Alt der er opslået af Umulia
-
"Din konto bliver slettet"
Nu er der kommet et dementi
-
Er det et dilemma eller mig der er fjollet?
Ja, det giver bare ikke noget rent konditionsmæssigt. Man skal have pulsen op før det virker. Det er også langt, så det forstår jeg godt, hvis det er hver dag. Jeg cykler engang imellem til Odense. Det er ca. 25 km fra hvor jeg bor. Men det tager også et par timer, så det gad jeg heller ikke hver dag.
-
"Din konto bliver slettet"
Ja det forklarer jo hvorfor vi to har fået den, men de andre er da så søde
-
Er det et dilemma eller mig der er fjollet?
Undskyld, det kan godt være jeg fornærmer dig, men alligevel... Tag et velment råd fra en gammel dame, der allerede har mistet over 50% af den mobilitet og kondition, jeg havde i din alder: Hold din krop i form så længe du kan! Du vil savne det den dag, du ikke længere kan løfte benet over knæhøjde eller gå en tur med din hund. Jeg er chokeret over hvor dårlig form jeg var i, da jeg kom af med min bil. Den første måned jeg skulle cykle de 6 km på arbejde var ren elendighed, med tårer og pauser hver 500 meter. Det tog mig mellem 3 kvarter og en time - nu klarer jeg turen på 20 minutter, 30 hvis der er hård modvind. Jeg vil ikke have en elcykel, jeg vil passe på selv den smule kondi jeg har tilbage, så længe jeg kan.
-
Min hund har bidt min søn
Det er derfor du er den professionelle - jeg ville bare uddele kindheste til højre og venstre Min søn blev i øvrigt også bidt da han var 9 - 10 år. "Glemte" vist at han ikke måtte dele sin mad med hundene. De kom op at slås over et stykke brød lige ovenpå ham, og han fik et par tandmærker i kampens hede. 100% selvforskyldt.
-
Min hund har bidt min søn
Hvor mange gange skal det bankes ind i hovedet på folk at man ikke forstyrrer en sovende hund! Det er en klar forældrefejl, at du ikke har lært din søn hvordan man omgås hunde. Ikke alene kravler han i seng ved siden af hunden, han øger også kontakten da hunden har sendt et klart afstandssøgende signal (knurren). At du overhovedet kan overveje aflivning - ja jeg savner ord Jeg har også en hund sovende i min seng. Før jeg lægger mig sørger jeg altid for at han er vågen og ved at jeg kommer - meget simpelt, ved at sige hans navn til han åbner øjnene. Og selvfølgelig ingen tyggeben el. lign i nærheden. Hvis din hund har slæbt rundt på den samme benstump i flere måneder, tyder det på at hun har udviklet et usundt afhængighedsforhold til netop den ting. Giv kun mindre tyggeting, som er spist i løbet af en halv time, og fjern eventuelle rester hvis hunden ikke spiser op. En hund med ressourceforsvar skal ikke have lejlighed til at gå og vogte over noget. Når det er sagt, er det slet ike sikkert at benstumpen har haft noget med episoden at gøre. Det kan bare være chokket over pludselig at blive rørt ved medens hun sov. Og tag dig så sammen og lær sig selv og dit barn lidt respekt for hunden!
-
Hvalpe spørgsmål Har brug for hjælp.
Der er ingen dokumentation for at tavlehunde skulle være mindre syge end hunde uden tavle. Men det er rigtigt at alt afhænger af racen. Kromfohrländer-racen har en række arvelige helbredsproblemer, der kan være alvorlige, og i hvert fald dyre at behandle: Epilepsi, allergi, hyperkeratose, problemer med skoldbruskkirtlen, grå stær og gigt i en tidlig alder er nogle af dem, jeg har kunne finde. Der er selvfølgelig ingen der siger at netop din hvalp bliver syg, men en sygeforsikring er sikkert en god idé. I øvrigt har jeg aldrig set den race til salg uden tavle, så du skal nok beregne mindst 10.000 i købspris. For også lige at tage spørgsmålet om internathund - det vil jeg fraråde, når du ikke har hundeerfaring i forvejen. De fleste hunde, der sidder på internat, er hunde hvis tidligere ejere har glemt at opdrage og træne dem, og pludselig når hunden er blevet stor og kommer i "lømmelalderen", kommer ejeren i tanker om at det vist ikke lige er noget for dem at have hund. Så man får ikke nødvendigvis mindre arbejde af at overtage sådan en hund. Selv hvis en internathund er velfungerende, vil der være en tilvænningsperiode på op til flere måneder hvor hunden f.eks. kan være urenlig, gø meget eller have svært ved at være alene hjemme. Jeg ved ikke om du har fundet denne side: Kromfohr men her kan du i hvert fald få kontakt med opdrættere.
-
Hvalpe spørgsmål Har brug for hjælp.
Det er rigtigt godt at du spørger :5up: Udfra dine spørgsmål vil jeg gætte på at I måske ikke har så meget hundeerfaring i din familie. Så før du anskaffer dig hvalpen, vil jeg råde dig til at læse et par gode bøger om emnet, f.eks. "Hvalpen" af Lone Greva. Mht. racevalg skulle det nok kunne gå, men du skal være opmærksom på at Kromfohrländeren godt kan være lidt af en "enmandshund", der er meget reserveret overfor fremmede. Du kan starte til hvalpetræning allerede når hvalpen er 8 uger, hvis den er vaccineret, som loven kræver. Husk også den lovpligtige ansvarsforsikring. Agility kan du begynde at træne når hvalpen er ca. 18 mdr. Det er super vigtigt at komme til træning hurtigst muligt, især når man er førstegangs-hundeejer. Det kan redde en fra at begå de værste fejl. Og så lige et alvorsord om det med indhegningen... Det er ikke det rigtige sted at spare penge! Nogle hunde kan lære at blive på grunden, de fleste kan ikke. Husk at det er et dyr, vi har med at gøre - et enkelt snif af en tæve i løbetid, eller genboens grillmad, så er din hund kørt over, stjålet el. lign. Kort sagt, hvis du ikke har råd til hegn, så har du heller ikke råd til hund, for det er en af de vigtigste investeringer.
-
Zooplus ikke længere portofri
Ikke helt ligegyldigt for mig :hmm: PRIS .de: Bosch Adult Maxi (15 kg) einzeln 33,98 € jetzt 29,99 € ( 2,00 € / kg) PRIS .com: Bosch Adult Maxi (15 kg) individually priced €39.89 now €35.90 ( €2.39 / kg) PRIS .de: Royal Canin Giant Adult 28 sonst 59,88 € jetzt 49,90 € ( 2,77 € / kg) PRIS .com: Royal Canin Giant Adult 28 (15 kg) individually priced €62.39 now €59.90 ( €3.99 / kg)
-
Zooplus ikke længere portofri
Det er vist også nødvendigt, for jeg har pt. for 135 Euro i kurven, og det er stadig ikke portofrit
-
Zooplus ikke længere portofri
Så må det vel være fordi du har købt for under det beløb, der giver gratis fragt?
-
Zooplus ikke længere portofri
Det kan man se på siden her: Tierbedarf, Futter, Tiernahrung günstig kaufen bei zooplus
-
Zooplus ikke længere portofri
Jeg har lige regnet på det, og det kan stadig ikke betale sig for mig. En sæk foder, af de mærker jeg bruger, er minimum 100 kr billigere på den tyske side, så det kan stadig betale sig at give en 50'er for fragten.
-
Zooplus ikke længere portofri
Var lige inde på zooplus.de for at bestille hundefoder, og kunne ikke forstå hvorfor der var porto på uanset hvor meget jeg smed i kurven - plejer altid at lade mig narre af den lille besked øverst om at jeg kun liiiiiige skal købe for 12 Euro mere for at slippe for at betale 7 Euro for fragt Men det er slut nu. Altså bortset fra hvis man vil betale overpriserne på den danske side. Gad vide om det er gået op for Zooplus at danskerne ikke er så dumme endda? :hmm:
-
Er det et dilemma eller mig der er fjollet?
Jeg elsker også at cykle - hader til gengæld at gå, men det er pga. en gammel skade, der gør at min venstre fod "vender forkert". Men jeg må give dig ret i at cykeltrailer med en større hund ikke er sagen. Jeg havde jo en til Oluf da han var lille, men allerede omkring de 25 kg kunne traileren ikke holde til det (selv om der stod 40 kg i annoncen ). Nu hvor han vejer omkring de 40 kg er han simpelthen for stor til at proppe ind i en trailer, og har også mine tvivl mht. at trække ham op ad bakkerne, som der er mange af her på egnen. Jeg har en trailer af den type med en stor åben plastickasse, men den vil han ikke sidde i, trods flere forsøg. Håber Pelle er mere medgørlig.
-
Er det et dilemma eller mig der er fjollet?
Jeg er i samme situation som dig, både mht. overvægten og manglen på bil. Og jeg ville da med største iver kaste mig over sådan et tilbud, og skide fordomsfulde mennesker en hatfuld - pardon my french... Nu har du måske ikke været uden bil så længe, men jeg har snart rundet de 3 år, og du aner ikke hvor meget økuller man kan få, og hvor frustrerende det er når man ved at verdens bedste hundestrand ligger bare 10 minutters kørsel væk, men uendelig langt hvis man er uden bil og skal have hund med. Så hop på scooteren for din egen og din hunds skyld, og varm dig ved tanken om at der i det mindste er én, som er godt misundelig
-
Kæledyr = mere empatiske børn
Da jeg fra starten havde en mistanke om at min søn desværre skulle vokse op som enebarn, gik jeg ret meget op i at have dyr i hjemmet, netop for at lære ham at tage hensyn til andre - eller som jeg vist sagde dengang: For at han ikke skal blive en forkælet møgunge. Da han var lille havde vi to hunde, to beostære, rotter og en kanin. Gnaverne var ikke lige os i det lange løb, men hundene har virkelig været en uvurdelig hjælp når det gjalt om at lære ungen at opføre sig ordentligt :5up: På et tidspunkt var jeg faktisk bange for at jeg havde overdrevet det med empatien, for der var en tendens til at han blev tromlet af andre folks møgunger da han gik i de mindre klasser. Heldigvis giver det fuld valuta nu, hvor han er blevet en rigtig ledertype, som alle kan lide. Det eneste negative ved det er at jeg har huset fuldt af teenagere hver weekend
-
Kæledyr = mere empatiske børn
Jeg har engang set en dokumentarudsendelse om empati og social adfærd. Desværre kan jeg ikke huske hvad den hed, men den gjorde et stærkt indtryk på mig. De eksperimenter, der blev vist i udsendelsen, viste klart at empati skal læres, men at børn allerede i 18 mdrs alderen viser tegn på at kunne gætte hvad andre tænker eller føler. Lidt interessant var der forskelle på nationaliteter - altså børn fra nogle lande udvikler evnen hurtigere end andre. Egentlig empati mestrer de dog tidligst i 4-års alderen. Der var også et forsøg med hanekyllinger, hvor man isolerede nogle, og lod dem vokse op helt uden selskab. Disse haner var som voksne ikke i stand til at omgå artsfæller, hverken høns eller andre haner, men angreb alt hvad de så. Som flere andre også er inde på, er det nok mest forældrene, der lærer børn empati. Dvs at hvis forældrene lærer barnet respekt for hunden som levende væsen, er hunden med at gøre barnet empatisk. Men i familer hvor dyr behandles dårligt og ikke regnes for andet end legetøj eller brugsgenstande, er det det, barnet lærer. Så man bliver ikke nødvendigvis empatisk af at vokse op i et hjem med hund.
-
Abbie søger nyt hjem
Med andre ord en helt almindelig hvalp. Håber den lille får et godt hjem, og at ejeren ikke bare køber en anden i den tro at det bliver anderledes næste gang.
-
Kæledyr = mere empatiske børn
Det er muligvis ikke helt forkert
-
Paw søger hurtigst muligt nyt hjem, da han lever på lånt tid.
- Kan man reklamere over en hund efter købeloven?
- Har vores hunde en ringere livskvalitet end vi tror?
RSPCA i England har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 200 personer, der er beskæftiget med hunde på en eller anden måde - dyrlæger, trimmere, trænere, opdrættere osv. Undersøgelsen er kommet frem til hele 30 faktorer der truer britiske hundes velfærd, bl.a. dårlig avl, ekstremavl, overvægt, manglende pleje osv. Mon ikke mange af dem også berører danske hunde? I undersøgelsen bemærkes også at trods et anslået antal på 10 millioner hunde i Storbritannien, er der lavet meget lidt videnskabeligt arbejde om familiehundes velfærd i sammenligning med landbrugsdyrs velfærd. Også det samme i Danmark, er jeg ret sikker på. Der er en artikel om undersøgelsen her: http://www.dognews.co.uk/research-highlights-biggest-threats-pet-welfare/ - og et resumé her: http://www.ufaw.org.uk/documents/BUCKLAND.pdf Jeg har desværre ikke adgang til hele artiklen.- Game of Thrones
How to Explain a TV Show to Different People - Imgur- Hundesøgemaskine
Retreeva - The ALL Dog Search Engine er en søgemaskine som Google (faktisk er det Google), men kun med hunderelaterede søgninger. Søger man på et vilkårligt ord, f.eks. "lead", kan man være sikker på at alle søgeresultater har noget med hundesnore at gøre, og ikke alt muligt andet som ordet også kan betyde. Den virker kun på engelsk, men hvis man f.eks. køber hundeudstyr online, eller søger information om træning, fodring eller helbred, kan den være meget nyttig.