Umulia

Ville være meget interesseret hvis jeg boede i Nordsjælland. Ved godt det ikke hjælper noget, men syntes da bare jeg ville sige noget positivt

Vinnie er helt klart blevet mere madglad efter at hun er blevet steriliseret (hun er også blevet tykkere :5up:). Generelt mener jeg, som de fleste andre i tråden, at netop det med at lade mad være når det står ubevogtet, er ikke et af de krav man kan/bør stille til en hund. Så er det meget lettere at sørge for at det er uden for rækkevidde. Det gælder om at vælge sine kampe, og denne kamp behøver man ikke tage når der er nemmere alternativer. I øvrigt tror jeg madglæde og -tyveri er en af de ting, der er forskellige anlæg for hos hunde, og som det derfor er svært at træne sig fra. Jeg har selv haft én hund, jeg kunne efterlade sammen med en nystegt flæskesteg, uden at den blev rørt. Men alle de andre, jeg har haft, har været lejlighedstyve. Og de har jo haft samme ejer og nogenlunde samme opdragelse...

Stjålet fra et andet forum - et af de billeder der IKKE blev valgt til årets julekort...

Siden den nat jeg tilbragte i hundekurven har jeg indført én regel: Der SKAL være plads til mig!

Den er meget nuttet, men er du sikker på at det er en blanding? Det ligner meget en Kaukaser...

Jeg bliver da lige nødt til at understrege, at selv om jeg også er ret Umulia-agtig , så synes jeg bestemt at man skal respektere de dyr, der bor i det hjem man besøger! Men når nu kattedamen selv har inviteret en hund på besøg, mon hun så ikke kan overtales til en slags turnusordning, hvor katten engang imellem er ude eller i et andet rum, så Petrine kan have sin frihed lidt?

Du er for langsom http://www.hunde-forum.dk/debat/10821-hunde-belaster-miljoet-mere-end-4-hjulstraekkere.html

Jeg har det lidt på samme måde - erstat evt. skræk med afsky og væmmelse Jeg tror nok bare jeg ville sørge for at min hund ikke kom i nærheden af katten. Kræet er vel også ude det meste af tiden. plejer de ikke at være det? En kat kan flå et øje ud på en lille hund. Det findes der flere eksempler på.

Lillemand har lært at gø, men han tror han skal hoppe op og ned samtidig :stupid:Vil prøve at øve hviske. Seje videoer allesammen :5up:

Det var så lidt. Jeg følte ikke jeg havde noget fornuftigt at sige, så blev det et billede i stedet

OK, sletter her

Ahr, sgupokkerda! Nu brugte jeg en halv dag på at lave det, og så kan jeg ikke finde et sted at lægge det, hvor andre kan se det Ikke sikkert det er din stil alligevel, men det er tanken der tæller, eller nowet Kan du se det her? http://www.renderosity.com/mod/gallery/full.php?image_id=1985404

:cry::cry:

Vil lige understrege at jeg principielt er imod "necroposting" (genoplivning af døde tråde), men bortset fra det, så ser jeg frem til en dag at adoptere en spansk Galgo Efter Vinnie kan intet komme som et chok for mig :5up: Er i øvrigt fuld af beundring for de mennesker, der giver lidende dyr en hjælpende hånd, uanset hvor i verden det foregår

Han humper ikke, han dør da bare det dumme tæppe Og hvor er han nuttet Tillykke med ham :5up:

Det er rigtigt! Man burde kunne få tøj lavet af græs

Hvad laver du egentlig på dette forfærdelige forum, din dejlige lille solstråle

Jeg har en evig skræk for at falde, efter et trafikuheld for snart mange år siden, hvor jeg blev slået til lirekassemand. Og alligevel lykkes det mig jævnligt at ryge på r*v og albuer, både med og uden hund For et par vintre siden var jeg ude med Bo og Vinnie. Vi skulle ud på vejen et sted, fordi der holdt en varevogn og spærrede i vejkanten - og ude på vejen havde der så kørt en traktor med mudder under dækkene... Jeg skvatter selvfølgelig i en mudderklat :stupid:og hundene har ikke opdaget noget, de fortsætter bare, så jeg bliver trukket forbi varevognen med buksebagen som "slæde". Omme bag varevognen står der to mænd og snakker. De bliver helt stille medens det mærkelige optog kører forbi, og jeg sidder bare stille og prøver at se ud som om det naturligvis er med vilje :oops:

Sommetider kan man gøre ting i den bedste mening, og så viser det sig at det har gjort mere skade end gavn. Det kan ingen gøre for. Men hvis man ikke er åben overfor den mulighed, at noget kunne gøres anderledes, så har man selv lukket for at problemet nogensinde kan blive løst. Situationen er helt klart uholdbart for Jer, og ikke mindst for Jeres hund. Men som de andre skriver, så er medicin ikke løsningen. En adfærdsbehandler vil, sammen med det I allerede ved fra Jeres dyrlæge, kunne fortælle om Jeres hunds problemer er medfødte eller tillærte, og om der kan gøres noget ved det. I behøver ikke at vælge en af dem, der skal have 800 kr. i timen. Prøv f.eks. den lokale DCH-konsulent - han/hun skal kun have kørsel betalt. Hundekonsulenter i DcH løser hundeproblemer

Det er også derfor ingen vil snakke med Vinnie når hun lige har drukket - hvilket den stakkels hund selvfølgelig ikke forstår

Ork, de kan blive meget længere

Lige en lille episode fra vores skøre hundeliv Jeg skal hente min søn i skolen, og tager Leroy med. Undervejs stopper jeg lige et par steder, og ganske uplanlagt får jeg bagagerummet så meget fyldt, at jeg må lægge bagsæderne ned, og Leroy må flytte om på passagersædet. Godt nok - indtil vi skal hente sønnen, for der skal han jo sidde :hmm: Det ender så med at de finder ud af at deles om forsædet. Leroy sidder mellem os, med den ene balle på håndbremsen. Vi kører derud af, men situationen er ikke helt den vante for Leroy, så han begynder at stress-savle lidt. Langsomt vokser en sej og elastisk savltråd frem - den bliver længere og længere, og vi sidder begge og vrider os for at undgå at få den på os. Til sidst er savl-strengen næsten 20 cm. Det er kun et spørgsmål om tid før den falder, og rammer én af os :scared: Vi er næsten hjemme, og savl-strengen hænger stadig ved med det yderste af en minidråbe. Pludselig giver min søn Leroy et puf, så han ryger over mod mig og savlet lander i mit hår Møgungen griner højt Og så var stolen i bagagerummet endda til ham

Hvis det ikke er helbredsbetinget, er der ikke rigtigt noget man kan gøre, andet end at vente på at det går over af sig selv. Min egen hvalp er også glædes/angst-tisser, og han er 14 mdr. Han har så småt lært at holde igen når han er glad, men bliver han forskrækket, kommer der stadig et strint

Det tænkte jeg også på - og på hvordan de mon har lært at respektere den pind, han vifter med, når de skal om bag cyklen :hmm:

Jeg ved ikke om der er andre SF nørder herinde, bortset fra mig - men jeg glæder mig i hvert fald vildt meget til denne film! Nyeste trailer: http://www.avatarmovie.com/