Umulia

1: Lad kæresten støvsuge, når det nu er så vigtigt for ham. 2: Læg et par engangsvaskeklude i vaskemaskine og tørretumbler sammen med jeres tøj, så sætter de fleste af hårene sig i dem.

Da jeg fik min første hund, fik jeg dette "gode" råd af en erfaren hundeejer i omgangskredsen: "Når hunden har gjort noget forkert, skal den havde tæv. Og når den gør det rigtigt, skal den have tæv alligevel, bare så den ved hvem der bestemmer." Jeg vidste ikke bedre, end at tro på det, men det føltes alligevel meget forkert, når man stod der med sin lille hvalp :hmm: Heldigvis kom jeg til at gå til træning et sted, hvor instruktøren var tilhænger af at følge med tiden. Dengang var det en fyr ved navn Roger Abrantes, der var den store nyhed indenfor hundetræning, så vi trænede efter hans metoder, uden tæv, men stadig med ryk i linen o.lign. Alligevel kæmpe fremskridt fra ham narren med kun tæv på repertoiret Bare for at sige, at jeg også har været der... Og nogle ting har jeg måtte lærte på den hårde måde. Hvad sker der f.eks. når du har en hund, der ikke tør komme hen til dig når du kalder? En dag er det virkelig alvor - du kalder, men hunden kommer ikke, og den bliver kørt ned for øjnene af dig... Sådan lærte jeg at vrede ikke løser nogen problemer. Bare en skam at jeg var så dum, at min hund skulle dø før jeg fattede det Lad være med at være lige så dum som mig! Vi hundeejere er i gang med det, der hedder et "paradigmeskift", fra "hunden skal 100% indrette sig efter mig!" til "jeg skal se på min hund og prøve at mødes på midten". Cesar Millan er en af dem, der trækker i den forkerte retning. I øjeblikket bliver der lavet rigtig meget forskning omkring hunde og deres adfærd, og meget af det kan vi bruge til at blive bedre trænere og hundeejere. Karen Pryor er den der, efter min mening, bedst har forstået at omsætte forskningsresultater til praktisk anvendelige træningsmetoder, og hun har skrevet en rigtig god bog, "Don't Shoot the Dog", der netop handler om at ændre den måde vi tænker og føler i forhold til dyr. Også Patricia McConnell, som har skrevet bogen "The Other End of the Leash", er en af dem, der arbejder på at få hundeejere til at se tingene mere fra hundens synspunkt.

En gruppe forskere har lavet et forsøg hvor de fik unge mænd til at sove i den samme T-shirt to nætter i træk. Derefter klippede de T-shirts'ene i stykker, og fik kvinder til at snuse til dem. Kvinderne skulle så fortælle hvilken lugt, de fandt mest tiltrækkende. Resultatet blev at kvinder foretrak lugten fra mænd, der havde andre immum-gener end de selv havde. Women Can Smell Genetic Differences - ABC News Når et væsen med så lam en lugtesans som mennesket, foretager den slags valg, hvor meget mere komplekst må hundenes partnervalg baseret på lugt så ikke være? Og er de i virkeligheden ikke bedre til at vælge hvem de vil parre sig med, end vi er til at vælge for dem?

Du har ret, 5 minutter er al for lang tid. Hunde kan lære det, men det skal foregå gradvist, og i hvert fald helt uden fysiske overgreb. Jeg synes det er meget forkert, det din kæreste gør, og risikabelt med en race som Bullterrieren. Vold avler vold, som man siger, og en dag opdager hunden måske at den er stærkest - hvad vil din kæreste så gøre? Mit bud er at hundene opfatter din kærestes adfærd som ekstremt ressourceforsvar. Hundenes normale reaktion ville være at gå deres vej, men det kan de jo ikke engang få lov til, når de bliver tvunget ned i sit, så knurren eller snappen er den logiske konsekvens. Jeg ville nu ikkke være helt indforstået med det :hmm: Det er i orden at hunden skal gå ned fra sengen, men den skal helst gøre det af egen fri vilje. Dvs. kald på den, og tilbyd den et alternativ, f.eks. ros og en godbid for at gå et andet sted hen og ligge. Derefter har I sengen for jer selv, uden konflikter. Ja, det er en klassiker Rent selvforsvar. Jeg synes ikke din kæreste virker spor konsekvent. At være konsekvent vil sige at gøre eller mene det samme hver dag - altså hvis hunden ikke må være i sengen i dag, så må den heller ikke i morgen. Hunde kan godt lide konsekvens, det er noget de forstår. Og man kan sagtens være konsekvent og samtidig bruge hundevenlige træningsmetoder. Det, din kæreste gør, er voldsom dominans. Hvis nogen gjorde det ved min hund, var det UD på røv og albuer! Men nu er jeg også mere hundemenneske end "menneskemenneske"

Broholmer hundehvalpe - Broholmer - GulogGratis.dk

Det er næsten tragikomisk

Jeg siger ikke at alle der udstiller mishandler deres hunde. Men så længe de arrangerende klubber, deres dommere og officials accepterer at det foregår, så virker det som en blåstempling af den slags metoder, og det smitter af på alle, der har med det at gøre. Jeg har i øvrigt set værre ting på danske udstillinger. Det er det samme med lydighed. Hvis en klub accepterer at bare en enkelt hundefører slår sin hund el. lign, så sværter det hele klubben til, og dermed også alle andre, der træner der. Både til udstillinger og lydighedstræning har jeg set publikum og andre deltagere stå og se passivt til medens der foregik overgreb på hunde. Man kunne se på nogle af tilskuernes ansigter, at de syntes det var ubehageligt. Alligevel sagde de ingenting. Hvorfor Hvem hjælper det, at man stiltiende accepterer mishandling?

Tror du kan finde dem alle her: Velkommen til Hundeskov-en i Kirkendrup / Allesø, Næsby, Odense N Jeg er selv kommet lidt i Lolas Lund før i tiden, men den er åbenbart lukket igen.

Fuldstændig ligegyldig hvad han gør ved pigen eller hvordan han løber. Han skulle have været bortvist i samme øjeblik han sparkede sin hund Jeg lærer aldrig at forstå udstillinger. Kan ikke se det som andet end organiseret dyrplageri, og denne video samt kommentarerne bekræfter kun min holdning. Næsten ingen kommentarer at han sparker sin hund

Det er en af grundene til at jeg ikke længere kommer på andre danske hundefora end H-F. Det er en mangel på respekt for liv, der simpelthen tænder mig helt vildt af!

Ja da De kaldes udstillinger, og du kan se hvor der er en i nærheden af dig her: Hundeudstillinger og her: Udstillinger og her: Udstillingskalender

Lexus må tø mig op til enhver tid

Som indædt aflivningsmodstander kan jeg kun acceptere aflivning af adfærdsmæssige årsager, hvis adfærden skyldes medfødte defekter så som Cocker rage, epilepsi mv.

Det er der nok ingen tvivl om. Jeg kan tydeligt se på min egen hund, at tidligere ejers hårdhændede metoder har gjort det til en ubehagelig og angstfyldt oplevelse for hende at møde andre hunde. Så voldsom tror jeg selvfølgelig ikke at du har været, men hunde fungerer meget på det ubevidste plan, og de vil forbinde alt ubehag, de oplever, med det, de lige er fokuseret på i øjeblikket. Dvs. at i din hunds øjne er dine ryk i linen og skæld-ud helt og holdent den anden hunds skyld. Det er logik for hunde: fremmed hund + sur ejer = fremmede hunde er farlige! Desværre findes der ikke en doven løsning, der virker. Det ville ellers være fedt Jeg fik bragt min egen hund ned fra 20 minutters hysterisk anfald til 2 minutters gøen og hoppen på bagbenene. Men siden da har jeg ikke kunne finde træningspartnere - en ulempe ved at bo langt ude på landet. Til gengæld møder vi heller ikke så mange hunde, så det går vel lige op

Min egen hund er desværre også meget udadreagerende på andre hunde. Jeg kender kun én løsning på det problem, men den kræver at man har en eller flere yderst tålmodige træningspartnere, og derfor har jeg ikke selv fået gjort noget ved det. Men det virker, jeg har set det :5up: Man kan evt. træne alene, hvis man har adgang til en travl gade med mange forbipasserende, men man vil nok hurtigt få ry for at være lidt småtosset Metoden kaldes desensitivering, og den går ud på at man vender om og går væk, hver gang hunden reagerer på en anden hund. Når hunden er rolig igen, går man tilbage mod den anden hund, men vender straks om igen, så snart hunden gør ansats til at reagere. Ikke noget med skæld-ud eller ryk i linen, bare roligt gå den anden vej, så hunden lærer at det er dens egen reaktion, der fjerner den ønskede kontakt med den anden hund. Efterhånden (og det kan tage laaang tid!) begynder man at komme tæt på andre hunde. Nu begynder man at belønne hunden for at undlade at reagere. Jo længere den kan gå roligt uden at trække efter den anden hund, jo mere ros og guf. Begynder den igen at reagere på den anden, vender man om og går væk igen. Osv. osv. Afhængigt af hvor intensivt man træner, kan der gå fra en måned til mere end et halvt år før man når det ønskede resultat.

Mig bekendt er det 12 år. Det svarer også bedre til mine personlige erfaringer. Med en omplaceringshund skal man under alle omstændigheder være parat til at begynde forfra med alt, så alderen er ret underordnet, synes jeg

Jo, for mig er det, men Vinnie ser ud til altid at kunne finde noget nyt at snuse til

Jeg skal vel bære hunden Nej seriøst, jeg lod mig irritere, men jeg går ud fra at det er endnu et eksempel på by vs. land. Når man bor i byen er det måske svært at forestille sig at der kun kan være én eneste vej man kan gå på. Men sådan er vi altså nogle, der har det, herude på 12. kartoffelrække

Det problem har jeg også altid Jeg er uden tvivl den mindst kompetente hundeejer her i landsbyen, hvis man spørger naboerne

Et tip: Træn støj og fremmede der bøjer sig langt ind over din hund.

Det er åbenbart virkelig nemt at være bagklog og fordømmende. Forestil dig at du har én vej at gå på. Der kan være 100 eller 200 meter grøftekant hvor der ikke er noget farligt, men der er en risiko for at der et eller andet sted ligger en opskåret dåse og gemmer sig i græsset. Hvis du synes det er ansvarsløst at gå der, så er der jo ikke noget at gøre ved det. Jeg synes ærligt talt at den person, der har smidt dåsen har større skyld end jeg har

Tak for det. Hvad skal vi så gøre - blive hjemme eller gå midt ude på kørebanen? :hmm:

Tillykke med hende - håber du får styr på jagtinstinktet

Jeg er kvartals-kødspiser

Det ville jeg, hvis jeg kunne. Jeg ville ikke se det som hjælp til naboen, men til hunden. Men sådan er vi jo forskellige