Umulia

Sikke en forkælet sippe Men det var da godt hun skiftede mening :5up: Vi havde lige den omvendte situation. Vinnie, som ellers ikke kan med ret mange hunde, har bare været den sødeste legetante lige fra dag 1 :hjerte: Men det er noget andet når den nye hund er voksen. Så ville jeg gøre som tanita skrev. Altså gå nogle ture med dem begge i snor, så de fik mulighed for at se hinanden an. Det gælder også om at kende sin hund, og det kan jo svært med den alder Aslan er i, hvor han udvikler sig meget og er ved at blive voksen. Jeg havde selv det privilegium gennem næsten 13 år, at have en hund der bare kunne med alle, og blev ført sammen med flere forskellige andre hunde uden problemer. Men så heldig kan man ikke regne med at være hver gang, har jeg nu opdaget

Taaaarrrk, men Tullen er nu også en skønhed, er jeg sikker på :5up:

Det er en gif-animation. Det er bare flere still-billeder der bliver vist hurtigt efter hinanden. Der findes flere gratis grafik-programmer, man kan bruge til at lave dem.

:lol: Stakkels sten :lol: Gode billeder :5up:

Åh - du mener at jeg skal galoppere rundt på alle fire ude i haven og lege med Aslan? Tak for tilbudet Jamen jeg ved det ikke - det er fuldstændig uforudsigeligt hvem Vinnie kan lide og hvem hun ikke kan lide Han er i hvert fald en bølle!

Vinnie havde en rigtig træls periode lige da hun var omkring 1 1/2 år. ALT var bare farligt! Vejskilte, sommerfugle, hvad som helst Det varede et par måneder hvor det var rigtigt slemt, men barnevogne og gamle damer er altså stadig enormt truende

Det tør jeg ikke! Tænk hvis han heller ikke kan lide Aslan Så tror jeg faktisk chancen er bedre med Vinnie :hmm:

Det vil jeg helst ikke tro, for min søn er født 5 uger for tidligt. Men der er nu nok noget om det alligevel - jeg synes jeg har hørt andre eksempler ligesom dit, både med dyr og mennesker. Og imedens sidder jeg så og spekulerer på hvordan en hund kan blive kvalt i en papkasse :hmm:

Jeg hører også altid den slags ting. Men jeg trøster mig med at folk jo bare ikke har det privilegium at kende min lille søde skødehund Og som Tanten siger, så tænker folk ikke over at det måske er 117. gang man hører netop den kommentar.

Jamen I har helt ret, man må jo bare leve med det. Men lige netop den hund kan jeg rigtig godt lide Han er så sød, og laver de skønneste grimasser når han leger med de andre

Jo hun kan. Det er også derfor jeg fik syet et halvkvæler specielt til hende. Men jeg tror ikke en hund med Lexus' hovedform lige kan trække sig baglæns ud af et halsbånd. Desuden var det jo syningerne der røg i Lexus' halsbånd. Det havde jeg ikke set da jeg skrev det tidlige indlæg. Jeg kan ikke garantere at syningerne i mit er bedre, men læderet er meget blødt selv om det er tykt, og det plejer at være et tegn på god kvalitet.

Det var på samme måde jeg lærte Vinnie at ryste på hovedet :5up:

Jamen det forstår jeg skam udmærket godt. Det er også derfor jeg aldrig skal have et kuld hvalpe - jeg ville drive køberne til vanvid. Men reelt set ligner det mere en udstationering end et salg, når der er så mange krav. Det må jo være op til den enkelte at afgøre med sig selv, om man kan leve med det.

Mine har aldrig haft kliklås. Jeg bruger halvkvæler. Det er samme slags som Leroy har på nu. Jeg tror det er virkelig svært at ødelægge. Nu må vi se. Det er altid spændende hvad sådan en hvalp har i godteposen til én

Det er stort :5up: Han er bare vildt sød :hjerte:

Webbing har jeg kun gode erfaringer med. Bo vinterbadede det meste af livet i et webbinghalsbånd, og de der webbing-dressurliner, som mange bruger, er tilsyneladende uopslidelige - jeg har en der er 13 år gammel. Det virker også meget stærkt - men selvfølgelig har jeg ikke prøvet at have en hund med Lexus' styrke (endnu )

Han er tydeligvis en meget klog hund

Jeg kan desværre ikke tilbyde en playdate, men jeg vil da lige gøre opmærksom på at du ikke slipper for at vise os nogle billeder af skønheden (Ups - det har du jo allerede gjort - tak for det) Held og lykke med at finde legekammerater :5up:

På det sidste billede ser hun ok ud. Hun har en lidt anden kropsform en Vinnie, så det er svært at vurdere.

OK, det sidste billede ser bedre ud! På det første ser det ud som om hun er lidt for snæver i taljen. Her er et billede af Vinnie, der ser ud som jeg synes en grande skal se ud. Man kan ikke se ribben, og hun er fyldt ud i taljen - dvs. at de der "hudlapper" mellem lårene og maven ikke er for store.

Det tror jeg ikke. Første gang ville Broholmeren bare lege. Og da de mødtes i dag var den i gang med at lege med en af de andre hunde, og lagde slet ikke mærke til at Leroy stod og spillede sej ved siden af

Udfra de billeder der er i dit album, vil jeg mene at hun er lige i underkanten, rent vægtmæssigt. Dvs. det gjorde ikke noget hvis hun tog et par kilo på.

Jeg har før skrevet om Leroys første hundemøde, efter jeg fik ham. Det var en stor Broholmerhvalp, vi mødte på stranden, og det gik ikke ret godt - Leroy var agressiv overfor den dobbelt så store hvalp. Vi har ikke mødt den siden, og jeg har fået at vide at Broholmerens ejer var nervøs over at møde os igen, hvilket jeg selvfølgelig var ked af. Men her til morgen løb vi så ind i dem, da vi var ude at gå med de andre hundevenner på stranden. Der er to Golden Retrievere, en Flatter, en Lab, en Lab-blanding, to Jack Russel. en Hønsehund m.fl. - både hanner, tæver og kastrerede - og Leroy enes fint med dem allesammen. Men Broholmeren kunne han stadig ikke lide Han gik hen til den og stillede sig op og knurrede, så jeg tog selvfølgelig fat i ham med det samme. Jeg ved godt at man ikke kan forvente at ens hund kan med alle. Jeg synes bare det er mærkeligt at han allerede i en alder af 16 uger bestemte sig til at netop den hund kan han ikke lide, og den mening har han åbenbart stadig Jeg har ikke noget bud på hvad der kan være galt med Broholmeren, set med Leroys øjne. Nogle af de andre hundeluftere mente at han var bange pga. størrelsesforskellen, men han er jo vant til Vinnie, som er større endnu...

HD-fotografering er ikke engang et krav for racen, så det tvivler jeg på :hmm: Jeg tror mere det drejer sig om at opdrætteren tilfældigvis har eneret på forhandling af det pågældende foder... Men ellers - helt generelt: Den gode gamle definition på at sælge noget, er at så slipper man det og overlader det i en andens varetægt til gengæld for penge. Hvis man både vil have pengene og råderetten over det solgte, så er man sgu bare for grådig

Det var dog utroligt kært! :hjerte: