Umulia

De eneste dyr, der uden helbredsmæssige konsekvenser kan parre sig med deres søskende, er laboratoriemus, fordi de er avlet frem til at være 100% genetisk identiske og uden arvelige sygdomme skjult i generne. Men det har også kostet mange museliv at nå så langt... Søskende bør aldrig parres!

Det gjorde Bo også, det er bare så kært Og han elskede at blive beundret når han havde et stykke legetøj. Hvis jeg så rakte hånden ud for at tage det, trak han sig tilbage lige uden for rækkevidde, nærmest drillende Ja det synes jeg. Formålet er jo at vise at du opmuntrer hende til at lege. Hvis hun slipper, så prøv at samle legetøjet op og giv hende det igen. Du skal ikke bøje dig frem, men tilbage! Hvis du står op, så tag simpelthen et skridt tilbage. Læn gerne overkroppen væk fra hende. Prøv det og se hvad der sker!

Godt at vide :5up: Jeg vil se tiden an før jeg bestemmer om Cicero skal kastreres, men det er meget muligt han skal det, pga. hans haleknæk.

Amerikanerne misbruger bur i stor stil, men der kan være gode grunde til at vænne hvalpen til at være i bur i kortere tid ad gangen. F.eks. hvis man tager til udstillinger eller hundesport, hvor det er godt for hunden at have et roligt sted at opholde sig medens den venter på sin tur. Hvis man rejser meget med hunden, hvis man har flere hunde og problemer med ressourceforsvar - så kan de spise og tygge kødben i deres bure. I forbindelse med løbetid, i forbindelse med seperationsangst hvor hunde ødelægger ting i hjemmet (men der skal bur selvfølgelig kun være en nødløsning medens man træner sig ud af problemet).

I den situation ville jeg - det er svært at beskrive :hmm: - først snakke lidt roligt opmuntrende til hende: "hvor er den fiiiiiin!" Du er så dyyyyyygtig!" - holde øje med kropssproget, som regel vil hunden logre. Så ville jeg læne mig lidt tilbage og vende siden halvt til, smaske lidt og kigge ned (får som regel hunden til at tage et skridt fremad eller prøve at stikke legetøjet op i ansigtet på én). Først derefter ville jeg prøve at røre let ved legetøjet uden at tage fat eller trække, måske ae hunden på brystet medens den har legetøjet i munden, for at få den til at føle sig tryg ved at have et legetøj og samtidig være i nærkontakt - kommer an på hvilken type berøring Luna kan lide. Men det ligner måske noget du har prøvet før?

Tak for nogle absolut skønne billeder! Bliver man ikke bare glad i låget af at se grander sammen!? De er så skønne

Ærgerligt du ikke tager til Fyn, det kunne ellers have været spændende at være med. Når forsøget er færdigt, vil det så være muligt at læse hvad resultatet blev?

Jeg mente faktisk lige det modsatte :hmm: Der er da enorm forskel på adfærden hos en kønsmoden han med sine drifter i behold, og så en "intetkøn". Det burde da være logik. Og som UllaH skriver er de fleste hanhunde besidderiske overfor "deres" tæve. Jeg kunne tydeligt mærke forskel på min hanhund, om jeg gik med ham alene eller sammen med tæven. Var han alene, kunne han enes med alle hunde, men var vores tæve med på tur eller til træning, fik de fremmede fortalt at de skulle holde sig væk. Jeg mener at kønsdriften er den stærkeste af alle drifter, og de fleste undervurderer den. Det er derfor mange førstegangsejere af han og tæve sammen ender med at få en UPS-parring - mig selv inklusive. I løbetiden er begge køn totalt syge i hovedet, og vil gøre hvad som helst for at finde sammen - bryde ud af hundegårde, springe over høje hegn - eller som min hanhund gjorde, simulere sygdom for at narre ejeren Udenfor løbetiden er hannerne bare meget meget flokbevidste. Det gælder om at tæven også skal være der til næste løbetid. En intakt hanhund er en dejlig hund - han er kærlig og tillidsfuld overfor sin ejer, men han har også temperament og tænker selv, så det er da en udfordring at have sådan en fyr i hjemmet.

Selvfølgelig tog jeg ham op!

Der er stor forskel på adfærd. Det er jo ligesom derfor folk kastrerer deres hunde Jeg har kun haft intakte hanner indtil videre, og jeg synes ikke det er noget problem, hvis man ved hvad man kan forvente.

Ja det er underligt. Har slettet alt undtagen cookies, og det virker stadig ikke her. Måske noget med 64 bit versionen? Ved ikke om det også er den du bruger?

Det virker stadig ikke. Jeg kommer til toppen af siden.

Ja, og det gør den ikke. Jeg kommer bare til toppen af sidste side. Bruger jeg den anden, kommer jeg til toppen af første side jeg ikke har læst. Men det virker i Firefox

Så er den sidste rest af fred forbi for stakkels Vinnie, for nu kan kræet komme op i sofaen uden hjælp - ikke elegant, men effektivt Og han var i buret medens jeg var i bad i dag, uden hverken hyl, tis eller prut - men han havde også et griseøre

OK, jeg bruger den firkantede efter navnet på den der har skrevet sidste indlæg. Havde ikke lagt mærke til den der Edit: Men ingen af dem virker

Mit browservindue fylder kun halvdelen af min skærm, fordi jeg altid har TV kørende i den anden halvdel. Opløsningen er 1680 pixels i bredden. Det fås vist ikke meget større.

Bare for sjovs skyld, men det ser altså lidt pudsigt ud når billeder i tråden går ud over sidekolonnen

OK, så er vi enige.

Dette forum: Runtime DNA Inc. forum kører på samme system, og det passer nøjagtigt til mit browservindue. Der er bjælken/kolonnen i højre side også kun tilstede på hovedforum-siden, ikke i underfora eller tråde. Bare for at give et eksempel på hvordan det også kan gøres, siger ikke at H-F skal være lige sådan.

På nogle fora er der mulighed for at man kan vælge mellem smal og bred visning. Det var der vist også på det gamle H-F? Kan da ikke forestille mig at det er fjernet, eller?

Jeg blander mig - hver gang! Har ikke fået tæv endnu, men det kommer nok

Hvorfor så sige "slut"? :hmm:

Det tror jeg er meget individuelt. Nogle har brug for en sørgeperiode medens andre helst vil have nyt liv i hjemmet så hurtigt som muligt. Jeg har selv prøvet begge dele på en måde. Den første hund jeg mistede, døde på en meget traumatisk måde, og for simpelthen at komme ud af den lammende sorg og choktilstand (det gjalt både for mig selv, men især for min søn på dengang 8 - 9 år) anskaffede vi os en ny hund indenfor få uger. Da den næste måtte aflives pga. kræft, 13 år gammel, gik der lidt panik i mig, og jeg tog omgående på hvalpe-shopping, indtil et familiemedlem gjorde mig opmærksom på at jeg prøvede at få den samme hund igen, hvilket jo er umuligt. Så tænkte jeg mig lidt bedre om, bestemte mig til hvilken race jeg ville have, og ventede til den rigtige dukkede op, hvilket skete ca. 1/2 år senere. Den hund måtte desværre aflives kun 2 år gammel pga. arvelig sygdom, og denne gang gik der 1/2 år før jeg følte mig klar til ny hund igen. Der gik yderligere 1/2 år med at lede efter den rigtige, som vi lige har fået hjem for 2 uger siden. Det skal dog siges at vi på intet tidspunkt har været uden hund, for vi har altid 2 ad gangen - dog ikke det seneste år, hvor vi kun har haft én.

Jeg er temmelig forvirret - mange af vi andre har det problem at læseruden er for smal. Hvordan bærer du dig ad?

Jeg er slet ikke med her. Hvad er problemet ved at hun leger? Det er da et sundhedstegn, så hvorfor stoppe det?