Umulia

Jeg kan ikke klare så meget nuttethed på én gang Jeg må ud og gå en tur

Jeg ved egentlig ikke hvad det skyldes, at der er så stor forskel. Men jeg tror en del er racerelateret - nogle racer har åbenbart dårlig tandstilling, især de meget små. F.eks har min mors Cairn/Dv. Pinscher blanding enormt meget tandsten, og har endda fået tænder fjernet fordi de var rådne. Han får også tørfoder, men en del ved siden af, tror jeg. Han er også lidt buttet.

Ingen af mine hunde har haft tandsten. De har alle fået tørfoder.

Kom lige i tanker om: Det er ikke altid man kan lære noget af tegneserier, men her er i hvert fald en, der passer ordentligt på sin løbske tæve - altså undtagen lige på dette billede, som var det eneste, jeg kunne finde

Når kroppen når sidste salgsdato begynder tingene pludselig at ske i hurtig rækkefølge, desværre. Sådan er det også med mennesker - er jeg netop nu ved at opdage Men jeg håber at Sheila kommer over de forskellige problemer, og lever lykkeligt videre i lang lang tid! Det gjorde næsten mest ondt at læse om hendes angst-episode. Har selv oplevet hvor hurtigt en hund kan forandre sig fra glad og fuld af selvtillid til rystende nervevrag, men så lige nøjagtigt at få angst for sin kærlige ejer, det er da sort uheld

Det går jeg skam meget ind for. Men erfaringen siger desværre at det er ved at gå af mode. Folk holder på deres ret - også selv om det egentlig ikke er en ret, men bare en frihed de tager sig, som f.eks. at lufte hunden uden snor på områder hvor det ikke er tilladt, fordi "det plejer vi at gøre". Min mening er at konflikter, som dem du har oplevet, kan man selv gøre noget for at undgå, også selv om det betyder at man må gå en omvej.

Jeg hører så til mindretallet her, selv om jeg nu ikke ligefrem ville love nogen tæsk Jeg synes man skal holde sig fra meget brugte fritløbsområder med sin løbske tæve, og desuden altid holde samme tæve i snor og under fuld kontrol. Jeg har selv, når jeg har haft intakte tæver, begrænset luftningen medens tæven var i løb. Jeg har selvfølgelig også have, så er det jo nemmere. Men jeg ville lade være med at gå på steder hvor jeg vidste at der var stor sandsynlighed for at møde løse hunde. På en strandtur med min hanhund, mødte jeg engang en dame med en løsgående collie. Da hendes hund var løbet hen til min (som var i snor), kom hun pludselig i tanker om at de nok ikke skulle hilse, da hendes tæve var i løbetid. Der blev jeg lidt sarkastisk, må jeg indrømme

Nogle gange er det lidt ærgerligt, når man har brugt krudt på at engagere sig i deres problem. så... selv tak, skulle det være en anden gang!

Tror trådstarter for længst er over alle bjerge

Han er fantastisk! Hjertelig tillykke

Desværre er hunde populære ofre for personer med en patologisk trang til at udstille sig selv og blive beundret. Der tegner sig et mønster.

Det var en meget brugt metode før i tiden. Den første, jeg tog imod råd om hundetræning fra, havde samme "filosofi". Det var faktisk ret standard indtil Roger Abrantes, tror jeg.

Når hunde bliver bange eller føler smerte, associerer de ofte følelsen med noget uvedkommende, der tilfældigvis er i nærheden. Eks: En hund får stød af et elektrisk hegn, og er efterfølgende bange for får, fordi den tilfældigvis var fokuseret på fårene da støddet kom. Dvs. at et eller andet er sket for din hund, medens han var i haven. Det kunne være et epileptisk anfald, men det kunne være en forbipasserende, der f.eks. har smidt noget efter ham el. lign (grunden til at hunde aldrig skal være uden opsyn i haven!). Det kunne også bare være at han har trådt forkert - hvad som helst ubehageligt. I kan træne ham til at være i haven uden angst, men det kommer måske til at tage uger eller måneder. Sørg for at gøre alle havebesøg til en god oplevelse - gå med ham, tag hans yndlingslegetøj eller godbidder med, og tal i lys, glad stemme. I starten skal I kun blive der et par minutter, men I kan gradvist sætte tiden op når han begynder at slappe mere af. Dyrlægens diagnose forstår jeg ikke rigtigt - hvordan kan man have for højt muskelniveau? :hmm:

Vil jeg vide hvordan han gør det?

Noget andet er, at det kan jo være at han keder sig lidt derhjemme. Har I prøvet med noget aktivitetslegetøj, f.eks. fra Nina Ottosson, fodersøg el. lign?

Alt det du beskriver er helt normalt for en hvalp i hans alder, og går over med tid og kærlig opdragelse. Dine forældre skal bare fortsætte med at gå til træning, så skal der nok ske positiv forandring. Og det er aldrig for sent at starte til træning!

Det er ret normalt at voksne hunde ikke er interesserede i fremmede hunde. Hvorvidt det er et stort problem eller ej, kommer an på hvad du forventer af din hund. Hvis det var din mening at I skulle i hundeskov eller have playdates med andre hunde, må du nok berede dig på en skuffelse. Men hvis du bare vil have at I skal kunne gå forbi en fremmed hund uden at hun reagerer, er der mulighed for at træne det. Her er en rigtig god instruktionsvideo, som viser hvordan man bedst gør det:

Jeg synes godt hun kunne undgå at tage mere på. Dvs. lad hende vokse lidt medens hun holder vægten. Efter min mening er hun lige i overkanten.

Jeg går personligt ikke ind for at bruge medicin, hverken "naturligt" eller andet. I bedste fald er det kun symptombehandling. Jeg har i øvrigt afprøvet forskellige naturpræparater på mig selv, da jeg - i modsætning til mine hunde - lider af fyrværkeriangst. De fleste kunne jeg slet ikke mærke, et enkelt (Baldrian) virkede sløvende, men tog ikke angsten, kun evnen til at reagere på den. Det ville jeg ikke udsætte en hund for.

Som sagt, man behøver ikke at være ekspert, bare man har lidt empati og tålmodighed. Og så er det i øvrigt fantastisk givende at opleve en hund der gradvist får mere selvtillid :5up: Jeg har lige været på jagt i mine browser-favoritter, og har fundet denne side: Fearfuldogs.com Der er masser af god konkret information om hverdagen med en nervøs hund.

Powder Puff/Chinese Crested kan være en ekstremt nervøs race, og hvis hunden tilmed er dårligt socialiseret, er det klart at den har svært ved at begå sig. Jeg har overtaget flere meget nervøse hunde, og det eneste der hjælper, efter min erfaring, er tålmodighed og tid. En adfærdsbehandler, der er noget værd, vil sige det samme. Der er ikke brug for strukturerede træningsplaner og andet fancy - det eneste hunden har brug for er en ejer, der accepterer hende som hun er, og lader hende åbne sig i sit eget tempo. Men det er jeg så til gengæld lidt i tvivl om hun har, når I allerede overvejer at levere hende tilbage? For selvfølgelig kommer man ikke udenom at der skal gøres en indsats. Drop gåturene med snor indtil hunden har fået mere tillid til jer. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre hvis I bor i lejlighed, men så må I sørge for at træne lidt med snoren. Giv en lækker godbid når snoren kommer frem. I starten bare klik den på halsbåndet og tag den af igen med det samme, medens I belønner og roser hunden. Når det går godt, så tag et par skridt, medens I belønner og roser. Tal altid til hunden med glad, lys stemme, ingen skæld-ud. Lad være med at bruge sele. Det er et alt for stort overgreb for en nervøs hund at få sådan en af og på. Og det med at fodre i sofaen er en dårlig vane. Start med at sætte madskålen tæt på sofaen, så hun ikke skal gå langt efter den. Flyt den efterhånden længere og længere væk, når hun er blevet tryg ved at gå ned og spise. Lad være med at bruge en madskål af blankt metal, da det kan skræmme nogle hunde. Giv kun foder til bestemte tidspunkter, f.eks. morgen og aften, og fjern det der er levnet. Det kan godt være at der bliver en dag eller to, hvor hun ikke får noget at spise, medens hun vænner sig til at hun ikke længere får maden bragt, men det tager hun ingen skade af. Hun spiser helt sikkert når hun er sulten nok. At have en nervøs hund behøver ikke at være verdens undergang, bare man viser lidt omtanke. Tænk på et tidspunkt hvor du måske selv har været nervøs og bange, evt. som barn - hvor du skulle skifte skole, blev passet et fremmed sted el. lign. Hvordan ville du gerne behandles i sådan en situation? Gør det ved din hund. Og held og lykke :5up:

Så er der liv i huset, kan man se

Der er meget stor forskel på hvor meget arbejdsindsats en hund og en kat kræver. En kat vantrives ikke nødvendigvis hvis den ikke får en masse menneskekontakt, men det gør en hund. Og så er det endda ikke ligegyldigt hvilken form for kontakt - sofahygge er ikke nok. Der skal aktiveres, stimuleres og motioneres med f.eks. lydighedstræning, næsearbejde, rally, agility, aktivitetslegetøj osv. Det gælder alle hunde, men nogle mere end andre. Jeg har selv to hunde af "low maintenance" racer hvad motion angår. Alligevel kan jeg snildt bruge hele dagen på dem, og de styrer totalt mit liv - ingen ferie, gå i byen om aftenen osv. Man kan godt få en hund, der fungerer med kun lidt motion eller lidt aktivering (aktivering er der hvor hunden bruger hjernen og sanserne, ikke kun benene), eller lidt af begge dele, men så skal man passe på med alenetiden, for sådan en hund vil sandsynligvis være typen der er meget selskabelig og stærkt knyttet til ejeren, medens de mere selvstændige racer som regel har et større motionsbehov. Som nogle af de andre, der har svaret, synes jeg også de mange timers alenetid er problematisk. Dyrenes Beskyttelse anbefaler at en hund er alene hjemme højst 5 timer i træk. Realistisk er de fleste hunde alene 8 timer, men mere end det skulle man helst undgå.

Jeg har heller ikke oplevet at hvalpe lærer af de voksne hunde. I en hundeflok uden mennesker ville renlighedstræning jo slet ikke være aktuelt overhovedet. Hvalpe tisser så tæt som muligt på "hulen/reden", hvor der er tryghed, og det er naturligt for dem. Jeg tror måske at rigtig mange hundeejere slet ikke fatter hvor naturstidigt det egentlig er for en lille hvalp at lære at tisse ude i den store verden. Der er virkelig mange, der tror at man bare skal åbne døren, så forstår hvalpen selv princippet, men det kunne ikke være mere forkert.

Det er Hopsa, der er eksperten her, så håber hun ser tråden, men jeg er enig med Pinpoynter i at hun ser lidt for rund ud på billede nr. 2. Det første billede ser meget godt ud, men billeder har det med at snyde - du kan have fanget hende lige medens hun inhalerer, så det er derfor man kan se ribben. Under alle omstændigheder har din dyrlæge ret i at grander skal være til den tynde side indtil de er udvokset. Det er jo netop fordi knoglerne udvikler sig så hurtigt, at de ikke må belastes med for meget vægt.