok bedst ved at arbejde lidt gratis i starten

Hvis opdrætteren havde været hos en dyrlæge med hvalpene, burde hun have haft en sundhedsbog, som din datter skulle have med hjem. Det fik jeg, da jeg købte hvalp for 6 uger siden. I sundhedsbogen var både vaccinationsbevis og chipnr., men selve registreringsattesten fik jeg først en uge senere, med posten fra DHR. Undskyld jeg siger det, men det er endnu et eksempel på at folk handler hund med hovedet under armen. Man skal da som et minimum sørge for at loven er overholdt og at hvalpen har set en dyrlæge før den forlader sælger.

I princippet kan hun melde opdrætteren til politiet, for det er ulovligt at sælge hvalpe som ikke er registreret hos DHR. Men det er nok tvivlsomt om hun har andre muligheder. Godt nok skal købeloven teoretisk set beskytte mod snyd, også ved køb af dyr, men så vidt jeg ved, har det været svært for klagere at få medhold, fordi det er svært at bevise hvad aftalen har været. Det er desværre kun de færreste, der køber hvalp uden tavle (som jeg går ud fra at det er?), der sørger for at få kontrakt på købet.

Sender en tanke til Møffe!

Nøjagtig det samme gør Cicero også. Det er kært

Åh hvor kan jeg genkende det! Jeg har også tit ønsket mig en hundelem, men det ville være lidt til grin i GD-størrelse, så kan man lige så godt lade havedøren stå åben året rundt :stupid: Det med napperiet når de bliver overstadige kan man altså godt forvente indtil de er næsten 1 år gamle. Cicero har lært at man ikke må bide hårdt, men når der rigtig er gang i ham, glemmer han både det og hvordan man styrer sine ben

Det kan de godt, men nu kan de i det mindste ikke længere undskylde det med loven

Tak Ninjamor! Den var ny for mig, og kan komme til at betyde en hel del, når lille Cicero skal til træning næste år. Vores lokale klub har nemlig praktiseret båndpligt for alle "muskelhunde", om de var på listen eller ej.

Jeg har en Grand Danois uden tavle. Hun er 6 år nu, og ved godt helbred, men det siger selvfølgelig intet om kvaliteten af tavleløse grander generelt. Som en anden har skrevet, er HD ikke et stort problem for racen. Hvis jeg skulle købe en hvalp i dag, ville jeg først og fremmest forsøge at finde ud af hvor gamle hvalpens forældres forældre og gerne bedsteforældre var blevet, for kort levetid er racens største problem. Det vil helt klart være nemmere med en stamtavle. Uden den kommer det meget an på om man kan have tillid til sælger, og nogle hvalpesælgere er desværre alt for godt skåret for tungebåndet. Det betyder dog ikke at jeg selv ville købe en GD med stamtavle. Jeg har ingen positive erfaringer med danske opdrættere, der kunne få mig til at sige at jeg gerne vil købe en hvalp af lige den eller den. Jeg bryder mig heller ikke så meget om den type, der avles mest i Danmark (uden "hængemule"), men det er jo en smagssag. Sagen er, at når man køber uden tavle, så løber man en ekstra risiko. Risikoen for at hunden bliver syg, har man både med og uden tavle, men uden tavlen har man ingen garanti - heller ikke for racerenhed, ingen returret (hvis man ellers ønsker det) og generelt ingen sikkerhed for noget som helst. Det er vilkår jeg sagtens selv kan leve med. Jeg synes jeg har været overvejende heldig med mine tavleløse hunde, undtagen en enkelt, som jeg vidste at der var en risiko ved, da jeg købte ham. Men folk er forskellige, og jeg synes man skal gøre sig klart hvad man kan leve med, før man køber. Er "ægthed" vigtig for dig, så køb med tavle.

Pudsigt, jeg er lige kommet hjem fra en bytur hvor Cicero promenerede ned ad hovedgaden i total tillid til at alle de mennesker, der gik der, var til stede ene og alene for hans skyld. Hans åbenlyse skuffelse, når der var nogen der gik forbi uden at hilse, var simpelthen så morsom - han blev stående og gloede efter personen, som om han tænkte "hvad i alverden gik der lige galt for ham der!?" Men han er jo kun hvalp, det kan ændre sig endnu - men det håber jeg sådan set ikke, jeg vil gerne have en social og venlig hund. Svaret for Vinnies vedkommende er også ja. Men da hun har en kedelig vane med at gø og gå på bagbenene for at komme i kontakt med folk, får hun ikke hilst på så mange, som hun gerne ville

Ja undskyld men - dumme kælling! Altså dyrlægen fra hundesitter.dk (hvad er det i øvrigt? ) Men jeg glæder mig da over at SF vil tage loven op igen. Forhåbentlig vælger de en løsning á la den italienske.

Jeg så netop i går på DR2 et foredrag om henrettelsesmetoder, og det er jo ikke mange år siden man også brugte gas til aflivning af dødsdømte i USA. I nogle stater er det nu forbudt at bruge til dyr, men jeg tror gerne at Alabama ikke er en af dem

Du kan ikke slette tråde, men du kan bede en moderator om at låse den, så der ikke kan komme flere svar.

Samme her!

Kan man kun være grøn nu? Fordi jeg var blå før, men nu kan jeg ikke finde det lille felt hvor man ændrer farve på forum :hmm: Ikke at det gør en hel masse altså, det er bare luxus

Update: Vinnie og jeg er blevet enige om en ny strategi, når lillefisen laver "undulaten" - total ignorering! Lige nu sidder han samme sted som på videoen og pipper, og Vinnie ligger med ryggen til. Jeg kan tydeligt se på hendes ansigt, at hun tænker "så hold dog kæft din møgunge!", men hun gør intet, og det gør jeg heller ikke. Han skal saftsuseme ikke have held med den strategi! Vores "terror" overfor ham har stået på i et par dage nu. Når han begynder at gø bliver alle bare fuldstændig blanke i ansigtet . Forhåbentlig fatter han budskabet, helst snart!

Jeg synes sagtens man kan sige at der er racer, der er "nemmere" end andre - og spidshunde hører ikke til dem Nogle racer er fremavlede til at være specielt opmærksomme på menneskers signaler, have lille eller intet jagtinstinkt, og til at bøje af overfor konflikter. De racer vil de fleste mennesker kunne klare at leve sammen med, selv uden at være "hundenørder". Men sådan er spidshunde generelt ikke. Derfor synes jeg godt man kan sige at spidshunde er "svære" - defineret på den måde at de kræver lidt ekstra af deres ejere.

Jeg har selv lige være syg i 2 uger, ca. halvdelen af tiden med feber og smerter, så der har vi absolut heller ikke lavet noget! Det skal hundene lære at håndtere, efter min mening, for det er jo en del af livet. Så det er rigtigt hvad PinPoynter siger, du må hellere træne "lave ingenting" medens han er lille, ellers ender han bare med at være krævende når du har mindst brug for det. Så ingen dårlig samvittighed, og tag du dig bare en lur :5up:

Vores pizzabude er heller ikke ligefrem modige Vi har lavet den aftale at de sætter maden for enden af havegangen, og skynder sig at køre igen

Ja, i 1998. Jeg var lige blevet skilt, og var gravid, havde en hund på 2 år, og sagde ja tak til én til, da mine forældres naboer fik et ups-kuld på deres tæve. Valde var halvt Sort Spids (Dansk Vikingehund, hed de dengang) og halvt Golden Retriever. Det gik meget godt medens han var lille, også da baby blev født og kom hjem. Men da VAlde blev kønsmoden, skete der noget med ham, hvilket var en stor overraskelse for mig på det tidspunkt (sådan har den aldrig gjort før - duuuh :stupid:). Han startede en magtkamp med den ældre hund, Bo, og det stressede Bo så meget at han fik ørebetændelse, fældede og i det hele taget var sølle. Da Bo var min soulmate og store kærlighed, måtte jeg tage den beslutning at finde et nyt hjem til Valde. Tilfældigvis var der en dreng i min søns dagpleje, hvis forældre var meget glade for dyr. De havde i forvejen en steriliseret tæve, og hun og Valde kom godt ud af det med hinanden. Desuden havde de æsler, høns, ænder, masser af kaniner og diverse fugle. Jeg troede jeg havde fundet et godt hjem til Valde. Det havde jeg bare ikke. Året efter var Valde væk. De sagde at de havde foræret ham til en enlig kvinde, og at han havde det godt. Aner ikke om det er sandt, jeg ved bare at det efterhånden gik op for mig at de var dyresamlere, og at dyrene røg lige så hurtigt ud som ind af deres hjem. Sidste gang jeg besøgte dem, havde de en stakkels ung hanhund siddende under en gammel campingvogn i deres baghave, bundet med et højst 1 1/2 meter langt reb, og med kun noget halm at ligge på. Konen forsikrede mig om at han nok snart skulle komme ind i huset, men jeg forstryder stadig at jeg ikke meldte dem til DB. Jeg ved ikke hvor de bor i dag.

Godt formuleret Lenschow - det er nogle af de samme erfaringer, jeg har gjort med Vinnie. Især dette: - kan jeg nikke genkendende til. Jeg ved ikke hvad årsagen er, men Vinnie er bare så meget mere tryg og tillidsfuld, når der er en anden hund i huset, selv om det bare er en lille fjantet hvalp. Så hvis jeg på nogen måde var i tvivl om det var rigtigt at få en hund til, så er tvivlen i hvert fald væk nu! (undskyld, det var vist lidt OT...)