Umulia

Jagt med mynder er forbudt i Danmark, men i andre lande, f.eks. Spanien, bruger man det stadig. Foreningen Galgo-SOS arbejder for at hjælpe "kasserede" jagtmynder. Ofte bruger jægerne dem kun i én sæson, hvorefter de bliver hængt eller aflivet på andre bestialske måder. I Nordafrika bruger beduinerne racen Azawakh til jagt med hest og falk, som beskrevet ovenfor.

Jo, jeg har læst det, og det jeg kan forestille mig er, at opdrætteren måske har troet at de var ved at blive snydt. Måske troede de at trådstarter løj om hvem der skulle have hunden. Det er set før. Prøv engang at sætte Jer i opdrætters sted. Al kontakt har været med en voksen person, der påstår at hun selv skal have hunden. Når hunden så skal afhentes, er det to teenagere, der dukker op, og de - eller i hvert fald den ene - taler med en helt anden dialekt end den, der egentlig skulle være køber. Kunne man så ikke forestille sig at de har fået den tanke, at deres hund måske ikke ville få det hjem, de var stillet i udsigt? Selvfølgelig dumt af dem at love at sælge til en, de aldrig har mødt, men mon ikke der kan have været misforståelser på begge sider? Det skader i hvert aldrig at prøve at se en sag fra mere end én side.

Pudsigt som folk altid efterlyser at opdrætterne er mere kritiske med hvem de sælger til - og når der så er en, der er det, skal der advares mod dem Ærgerlig oplevelse, men det er jo svært for os herinde, at vurdere om det var rimeligt eller ej, det opdrætteren gjorde. Jeg ved bare at hvis en køber gjorde et negativt eller mistænkeligt indtryk på mig, så ville jeg også nægte at sælge til vedkommende.

Det passer lige netop på den ene gang, jeg er blevet tisset på. Jeg stod og snakkede med en mand, med en Lab i snor. Vi snakkede nok ret længe, og Labben må have kedet sig. Den snusede til en plasticpose jeg havde i hånden, og pludselig lettede den ben op ad posen - ramte heldigvis ikke mig

Jeg tror du har ret. Når jeg kommer i et hjem med kat, varer det aldrig længe før dyret hænger på mig. Og det er i høj grad uønsket opmærksomhed, for jeg har det meget svært med katte. Men man skal altså ikke tro at det hjælper at ignorere dem

Ja det er, for man kan altså ikke forlange at andre folk skal kunne se på lang afstand om ens hund har et problem, og hvor meget arbejde man har lagt i det. Ved du hvad... For en der har så travlt med at påpege hvor nedladende og grimt, du synes jeg skriver, der er du godt nok ikke specielt optaget af at holde din egen sti ren...

Det har du ret til at synes. Og jeg er med 100% sikkerhed ligeglad. Jeg mener stadig det er dybt krænkende for mig og alle andre hundeejere, at 1: blive politianmeldt for en banal hændelse, som oven i købet skyldtes børns uforsigtighed. Og 2: Få præsdenteret et krav om at man, eller ens forsikringsselskab, skal betale for psykologbistand fordi en hund ikke kan tåle noget, som sker sandsynligvis flere gange for de fleste hunde i løbet af deres liv. Hvad bliver det næste? At forældre skal betale for krisehjælp når deres børn smider legoklodser i hovedet på hinanden? Det hele er bare at gå i så små sko, man tror det næppe Til Jer der synes, det er urimeligt at påpege de her nævnte ting - jeg håber bare at I selv er de perfekte hundeejere, og at det aldrig er Jeres hund, der er kåd eller agressiv overfor den forkerte. Tænk også lige på at hvis I engang skulle blive overfaldet eller bestjålet, og politiet ikke lige kommer - så har de nok travlt med at modtage anmeldelser om løse hunde...

Vinnie sutter også, men hun har sit eget tøjdyr at sutte på, så hun rører ikke ved vores ting. Jeg synes bestemt også en hund kan have værre problemer

Dem der siger at lykke ikke kan købes for penge, har glemt små hundehvalpe :hjerte: Og min personlige favorit: On Judgement Day If God should say: Did you clean your house today? I will say: I did not. I played with my dogs, and I forgot

Det gør jeg heller ikke Jeg slipper selvfølgelig ikke min hund, hvis der er andre, hunde eller mennesker tilstede, som er bange. Men hvis en anden hund får psykiske mén efter et tilfældigt møde, fordi den i forvejen er nervøs, anser jeg ikke mig selv som erstatningspligtig. Det var det, jeg mente. Så har jeg ikke beskrevet sagen godt nok, for han skræmmer skam ingen væk. Han leger, som sagt, med mange forskellige hunde, men får dem til at respektere sine grænser. Min pointe var at disse situationer vil opstå, hvis man færdes normalt. Det kan simpelthen ikke forhindres. Måske ville Tyson - hvis han havde fået lov - have snappet og snerret af Retrieveren, og så havde måske både den og dens ejer forstået sagens alvor, så der ikke var sket mere. I stedet blev han klemt op i krog, og fik det indtryk at han var hjælpeløs i situationen. Jeg vil tro at det var mere traumatiserende end den anden hunds interesse for ham.

Jeg havde også sådan en lille abrikospudel som barn (faktisk var han et gadekryds, men lignede en pudel til forveksling). Hun ser rigtig sød ud, og jeg håber hun får et godt hjem - måske hos Gryn, det bliver da spændende!

Det første har du ret i. Folk mangler i rystende grad evnen - eller måske bare viljen - til at se tingene fra andre sider end deres egen. Mht. til retrieverejeren, så havde jeg, i hendes sted, taget ansvar for at min hund var løs på et sted, hvor den skulle være i snor (men for det første havde jeg aldrig ladet en 12-årig gå med den). Jeg havde også gerne taget ansvar for evt. fysiske skader, den anden hund måtte have fået. Men andre folks hundes psykiske tilstand hverken kan eller vil jeg tage ansvar for. Jeg synes ikke man behøver at kende vedkommende for at have en mening om hvordan situationen er tacklet. Jeg udtaler mig ikke om trådstarter personligt, kun om hendes valg i den pågældende situation. Det er jeg ikke helt enig med dig i. Min mor har en lille "tæppetisser", og han er blevet utroligt velsocialiseret, og i øvrigt kastreret i en tidlig alder, hvilket jeg tror er med til at tage toppen af evt. konflikter. Han har mødt både Schæfere, Rottweilere, Amstaffer, Ambuller osv., og "sat dem på plads" - altså med sit kropssprog signaleret at de ikke skulle komme tættere på, og det har de respekteret. Han er, efter min mening, en hysterisk lille Terrier, men man må sige at hans teknik virker, for han har aldrig været i alvorlig konflikt med en anden hund. Jeg tror det er fordi han aldrig er blevet pakket ind i vat, men har fået lov til at udvikle sin selvtillid ved både gode og mindre gode oplevelser. Møder min mor en løs hund, beder hun ejeren om at tage sin hund til sig, og får hun standardsvaret "jamen den gør ikke noget", så siger hun: "Nej, men det gør min måske" - så kan det nok være folk får kaldt på deres hund. Så modarbejder hun, efter min mening, sig selv ved at gå i panik og gøre det forkerte. Nu har jeg jo selv en hund, der ikke kan klare at møde andre hunde, så jeg synes ærligt talt at jeg måske kan sætte mig bedre end i situationen end så mange andre. Man opnår lige netop ikke noget, ved at "beskytte" (læs: hæmme) sin hund i mødet med andre hunde. Hvis man ved det går galt, må man gøre som ovenfor beskrevet - råbe folk an og forklare dem sagen før hundene mødes.

Nej nu må i fand'me styre Jer! Psykisk krisehjælp til en hund, fordi en anden hund ville lege med den Og politianmeldelse... Hvor små sko kan man gå i, og har nogen tænkt på hvilken betydning det kan få for Jer selv som hundeejere, hvis det en dag er Jeres hund, der uforvarende kommer til at skræmme livet af et psykisk ustabilt kræ? Kan vi overhovedet ingenting selv mere? Er det ikke den enkelte hundeejers ansvar at hjælpe sin hund med at bearbejde de oplevelser, gode som dårlige, den får i hverdagen? Er der heller ingen, der synes at trådstarters reaktion i øjeblikket var med til at eskalere situationen? Tyson blev klemt inde, og fik ikke mulighed for, ved sit eget kropssprog, at vise den anden hund om han var interesseret eller ej. Det absolut værste, man kan gøre, er at tage sin hund op på armen. Det er en rød klud i ansigtet på den anden hund, og det gør ens egen hund hjælpeløs. Med mindre man bor på en øde ø, vil man altid komme til at møde andre hunde, og hundeejere, der måske ikke overholder alle regler. Hvis man skal ringe til politiet hver gang, får man godt nok travlt! I stedet kunne man gøre sin hund den tjeneste, at socialisere den korrekt, og lære den at håndtere møder med andre hunde, så den ikke bliver et nervevrag hver gang der kommer en løs hund. Kort sagt, jeg synes godt nok det er et stort nummer at gøre ud af en ganske banal hændelse.

Jeg er bange for at jeg nok ville have tænkt/sagt det samme som Labbens ejere. Det er helt OK at en hund reagerer afvisende i den situation. Små Terriere reagerer bare... skal vi sige "ret utvetydigt"

OK, det var totalt grineflip Min søn - som er notorisk morgensur - synes jeg er ååååndsvag :lol:

Jeg har kun ét spørgsmål: Hvorfor? Din hunds hvalpe vil ikke komme til at ligne hende. Med så mange racer + faderens, aner I ikke hvad I får, hverken helbreds- eller temperamentsmæssigt. Og der fødes allerede flere hvalpe end der er ejere til

Sjov side :5up: Jeg er ret vild med den høflige og den uhøflige tigger :lol:

Tillykke med konfirmationen Det kan nok ikke undgås at han ændrer sind - bliver lidt hurtigere til at sige fra overfor andre hunde, spiller med musklerne overfor andre hanhunde osv. Og glæd dig bare til den næste tævehund i nabolaget kommer i løbetid. Så står der udbryderkonge, hyleri, depression og spiseværgring på programmet Ikke alle hanhunde er dog lige hårdt ramt. Det kan jo være I er heldige

Hvis du tænker på Labradoodles, Golden Doodles el. lign designerblandinger, så har jeg ikke hørt om nogen i DK, der laver dem. Men blandinger med Pudel er der sikkert nok af. Kik DBA, Gul&Gratis, Dyrenettet, Hundegalleri osv.

