Min egen hund er desværre også meget udadreagerende på andre hunde. Jeg kender kun én løsning på det problem, men den kræver at man har en eller flere yderst tålmodige træningspartnere, og derfor har jeg ikke selv fået gjort noget ved det. Men det virker, jeg har set det :5up:
Man kan evt. træne alene, hvis man har adgang til en travl gade med mange forbipasserende, men man vil nok hurtigt få ry for at være lidt småtosset
Metoden kaldes desensitivering, og den går ud på at man vender om og går væk, hver gang hunden reagerer på en anden hund. Når hunden er rolig igen, går man tilbage mod den anden hund, men vender straks om igen, så snart hunden gør ansats til at reagere.
Ikke noget med skæld-ud eller ryk i linen, bare roligt gå den anden vej, så hunden lærer at det er dens egen reaktion, der fjerner den ønskede kontakt med den anden hund.
Efterhånden (og det kan tage laaang tid!) begynder man at komme tæt på andre hunde. Nu begynder man at belønne hunden for at undlade at reagere. Jo længere den kan gå roligt uden at trække efter den anden hund, jo mere ros og guf. Begynder den igen at reagere på den anden, vender man om og går væk igen. Osv. osv. Afhængigt af hvor intensivt man træner, kan der gå fra en måned til mere end et halvt år før man når det ønskede resultat.