Umulia

Jeg har den samme hundeseng, men den må være meget mindre, for hos os er der kun plads til en halv hund :hmm:

Sandelig om jeg ikke lige fandt én til :5up: Den her er god :lol:

Måske burde du tænke over at få en voksen tæve i stedet? Det lyder som om din hund godt kunne være for voldsom for en hvalp - men det ved du selvfølgelig bedst selv. Mht. racevalg, så kan Dobermann være en lidt nervøs hund med let til aggression - og hvis din hanhund også er typen der tænder af hvis de andre gør det, er der langt op til problemer selv om de er hvert sit køn. Men min holdning er farvet af at jeg aldrig selv ville have en Dober...

Jeg vidste godt at Bordere er kloge hunde, men at sådan en hvalp kan spise med ske, er nu alligevel imponerende Sød lille fyr - fantastisk sød faktisk :5up:

De er søde

Undskyld, men det er en værre gang vås! Hunde har ikke samme forhold til deres navn som vi har. For dem er navnet en lyd, der betyder "kom her" el. lign. Den får ikke en følelse af at have "mistet" fordi den får et nyt navn. Faktisk kan den nødvendige træning, der følger med et nyt navn, få hunden til at knytte sig hurtigere til sin nye ejer. Hvis man ikke er 100% sikker på at hundens tidligere ejer har trænet den absolut perfekt, så er navneskift en god ting, fordi man samtidig sletter evt. uønskede betingede reflekser på det gamle navn. Det anbefales af mange, som har erfaring med genbrugshunde.

Det ligner en gang potentiel flexline-kluddermor, men ellers hygge :5up: Red: Nååh, det skrev du jo også Jeg er bedst til at kigge billeder

Skønhed med mandeløjne

Nej han ser godt nok lidt panikslagen ud på det første billede På den anden side, så må det vel være en bamses højeste formål med livet at blive elsket ihjel af sit barn/hund

Det var dog en fantastisk god hundelov de har i Sverige :5up: Med den transporttid du har + (går jeg ud fra) fuldtids arbejde, så ville jeg nok lade være med at få hund hvis jeg var dig.

Netop kommet hjem fra en skøn gåtur på årets indtil videre smukkeste aften. Takket være min formidable stedsans blev turen tilmed ca. 5 gange længere end planlagt Løbetur i skoven Noget spændende vådt noget Et lille skridt for en hund, men et stort skridt for en kylling: Den første våde pote Den er godt nok langt væk... Ellers tak, jeg opgiver redningsforsøget. Hvad for noget - må jeg ikke gå her op? Jamen så kommer jeg da bare... ...ned. Andre der har været ude i aften, så kom frisk med billeder :5up:

Mht. træningen, så kender jeg masser af hunde, der venter i bilen medens en anden hund træner, eller far/mor er instruktør. Jeg har aldrig oplevet det som et problem for nogen. Jeg er selv enlig med to hunde og et barn, og selvfølgelig er der nogle ting man ofrer, men det skulle gerne være fordi man får noget bedre i stedet :5up: Jeg gider ikke gå i byen, undtagen biografen engang imellem, så det er ikke noget problem. Den ene af hundene er med mig på arbejde, og venter meget i bilen. Selv om det nu er en ny hvalp, har han udviklet nøjagtig den samme adfærd som min gamle: Han vil hellere være i bilen end på kontoret. Når andre holder rygepauser, holder jeg luftepauser Selvfølgelig er der alene-tid. Jeg arbejder meget projekt-orienteret, og har også tit aften- og weekend-arbejde, så vores hverdag er ikke særlig velorganiseret Til gengæld kan jeg tit tage en hel dag fri og være sammen med hundene. Og så sørger jeg for at de aldrig er alene mere end højest 7 timer på én dag. Har jeg haft en lang arbejdsdag, siger jeg nej til aftenarbejde samme dag. Og min ugentlige træningsdag (træner kun med én hund) er hellig!

didderosa, det er fint at du gerne vil kommentere på så mange tråde, men tjek lige alderen på tråden før du svarer. Denne er f.eks. over et år gammel, og brugeren er ikke længere aktiv på forum, så jeg tvivler på at hun ser dit svar.