Lyder for mig som om Labben var nervøs, og nervøse hunde kan lynhurtigt nå deres grænse, og gå til angreb (et angreb er det bedste forsvar). Mon ikke Lexus har opfattet at der var en risiko, og derfor bestemt sig til at gå imellem? Jeg har selv en hund, der sender blandede signaler - jeg vil lege/jeg æder dig/jeg er bange, altsammen på én gang, og det reagerer nogle hunde selvfølgelig kraftigt på.

Det synes jeg så ikke lige hænger sammen. Prisen på hunden er jo væsentlig mere end de 605 kr. Det sammenholdt med at jeg f.eks. aldrig har givet over 500 kr for en hund... Min første 500 kroners-hund døde for et halvt år siden, knap 13 år gammel og uden en sygedag i sit liv (altså indtil han fik kræft...) Han var en Broholmer-blanding, og selv om jeg selvfølgelig havde håbet at han ville leve evigt, så er 13 år vist en OK levetid for en stor hund. Det var i hvert fald de bedste 500 kr, jeg nogensinde har givet ud. Han blev også købt fordi han var billig. Min ex-mand ville ikke betale prisen for en Grand Danois, som ellers var min drømmehund. I dag har jeg så en GD. Pris: 500 kr. incl. diverse fejl og mangler. Hun er uden tavle, men jeg ved ikke om det er skyld i at vi efterhånden kender vores dyrlæge rigtig godt. Efter hvad jeg ved om GD'er med tavle, er allergi, eksem, hjertefejl mm. også hyppige problemer hos dem. Så er dårlig kvalitet rigtig mange penge værd hos mange opdrættere - desværre! Det har du helt ret i :5up: Korrekt, men så må man sikre sig på alle andre måder, at den hund, man er interesseret i at købe, har de bedste forudsætninger for at være sund. Anekendskab er heller ingen skudsikker garanti. Godt at vide

Det kommer sandelig an på hvad de har tænkt sig med deres opdræt Jeg synes desværre man ser mange, der bare vil score kassen på en moderace. De gider ikke gøre sig umage med sundhedstjek mm., men vælger bare den første den bedste hanhund. Det sker f.eks. meget indenfor muskelhunde-racerne, Chihuahua, Fransk Bulldog, Mops osv. Selv om man avler uden tavle, synes jeg man har pligt til at sikre sig at man ikke videregiver arvelige sygdomme og defekter.

Jeg har aldrig haft en hund med tavle. Jeg afviser ikke at jeg nogensinde vil få det, men jeg synes der er nogle meget uheldige konsekvenser af raceavlen, som den foregår i dag, og det vil jeg ikke være med til at støtte. Når jeg vælger hund - hvis det altså ikke er en genbrugshund, som hende jeg har nu - går jeg meget op i at hvalpen er født og opvokset i et trygt hjem, hvor den er blevet godt passet og socialiseret. Så må det for min skyld gerne være et "ups-kuld", det betyder mindre. Jeg "bruger" mine hunde som familiemedlemmer og går til træning for sjov, ikke konkurrence. Derfor betyder det intet om de har tavle eller ej.

Jeg har jo også en meget stresset hund, og selv om jeg har brugt klikkertræning med en vis succes, så har jeg også oplevet at det kan øge stressniveauet en tand for meget. Når hunden frustreret prøvet at udføre 5 øvelser på én gang, samtidig med at den gøer eller piver, så er det på tide at stoppe

Det er forældet viden, men mange tror desværre stadig på det. Det stammer fra 60/70'ernes sorte hundeskole, hvor man regnede alt om i hakkeorden og dominans. Din hvalp har ingen bagtanker med det han gør. Det er bare en instinktiv handling. Hvis du har lyst til at læse lidt om nutidens tilgang til træning og hundepsykologi, vil jeg anbefale bogen "Don´t Shoot the Dog" af Karen Pryor. Jeg har set at flere har nævnt Anders Hallgren, og det er helt klart også en alternativ metode, men måske lidt for alternativ for nogle af os En anden god bog, som efter min mening bør være i et ethvert hjem med hund er "Hundesprog" af Roger Abrantes. Den er fuld af gode præcise forklaringer på hvad det betyder når hunde gør forskellige ting. Nu ved jeg jo ikke hvad du mener med at tænke flere ting ind i øvelserne, men du skal passe på ikke at gøre tingene så komplicerede, at din hvalp ikke kan forstå hvad der forventes af ham. Hunde har det, ligesom små børn, bedst med simple enten/eller valg