Umulia

Ok, nu tænkte jeg bare ikke på sygdomme, død og den slags. For det tager jeg faktisk som en selvfølge at man tuder over

Jeg har lige set en episode med Victoria Stillwell, hvor en stakkels hundeejer brød ud i gråd, fordi hans hunde havde ødelagt noget hver gang de havde været alene hjemme. Så kom jeg til at tænke på hvor mange der egentlig har været i den situation, hvor man bare tudede og var ved at give op? Jeg rækker straks selv en finger op. To af mine hunde, Chili og Vinnie, har haft mig helt derude, hvor jeg - næsten - var klar til at pakke sammen og køre til nærmeste internat eller dyrlæge. Chili (genbrugshund) fordi hun sked overalt og ikke kunne være alene hjemme. Vinnie (også genbrugshund) pga. hendes aggression overfor andre hunde. Jeg opgav dog ingen af dem, og Vinnie er her endnu. Chili døde desværre ung.

Ja nu havde jeg lige et par internetfrie dage, og så er debatten ligesom feset ud, men tak for oplysningerne, det vil jeg læse så snart jeg får tid :5up:

Jeg er selvfølgelig enig med dig i at måden man arbejder på i husdyravlen (og hundeavlen) er ved selektion. Men effekten kan jo lige så godt opstå ved spontan krydsning. Selvfølgelig undtaget tilfælde hvor afkommet arver dobbelt dosis af syge gener fra begge forældre. Det kan ingen krydsning redde. Nej, det er man ikke. Det kunne jeg da rigtig godt tænke mig at se noget dokumentation på! Generelt: Problemet i forhold til hundeavl er at man ikke måler direkte på bestemte egenskaber. Derfor ved man ikke bestemt hvad der bliver udfaldet af en krydsning for de enkelte arveanlæg, sådan som man f.eks. gør indenfor malkekvæg, hvor man måler på kg mælk, kalves fødselsvægt osv. Men overgangen fra homozygot til heterozygot vil altid nedsætte risikoen for arvelig sygdom, og mig bekendt er racehunde mere homozygote end produktionsdyr, fordi de fleste produktionsdyr faktisk er krydsninger.

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dig... :hmm: F1 generationen er den første krydsningsgeneration, er vi enige om det? Krydsningsfrodighed er et målbart resultat af at afkommet af to homozygote individer bliver heterozygot. Alene overgangen fra homozygot (herunder fordobling af sygdomsgener) til heterozygot vil nedsætte risikoen for nedarvede sygdomme, så det mener jeg godt at man kan.

Sandt nok, men noget er mere velunderbygget end andet

Man kan ikke have forskellig opfattelse af noget, der er 100% videnskabeligt beskrevet og anerkendt som et faktum. Er du også uenig i at 2 + 2 er 4? Så er det fordi du ikke har fulgt med, for der findes adskillige tråde her på forum, med link til den slags undersøgelser, men generelt er det nok lidt svært at få øje på ting, man ikke ønsker at se, især hvis man er af den opfattelse at fakta og viden ikke er nødvendig i en diskussion.

Ja det er rigtigt, det så jeg også :stupid:

Andre der ser dette program på Animal Planet? I forvejen synes jeg at hovedpersonen er en ret irriterende type, men det er jo en smagssag... I dag var der så et billede fra hendes forhave, med et stort skilt hvor der stod: "Dog contained by invisible fence". Hva' f***** er man så for en dyreven!? :damn: Og hun godkendte en adoption af en hund, der aldrig havde været alene hjemme, til en familie, der var hjemmefra 7 timer om dagen :hmm:

Glemte lige at jeg også har set Sanctum i sidste uge. Den har fået temmelig dårlige anmeldelser, men jeg synes den er god Man skal muligvis synes at huleforskning er vildt spændende for at få det hele ud af den.

Det siger min søn også hele tiden. Jeg går rundt og siger "Papoy? Da da da Papoy!"

Ja den er skøn :hjerte: Min pt. yndlingsfilm :5up:

Ja det tænkte jeg også. Men det er ikke et scenarie, jeg på nogen måde kan forestille mig

Sådan har jeg det også Har også set Outbreak mange gange. Men det er nu også en god helikopterjagt :5up:

Jeg har en hund der vejer det dobbelte - altså godt 60 kg, og hun æder for 500 - 600 kr. Royal Canin om måneden + det løse

Jeg skriver ikke dette til ære for dig, for jeg er sikker på at du vil være ganske upåvirkelig. Men for andre der evt. læser med: En hunds adfærd er ikke enten/eller. Det er ikke "bare" aggression pga. tæver, som noget man løse med et hurtigt snit. Der er masser af andre variabler, der skal tages hensyn til, og det kan kun en grundig adfærdsvurdering af den enkelte hund afgøre. Derfor kan man ikke bare sidde og skrive på et forum at kastrering er en super idé - "det virkede på min hund, så virker det på alle". Det er et dårligt råd.

Jeg taler ikke om at dø, jeg taler om en hund, der bliver nervøs og muligvis angstbider.

Lige meget hvad man siger, er der altid nogle, der kan komme med eksempler på det modsatte Men det er stadig at gamble med sin hunds velfærd at kastrere i en høj alder. Så må man selv afgøre om man vil løbe risikoen for at det går galt.

Med al respekt for dine forældre, så taler erfaringerne mod dem Der er ikke noget bevis for at voksne hunde bliver mere rolige og nemmere at træne af at blive kastreret. Men det kan godt ske med yngre hunde, fordi det slukker for deres "hormonforvirring". Men træning kan gøre din hund mere rolig, det handler bare om at gøre det på den rigtige måde. Måske kan du fortælle hvordan du gør nu? Jeg har selv en mild socialfobi, og jeg ved at det helt sikkert "smitter" hunden, hvis man er nervøs. Heldigvis kan man lære at styre sine følelser, og det kan jeg forstå at du også er i gang med. Hunde kan være fantastiske lærere :5up:

Megamind :5up: Den er for sjov, og så er soundtracket alt det musik jeg hørte i 80'erne

Dem er der også rigtig mange der køber Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv, men har hørt lignende fra andre, der holder af blandingshunde. Køber du en racehund, ved du nogenlunde hvad du får. Du ved hvad hundens potentiale er - apportering, hyrdning, bevogtning osv. - og kan vælge den race, der passer til dit behov. Hvis du træner din hund ca. på samme måde som andre hunde af racen, får du med stor sandsynlighed en hund, der er som de fleste af den race. Et sådant hund/ejer forhold stiller nogle ret klart definerede krav til dig som hundeejer, og overordnet set har du en "facitliste" for din hunds adfærd. Køber du en blandingshund, har du intet af ovenstående. Du ved måske hvilke racer der er i blandingen, men kan kun have yderst diffuse forventninger om hvilke egenskaber, der slår igennen i netop din hund. Det betyder at der stilles meget højere krav til dig som ejer/træner af hunden. Du kan ikke bare "gøre som vi plejer" - du skal tænke kreativt, og forholde dig meget mere konkret til hunden foran dig, for at få udviklet dens potentiale. Du vil blive stillet overfor udfordringer, som du ikke har haft nogen mulighed for at forberede dig på. Det er fantastisk lærerigt! Nu vil du sikkert tage det som jeg beskylder racehundeejere for ikke at tænke kreativt. Det er ikke formålet - jeg ved godt at de bedste trænere altid tænker kreativt. Men når du har en blandingshund, handler det ikke om hvad du vil gøre med hunden, men om hvad du kan gøre med hunden, og det giver efter min mening en ekstra dimension i forholdet.

Nej, det er lige det modsatte. Første generations-blandinger er potentielt de sundeste, pga. det fænomen, der kaldes krydsningsfrodighed (som man bl.a. også bruger i linieavl indenfor raceavlen - man avler en ren linie, der er næsten så indavlet som det er muligt, og krydser til sidst en ubeslægtet hund ind, så får man et fantastisk kuld). Sådan kan man ikke gøre det op. Hvis en hund f.eks. er Lab/Schæfer, og mest ligner en Lab af sind og udseende, kan den sagtens få "Schæfer" hvalpe. Blandingsavl er 100% uforudsigelig. Det er bl.a. det nogle af os synes er en god ting

Det må jeg sige ja til. Som jeg også skrev i den anden tråd, bed Vinnie også da vi fik hende. Og det var simpelthen ikke muligt at sige nej eller stop til hende, for det var så tydeligt at hun 100% forventede at blive slået, og det kunne jeg altså ikke holde ud at se på. En Grand Danois der kryber hen ad gulvet er ikke noget kønt syn! Senere fik vi Leroy, og han var bestemt en lille satan, der rev og flåede i stakkels Vinnie, men ikke én gang har jeg set hende knurre eller snappe efter ham, indtil han blev ca. 1 år og hvalpelicensen udløb. Jeg har brugt straf før i tiden. Sådan lærte jeg at træne hund, og troede at det var det eneste rigtige. I dag kan jeg ikke forestille mig en situation hvor jeg ville bruge straf overfor en hund - altså straf i betydningen P+ hvor man udsætter hunden for angst, ubehag eller smerte for at stoppe uønsket adfærd.

Og Kinder chokolade reklamerer med at være sundt og fuldt af mælk Igen, en forening for tavleløse hunde er højt på min ønskeliste, men jeg synes bare ikke at ambitionsniveauet virker højt nok her. Hvis man ikke kommer ud til "Conny og Brian" opnår man jo intet.

Dyrlægeregninger - selv om man er forsikret er der meget der ikke dækkes. Mht. foder vil du sikkert få noget anbefalet af opdrætteren, men generelt er det svært at anbefale foder, for hunde er forskellige, og det nogle trives på, får andre til at tabe pelsen