Umulia

Køn udsigt fra slæden der Det er derfor rigtige slædehunde har store buskede haler

Jeg synes man skal passe på med at generalisere udfra egne oplevelser. Jeg forstår godt at oplevelsen med Baldur har taget hårdt på dig, og at du trænger til at få det bearbejdet. Du skal vide at jeg på ingen måde synes du kunne have handlet anderledes end du gjorde. Men jeg tror stadig ikke på at smerter generelt er årsag til så mange adfærdsproblemer. Baldur var et særtilfælde. Både og. Det er så forskelligt hvad folk definerer som et "alvorligt" problem. Det synes jeg også man kan se i denne tråd.

Jeg mener at jeg selv føler mig forpligtet til at fortsætte. Hvad andre gør må være op til deres egen samvittighed, men der er beslutninger jeg respekterer mindre end andre, hvis jeg må sige det sådan. Hvis man absolut ikke føler at man fortsætte, så mener jeg det rigtige at gøre vil være at finde en ny ejer til hunden, som er bedre rustet til opgaven. Når du vælger den mand/kvinde du vil leve sammen med, så accepterer du vel også at der er visse aspekter af vedkommendes personlighed, som du holder mere af end andre? Men du tager de irriterende sider med fordi du elsker personen. Det samme gælder for børn - navnlig teenagebørn. Der kan man tale om adfærdsproblemer, men det får jo ikke forældre til at bortadoptere eller aflive ungen. På samme måde kan vores hunde have nogle irriterende personlighedstræk. Egetkønsaggression f.eks. er ikke et "adfærdsproblem", men en realitet for måske 30 - 40 % af alle hunde. Og noget man sagtens kan leve med hvis man vil. Det hele står og falder med hvordan man definerer "et normalt liv". Det mener jeg selvfølgelig ikke. Derfor har jeg heller ikke skrevet det nogen steder. Det jeg skrev var "de fleste". Selvfølgelig kan der være medfødte psykiske defekter, men jeg tror de er skyld i mindre end 5 % af alle tilfælde af adfærdsproblemer. Meget af det, der kaldes adfærdsproblemer, er træk der går igen i hundens race, og som man kunne have undgået ved at vælge en anden race. Drejer det sig om uærlige opdrættere, er det jo stadig et menneskeskabt problem. Mht. overfald, ja det sker, men mange hunde oplever det uden at få traumer. Her spiller ejerens reaktion en stor rolle. Jeg mener at vi som mennesker i nogen grad skal sætte andres velfærd over vores egen. Det bygger vores samfund og familiestruktur faktisk på. Hvis vi aldrig går på kompromis, kan vi ikke fungere normalt i samfundet. Et hundeliv er så kort, at selv om man har "købt hunden i sækken", så kan man vel godt udholde at gå på kompromis med nogle ting i de få år, nøjagtigt som når man har børn. Det har noget med ansvar og pligtfølelse at gøre, men det er sikkert bare gammeldags...

Jeg er jo nok en af de få der vil svare ja til det spørgsmål. Jeg synes at når man har påtaget sig et ansvar, så løber man ikke bare fra det. Jeg kan godt acceptere at man vælger at finde et nyt hjem til hunden, hvis man ikke selv kan magte den. Men aflivning kan jeg under ingen omstændigheder acceptere, hvis det drejer sig om menneskeskabte problemer, som det jo desværre gør i de fleste tilfælde. Nu var Baldurs situation jo mere kompleks end de fleste, fordi der var fysisk sygdom indblandet. I den situation synes jeg det er mere legalt at kaste håndklædet i ringen, end hvis det drejer sig om at man selv af uvidenhed eller ond vilje har påført hunden nogle vaner og adfærdsmønstre, som viser sig at være generende i hverdagen. Det lyder meget som mit liv med Vinnie, og det var da heller ikke det jeg havde forestillet mig da jeg fik hende, men der synes jeg at hvis man har evnerne, så har man også pligten til at tage sig af sådan en hund på dens egne præmisser. Alternativet for Vinnie havde uden tvivl været aflivning, hvis hun var havnet et sted hvor man havde forventninger om et mere uforpligtende hundehold, og ikke anede hvad man skulle stille op med hendes "Dr. Jekyll" side. Mht. evner skal det i øvrigt ikke lyde som om jeg bare er skide god til det med hunde. Jeg har lært meget undervejs, og det er nok mest der mine evner ligger - at blive ved med at prøve noget nyt, og ikke give op. Det kan godt være jeg er naiv, men de evner tror jeg faktisk de fleste mennesker har - det kniber bare med viljen. Ingen er forpligtet udover sine begrænsninger, men jeg synes det mindste man kan gøre er, at gøre sig klart hvor ens grænser ligger, før man begynder at tage ansvaret for et andet levende væsen, og der synes jeg desværre ofte filmen knækker for folk. Forventningerne til hunde er blevet mere og mere urealistiske. De skal være renlige næsten inden de kommer indenfor døren, de må ikke gø, de må ikke have jagtinstinkt, de må ikke være territoriale eller have kønsdrift. Hvad er der snart tilbage der adskiller den perfekte familiehund fra en Furby? Jeg synes bestemt det skal være en nydelse at have hund, men det skal jo også helst være tåleligt for hunden... Selvfølgelig, hvis man har konstateret at det ikke er noget for en at have hund, så er det da bedre for hunden at komme et andet sted hen, end at blive hvor den er uønsket. Desværre sker der bare ofte det at hunden bliver udnævnt til "problemhund", aflivet, og så begynder ejeren forfra med en ny hund, der sør'me også ender som problemhund - hvor uheldig kan man være! Osv. osv. uden at personen nogensinde opdager at han/hun selv er årsag til problemerne. Jvf. ovenstående, både ja og nej. Det handler jo også om hunden - får den en "normal" ejer?

Nej, den var værre Har Nala slået hul på halen? Jeg ville nok gøre noget med en masse Gaffatape om forbindingen og langt op ad halen. De kan jo ikke mærke det gennem pelsen. Har hørt at haleforbindinger er svære at få til at sidde fast.

Ja, I er totalt "under hunden" Cesar Milan ville få det dårligt hvis han så de billeder (skynd Jer at sende dem til ham ). Det sidste der er godt nok service, må jeg sige :5up:

Nej, sådan gør de ikke. De har ingen myndighed til at tage folks hunde, de kan kun prøve at snakke med dem og ordne sagen i mindelighed. Jeg har jævnligt kontakt med kredsformændene i mit område, og de har flere lignende sager. Ofte er det om katte der irriterer naboerne, så mon ikke de vil tage sig af en hund også? Men det kommer selvfølgelig an på den enkelte kredsformand. Det er ikke alle der brænder lige meget for dyrenes tarv...

Jeg ville prøve at søge hjælp hos den lokale kredsformand for Dyrenes Beskyttelse. De kan sommetider overtale folk til at give afkald på hunde, der ikke har det godt hjemme, og det har Basse jo tydeligvis ikke. Det stikker i hjertet at høre beskrivelsen af hvordan han ikke vil hjem. Man kunne jo tro at han får et lag bank hver gang han har været løbet hjemmefra.

Det er meget svært at afgøre uden at se hunden. Jeg synes ikke hun ser for tyk ud på nogle af billederne i dit album. Muskler vejer mere end fedt, så en hund kan godt være tung uden at være fed. Hvis du lader hånden glide ned langs siden af hende, skal du kunne mærke hendes ribben. Kan du det?

Tidlig kastration kan betyde at en hanhund ikke udvikler helt så meget muskelmasse og kønskarakter (altså "mandigt" udseende) som ellers. Til gengæld er der fordele ved det rent adfærdsmæssigt. I får sandsynligvis en mere harmonisk og rolig hund. Mht. avl synes jeg ikke du skal være ked af det. Der findes ikke ret mange kvalificerede købere til en krævende race som Malamut, så lad bare tavlefolket om avlen.

Det er enten det, eller også har det noget at gøre med hvor kameraet stiller skarpt. Det skal også helst være i midten. Når man bruger spotmåling får man i øvrigt længere lukkertid, især hvis motivet er meget mørkt, f.eks. en sort hund. Så må man prøve sig frem og indstille til den lukkertid der passer til forholdene.

Når dit kamera er indstillet normalt i auto-funktion, så måler det lyset i 5 punkter (de fleste modeller), og udregner et gennemsnit af den lysintensitet, der måles. Hvis der ligger sne, så bliver de 4 af punkterne måske helt hvide og kameraet "tænker" - sikke en masse lys, jeg gør blænden (det hul lyset kommer ind gennem) lille og lukkertiden hurtig. Men det er jo ikke et korrekt billede, man så har fået, for motivet bliver som regel underbelyst. Spotmåling vil sige at man sætter kameraet til at måle kun i ét punkt midt i billedfeltet, hvor det motiv, man stiller skarpt på, normalt er. Hvis du stiller dit kamera på P-funktion el. lign. så kan du i menuen finde et punkt hvor du kan indstille lysmålingen. Der er også noget der hedder "centervægtet måling", hvor kameraet stadig måler i alle 5 punkter, men hvor det midterste tæller mest i udregningen. Det er også ok til snebilleder.

Hun er nuttet I øvrigt, hvis jeg skulle finde en frakke til hende, så ville jeg nok få syet hos hende, der også har syet Vinnies halsbånd. F.eks. sådan en lækker varm fleece-ting her: Fra Galgo-Mødestedet

Jeg har ikke rigtig syntes at det var nødvendigt, men kan da godt se at det ville være en fordel nu. Men jeg tror nu lige så meget hun fryser tæerne, for når hun er ude står hun hele tiden og løfter på benene som en sippet fin dame

Leroy er MEGA irriterende - han står hele tiden ved døren og piver for at komme ud. Han er simpelthen vild med det hvide stads Kom nu Vinnie - leg med mig! Nej tak, jeg tror jeg smutter ind i mors lune seng Så leger jeg da bare selv. Gad vide hvad der er nedenunder? Den afskyelige snehund Den lidt pænere snehund

Flotte billeder! :5up:

Det ville være herligt hvis det var sådan, men mange aner ikke hvad de har mellem hænderne. Jeg har da heller ikke sat mig så meget ind i DdB'ens historie som Dogue1 har, selv om jeg også har en slags DdB. Jeg er mere interesseret i den enkelte hund lige her og nu. Hvorfor ikke? Det har man da pligt til hvis man vil skrive en bog. Næh, men hvis man følger med hos de forskellige raceforbund, så foregår der en hel del mere eller mindre åbenlys historieforvanskning, især hos "Kamphunderacerne". Jeg kan give Bullterrieren som eksempel - Buller-ejere farer totalt i flint hvis man påstår at deres race er en kamphund. Men faktum er, at det er den, både historisk og i dag. Derfor er det bedste man kan gøre, som forfatter, og i øvrigt også som journalist, som jeg selv er, at indhente så mange oplysninger som muligt, og udfra dem drage de konklusioner, man selv har lettest ved at tro på.

Jeg bliver lige nødt til at vende tilbage... Har lige taget dette billede. - Som om en GD ikke lignede Fedtmule nok i forvejen :stupid:

Lyder dyrt, men jeg gad da godt prøve det ...altså til hundene...

Jeg genspammer lige tråden med et par billeder fra i eftermiddags, da det var lykkedes os at kæmpe os gennem snemasserne og komme hjem. Som I kan se sneede det ret meget... Snetigeren og den afskyelige snehund: Vores kommune har i øvrigt ikke afsat penge til snerydning, så jeg tvivler på at vi kommer på arbejde/i skole i morgen :hmm:

Hvis det går som det oftest gør med den slags artikler, så viser det sig ved nærmere undersøgelse at "Rottweileren" i virkeligheden var en Schæfer eller en Fransk Bulldog, så skidt være med billedet

Nu kom vi også ud én gang til, og denne gang var der lidt mere lys Det er meget sjovt det sne, men det skal altså rystes af hele tiden... Også selv om der kommer de underligste krøller på halen Hopper lige for højt til at ørerne kan være der Flot fyr i sneen! Dejlige billeder allesammen :5up: Men lige et tip: Indstil Jeres kamera til spotmåling, så bliver sneen hvid i stedet for blå

I må hjertens gerne få det for min skyld - HADER det hvide skidt!

Det er ikke specielt nemt at fotografere i mørke og snevejr, så tilgiv venligst at Lillemanden ikke tager sig specielt godt ud på disse billeder, som er taget ved 8-tiden i dag.

Det studsede jeg også lidt over. Tror nu bare det er en uheldig formulering. Det virker ikke som om det bliver "stald opdræt", men det kan da godt være at jeg er naiv...