Lab-lover

Jeg er bare helt forelsket :hjerte: 4 dage gamle

Jeg skal så fortælle om den "værste" tæve, jeg har oplevet. Det var en svensk ung tæve, hvor ejerne kom ned fra Stockholm for at parre. De parrede 2 dage, hvor de ikke hængte sammen. Tæven var på ingen måde utryg, og løb ham glad i møde begge dage. Og ville også gerne lege bagefter. (Det fik hun så ikke lov til, da de ikke hang sammen og haletudserne skulle helst blive deroppe.) 3. dag hang de sammen, og da han svulmede op i hende, der gik hun i vild panik og begge ejere måtte holde hende i ro. Til al held sad jeg nede imellem, i tilfælde af at han røg ud igen. Så jeg kunne af alle kræfter holde deres røve sammen. Ellers var hun løbet af helvede til med ham. Hun hylede de første 5 min, og resten af tiden stod hun og peb. Da de slap hinanden, der skulle hun hverken lege eller noget. Hun ville bare væk!! På ingen måde har hun været utryg ved de 2 første parringer. Men hold nu op, det blev hun. Sådan noget kan man bare på ingen måder forudse.. Derfor er jeg altid klar til at springe til og holde. Selv den mest villige tæve kan vende på en tallerken.

Hvad er ordentligt? At tæve-ejer aflevere sin tæve, når det er ved at være tid? Og så ringer hanhundeejer og aftaler afhentning, når sagerne er klaret? NEJ!! Jeg afsætter ikke X antal minutter, når der er tævebesøg. Det må ta den tid, som det tager. Men jeg gider ikke spilde min aften på besøg, hvis tæven er flere dage fra, at være klar. Hvordan tegner jeg et billede af stressede og pressede hunde? Jeg fortæller bare at nogle uerfarne tæver får et mega chok, når hanhunden svulmer op i hende, og prøver at ta flugten. Det er hverken pres eller stress. Men en simpel reaktion på at noget meget stort pludselig vokser i hende. Og selv erfarne tæver kan vise ubehag ved denne proces af parrings-agten Og der er ingen retningslinjer. At du ikke mener, at det er den måde det skal gøres på, betyder jo ikke at din metode er den absolutte korrekte. Min afdøde hanhund har fået meget ros for at han var en sød, tålmodig og utrolig venlig hanhund ved parringer. Ros fra gamle erfarne opdrættere. Dette må jo betyde at både hanhund og ejer giver tæverne den tid, som de skulle ha Det tager så ikke mange minutter.. Natur-instinkterne sætter lynhurtigt ind, når tæven har højløbsk. Og leg er en naturlig del af parringsakten. Hul-i-hækken hunde.. De bruger næppe tid på at falde til ro i vante omgivelser. Næh, løbske tæver stikker af for at blive parret. For det siger deres instinkter dem. Og det samme gælder hanner

Haha.. Ja, det lyder pisse-nemt.. Men med fuldtidsjob og 2 andre hunde. Så har jeg bare ikke hverken tid eller lyst til tævebesøg eller parringer flere gange om dagen i 3-4 dage Mål progestoron og kom, når det er tid. Kom igen 2 dage senere. Og selve parringen foregår under opsyn, og med hjælpende hånd. Jeg har flere gange måtte stå og "kramme" bagparterne sammen, så mine hanhunde ikke fik revet deres tisser i stykker, fordi tæverne fik et chok, når de hang sammen, og ellers ville ha taget flugten med hanhunden efter sig..

Vi starter August med nye liv Mine 8 nye små guldklumper Og den dygtige mor, der er en kæmpe guldklump

Nej, hun er ikke scannet eller noget Så det bliver en overraskelse. Men hun er meeget tyk

2 ugers mellerum En uge til termin

Marts måned og 11 mdr gammel Er I snart færdige?? Hallooo... Hvem slukkede lyset??

Fra mit allerførste indlæg i den her tråd Dovenskaben kommer nok af at der næsten aldrig er avlet arbejdsegenskaber ind i de brune. De er avlet på farve og eksteriør.

Pernille laver stadig pæne hunde. Men slet ikke som "i gamle dage" De bliver også lettere og lettere Jeg er jo ret vild med hendes gamle tæver. De er smukke racetypiske og kan arbejde Og hvis man absolut ville lave brune dual hunde. Så er det altså muligt at finde flere lette arbejdsvillige brune hanner i England Og har da set brune hanhunde fra Rusland med CACIT. Så umuligt er det ikke..

Hvis det skulle være kravene for at avle i DK. Så ville der blive født 80-90% mindre labrador Og hvem skal så sælge hvalpe til en som mig, der bare vil ha en rolig robust bamse, der kan opfylde mine kriterier? Jeg har slet ikke tålmodighed til det lette temperament, man tit ser hos jagtlinjerne. Nu er brun jo også en farve, der stort set kun findes hos udstillingslabber. Og selvom jeg er inkarneret udstiller. Så piner det mig, at folk går så lidt op i brugsegenskaber, når de avler. Lige som det piner mig, at jagtlinjerne går så lidt op i korrekt eksteriør Tænk hvor mange labber, der render rundt uden ordenlig underuld Det der er racen varemærke

Lige på det her plan, bliver vi aldrig enige.. Udover at kravene for en god brugshund skal skrues helt op. Så tabes der ret meget af den originale lab, i jagten på de ypperste arbejdsegenskaber Ja, nogen vil bare ha arbejdsegenskaber Men jeg vil ha "hele" pakken Og jeg betegner mine som gode brugshunde. De kommer med på jagt. De gider og beder om mere arbejde Jeg har ikke behov for at gå vinderklasse, og har aldrig haft de ambitioner. Så har jeg nemlig valgt den helt forkerte type lab :blink: Åben A er mere mit mål. Ingen opskruede finøjerlige opgaver fordelt på 30-40 hunde. Bare ren og skær jagt, med de opgaver naturen nu byder på. Og så en dommer til at præmiere En højt, men overskueligt mål for min type hund.

Øhh.. Hvorhenne i debatten kom det frem, at der KUN er tale om super gode markprøvehunde?? Det er stadig ikke svært at avle præcis den farve man gerne vil have hos markprøvehunde. Man finder da bare en hanhund udover landegrænserne, der kan gi både den farve og arbejdsegenskaber man ønsker. Og hånden på hjertet, så ser jeg alt for meget, at kan hunden arbejde, så går man på kompromis med resten af racens standarter.. Så den er delt 50-50 til dem, der ikke går op i at hunden kan arbejde. Bare den ser godt ud på udstilling. Og nej.. Du kan ikke bevidst lave brune, der går vinderklasse.. Alle med lyst til vinderklasse og højere, ville ikke ved sit fulde fem hverken avle eller lede efter en brun hund til dette formål. Der er rigtig rigtig langt mellem snapsene. Men går du efter en hund med korrekt eksteriør, temperament og til "normalt" brug som apporterende jagthund.. Så er det ikke svært at finde en brun. Jeg havde da en hanhund, der var 8 x champion, besøgshund på plejehjem og god på jagt til mit behov. Har aldrig haft planer om ham i vinderklasse.. Ham jeg har nu. Han går åben klasse. Får tit at vide af dommerne at det er skønt at se en brun, der gider arbejde. (Jeg har bare lidt problemer med at han knald-apportere. Førerfejl) Desuden har han 2 x cert på udstilling i Danmark. Han kan sagtens komme meget længere. Jeg skal bare ta mig sammen til at træne. Men han opfylder mine behov og alle racens egenskaber. Han kan gå på jagt en hel dag. Han kan komme på udstilling og vinde. Ja, måske knalder han og nogen gange kan han ikke holde kæft.. Men han arbejder rumpen ud af bukserne. Skal han gå vinderklasse og få cert der, for at være "en rigtig brugshund" i dine øjne..??

Det er overhovedet ikke svært at avle den farve man ønsker sig.. Et meget simpelt redskab, er farvetest. Min afdøde hanhund er far til 127 hvalpe fordelt på 17 kuld.. De 16 af kuldene er der kun brune hvalpe. da begge forældre er brune. (Og han ikke bar det gule gen) Det sidste kuld er på en sort tæve og der kom 3 i hver farve. Og vi vidste jo i forvejen at begge farver ville komme. Min gule tæve skal parres i år. Hanhunden er valgt. Og der kommer kun gule hvalpe. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvornår sådan et kuld isbjørne passer ind i planerne :hmm:(løbetid juni-december)

Nu har jeg haft alle 3 farver igennem og har nu min første gule Hun fælder ikke mere end de 2 brune i huset. Men kors, man ser dem meget tydligere.. Også min erfaring fra nogle år tilbage, da jeg kørte rundt med min udstillingsmakker og hans hanhunde. En gul og en sort. Ud af 3 hanhunde i bilen, så havde man kun gule hår på tøj og sæder Dovenskaben kommer nok af at der næsten aldrig er avlet arbejdsegenskaber ind i de brune. De er avlet på farve og eksteriør. Men ikke alle er dovne. Har selv en apporterings-raket, der gladelig henter, til han falder om af hjertestop Egetkønsaggresivitet kommer af deres dårlige opdragelse.. Brun har været en modefarve i mange år. Og sammensat med skrønen om at en labrador er den perfekte familiehund for alle. Så har man en god cocktail af +40 kg der er møg uopdragen, understimuleret og allerede har overtaget magten i familien Jeg ser rigtig mange hanhunde i alle farver rundt på udstillinger og prøver.. Og jeg kan ikke se at de brune skulle være værre end andre.

Lang tid siden jeg har vist billeder af Conrad.. Og de første er forsvundet Men her er han så.. Træningsbillederne er fra 6 mdr alder.. Stå-billede er fra 9 mdr.. Han har gjort det ret godt i baby- og hvalpeklasserne 3 x BIR baby 7 x BIR hvalp Og en BIS 2 hvalp på DKK skue Nu er han 9½ mdr og skal snart have sin debut i juniorklasse.. Så jeg er mega spændt

Mistede min Kronprins 1. April. Selvom jeg er så heldig at han blev far samme dag og en søn er flyttet ind. Ja, så tuder jeg stadig mindst en gang om ugen. Han var virkelig min once-in-a-life hund, og blev revet væk alt for tidligt og alt for uretfærdigt

Lige med lille Conrad, så havde jeg lige ligget og roddet rundt og gemt mig i græsset :blink: Han samler op så fint.. Men det med at aflevere er vi altså lige 2 om at diskutere hvor hurtigt det skal foregå.. Men han vil gerne hente vildt, så jeg klager ikke

Var ude at træne i det gode vejr i går, og havde min superfotograf med.. Først lidt billeder af bette Conrad. Han har lige rundet de 6 mdr. Så lidt af Chabal på 2½ Han er bare så skøn, trods vores bøvl med knaldapportering på prøver Til sidst den gule pige Med lidt mere træning, så overhaler hun hurtigt Chabal på prøveplan. Hvad hun ikke har i erfaring, har hun i lydighed

De 2 brune bisser er tilmeldt.. Håber storken kommer forbi igen inden og Conrad taber denne gang Ej, det er blevet meget bedre siden dette billede.. Måske jeg er så heldig at komme hjem med en Champ Chabal overraskede jo på Bornholm og tog sit 2. cert

3 dejlige labber Chabal 29 mdr Liva 25 mdr Conrad 11 uger Egentlig var grænsen 2. Men vi tog Liva i pleje, og desværre hende og Chabal torpederet min kronprins Cody i haven, så han på mystisk vis fik slået hul på sin tarm og døde. Samme dag han døde, blev sønnike Conrad født. Og jeg valgte at ta en parringshvalp. Liva fik lov at blive, da min kæreste blev meget glad for hende på kort til Cody, min once-in-a-lifetime.. For pokker, jeg savner ham

Jeg bruger tit en daggammel t-shirt, når min hvalp ikke kan finde ro, eller jeg efterlader ham alene et par timer Så får han den ind i sin kravlegård, og lægger sig lige så fint på den og falder til ro

Lidt af Conrad.. Han var med til træning, da vi skulle ha nogle stå-billeder af ham. Bette pus havde det varmt, så jeg prøvede at lokke ham i søen med en dummy. Den var slet ikke spændende nok til at vove sig ud efter. Så prøvede vi en due.. Se dét kunne få den lille lort i vandet og han svømmede afsted som en lille vandrotte

Bruger Seresto halsbånd på mine Har pillet 1 enkelt død af siden de fik dem på. Og utallige levende på gåturene. Så ved at de er der i overtal, de bæster Vi bor og træner i skoven. Med masser af rå-, då- og kronvildt rendende rundt overalt

Mit gul-øjet monster :hjerte: