Umulia

Vinnie var også helt klart mere tryg ved min søn end ved mig, da hun flyttede ind. Han var 9 år på det tidstpunkt.

Havde det ikke været for Vinnie, så var jeg faldet pladask for det søde fjæs

Det er typisk Fyns politi. Dem har vi meget glæde af

Jeg fik også min GD da hun var knap 1 år gammel, og hun var vildt stresset de første 2 uger. Det er ikke den nemmeste race at omplacere, fordi de har et meget følsomt sind, og knytter sig stærkt til deres ejer, men bare I giver det tid, og ikke presser hende, skal det nok gå. Husk, ingen straf, ikke råbe højt. Den slags virker kun negativt på GD'er. Håber vi må se billeder snart - der kan aldrig være nok smukke GD'er på forum :5up:

I sin tid, da jeg var i bestyrelsen i min daværende klub, foreslog jeg at vi burde gøre noget mere for at hjælpe de hundeejere, der blev afvist pga. adfærdsproblemer. Jeg tilbød endda mig selv til opgaven. Men det var der ikke interesse for, desværre. Men mærkeligt nok kunne en personlig ven af formanden godt få enetimer med sin sindsygt aggresive Toller :hmm:

Tillykke med ham! Der er intet som en gammel hund

Han har ikke stress, han er bare en almindelig hvalp. Jeg synes det lyder som om du gør det godt. Trækkeleg er helt i orden, det eneste man skal huske er også at belønne hvalpen for at slappe af og være rolig. Når han er træt og har svært ved at finde ro, så sæt dig evt. sammen med ham og stryg han langsomt over side eller mave til han er rolig eller falder i søvn.

Hvor er han sød Minder mig om gamle dage, da vi havde høns. Når jeg gav Bo et æg, tog han det meget forsigtigt i munden og bar det hen til et godt sted hvor han kunne åbne det - og det blev gjort lige så forsigtigt med fortænderne, så det ikke splattede ud over det hele

Ja de findes stadig, men det er nogle andre mennesker, der har dem nu. Jeg ved ikke hvordan jeg kan sige det tydeligere... :hmm: Idiot-ejere = idiot-hunde. Rap-kulturen har haft en enorm indflydelse på udbredelsen af Pit Bull og Amstaff, ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden. I USA er rap knyttet til hundekamp, narkohandel og anden kriminalitet - rapperne optræder med Pit Bulls i deres videoer osv. Lille Brian på 15 år sidder og ser det, og tror at sådan en hund skal man have for at være sej. Brian har ikke for 2 øre forstand på hunde, og det interesserer ham heller ikke; han vil bare have at de andre drenge skal være bange for ham, og pigerne vilde med ham. Brians forældre er konfliktsky og har aldrig lært ham at bruge hjernen. Gang det op med 10.000, så har du et ca. antal på idioter med kamphunde i dagens Danmark. Da jeg var 15 år havde man ikke hund medens man gik i skole, og hunden var i øvrigt forældrenes ansvar, og man fik det at vide når man opførte sig åndsvagt. Dem, der havde farlige hunde dengang, var rockere, brugtbilforhandlere og almindelige fjolser i 25 - 45-års alderen, der troede de blev seje af at styre en stor hund - og det var som sagt mest Dobermann, Rottweiler og Schæfer. En af min ex-mands venner havde en Tjekkoslovakisk Ulvehund - helt klart den mest skræmmende hund, jeg har mødt. Og han var utroligt stolt over at han f.eks. var nødt til at tage hunden med på arbejde, ellers åd den konen og ungerne. Man er jo et rigtigt mandfolk når man kan styre et farligt dyr Det er det jeg mener med idioter, og idioter vil altid have farlige hunde, uanset hvilken race, man putter i hænderne på dem. Så vidt jeg tolker den nyeste trend, er det Huskyer og Malamutter nu, så bare vent om et par år, så har vi de hunde rendende omkring som dræbermaskiner.

Det er ca. 10 år siden med Cairn Terrieren. Og du har selvfølgelig ret, tingene har ændret sig. Da vi var børn havde Brian-typerne, og andre med behov for potensforlænger, Schæfer, Dobermann og Rottweiler. Derfor var det de hunde, der bed og dræbte. Det kom ikke i avisen, for prioriteringsrækkefølgen var anderledes dengang, og så er det jo nemt at glemme. Men faktisk er der intet nyt under solen.

Samme princip som hundeloven. Det er også meget nemmere at huske

Selvfølgelig, for det giver træneren en chance til at fortælle dig hvad du kan lære af at se andre arbejde med deres hund. Det er faktisk en af de mere undervurderede fordele ved at træne på hold.

