Umulia

I mandags købte jeg et halvt okselårben til Vinnie. Jeg troede hun ville blive glad for det, men nej, det blev totalt ignoreret - bortset fra at hun flyttede det fra sin udendørs-seng til en plads lige nøjagtig foran teressedøren, så man skulle skræve over det for at komme ud og ind Flere gange får jeg fat i en pind eller et haveredskab, og skubber benet lidt til side, men hver gang finder det på mystisk vis tilbage til sin plads foran døren igen, og det er nu blevet voldsomt populært hos fluerne... Jeg tænker at måske er det for varmt, og hun er ikke sulten, så jeg lader benet ligge natten over. Men næste dag er det heller ikke interessant. Endelig onsdag beslutter jeg mig for at nu kan det være nok, så jeg tager en plasticpose, og vil smide benet ud - men så kommer Vinnie farende, og ser pludselig ud som om hun meget gerne vil have det Jeg vil jo gerne være rar af mig, så hun får benet - hvorefter hun meget omhyggeligt placerer det foran døren igen, og går sin vej :stupid: Det viser sig selvfølgelig at jeg ikke har fattet en brik af hvad der foregik - hun var jo ved at lave mad! Endelig fredag var retten færdig, og der blev guffet ben Det skulle selvfølgelig foregår inde i stuen (men i det mindste i hendes egen seng), hvor der efterhånden spredte sig en duft af delikat råddenskab :mums: Hvem siger at hunde ikke har sans for de finere ting i livet

Der er desværre noget, jeg er gået glip af, men jeg vil da gerne sige at det gør mig ondt at du har mistet din hund! Jeg ved så ikke hvorfor Frostie er død, men som opdrætter er man vel interesseret i sine hvalpes skæbne uanset hvad. Og hvis han ikke er det, kan han trænge til en påmindelse alligevel.

Sweet as chocolate Tillykke!

For nogle år siden organiserede jeg en indsamling af hundeting i min klub. Det gik til gadehunde i Polen, og de var meget glade for det. Jeg tror stadig de modtager ting, især hundesenge og tæpper, fordi der er så koldt om vinteren, og hundene bor i uisolerede skure.

Jamen det er vi sådan set meget enige om. Miljøet spiller helt klart også en stor rolle. Men samtidig siger du jo også at der er gadehunde, der har valgt en anden strategi - hvem skulle de andre ellers være bange for at blive bidt af?

Tillært ved jeg ikke om jeg vil sige. Nogle hunde er fra fødslen af mere vigende og andre mere fremfusende (ligesom mennesker ). Rollerne finder de allerede medens de ligger ved mors patter. For nogle vil det være naturligt at være pacificerende overfor andre, og får de succes med det, fortsætter de - så ja, måske lidt tillært. Andre får succes med at fortælle hvor skabet skal stå fra starten af, og så fortsætter de med det. Det er ganske fornuftigt for et socialt dyr, at forskellige individer har forskellig social adfærd. Problemerne opstår som regel når to af samme slags mødes.

Sket er sket Jeg er også selv før i tiden kommet til at overreagere, og jeg har bestemt også fortrudt det hver gang. Med de erfaringer jeg har nu, vil jeg sige, se på dit forhold til hunden i det daglige - er der noget der, der kan gøres bedre? Tisseri inde kan være et symptom på stress, utryghed - nogle hunde reagerer på forandringer i hverdagen på den måde, især hvis de i forvejen er utrygge. Det kan også være territorial adfærd, men om det er det ene eller det andet, afhænger af hundens øvrige adfærd. Er det en selvsikker hund, som er svær at skræmme, eller det modsatte? Se på din hunds kropssprog - hvad gør hun ved direkte øjenkontakt f.eks.? Hvis du går hen mod hende? Hvis du bøjer dig over hende? Prøv at tilpasse dit eget kropssprog til hendes, og find ud af hvad du skal gøre for at få en positiv og glad reaktion (og husk at halelogren ikke altid er ensbetydende med glæde). Hvis hun føler sig 100% tryg ved dig og ved andre i hjemmet, er det mindre sandsynligt at hun vil reagere på forandringer ved at tisse inde.

I kan få begge dele - I skal bare have en "fawn" *fnis*

Kunne I ikke starte med en GD?

Jeg gør enten som Siri eller Ninjamor, afhængigt af situationen. Der er mange faktorer, der spiller ind. Men hvad jeg under alle omstændigheder aldrig ville gøre, var at stramme snoren, tage min hund op, eller på andre måde hæmme min egen hund fysisk. Alle mine erfaringer siger at det er den mest sikre vej til et hundeslagsmål.

Det bliver jeg nødt til at sige nej til. Det er ikke sådan at jeg partout er nervøs hver gang vi møder en hund, men jeg tjekker altid lige signalerne fra både hund og ejer, inden jeg afgør om der skal være kontakt eller ej.

Rent geografisk er Bosnien slet ikke en del af Kaukasus, så jeg hælder nok mest til at tro, at det er en misforståelse. Desværre er webstedet Molosserworld ikke fungerende i øjeblikket. Det er ellers der man sædvanligvis finder de mest korrekte oplysninger om disse racer.

Det er nemt :5up: Tage hvalpen med i seng Give den masser af tryghed og LUUURVE døgnet rundt Være tålmodig

Det er samme hund. Den har rigtig mange navne. PS: Du tænker måske på Tornjak? Det er en hund af samme type, men fra Bosnien.

Det er jo ikke nemt at fortælle dig hvad du skal gøre (gid det var, for jeg vil også gerne selv have nogle færdige løsninger ), men jeg var faktisk også lige inde på DBs hjemmeside i går, og læse om de hvalpe, og der står jo ved ham der, at han er den mest tilbageholdende af dem, hvis jeg ikke tager fejl. Så hvis du er bange for at få en sky hund, er det måske ikke ham, du skal have. Men tag dog derud, og se dem alle. Måske er der en der lige går i hjertekulen. Jeg er varm tilhænger af at man følger sin første indskydelse, i hvert fald når det gælder hunde. Jeg har jo i øvrigt også måtte udsætte projekt ny hund, fordi jeg lige er startet på nyt job, så jeg har i stedet gjort det, at jeg er blevet sponsor for en gadehund i Thailand. Det er ikke helt det samme, men det hjælper da en hund til et bedre liv

Jeg hægter mig lige på den :5up:

Det er da i det mindste et forsøg på at gøre noget Jeg forstår ikke rigtig hvad du mener, men jeg tror måske du føler dig truffet, uden at det nogen måde har været rettet mod dig. Vi ved jo alle at du har gjort en stor indsats for at opdrage din hund. Jeg føler mig f.eks ikke truffet når folk skriver om store hunde, der løber løs uden opsyn, for det gør min ikke. Men en vis grad af generalisering er vel ikke til at undgå når man skal diskutere noget Alligevel ved vi vel allesammen, at man ikke kan skære alle over én kam. Ligemeget hvilke generaliseringer, der bliver lagt frem, vil der altid være eksempler på det modsatte.

Hvis man som GD-ejer nogensinde er blevet spurgt om man er ude at gå tur med sit rådyr, så er der måske noget om snakken YouTube - ‪????? ?? isobelspringett‬‏

Jeg fandt lige denne gamle sort/hvid russiske video, hvor hundene passer deres job: [media] [/media]Advarsel! Den er barsk.

Jeg mente f.eks. fare frem mod andre hunde med gøen og snerren, snappe og bide mennesker og andre hunde ved tilfældig kontakt, vedvarende gøen og knurren af forbipasserende på gåture, ud i stram snor og forsøge at angribe forbipasserende mennesker eller dyr, aggressivt ressourceforsvar, aggression ved berøring, f.eks når hunden skal børstes eller have klippet kløer. Ovennævnte er i hvert fald adfærd, som jeg tit har observeret hos små hunde, og som ejerne ignorerer eller ligefrem griner af. Hvis de var ved at få rykket armen af hver gang de gik tur med hunden, kunne det være de ville finde det mindre morsomt :hmm:

Der er hyrdehunde - og så er der hyrdehunde... Ovtcharka'en er ikke en samarbejdende race, den er avlet til selvstændigt at bevogte kvæg eller får, og beskytte dem mod rovdyr som bjørne, bjergløver og ulve samt menneskelige tyve. Racen har ry for at være meget aggressiv og angribe alle fremmede, selv f.eks. børns legekammerater, der kommer indenfor dens territorium. Fordi den er avlet til at tænke selv, er den svær at træne. Jeg går ikke ind for raceforbud, men der vil ikke være mange danskere, der vil kunne holde Centralasiatisk Ovtcharka på en sikker måde. Skulle den bo i et villakvarter, ville man være nødt til at hegne haven ind som en rockerborg, og man kunne ikke stole på den sammen med andre dyr eller hunde. Det eneste jeg kan komme i tanker om, som racen ville egne sig godt til under danske forhold, ville være at bevogte skrotpladser eller andre virksomheder bag sikker indhegning. Det er helt afgjort ikke en familiehund.

Ressourcekonflikter har intet med køn at gøre. Min han og tæve har engang haft et kæmpe slagsmål over et stykke franskbrød. Desværre foregik det lige ovenpå min søn - det var ham der sad med brødet. Jeg havde sagt at han ikke måtte fodre hundene, men der lærte han det så på den hårde måde Du er allerede inde på det rigtige - undgå situationer hvor der kan opstå uenighed om mad og legetøj.

Glemte lige spørgsmålet - jeg ville ikke stoppe dem, for så ligger spændingerne bare og lurer under overfladen indtil du en dag vender ryggen til. Men heller ikke ignorere - det må jo helst ikke udvikle sig i alvorlig retning. Hvis jeg var dig ville jeg nok styrke tæven i hendes forsøg på at overtage 1. pladsen i rangordenen. Hanhunden er ligeglad, bare deres forhold er afklaret, så der ikke er noget at være i tvivl om. Når jeg har haft en af hver, har det altid være tæven, der var boss, også selv om hun var yngst.

Flot håndteret :5up: Så meget is i maven er det ikke mange der har, mig selv inklusive

Jeres dyrlæge tog fejl, men selv dyrlæger er jo kun mennesker. Jeg har virkelig svært ved at danne mig en mening her, men havde det været min hund, havde jeg nok at valgt at skifte dyrlæge næste gang, for de dårlige minder og tvivlen hænger jo ved. Jeg har selv oplevet næsten det modsatte, hvor jeg tænker over om min hund stadig havde været i live, hvis min dyrlæge ikke havde lyttet til mig. Min hanhund på 2 år blev alvorligt syg sidste år, og jeg var sikker på at det var borreliose eller anaplasmose. Det mente dyrlægen ikke, men han kunne heller ikke afvise det, så han gik med til at teste og behandle med antibiotika, indtil testresultatet kom. Det viste sig så at være negativt. Dyrlægen ville have givet prednisolon mod ledbetændelse, men da det kom til stykket virkede hverken det eller antibiotika, og min hund blev til sidst så syg, at jeg valgte aflivning for at han ikke skulle lide mere. Jeg bruger nu stadig den samme dyrlæge. Jeg mener at han gjorde alt hvad han kunne.