DKWiechert

Der gælder de samme regler som der altid gælder for færdsel i skoven. Hvis man vil noget i skoven, som går ud over almindelig færdsel og retten til at sanke i offentlige skove, så må man tage kontakt til skovdistriktet og forhøre sig. Det kan blive pålagt en at sende en skriftlig ansøgning om tilladelse.

Hvad man simpelthen bare skal have.... Ja det kommer da vist an på ens humør og væsen først og fremmest Hvad JEG mener, er at der ikke er noget der er nødvendigt overhovedet. Vil dog anbefale dig at overholde loven, og give hunden et halsbånd med et hundetegn på. Personligt har jeg et halsbånd med hundetegn, en retrieverline og en fløjte. Mere har hverken jeg eller hund behov for. Udover det er der træningsudstyret i form af et par skinddummyer, og en vanddummy (skinddummy, bare med gulvtæppe på istedet for skind) såvel som et par hegnspæle til at markere områder o.l. ud med. Ja så gik jeg spor for laang tid siden, og har stadig en sporsele hængende såvel som en signalrød sporline i flad webbing, uden håndtag. Eneste af træningsudstyret der er købt, er sporlinen, og hegnspælene. Resten er hjemmelavet, dels af nærighed, og dels fordi jeg ikke mener det der er på markedet er godt nok, så laver jeg helelre selv noget der du'r :blink:

Øh. Det er, som du selv skriver, en blanding.... Det er lidt som i lotto. Det er et sats, om man får hvad man ønker sig eller ej. Ingen kan forudsige hvordan en blanding falder ud. Ikke engang nogenlunde. Men prøv via england eller Amerika, hvor de har fået den sindssygt gode idé at kalde det noget smart, istedet for at sige hvad det egentlig ér. I dé to lande er den slags på mode. Selvom det da sikkert kan findes her i DK også. Vi vil jo så gerne være som "dem derovre"..... Blandingen går sikkert under navnet "Chorkie" kunne jeg forestille mig. :blink:

PB sendt :blink:

Der er umiddelbart 2 steder jeg tænker på. Det ene er i Sahl, det andet er i Østbirk. Jeg ville umiddelbart satse på den i Sahl. Alternativt er der også et sted i Silkeborg jeg har hørt godt om, har dog aldrig mødt deres trænere. Jeg ville selv satse på den i Sahl i første omgang, og de tilbyder grunddressur, hvalpetræning og jagthundetræning. Hele svineriet 4 trænere. Dem i Østbirk tilbyder det samme, dog med 2 trænere Jeg kan give dig tlf.numrene til dem, hvis det var noget, jeg har dog aldrig selv været der, og kender dem ikke andet end af omtale, og så er det spanielfolk tillige. :blink:

Nejnej. Men så kan du lære :blink: Jeg skrev også bare min mening om emnet, råt for usødet. Hvis ikke de kan spore byttet, så kan de heller ikke apportere. De ahr bug for næsen, for at få fært af en død fugl, ligesåvel som en levende. Og så vil jeg da lige påpege at det normalvis "kun" er stående jagthunderacer der ved hvordan man går efter levende dyr. En korthårsmand jeg arbejder sammen med på Fyn, udtrykte det således: "En lab er ikke en jagthund. Det er en kadaverslæber." Underforstået: Apporterende hunde er ikke lavet til at drive. De er lavet til at apportere, og dét gør dé bedst. Ok. Det kan Dumle da lære. Meget af det man går og gør med hunden, som ikke-jæger, har faktisk relationer til jagthundearbejdet. Bare med andre måludformninger. Hvis man lærer hunden at hente ens handsker, så er det en apportering på indset apportemne. Lærer man den at tage handsken til højre, så er det en del af dirigeringen. Lærer man den at søge efter maden i højt og tæt græs, så er det meget lig et frit søg. Apportemnet er her "bare" erstattet af noget spiseligt. Cockerspaniel ikke? Hvor langt er du villig til at køre efter det? (Forståes som: jeg kender da et enkelt sted eller 2 der ku' være interressant, forudsat man vil køre lidt efter det) Hvis du vil ud at kigge på noget seriøst arbejde, så vil det ligeledes kræve at du er villig til at køre lidt efter det, og en smule tålmodighed tillige, for de starter først op igen i juni, hvis ikke jeg husker helt forkert. Jeg plejer at køre til region Østjyllands arrangementer xx antal gange om året, og ellers er der region Vestjylland som jeg ligeledes kører efter. Fra Fyn, og endda "kun" for at kigge og snakke!! :blink:

Jeg er ikke uden grund stor modstander af "bare" at tage en eller anden tilfældig køter med på jagt. Ikke alene af den grund at den utrænede hund, sikkert også er ledsaget af en helt og aldeles uerfaren hundefører. Ikke just en god kombi når der er vildt, adrenalin og skarpladte våben sammen. Nja. Kender hverken ham eller dig, men jeg vil påstå at han er jagthundeRACE. Ikke jagthund. Super. dvs. man kan finde byttet og skyde det, men man kan ikke hente det. Hvad når der sker anskydninger? Hvem indhenter dem og bringer det anskudte vildt til en der kan affange det?Jeg erkender blankt at det ikke er usædvanligt at gøre det på dén måde du hér beskriver, men det er useriøst amatørarbejde der på næsten samtlige jagtetiske punkter fejler totalt. Åh ja. "når den er gammel nok...." Dvs. endnu en utrænet hund, uden de fornødne evner og træning.De mangler altid hunde på jagten, fordi de aldrig har en eller 2 trænede hunde med, vil være min umiddelbare tanke. Og at man så vælger at købe en toller, og anvende på dén måde... ja held og lykke siger jeg Glem de andre jægere. Har du hund med på en jagt er du hundefører, og det er dét du bør koncentrere dig om.Hunden kan ikke apportere = ubrugelig, medmindre vi snakker en hundefører med én stående hund, og én apportør samtidig. I såfald behøver den stående hund ikke at kunne apportere, for det er dét man har den anden med til. Hunde med "speciale" så at sige. Glem sporene til jagt. Jovist kan en hund gå spor, og har de først lært færten at kende, falder det dem ret naturligt.MEN. En jagthund der går i drevet skal ikke gå et spor. Den skal gå i en stabil linje frem og tilbage 20 meter foran føreren, og iøvrigt slå røven i sædet når den letter noget vildt. Den skal efterfølgende kunne apportere vildtet, og ved anskudt vildt skal den kunne stoppes på fløjt, og dirigeres ud til det anskudte vildt FØR den sendes på dødskudt vildt. Det er som regel altid midt i en apport man bliver nødt til at standse hunden, og dirigere den ud til vildt med højere prioritet. Dirigering fordi hunden jo ikke har set hvor vildtet er faldet. Det skal altsammen trænes, det er de færreste hunde hvor dette falder dem naturligt. Nogen har det dog tættere under huden end andre. Jada. Det er der mange der gør. Der er også mange der har hunden rendende løs, uden et fungerende hjemkald ude i naturen.Du kan gøre lige hvad du vil, men hvor godt det nu lige var, vil kun tiden vise. Njø... Men det kan være ødelæggende for alt du vil med hunden, hvis ikke den er trænet ordentligt. For ikke at nævne at den kan rende vildtet op, og derved uforvarende ryge direkte ind i skudlinjen. Vil du lave et stykke seriøst jagthundearbejde, så tager det omkring to år at træne en hund ordentligt op, og herefter hedder det rutinering og erfaringsdannelse. Det andet du beskriver har jeg efterhånden meget svært ved at kunne klappe i mine hænder over, selv når det går godt. Jagthundearbejde er for vigtigt til at lade det komme an på tilfældigheder, efter min mening. Men der er ingen lov der forhindrer dig i at smide Dumle ud på en jagt. Kun din egen holdning til hvordan tingene bør være. Nu kan jeg ikke huske hvo du bor henne af i landet, men er det enten Østjylland Vestjylland eller Fyn, så kan du give mig et ring, så hiver jeg dig med ud at se noget ordentligt jagthudnearbejde for apporterende racer, så kan du jo danne din mening om hvordan Dumle står i forhold til dét

Jeg er af den mening at grimer og alle andre "anordninger" fr den sags skyld, ikke er egnet til træning overhovedet. Griber man til den slags remedier, kunne du ligesågodt have smækket et kvæler på hunden med det samme. Same difference. Og her mener jeg helt klart at et kvæler er væsentligt nemmere at have med at gøre end noget andet, og i dén grad er at foretrække. Find et træningshold hvor du "passer ind", og tag den derfra. :blink:

Velkommen til Koch. dit kun andet indlæg på Hundeforum, og du har allerede haft 2 hjerneblødninger. Dét er ikke mange mennesker forundt. Glæder mig til at læse din næste Normalt laver man lige en introduktion først, men nu har jeg smugkigget på din blog, som du meget snedigt har formået at lede os til 2 gange, i to tråde, på dit kun andet indlæg herinde. Fin blog, og levende tekst :5up: Men hvad angår hundetræning osv, så kunne det måske være et fornuftigt tiltag, om du begav dig ud og oplevede et par af de ting der er sket siden første gang du fik hund. Og så vil jeg da anbefale at læse en tråd før man svarer, ellers falder ens svar ret ofte lidt ved siden af. Men velkommen til, og slå dig løs. Det skal nok blive spænende :blink:

Jo da. Er der ikke mangfoldighed nok i de racer der findes da? Hvorfor begynde at justere avlsarbejdet i de enkelte brugsracer for at behage øjnene, når der findes meget andet der har det man gerne vil se på? Hvilket af det? Den med at det er Amerika det kommer fra, eller den med brune labbers, og weimaranerlabbernes brugsegenskaber? Så vis mig en fejlfarvet lab der har bevist sit værd i marken. :blink: Den skal ikke indgå i avlen, fordi det er en fejl. Længere er den vel ikke? Og så vil jeg da lige tilføje at der skam er enkelte labber med hvide pletter midt på brystet, som rent faktisk indgår i avl pga. andre suveræne egenskaber. Men det forholder sig med labber sådan at det er så antalsmæssigt stor en race, at der ikke ER noget dyr, der ikke kan undværes i avlen. Hvorfor så tage en lab med en fejl og putte den ind i avl? Det giver jo ingen mening. Bedste eksempel herpå er en ellers anerkendt opdrætter af udstillingslabber der har lavet en parring med en lab der er bærer af PRA. Hvorfor? Der er så meget andet derude der har de samme egenskaber, der IKKE er bærer. Hvorfor så anvende en der ER? Næh. Du må kunne lide hvad du vil. Bare du ikke avler videre på en fejl. Medmindre du vil stemples som en helt igennem utroværdig og tåbelig opdrætter af mig. (og velsagtens et par flere) :blink:

Om de er flotte eller ej er underordnet. Det er en uønsket farve ved labber, og længere er den vel ikke. Vil man have den farve, så køb en race der har den farve. Ligesom med så meget andet, så er Amerika efter al sandsynlighed (og ifølge det jeg undersøgte igår) synderen bag det her, og det kommer ikke som nogen overraskelse for mig. Og begynder de at anerkende dem i avlen, sker det samme som med brune labber, og de der weimaraner-labber de også har gang i: Racens egenskaber ryger til fordel for udseendet. Fint nok hvis man ville lave en ny race, det vil man bare imidlertid ikke, og det kommer vi alle til at lide under når der er gået tid nok. Synd og skam, men sådan er det jo. Alle vil have noget igen andre har, og det er oftest udseendet vi vil have gjort til noget særligt og nyt.

Øh. Studser lidt over i vil give den beroligende........ Hvorfor? Og så vil jeg da vove den påstand at en 10 ugers hvalp ikke under nogen omstændigheder skal med nogen som helst steder hen så længe som der hér nødvendigvis er tale om. Ejheller skal den efterlades hjemme. Den har brug for tryghed og faste rammer, og særligt sådan en nytårsaften. Hvad angår gåture.. Hvis du er gud for den, følger den dig alle steder. Hvis ikke du er gud, vil hvalpen blive urolig/nervøs/beklemt ved at gå med dig. Mon ikke, og det er kun en formodning, din mand udstråler en ro og et overskud der gør at hvalpen bare tænker: "Ham kan jeg trygt følge" og at du ikke gør det?

Jeg overser ikke noget i dén forbindelse. De forhold du nævner fandtes så vidt jeg ved også dengang. Jeg ser en masse: "jeg" og "de andre". Hvor er "vi" henne? "Dengang" tog staten sig ikke ret meget af at sikre svage individer og familier. Det gør de idag, også selvom der er blevet skåret radikalt i det. Og det er en god ting at staten hjælper, misforstå mig ikke på det punkt. Men "dengang" hjalp man hinanden. Var der en familie hvor én part ikek var mere, eller hvor der bare ikke var en anden part, så var der naboer og lokale der hjalp. Min gamle nabo er et fint eksempel på den overmåde gammeldags vilje til at hjælpe. Én nabokone kom forbi med mad, eller inviterede på mad, en anden hjalp med rengøringen, nabobønderne hjalp med malkning og fodring hvis han var for syg til dét, og så fremdeles. Det var et samklang af mange hænders hjælp og vilje til samme. Nærmest en pligtfølelse, som jeg desværre ikek ser nogen steder i dagens danmark. Jeg selv roder lidt med ungdomsarbejde, hvor langt størstedelen af de unger jeg har med at gøre af geografiske årsager er børn fra knap så heldige kår. Mange af dem er tvangsfjernet, eller er selv taget hjemmefra. Jeg kan ikke gøre rede for hvor mange timer jeg putter i det arbejde, men jeg finder da mange glæder ved det, og jeg vil ikke engang prakke andre de glæder på. Hvad jeg mangler dér er dog en vilje til at give en hånd i ny og næ med for eksempel lige at sætte en ny dør ind i vores ejendom, eller lige at komem forbi og vaske gulv i ny og næ. Eller klippe græs, eller stakke brænde og hvad der ellers dukker op, da jeg selv ganske enkelt ikke kan finde tid til det hele selv. Er der nogen der dukker op når jeg arrangerer en arbejdsweekend? Nix. Men jeg kan få alle de 50'ere jeg vil have. Dem kan jeg bare ikke bruge til en hujende fis. Men jeg KAN bruge for en 50'er i tid for deres hænder. Hvor jeg kommer fra lavede jeg samme fritidsarbejde, hér var holdningen en hel anden. Hele ejendommen vi havde dér, var bygget af frivillige hænder, materialerne sponsoreret af lokale byggemarkeder, og grunden skænket os af en lokal bonde. Alt sammen uden at bede folk om noget som helst. Ja de stod nærmest i kø for at hjælpe. Forskellen er tydelig, særligt efter et sådant stykke arbejde, for folk der giver 5 minutter af deres tid i ny og næ, føler et ejerskab over det de hjælper med, og passer som følge heraf på tingene, på lokalområdet, og på de unge i lokalområdet, for dem lærer de jo også at kende. Der hvor jeg er nu, er vi milevidt fra overhovedet at se skyggen af sådan en tilstand. Her er hærværk, indbrud og kriminalitet blandt de unge nærmest en dagligdag. Altsammen fordi ingen gider røre en finger, men hellere vil donere en 50'er for at få lidt sjælefred. Når tingene så går ad H. til, så får staten og de frivillige der arbejder med det bare skylden, for man har jo betalt for at det skal køre... Gæt hvad... Det gør det ikke, og vil det aldrig gøre hvis ikke man vil engagere sig. Det forholder sig ikke anderledes når vi snakker ældrepleje, dyreværnsarbejde eller alt muligt andet. Det er et samklang, hvor staten kun spiller en lillebitte rolle uden den store indflydelse. Indflydelsen starter ved en selv.