Det har også været diskuteret meget her på forum, og jeg har selv skrevet et blog-indlæg om det. Ja det er klamt Desværre skete der jo det samme da formanden for Bulldogklubben i Danmark blev spurgt... Det var ret pinligt Der er nogle indenfor raceavlen, som har meget ekstreme holdninger. Nogle mener at alle hunde uden stambog skal forbydes osv. Nogle kan finde på at svine folk til hvis de har en hund uden stambog. Der sker meget "interessant" :hmm: Jeg synes du skal lytte til alle, og så skal du bruge din egen sunde fornuft, og gøre hvad du selv synes er rigtigt :5up: Selv om jeg aldrig selv har haft en hund med stambog, kunne det aldrig falde mig ind at fraråde nogen at købe én. Det kommer helt an på hvad man ønsker og forventer af sin hund. En stambog er for det første en garanti for at hunden er raceægte, hvis det er vigtigt for én. Og så er den adgangsbillet til nogle aktiviteter, som er lukket land for os med tavleløse hunde: Udstillinger, mentaltests, hundesport på internationalt plan og træning i klubber som kun accepterer hunde med DKK-stambog. Hvis det er noget man vil, nu eller i fremtiden, er stambogen god at have. Men én ting en stambog ikke er, er et kvalitetsstempel! Og det er der desværre mange der tror. Din risiko for at få en syg hund, eller en hund med adfærdsproblemer og dårligt temperament er nøjagtig den samme, om du køber med stambog eller uden.

Det er en blå Grand Danois

Det er også svært Desværre er det sådan, at der er en vis træghed i systemet hvad angår at få bekæmpet de arvelige sygdomme. Det er ikke alle opdrættere der er lige ansvarlige - nogle vil gerne undgå for mange sygdomstjek, for tænk hvis deres super udstillingshund blev erklæret uegnet til avl På den ene side er det godt, hvis en race har strenge krav til avlsgodkendelse. På den anden side betyder det at problemerne har vokset sig så store i racen, at man ikke længere kan ignorere det. Personligt synes jeg grundlæggende at det er uholdbart, at hundes udseende er det vigtigste i forhold til at indgå i avl. Derfor har jeg ikke hunde med stambog. Jeg vil hellere tage chancen med et gadekryds eller "hobbyavl". Risikoen for at få en syg hund er efter min mening den samme.

Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om én eneste race, der ikke har arvelige sygdomme i bagagen. Så skal man hen i retning af nogle obskure hyrderacer, der endnu ikke er opdrættet for udseendets skyld. Enhver race du kan finde i Danmark har sin egen liste af sygdomme. Men det betyder jo ikke at alle hunde af racen også har de sygdomme. Der er mange raske

Jeg kan give dig mit indtryk som en der absolut ikke kan lide spidshunde... De er meget selvstændige og meget stærkt drevne af deres instinkter - faktisk minder de på nogle måder mere om katte end om hunde. De er svære at lydighedstræne - ikke særlig samarbejdsvillige eller nemme at motivere. De har tendens til at strejfe og kan derfor sjældent gå løs. Desuden skal ejerens have være indhegnet som Fort Knox for at holde dem inde. Det er selvfølgelig meget generelt, og farvet af mine egne dårlige erfaringer. Der er spidshunderacer som er nemmere at have med at gøre, navnlig dem, der også er hyrdehunde. De vanskeligste er helt klart slædehunderacerne. Shibaen er lidt af en mellemvare. Den er trænbar, og hvis man har tålmodigheden til det, kan den åbenbart lære meget. Men den er også meget katteagtig.

Var på oprydningsmission på min gamle hjemmeside, og faldt lige over nogle 2 år gamle billeder De to er stadig gode venner

Jeg har den også. Det er en OK bog. En anden god én er "Hundesprog" af Roger Abrantes. Begge er nemme at læse. Det er jo ikke alle der har lyst til/brug for videnskabelige afhandlinger.

Jeg vil anbefale sådan én her i stedet for: Større, smukkere, mere charmerende og dejlig doven

Jeg var også vild efter at få sådan én engang, indtil jeg fandt ud af at det er en total jagthund, der er svær at have hvis man ikke står i mudder til halsen mindst to gange om ugen.

Ca 1/3 oppe af maven, fra numse-enden Men mange hundenavler er meget diskrete og kan næsten hverken ses eller mærkes. Vinnie er en undtagelse - hun har en navle der stritter

Jeg synes det er helt fint at omdøbe en adoptivhund. Så kan man starte forfra på træningen uden at hunden evt. har dårlige assiciationer til sit navn. Lær hende det nye navn ved at give en godbid hver gang I siger det - så vil hun være mere tilbøjelig til at komme når der bliver kaldt. Hvilket køn er Jeres anden hund?

Tak Jeg nøjedes med den del af digtet, som jeg kan forholde mig til. Min Bo har heldigvis aldrig bidt et postbud - men han ville meget gerne stikke hovedet ind gennem bilvinduet til dem