Umulia

Tillykke Lumi

Det kunne jeg måske nok. Jeg synes bare det er lidt pjat. De kommer vel også andre steder hvor der er hunde Nu er det altså en bondehusdør, hvor ruderne ikke er mere end ca. 20 x 20 cm - i hvert fald ikke store nok til at der kan klemmes en GD igennem. Det er jo også det jeg tænker... Det er faktisk afprøvet

Kors hvor er han yndig! Sådan en skal jeg altså bare have en dag

Hun gør allerede når hun hører bilen, så det gør ingen forskel om de dytter eller ej. Og de har aldrig været nødt til at vente på os - vi er hurtige ved havelågen Det er bare lige som om, at alene det at hun er der, er forkert efter deres mening. Hvis jeg nogen sinde får indbrud ved jeg da hvem det ikke er

Din hund har separationsangst, og der er ikke andet at gøre ved det end at starte helt forfra på alene-hjemme træningen. Prøv at søge i trådene her på forum, der er mange andre med samme problem. Der er også en artikel om alene-hjemme træning.

Sommetider ringer vi efter pizza Der sker som regel det at jeg hører bilen, når den kører ind i vores lille vænge, og når ud til døren før pizzabudet har nået at banke på. Så går jeg ud til vejen og henter pizzaen. Nogle gange når de at banke på, hvorefter de straks spæner tilbage til bilen, og så går jeg ud til vejen og henter pizzaen... Næsten hver gang får jeg kommentarer om hvor bange de er for min hund. Det er også ok, man kan ikke gøre for at man er bange. I dag igen, sagde pizzabudet: "Du skal altså passe på at din hund ikke kommer ud til os, for vi er bange for den." Vores hoveddør har glas foroven, og jeg kan godt se at det kan virke skræmmende at se en gøende kæmpehund gennem glasset, men helt ærligt, der er stadig en dør imellem Hvordan kan jeg være mere serviceminded overfor pizzabudene?

Jeg bliver da ikke vred, hvor får du det fra? Men du remser bare op hvordan du vil have tingene, uden at argumentere for dine synspunkter (undtagen om kræft, hvilket er helt fint), og så er det jo ikke rigtig en debat, vel?

Absolut, for det er en af de mest almindelige sygdomme hos små racer! Du skal helst være sikker på at sælger er ærlig før du køber. Bed om at se sundhedsbog og faktura. Hvis sælger ikke vil vise dig dem, kan du godt regne med at vedkommende ikke er helt fin i kanten. Læs. evt. her: Sådan spotter du en hundehandler - Hunde artikler Det er da fint at du spørger før du køber. Det er det fornuftige at gøre :5up:

Ja og det er der jo ikke så meget at gøre ved Men betyder det at der ikke er plads til andre holdninger?

Lillefod har naturligvis ret, og shit happens etc. Men havde det været mig, der var hundelufteren, havde jeg godt nok refunderet kunden hele beløbet for 10-turskortet. Det virker bare lidt useriøst at tage penge for en tur hvor man mister hunden

Jeg kender ikke så meget til racen, så jeg håber at der kommer andre på banen, der kan svare mere detaljeret på dit spørgsmål. Men generelt er dværgvækst ikke særlig sundt, og de helt små hunde kan lide af lavt blodsukker. I en sundhedsbog står navnet på den dyrlæge, der har givet hunden den første vaccination. Du kan altid henvende dig til dyrlægen og få bekræftet at det virkelig er deres stempel. Nogle hundehandlere forfalsker dyrlægers stempel og underskrift. De vacciner, ormekur, chip mm. som hunden har fået, er skrevet ind i sundhedsbogen. Hvis du er smart, beder du også om at se fakturaen fra dyrlægen.

Jeg retter lige mit tidligere indlæg. Der er fra 1. januar i år indført krav om undersøgelse for Patella lux: (fra DKK)

Det lyder umiddelbart lidt sært, med mindre I ligefrem underskriver en kontrakt om at sælger skal betale dyrlægeregningen hvis hunden bliver syg indenfor 2 år. Uden kontrakt er sådan et løfte ikke meget værd. Køb hvor du har størst tillid til sælger. Garanti mod sygdom findes ikke, men selvfølgelig har du de bedste chancer hvis hvalpens forældre er tjekkede for racespecifikke sygdomme. Mig bekendt er der dog ingen helbredsmæssige avlsrestriktioner indenfor DKK på denne race, så hvilken fordel du får af at købe med tavle, ved jeg ikke.

Ja, den gav også mig noget at tænke over :5up:

Netop derfor er det da ekstra vigtigt at diskutere. Vi skulle helst ikke hver for sig gå rundt indeni vores egen lille osteklokke med hver vores værdier. Det ville da blive et underligt samfund.

Pga. det jeg skrev til at begynde med: Gendannelse af nervevæv på operationsstedet. Det kan godt gøre ondt, men holder op igen når nerverne stopper med at vokse.

Kan hun være drægtig? Hvis ikke, kan det også være falsk drægtighed. Hvis begge kan udelukkes er det ikke umuligt at hun reagerer på din mors fravær. Mange hunde er meget følsomme overfor ændringer i hverdagen.

Selvfølgelig er det ikke alle dyrlæger, der er som dem på TV. Det er det heller ikke i Danmark.

Når morfin hjælper kan det skyldes placebo-effekt. Jeg er ikke læge, så jeg kan kun referere hvad jeg har læst, og det er at der kan være to årsager til fantomsmerter. Den ene er gendannelse af nervevæv på amputationsstedet. De smerter varer som regel kun kort tid - uger eller i sjældne tilfælde måneder. Teorien om længerevarende fantomsmerter er at hjernen har et billede af hvordan kroppen skal se ud, og når virkeligheden ikke længere svarer til billedet, opstår der en konflikt, der fortolkes som smerter. Smerterne forsvinder hvis patienterne lærer at omdefinere deres ubeviste kropsforståelse. Om en hundehjerne også danner sådan et "kropsbillede" vides ikke. Hvis den gør, kan det være at det er mere fleksibelt end vores og derfor hurtigere ændrer sig. Den slags tilfælde findes der mange af, men det sker som regel kun i den første tid efter operationen, jvf. ovenstående. Jeg gik i gang med at undersøge emnet efter en diskussion om halekupering, hvor mit argument netop var fantomsmerter. Men modparten påstod at det fik hunde ikke, og noget tyder jo på at det passer, så det argument dur altså ikke. Der er dog andre, så jeg er stadig imod halekupering

Det er faktisk meget omdiskuteret om dyr i det hele taget får fantomsmerter. En af de nyeste teorier er at det er psykosomatisk, og derfor kun findes hos mennesker.

Jeg er ikke enig. Jeg mener godt at en hund med tre eller to ben kan have en god livskvalitet. Om det kan være "det samme" som at have fire ben, ved jeg selvfølgelig ikke, men selv om det ikke er nøjagtig det samme, behøver det ikke at være værre. Hunde har jo den gave at de ikke tænker så meget over tingene som vi gør. I stedet tilpasser de sig de forhold de har. En trebenet hund går ikke og tænker "hold k*** hvor jeg savner mit fjerde ben!" At tillægge dem den slags følelser er netop at menneskeliggøre dem.

Det er jo lidt svært at vide hvad Jens Svenningsen mener med den ret diffuse udtalelse, men nu sidder jeg tilfældigvis lige og ser "Skadestuens Dyrlæger" på Animal Planet, og der udfører de nærmest rutinemæssigt operationer for sygdomme og skader, som danske dyrlæger omgående ville dømme som aflivnings-grundlag. Jeg har f.eks. set en hund blive kureret for et smadret bækken, og kom til at tænke på min egen hund, der blev aflivet pga. en lignende skade. Kunne hun være reddet hvis der havde været større vilje blandt dyrlægerne til at forsøge den slags operationer, og på den måde få mere viden og erfaring? Hvis man gjorde det oftere - det gælder også kræftbehandling mv. - kunne man forbedre metoderne, så det ikke længere vil være så komplicerede og langvarige behandlingsforløb, nøjagtigt som man har gjort hos mennesker. En ting, der helt sikkert gør en forskel, er at man i USA åbenbart har flere penge til rådighed til at lave eksperimenter, F.eks. på det dyrehospital, som serien på Animal Planet handler om, har hver dyrlæge en pulje, som de kan bruge til at betale behandlinger, som dyrets ejer ikke selv har råd til. Et af kriterierne er at det skal være noget, dyrlægen kan lære af. Det synes jeg personligt er en fremragende ordning.

Nej, jeg er enig med dig. Men nu er det jo en gammel sag

Her er alle Best of Breed hundene: Best of Breed, the Westminster Dog Show Photos - Interactive Feature - NYTimes.com Et lille tip: Det er også en meget god øvelse i aflæsning af hundesprog.

Jeg aner intet om katte eller katteopdrættere, bortset fra at jeg engang har været til en meget mindeværdig katteudstilling (men det er en helt anden historie ) Det, der er sagens kerne i hundeverdenen, er at der er skarp, og ofte bitter, konkurrence mellem de stambogsførende klubber, og ofte også mellem enkelte opdrættere. Den opdrætter, du køber hvalp hos, vil sikkert være dig behjælpelig med alskens gode råd, men du skal ikke regne med at alle opdrættere er én stor familie. Miljøet varierer fra race til race, og jeg ved intet specielt om Retrieverne. Men jeg ved at i nogle raceklubber er opdrætterne i struben på hinanden.