Det hang nu fint sammen dengang arbejdstiden var adskillige timer længere om dagen, end nu. Også dengang havde man tid til at opdrage børn og træne hund og passe hus og alt andet vi laver idag, så jeg kan ikke helt se hvordan det IKKE hænger sammen. Jeg vil endda påstå at man dengang man ifølge din logik ikek havde tid til det, men gjorde det alligevel, gjorde et væsentligt bedre stykke arbejde med opdragelsen af børnene, og plejen af de ældre, end man gør idag, for dengang følte man ejerskab og ansvar som følge af at man selv gjode arbejdet. Idag klandrer vi staten når det går galt, for ting der dels er, og dels burde være vores eget ansvar. Og ja. Vi betaler skat. Det gør alle vel forhåbentligt. Ændrer jo bare ikke på at der bliver flere og flere i modtagerenden af systemet, og færre i yder-enden til at betale alle de goder de gamle idag har fået indført i tider hvor der var nok til at betale for det og få til at modtage. Men det er så nemt at sige: vi betaler skat, derfor er det ikek vores ansvar. Det må staten tage sig af. Efter min mening en noget lad holdning, og en ansvarsfraskrivelse af format.

Det har været galt længe inden "vi" stemte venstre ind, når nu du vælger at snakke politik. Statsbetalt velfærd er noget fanden har skabt i mine øjne, og er lige akkurat ikke andet end at købe sig til en rar og varm følelse indeni, istedet for selv at tage affære, som man gjorde engang. Den nuværende regering har skåret mange statsfinansierede goder væk, det er sikkert og vist, men hvilke af disse goder har man ikke hel fra gammel tid kunnet leve uden? Problemet ligger jo i, at de goder er fra en tid hvor der var rigelig af arbejdskraft tilgængelig, og næsten ingen at bruge pengene på. Idag er det lige omvendt, og mon ikke det var på sin plads om man fik fingeren ud af en hvis legemsdel og selv gik igang med at hjælpe syge mormor med at gøre rent, istedet for at fastholde en forældet ideologi om at staten skal betale for hele pisset? Men nej. Sålænge mennesker i DK er bange for at få beskidte hænder, og bange for at komme tæt på, er det nok tosset af mig at tro at det ændrer sig. :blink:

Jeg så gerne man lige fik et par ting "på plads" når nu labber bruges som sammenligning. "Eager to please", er en egenskab labber ganske enkelt SKAL have, så det er ikke blot en tendens. Den skal være der! Har de ikke den vilje, er de et produkt af ringe avl. Og at forveksle en enorm "eager to please" med manglende selvstændighed er skudt helt forbi. En lab der ikke kan arbejde selvstændigt, er ikke meget bevendt i marken. :blink: Men med hensyn til emnet: Den smule jeg kender til dalmatinere, er at det er en noget mere "egen" race. En race der, hvis ikke ejer tænker lidt over hvad man vil og hvordan man vil opnå det, ganske enkelt søger egne veje. Racen affinder sig heller ikke med for lidt aktivering, og kan være noget fysisk aktive. Og disney-effekten har såmænd været på besøg, hvilket betyder at racen er offer for lemfældig lorteavl, ligesom mange andre racer har været det igennem tiden.