Hvis vi taler vilde drømme, så ville jeg gerne have alle de GD'er som folk sætter billigt til salg på Gul&Gratis fordi de er blevet "for store" el. lign. Sådan et krisehjem for GD'er Men så skulle jeg også have råd til at ansætte hjælp, for det er for meget for én person. Som jeg har det nu er to det ideelle og realistiske. (men Doberfan har en god pointe med tre - hmmm :hmm:)

Der er noget, der hedder en Harlekinmariehøne, som er en invasiv art, men den ligner slet ikke den på Buddhas billede. Der er noget om den her: AU: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Seriøst og uden fis - det er ikke en invasiv art, men en af de omkring 50 mariehønearter, der lever i Danmark. Desuden er den et nyttedyr, da den spiser bladlus. Hvad folk dog ikke finder på

Sort 2-plettet mariehøne med æg - godt fund :5up: Nød også resten af billedserien

Taskehund eller ej, jeg har trænet sammen med masser af konstant bjæffende hunde - sort Spids er f.eks. som regel ret støjende, og Schæfere kan også lave en pæn hylekoncert. På Vinnies sidste hold var der en Border Terrier, der ikke lavede andet end at stå mellem sin ejers ben og bjæffe. Det ser jeg 100% som den pågældende hundeejers problem; det generer i hvert fald ikke mig. Den slags småting skal man kunne abstrahere fra. Men det er helt klart mit indtryk, at fra det tidspunkt hvor jeg begyndte at gå til hundetræning, for ca. 15 - 16 år siden, og til nu, er der sket et stort skred i den forkerte retning hvad almindelig tolerance angår. Folk kræver særbehandling på alle mulige og umulige måder, og tæller sekunderne for at holde øje med at der ikke er nogle, der får mere opmærksomhed fra træneren end andre (der var vist en der sagde folkeskole - det passer meget godt). Samtidig er de konfliktsky og passiv-aggressive, så jeg tror skam gerne at der nogle, der bare bliver væk fra træning, hvis selskabet ikke passer dem. Det er også så konstruktivt

Tak, skal helt klart også se den :5up:

Nå, men det gør jeg. Min mors Cairn Terrier blev bidt af en Golden Retriever, og døde senere af komplikationer efter biddet. Min barndoms Pudel/Terrier-blanding (den der overlevede Dobermann-angrebet), blev aflivet efter et møde med en Schæfer. Så der er lidt fakta til dig. Men fakta er kun noget værd, hvis man tager sin fornuft i brug til at behandle det.

Går ud fra du mener Amstaff? Der er en programserie på National Geographic, hvor en eller anden fyr rejser verden rundt for at måle bidstyrke hos forskellige dyr. Det hårdeste bid, han har målt hos et medlem af hundefamilien, var hos en ulv. En Malamute har ca. samme størrelse og hovedform som en ulv, så den har sikkert også et tilsvarende stærkt bid. Han målte desuden både Rottweiler og Schæfer til at bide hårdere end en Pit Bull. En undersøgelse fra 1995 - Measurement of bite force in dogs: a pilot study. [J Vet Dent. 1995] - PubMed result - viste at bidstyrke hos hunde var direkte proportional med hundens størrelse. Jvf. ovennævnte Nat. Geo. program, er det dyr, der har den højeste bidstyrke i forhold til sin vægt, en Ara-papegøje. (dagens unyttige fakta-oplysning )

Da jeg gik til træning med Vinnie, kunne hun deltage i alle øvelser undtagen lineføring. Når de andre gik lineføring, gik vi rundt i små cirkler i et hjørne af pladsen. Jeg kan ikke se at der på nogen måde gik noget fra de andre deltagere på holdet, fordi vi ikke deltog i én øvelse, så jeg er da taknemmelig over at klubben og træneren ikke havde den holdning, som nogle har her i tråden.

Så vil jeg gerne vide hvad du definerer som et problem? Er det et problem hvis en f.eks. 8 mdrs Labrador overhovedet ikke kan holde koncentrationen, og ejeren ikke kan få kontakt med den, fordi den er så ivrig efter at komme hen til de andre hunde?

Hvad laver de så i Folketinget? :hmm: For at danne sig en holdning, skal man i høj grad tage sin fornuft og sin kritiske sans i anvendelse sammen med sine erfaringer - ellers er det ikke en holdning, men en fordom.

Det ved jeg ikke om jeg synes :hmm: Jeg synes måske ikke det er helt naturligt at fokusere så ensidigt på det negative. Det er vigtigt for vores virkelighedsopfattelse, at vi får begge sider i en sag med, når vi danner vore holdninger, ellers mister vi jordforbindelsen. I dit eksempel ville det være helt forståeligt at komme til det resultat at Labrador ikke er hunden for dig, og at du helst vil undgå at møde dem. Men at ignorere alle de velfungerende og fredelige eksemplarer af racen, som man statistisk ved, der findes, og derfra drage den konklusion, at racen som helhed har en eller anden brist, der bevirker at alle burde undgå den, og at den måske burde være helt forbudt, det er mistet jordforbindelse efter min mening. Så forstår vi ikke ordet "generalisere" på samme måde. Ja, jeg skal ikke eje en Dobermann, men jeg har intet problem med at andre har en, eller med at racen er lovlig, færdes på offentlig vej uden mundkurv osv. Jeg vurderer den på samme måde som alle andre hunde: Bare ejeren har styr på den, er det ok for mig. Hundeejere, der virker naive, ligeglade, inkompetente o.lign. er bedre tjent med en mindre hund - eller slet ingen.

Det har alle mine gjort - Schæfer/Lab/Broholmer-blanding, Sort Spids/Golden Retriever-blanding, Bullmastiff/Lab-blanding, Dogue de Bordeaux og Grand Danois. Vores hjem er house of horrors for bamser