... og så var det faktisk skidt
Men altså, det begyndte fint - for engangs skyld gad min søn gå med ud med Vinnie, så vi bestemte os til at gå den "farlige" rute ned gennem landsbyen med de mange løse hunde. Med en teenager som kødskjold kunne det vel ikke gå helt galt
Det lykkedes os også at komme helskindet ned til den anden ende af byen, hvor præmien: en herlig markvej, ventede på os.
Her er aldrig andre end os, så Vinnie kan løbe løs og fjolle rundt som hun vil
Faktisk gik vi og snakkede om hvor dygtig hun var blevet. Hun løb ikke ret langt væk, og sørgede hele tiden for at holde kontakt :5up:
På et tidspunkt stod vi med ryggen til den bakke, man kan se på første billede. Jeg havde travlt med at tage billeder, Vinnie tullede rundt og hyggede sig. Pludselig hørte jeg en lyd og vendte mig om - der kom en dame med en Labrador ude i flekslinens fulde længde og meget tæt på os Jeg skyndte mig at kalde på Vinnie - hun kom fint og fik snor på. Først bagefter kom jeg i tanker om at hun skulle løbe mod den anden hund for at komme hen til os, det var måske lidt risikabelt, men der skete jo heldigvis ikke noget - hun havde åbenbart ikke fået øje på hunden.
Labradorens ejer fortsætter ufortrødent med sin hund halsende foran i flekslinen. Måske skulle du tage din hund i kort snor, foreslår jeg. - Ingen reaktion... Nu har Vinnie fået øje på hunden og sætter i en mellemting mellem ulvehyl og Chihuahua-vif Endelig standser hundeejeren, med hunden 2 meter fra os, og der bliver hun stående. Hvorfor bliver folk altid bare stående og glor, når det mest skånsomme for alle parter tydeligvis vil være at de ser at komme forbi i en fart!?
Så spørger hun endelig: Hvad skal jeg gøre?
- Jeg synes du skal tage din hund i kort snor og gå forbi, siger jeg.
- Jamen kan du godt holde den, spørger hun, egentlig forståeligt nok, for Vinnie har nu fået arbejdet sig op til rent hysteri
Jeg forsikrer at det kan jeg godt, og hun går endelig forbi. Vi venter til Vinnie er faldet ned før vi går videre.
Jeg vil lige understrege at Vinnie var IKKE aggressiv. Hun ville bare rigtig gerne i kontakt med den anden hund, og det kunne sikkert være gået godt, for det var en helt ung lalleglad Lab. Men Vinnie er jo desværre super signalfølsom, og hvis hundemøder ikke går helt efter bogen, så kan hun vende på en tallerken og pludselig gå i forsvarsmode. Jeg turde ikke tage chancen når den anden ejer virkede sådan lidt ...clueless
Resultatet blev så desværre at Vinnie endnu engang fik en rigtig dårlig oplevelse ud af at møde en anden hund. Fordi de var så længe om at komme forbi, kom vi langt over den fase, hvor jeg kunne aflede hende, så jeg var nødt til at holde hende tilbage med magt. Det kostede mig i øvrigt en sko, som flækkede midt over i kampens hede...
Nu har jeg den mest trætte hund EVER, så hun har da fået noget ud af dagen. Det kunne bare have været bedre