Personligt er jeg ligeglad med hvad folk vil vælge at støtte, hvis bare de har undersøgt et minimum om det de støtter. Eksempelvis kan det irritere mig grænseløst hver gang der dukker den sædvanlige ANIMA antipels-kampagnist op, og ikke engang ved at det er PETA de reelt render på kampagne for, og at materialet de anvender er det samme materiale som har været brugt i mere end 10 år Det forholder sig ikke stort anderledes med min holdning til at hive udenlandske hunde til DK i hjælpens navn. Jeg giver ikke 25 kroner til røde kors's u-landsindsamlinger, jeg sponsorerer ikke et barn i Congo, jeg vil ikke engang give en ged til dem. Erindrer en afrikansk præsident der for få år siden lukkede al udenlandsk hjælp ude af landet, fordi "det er på tide at folk lærer at arbejde for føden" Det største problem i det land var nemlig at der ikke var noget incitament til at dyrke afgrøder eller producere kød, for det var nemmere og ganske gratis bare at stille sig i kø efter det. Helt på samme sæt nægter jeg pure at sende penge til en eller anden støttegruppe for udenlandske gadehunde. Det må nødvendigvis være landet selv der skal lære at tackle de problemer de har, uanset om det er polen, bosnien eller grækenland eller hvor det er henne. Vi kan ikke engang tackle problemet herhjemme, så hvad med at putte nogle af de sikkert mange hundredtusinder i danske projekter og organisationer, og give dem den hjælp de i årevis har efterlyst, og endda have muligheden for at kunne både se og røre ved det produkt ens penge har resulteret i. Jeg vil endda gå så vidt som at sige: Let røven, og kom ud og lav et stykke arbejde for en forening, en organisation eller andet frivilligt arbejde. Dét er for rigtig mange foreninger (ikke kun dyre-relaterede!!!) mere værd end ussel mammon. Men det er desværre gået af mode, det med frivilligt arbejde. Det er meget nemmere at sende 25 kroner afsted, og derved føle at man har gjort noget, selvom man ikke har én eneste skramme at vise for den sum. Ja, jeg er egoist, og endda stolt af det.

Som sagt har jeg gode erfaringer med back-on-track. Jeg mener så også at der er store forskelle på hvad de 2 forskellige mærker er lavet af, hvad de indeholder, og hvor godt de virker. På mig virker OBtrack lidt som et rip-off af back-on-track, men det er så bare min mening Dækkenet vil jeg anbefale at købe en anelse længere end hunden er lang. Prøv det på hunden før køb! Årsagen er simpel: Hvis hunden skal skide, skal der lidt plads til. For min gamle hunds vedkommende, blev "halehullet" i dækkenet ikke brugt, da jeg fandt det uhensigtsmæssigt, men det betød ikke noget, da dækkenet løftede sig, hvis hunden løftede hale og kummede ryg. Eneste ændring der blev lavet, var at jeg erstattede benløkkerne med et par bukseelastikker for nemhed skyld, og jeg kan da fortælle at han endda har været med på jagt med dækeknet på. Det gav godt nok et helvedes svineri ved vandapport i en mudderdam, men back-on-track dækkenet giver varme ikraft af det lerpulver den er vævet sammen med, ikek ikraft af fyldmateriale, så et vådt dækken betød nul og en skid for egenskaberne af dækkenet. Her er "skønheden": Dækkenet han har på hér er liiige til den lille side, blev derfor udskiftet efter et stykke tid. Har skrevet en artikel om dækkenet og gigthunde, med al min skepsis da jeg begyndte med det, som er at finde hér om nogen skulle være interesseret. Men det kræver vist login for at kunne læse den. :blink:

Back on track kræver tilvænning, særligt ved hunde. Uden tilvænning risikerer man at hunden ganske enkelt falder om af varmen. Men forløbet burde forhandler kunne rådgive mere specifikt om, det ligger lidt langt bagude for mit vedkommende til at jeg kan huske hvordan og hvorledes ihvertfald :blink:

Jeg brugte back-on-track til min. Det anvendes i stor stil indenfor hestesport, og særligt af professionelle med særdeles gode resultater ved mange ting der kan bedres af et bedre blodgennemstrømning. Dyrt, men godt.

Har ikke meget at byde ind med, udover en forbavselse over stadig at kunne læse ting som: Leder i den gamle forstand osv. Hvad er en leder i den gamle forstand da? Det er nu mere end 100 år siden at nogle af sidste århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige bøger om opdragelse, prægning og uddannelse af mennesker blev skrevet, og endnu længere siden at artikler som bøgerne for en stor dels vedkommende er bygget på, blev skrevet. Fællesnævneren er at en leder, en fører, er en person der ikraft af sine handlinger og erfaring er istand til at foregå som et godt eksempel. En leder må til enhver tid lære sine folk hvad han forventer af dem, og må aldrig forvenet mere af dem end de kan honorere. En leder bør til enhver tid være villig til at tage teten og gå foran, for derved at vise det gode eksempel. En leder støtter, råder, vejleder, og bakker sine folk op. Så er der overblik, rolig føring, fattet og gennemtænkte handlinger, snarrådighed, observationsevne og meget mere. Men som sagt, der er skrevet bøger om det, så jeg vil næppe kunne lave et referat på så få linjer Kan man dét, så har man gjort sig fortjent til at være leder, og vil som sådan også automatisk blive det. Se Dét er den gamle opfattelse af leder, og er som sådan vel ikek meget anderledes end hvad vi forventer af folk idag. Jeg vil endda påstå at "den gamle" opfattelse af leder, som i fremlægger det, abslut ikek er gammel, men derimod er en ganske ny ting, abseret på uvidenhed, ignorans, og en forskrækkelse over alt der lugter af oganisation. (eftersom det jeg har skrevet faktisk udspringer af militæret!) Men skide være med det. gammelt er skidt, og nyt er godt. kan man jo læse alle steder efterhånden.

Joda. DKK og DRK. Og med nummeret havde jeg mulighed for at undersøge linjerne, så det har da ikke været helt skidt. Dengang interesserede det mig nu ikke meget, der var det forholdene "derude" jeg udelukkende var interesseret i. men man bliver jo alligevel skeptisk når opdrætter ikke vil fortælle en hujende fis, andet end hvis man dukker op. Selvom jeg nu godt kan forstå det idag :blink:

Der er jeg ikke helt uenig. Jeg har dog en oplevelse der gør at jeg ikke spontant fraskriver sådanne annoncer alligevel. 1 lab tilbage i kuldet, nu 10 uger gammel, stambog, og stamtavlenummer oplyst. Men opdrætter vil ikke fotælle nogetsomhelst, medmindre jeg dukker op, så vi ku' få en snak. Og hurra for det, for det var dén opdætter der fik mig "fanget" i markpøveverdenen Men pinten du har vil jeg alligevel tilslutte mig, med små forbehold :blink:

Ja. Træk hænderne til jer, og gå fra ham når han bider. Eller stik ham noget han MÅ bide i. Det er en hvalp. Han skal jo lige lære det først :blink:

Jeg vil ikke benægte at de kan komme derop. Har hørt om labber med vægt helt op på 125-130 pund = 56 +kg Men en lab i træningsform, uanset om vi kigger på engelske/amerikanske eller danske linjer, bør ikke veje mere end 55-70 pund. (~25-31 kg. hanhunde tungere end tæver) Men igen så går trenden indenfor udstillingshunde mod tungere og større hunde, og efter min mening er det ikke en positiv avlsretning, hér står jeg så alene mod en skare af udstillingsfolk, men jeg mener ikke at en SÅ tung og stor lab på nogen måde kan udføre det arbejde den egentlig er avlet til, ikke uden at komme alvorligttil skade før tid ihvertfald. Smag og behag, tror det er rimeligt sikkert at sige at en gennemsnitsvægt for labber, uagtet køn, er omkring 30 kg. Idealvægt op til de 30. +/- en bit self. Meeen, det hører så vist til i en helt anden tråd :blink: