Umulia

Var på tur med Leroy forleden dag, og møder en mormor med sit barnebarn, en ca. 8-9 årig pige. Vi skal passere dem på en trappe. Pigen siger: "mormor, jeg tør ikke gå forbi hunden" Hvortil konen svarer: "det var da også en modbydeligt stor hund!" Der blev jeg ærligt talt sådan lidt ... Ét er at man ikke kan lide store hunde, men man behøver vel ikke lige at svine dem til for ørerne af ejeren I øvrigt er Leroy ikke ret stor Mine egne fordomme er som de flestes. Synes selv jeg kan spotte en potensforlænger eller et stykke mode-tilbehør. Men generelt kan jeg intet se i små hunde, som Chi'er, Westier, Cairner osv. Synes ikke engang de er søde at se på. Om det er fordom ved jeg ikke - måske bare smag og behag :hmm:

Det var da egentlig en pudsig observation - Vinnie går også altid ned på venstre side :hmm:

Vinnie er en pige. Og hun fik lov til at blære sig med sin nye parfume i ca. 30 sekunder efter vi kom hjem. Så blev hun smidt til vask

Nogle gange gør hunde altså ting så ubegribeligt ulækre, at man kun kan stå og glo... Eller hive kameraet frem Vinnie har opfundet sin egen version af "loppebad" http://home20.inet.tele.dk/digital65/loppebad.wmv

Rigtig hjertelig tillykke til en trofast og dejlig hundeven! (håber det går igennem denne gang - min internetforbindelse er i stykker og bliver først repareret på mandag)

Det første ved jeg ikke noget om, men jeg vil da ikke tro at de brækker sig mere end normalt. Det andet er sandt nok.

Jeg har ikke set mine siden jeg kom hjem fra Brugsen med to halve okselårben Men bortset fra det har de helst ville ligge på gulvet fremfor i møblerne, så man kan godt mærke på dem at det er varmt.

Jeg synes det var ok, det Baldur gjorde. Han havde ligesom ikke andre valg. Hvad jeg derimod ikke synes er OK, er den type adfærdsbehandling, du har været til. Jeg er før blevet temmelig meget uvenner med en adfærdsbehandler inde på HG, som bl.a. lavede øvelser hvor en GD skulle op at sidde i en trillebør, gå på en stige osv. Det skulle ikke undre mig om det er hende, du går hos. Jeg synes det er en grov misforståelse af begrebet tillid, at sætte hunden i ekstreme situationer, den normalt ellers aldrig ville komme i, og på den måde prøve at overbevise det stakkels dyr om at mor/far passer på. Det kan let gå galt, som du nu selv har oplevet, og resultatet var at du mistede din hunds tillid i stedet for. Hvis nogen har kvajet sig er det adfærdsbehandleren. Tilliden skal (efter min mening) grundlægges i hverdagen, og hunden skal stole på at dens ejer ikke tvinger den ud i situationer, den ikke kan klare. Det andet virker direkte modsat.

En skam man kun kan takke én gang for et indlæg - du burde have en særlig tak for hvert billede Det sidste billede smelter bare hjertet

Vinnie har heller ikke fået bivirkninger, og hun har det tilsyneladende herligt. Jeg var nødt til at give efter i dag, og lade hende løbe en tur, for hun var ved at vælte hele huset af bare indestængt energi

Jeg kan desværre ikke kaste lys over noget, for jeg synes bogen er en gang usammenhængende prætentiøst ævl. Undskyld, men det er mit indtryk - den var svær at komme igennem, og jeg har glemt det meste igen.

Jeg er enig i din teori :5up:

Her er det Hjem Is bilen, der får ulven op i Grand Danois'en, Ulvehyl i bas toner lyder ret sjovt

Det kan sikkert passe helt fint. Vinnie er nøjagtig lige sådan - virker meget "farlig" når hun er i snor, men der er som regel ingen problemer med at møde andre hunde når hun er løs. Godt at I fik en god oplevelse ud af at møde en løs hund :5up: Man hører jo mest det modsatte.

Jeg vil give DKW ret i at hunden sandsynligvis er blevet håndteret forkert. Det kan have startet hos opdrætter (for det var dog en frygtelig holdning at have til et levende væsen ), og hvis I så har overtaget en mere end normalt følsom hvalp, og ikke har været opmærksomme på det, kan der være sket en del skade i Jeres forhold til hunden - uden at I har haft til hensigt at være "onde" ved ham. Jeg ville nok starte med at holde fingrene fra halsbåndet, og i stedet bruge godbidder og ros til at få hunden til at gøre som I vil. Det lyder lidt som om Jeres daglige opdragelse har været baseret på straf (hvis du ikke gør som vi vil, kommer du hen i kurven), og det er aldrig en god idé. Prøv evt. at få fat i en adfærdsbehandler. Det koster selvfølgelig lidt, men sådan en kan give Jer de redskaber som netop Jeres hund har brug for. Det ville være meget synd hvis det endte med aflivning, for hunden bider jo kun i selvforsvar, og så er det oven i købet hæmmede bid, hvilket betyder at han i virkeligheden ikke ønsker at skade Jer. Desværre er det nok bare blevet sådan, som DKW også skriver, at hans andre signaler er blevet overset, og derfor er der kun bid tilbage.

Spørgsmålet er hvorfor han bider når man tager i halsbåndet? Det lyder næsten som om han har haft en rigtig dårlig oplevelse med det. Har I haft ham fra hvalp?

God bedring til Karla!

Det er meget modsatrettede krav I har - synes det er svært :hmm: Umiddelbart ville jeg sige en spidshund, fordi det er de mest "katteagtige", men de har i hvert fald masser af jagtinstinkt... Jeg ved at flere kattemennesker har glæde af at holde mynder. Jeg vil ikke anbefale den mindste, Whippet, da den bestemt ikke egner sig til vild leg, men f.eks. en Galgo eller Greyhound kunne være en mulighed. Det er godt nok lidt større hunde, men pga. deres elegance og tendens til dovenskab når de er indendøre, vil de ikke være generende at have på lidt plads. Og så er de selvfølgelig perfekte til motion, da de elsker at løbe! Mht. størrelse på bolig vs. hund, så er det selvfølgelig en smagssag. Jeg har selv en Grand Danois og en Dogue de Bordeaux i et lille hus på 75 m2, og jeg vil hellere have en stor rolig hund på lidt plads, end en lille vimmer en, som man går og falder over

Det er når der går hul på et blodkar i øret, og der samler sig en "pose" af blodvæske mellem ørebrusken og huden.

Der er hun også super smuk Nemli! :5up:

Så lykkedes det at få lavet én til: http://www.hunde-forum.dk/artikler/attachment.php?do=fullview&attachmentid=10 Så er der vist heller ikke flere blandinger på Hunde-forum

Kæmpe skulderklap til dig fordi du vil gøre noget for at hjælpe Jeres hund :5up: Jeg har selv prøvet at overtage et par "genbrugshunde" som var meget sky, og det kan altså lade sig gøre at rette op på, men det kræver en hel del arbejde, og at hunden har en forholdsvis høj prioritet i familien. Det kan måske blive et problem i Jeres familie, fordi dine forældre i forvejen virker trætte af hunden. Hvis du selv vil forsøge at gøre hunden mere tillidsfuld er det al ære værd. Men kommer det så langt at dine forældre vil have ham aflivet, så er der andre muligheder! Godt nok er det lidt ufedt at sende problemer, man selv har skabt, videre til andre, men der er trods alt mange der gør det, så det kan I jo også... Det vigtige er bare at være ærlige om Jeres hunds problemer - så er chancen størst for at han får et blivende hjem hos folk, der har evnen og viljen til at arbejde med ham. I kan enten prøve at videreformidle ham selv, eller henvende Jer til et internat eller en privat hundeformidler med speciale i adfærdsproblemer. Der findes ikke mange af den slags, og det koster måske lidt penge, men det ville nok være det bedste. Man skal passe meget på med private hundeformidlere, for nogle er de rene hundehandlere, så sørg for at finde en der har et godt rygte og kan fremvise nogle resultater. Igen, ærlighed er vigtigt! Nogle prøver at skjule eller underdrive hundens problemer, fordi de er desperate for at komme af med den (som f.eks. den ene jeg har), og så er der høj risiko for at den skifter hjem igen, eller alligevel ender hos dyrlægen. Held og lykke!

Nå det er der det ligger... Så kan jeg ikke forstå, at folk så tit påstår at jeg er helt derude :hmm: Det er jo slet ikke på Fyn Endnu et sted på Fyn: Fyns Hoved. Der er simpelthen bare smukt. Man kan gå udad langs stranden og ind igen langs stierne, eller omvendt - eller simpelthen gå hele hovedet rundt langs vandet. Nogle steder går der køer og får, men der er også indhegnede enge, som man kan gå ind på. Der er dog el-hegn omkring, så løse hunde er måske ikke sagen. Husk vand til hunden, for det kan godt blive en lang tur.

Der er mange fordele ved kastration, hvis du alligevel ikke skal avle på din hund, men lige netop de de problemer, du nævner, tror jeg ikke det løser. Det lyder mere som almindelig lømmelalder (og måske lidt understimulering?), og der er det vist kun opdragelse og tid, der hjælper Men som Aslan også skriver, folk er fulde af gode råd herinde, så spørg bare løs :5up:

Stakkels stakkels lille Dumle! :ae: Jeg kan desværre ikke hjælpe med spørgsmålet - har faktisk selv lidt af det samme problem lige i øjeblikket - men vil da bare ønske rigtig god bedring.