DKWiechert

Hvorfor vil du undgå penicilin? Honning er et gammelkendt desinficerende middel, som tillige er med til at holde en sårflade elastisk såvel som lige nøjagtig bedøvet nok til at det ikek klør. Ellers ville jeg bare nøjes med lunkent vand. Evt. kunne man opløse en lillebittesmule brunt sæbe i vandet, da dette også vil slå bakterier ihjel, og derved nedkæmpe en infektion.

Super gennemgang :5up: Så må vi se om jeg kan gøre kunsten efter. Hvad er så nødvendigt at vide om adfærd? Langt det meste skulle gerne give sig selv. Her tænker jeg ting som: -Min hund skal ud at besørge -Min hund søger opmærksomhed -Min hund er utryg ved situationen osv. Det er altsammen ting man, selv ved kortere tids omgang med hunden kan se sig ud af. Hvad er det så for adfærdsteori man mangler, som berettiger et lovpligtigt kursus? Alfa-teorien, som stammer fra studier på høns? Flok-teorier, som næsten på månedsbasis be- og afkræftes for tiden? Nej. Det må nødvendigvis være baselle ting som dem jeg nævnte ovenfor, som jeg bestemt ikke kan se skulle være så stor en videnskab at man har behov for et kursus. Selvfølgelig må du det Hun arbejder udelukkende med bløde metoder. Min erfaring, baseret på at jeg udelukkende har haft med omplacerings-, og internatshunde at gøre er, at man ikke kan sætte sig hårdt fast på udelukkende at benytte sig af én metode i alle situationer, med alle hunde. Et simpelt eksempel er hvis hunden er tygger i en fugl, og iøvrigt er på vej væk fra dig på trods af hjemkald. Fungerer "nej"-kommandoen, så er dén klaret. Fungerer den ikke, så må man nødvendigvis gribe ind med mere magt end en kommando. Og nej. Jeg snakker ikke om at slå hunden, men derimod at gribe hunden, og føre den tilbage, samt at tage fuglen fra den. Situationen er ikke usandsynlig, og jeg har set det flere gange. De gange jeg har set det, har alle været ved "nybegyndere" der netop brugte bløde metoder gennemgående. Jeg selv har heldigvis været forskånet for både hjemkaldsproblemer og hårdmundethed. (7-9-13) Markprøvefolk der gør nogenlunde som jeg har ligeledes været forskånet for problemer. Deraf kan jeg kun udlede at en fornuftig mellemvej af ideologierne må være den eneste brugbare løsning. Mellemvejen må man så finde selv, da intet passer ligegodt til hver mand. (eller kvinde) Som dyr, og art, tildels race kan man sætte på skemaform. Men ikke individdet. Og ser man på forskellige studier, af forskellige adfærdsdimser og forfattere, vil man også se at meningerne omkring hvad en hunds præmisser er, er yderst forskellige. Hvem af dem alle har så ret? Korrekt. Dårligt ordvalg. Men tager du nu Jarnved, som vi allerede har bragt ind i billedet, så gør hun såmænd også sit til at fremstå "bedre" end gennemsnittet. Her tænker jeg på tv-udsendelser, artikler, historier, opsøgende arbejde..... Nu siger du viden om hvordan hunde/ulve fungerer......... Det ved man jo så reelt ikke. Er lidt usikker på om det var Hallgren eller en anden jeg ikke lige kan huske navnet på. Men hvorom alting var, udgav vedkommende en lille artikel hvori han sagde at hans tidligere bøger kunne betegnes som alvorligt fejlbehæftede og mangelfulde, da realiteten så anderledes ud end tidligere portrætteret. En anden ting er at man ikke kan sætte lighedstegn mellem hundes og ulves adfærd, og at man ikke har kunnet dette i mange hundrede år, alligevel består mange af adfærdsbøgerne og kurserne stadig af teorier om ulve...... Hvilket kun er positivt! Hvis blot den almindelige læser ville læse dem som værende én mands/kvindes erfaringer, istedet for at bruge dem som "how-to-guides" Rigtigt. Er det ikke det man ofte ser rundt omkring på diverse fora?: "jeg har simpelthen lært såååå meeeget af den bog her" Måskeee. Men i forhold til hvad? Hvad har du tidligere vidst? Hvor stor en del af din tidligere viden udgør den ene bog? ½-delen? 1/10-del? (nu pensler jeg den helt ud hvor kragerne vender, jeg ved det ) Tjaaa. Både og. Min definition, hvad angår denne debat: Evne til at gennemgå materiale kritisk og objektivt, og derigennem sortere det fra der ikke giver mening for en selv. Flygtig vil jeg ikke kalde det, blot individuelt og dermed variabelt;-) Enig. Dét kan der ikke være tvivl om. Igen. Tænker du bløde metoder kontra hårde metoder? Jarnved kontra Milan? Jarnved-ideologien, hvis jeg kan drive det så vidt, ville jeg ikke bruge fuldt ud. Milan vil jeg end ikke overveje. (igen. Blot eksempler for hver ekstrem) Dygtigere i forhold til hvad? Hvad er målet de skal blive dygtigere imod? Jeg tror ikke vi kan være uenige om at kurser og træningssteder absolut vil bidrage positivt. Målet for at forbedre forholdene for hunde generelt, må derfor være at få flere folk (herunder "mellemlaget") ud i klubberne, og afsted på kurser. Men tvinger man dem derud, vil man hurtigt finde ud af at mange af dem der ikke er entusiastiske i forvejen, heller ikke bliver det. Enkelte måske. "ekstremerne", som absolut hører til fåtallet, vil man ikke kunne ramme på den måde. Det kan kun ske, når de ved egen observation kan se at det de gør, ikke fungerer. I tyskland har de noget der er kendt som "hundeskat" i folkemunde. Dét bliver kontrolleret af politiet, og er nemt at kontrollere, da ejeren altid skal medføre det registreringskort hunden har. Reelt set er det lidt som et hundepas, der skal betales årligt for, og som konstant holdes opdateret med vacciner og chipnummer. Har man ikek dette kort på hunden, er hunden ulovlig og kan/må beslaglægges, indtil kortet er fremvist. Dette er dog indtil videre kun gældende for kamphundetyperne. Fordelen ved dét er at det ikke koster en rød øre, andet end et mindre beløb årligt for ejeren af hunden. kunne man koble dette sammen med et kursus, ja. Bestemt. Men så er vi ude i problematikken som vi netop debatterer om. Den halve Jarnved teori? Blot min måde at sige: "én bestemt metode, som ikke nødvendigvis er den rigtige for alle" på Men ok. Burde nok have skrevet det anderledes. Man kan altid få noget ud af et kursus, hvis man er der af egen fri vilje! Kun sådan vil man have en indstilling der gør at man er modtagelig. Det er almen voksenpædagogik, som jeg kan se af mit arbejde i forsvaret, såvel som ved spejdere i alderen 8-voksen er sandt. Tror næppe du vil kunne finde nogen troværdige kilder der vil hævde andet. et stempel af sin træningsforening? En mulighed, ja. Men har de så tilbudt træning efter den "standard" der ligger til grund for et hundekort? Så betyder det at vi skal have gang i godkendelser af træningspladser, og her render vi ind i samme problem: Efter hvilke metoder/ideologier skal der uddannes/trænes? Det kan vi kun være helt enige om. Der mangler noget ved mange, og her må kennelklubberne så træde til, da det vist er den mest naturlige vej at lade den slags indføre. Alternativt kan man så bare vælge sine opdrættere med omhu, desværre er det jo ikke muligt for nybegyndere, medmindre de har adgang til et forum, som eksempelvis dette Det var kun på sin plads

Han nød alt vand. Sågar at dykke! ( pokkers osse at jeg ikke kan få dé billeder op! ) Har elelrs et godt billede af ham der dykker i skjern å, lige overfor et "fiskeri, forbudt" skilt

Tillykke med hende Hun ligner én der kan sparke liv i ethvert hjem

Selvom det da godt nok har ladet vente på sig Mit kræ er godt nok blevet aflivet for ikke så lang tid siden, men jeg vil da alligevel dele et par (ok. nok lidt mere end bare et par) billeder af ham. Her er han så. Bølle var hans navn. Kær bette skidt, som også gjorde familietjeneste som "secret santa" Det var sjældent han havde styr på mimikken Men hva gør udseendet, når bare man vil arbejde Beklageligvis er de "rigtige" billeder af ham i arbejde, på en harddisk jeg pt ikke har adgang til Men mon ikke de allerede posterede viser ham godt nok

Det første billede er genialt Han ser skøn ud!

Ét kursus, i ét regi, vil i mine øjne ikke kunne give hverken en hel elelr en halv sandhed, da hele formålet med at have en hund er så forskellig fra person til person som den er. Og netop jarnved, er så én af dem jeg ikke kan se fidusen ved. Hundens præmisser......tjaaaa. Det er så en tolkningssag hvad der er deres præmisser. Som tidligere skrevet er der ikke én eneste af de selvpromoverede forfattere der giver hverken den hele eller den halve sandhed. De giver deres sandhed, som de ser den. Jeg ser ikke én eneste af de "hunde-guruer" som indehavere af den "rigtige" metode. Jeg er overbevist om at tager man alt de allesammen har skrevet, smider det hele i én stor bowle, og hiver tingene frem efterhånden som et behov opstår, så vil man være et stykke af vejen. Ens egen fornuft tager så en resten af vejen. Hundens behov skal ganske givet tilgodeses, og hunden må ikke lide overlast, ejheller udsættes for unødig ulempe. Dette dækkes allerede af gældende lovgivning, hvorfor så genopfinde den dybe tallerken, når det reelt er et spørgsmål om at der mangler midler til kontrol? Netop ikke. Som jeg tidligere skrev er der himmelråbende forskelle på hvordan man træner to forskellige typer af jagthunde, da formålet med de forskellige typer ligeledes er forskelligt.Hyrdehunde vil have meget den samme problematik. Og hvorvidt det vil komme hundene tilgode vil jeg ligeledes sætte store spørgsmålstegn ved. Som tidligere skrevet vil man ved at indføre tvungen "lektielæsning" inden man anskaffer sig en hund, ikke nå ud til dem der essentielt er problemet. Dette gør sig gældende i alle andre sammenhænge, hvad får "folk" til at tro det ikke gør sig gældende her? Det betyder at man uundgåeligt blot vil besværliggøre, hvis ikke umuliggøre det for folk at holde hund "korrekt", ganske som man ser det nu, efter man besluttede at lave den nye hestelov. Problemet med at indføre et lovpligtigt kursus inden man anskaffer sig en hund, er ganske enkelt, som jeg har skrevet mange gange efterhånden, at det ikke vil ramme de folk der udgør problemet. Ligeledes er alt det der er fremlagt her i tråden, der har med hundens ve og vel at gøre, allerede inkluderet i gældende lovgivning. Når man ikke har midlerne til at føre kontrol med det der allerede er lov, hvordan skulle man have midler til at føre kontrol med en ny lov? Tilbage til hvem et sådant kursus skulle dække: Fam. hansen, der blot skal have en ny lille Cairn-hvalp, fordi den gamle døde af alderdom, vil du næppe få til at tage et sådant kursus. De ved måske ikke meget om hundetræning, og opdragelse, men alle deres hunde gennem tiden har haft et godt og langt liv, og har alle været glade små dyr. Hvorfor prakke dem en eller anden halv Jarnved-teori (bare et eksempel!) på, som de alligevel ikke kan/vil bruge til noget Markprøvegutten som har trænet hunde gennem 30 år, har holdt sig opdateret. Jeg møder ikke mange på markprøverne rundt omkring, som ikke kender til, og anvender store dele af den angiveligt nye viden. Han har måske labrador, og ønsker at skaffe sig en gravgående hund, da han har fattet interesse for gravjagt. Det er 2 typer hunde, med forskellig anvendelsesområde og træning. Han har ikraft af hans aktive liv som hundebruger allerede kontakt til træningssteder, trænere, ejere af racerne, opdrættere mv. (dette gør sig gældende for langt de fleste jeg møder, selvom der naturligvis er "nybegyndere" i det område. Men de har, uanset hvordan man vender og drejer den også kontakter på det felt, eller de er ved at skabe kontakterne) Hvor meget tror du han vil få ud af et sådant kursus? Jeg skriver kun i generelle vendinger, men for mig står det soleklart at et lovmæssigt indgreb, som medfører en så stor begrænsning, ja sågar et potentielt forbud (som loven iøvrigt allerede giver mulighed for) vil ikke kunne bidrage positivt til nogensomhelst statistikker. Det vil udelukkende fremmedgøre folk som mig der har mange forskellige slags hunde tæt inde på livet. "båtnakkerne", "idioterne", vil man på ingen måde kunne ramme med et sådant indgreb. Vil man noget seriøst, kunne man lægge det op til opdrætterne at tilbyde hjælp, eller formidle kontakten til en spæd start i en hundeklub som opdrætteren har tiltro til. (da opdrætteren må formodes at være seriøs, og har formidlet hvalpen til en køber, må man formode at opdrætteren nogenlunde ved hvad holdninger og ønsker køberen har til træning også) Eller formidle kontakten til en adfærdsdims, hvis man mener dette var mere tjenstligt. (Jeg selv har den erfaring at ganske mange opdrættere tilbyder deres hjælp, vejledning samt formidling af af træningssteder osv. i forvejen) Ninjamor: Gerne.

Helt enig Therese. Et kursus om baselle træningsmetoder elelr adfærd er ikke af vejen, og ville bidrage til en bredere forståelse af hvad man har med at gøre. (jeg tror ikke på ét kursus, ét sted ville give et billede/danne en ramme man kan bruge til meget, men det er da en begyndelse) Spørgsmålet, som jeg gerne gentager, er bare: Hvad er så den "rigtige" metode der skal undervises efter? At gøre et standardiseret kursus (igen: udfra hvilke metoder?) lovpligtigt, før man overhovedet må skele til en ny hunderace, istedet for den man allerede har, finder jeg helt ude i hampen, og en begrænsning af muligheder der vil noget. Det er dette jeg debatterer om.

Okay. JEg kan kun konkludere at du ikke formår at bidrage med realiserbart materiale i noget henseende. Nej. Det er ikke forkert at det ikke kan sammenlignes. Dine sammenligninger går på materiel der kun kan håndteres korrekt på én måde. Undervisningen man lovmæssigt skal tage for at få lov at håndtere disse ting går på lovens indhold, samt en praktisk prøve der viser at man kan håndtere tingene sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Af ovennævnte årsager er det muligt at lave en standard at afholde prøver udfra, da det ikek kan tolkes, hvornår man har gjort tingene rigtigt, eller forkert. Det er der ikke ved hunde, da måderne man kan træne, holde, anvende såvel som købe hunde på ikke kan standardiseres. Man kunne så gøre det lovpligtigt at tage et kursus i hundeloven og dele af loven der direkte har forbindelse hermed. Men længere kan man ikke strække den. Hvordan vil du iøvrigt undervise udfra slutmålet: Ansvarsfuld? Som skrevet ufatteligt mange gange efterhånden: Hvilken "metode" er den "rigtige"? Vedrørende standard på køretøjer så ved jeg da tydeligvis mere end dig. Den eneste sikkerhedsmæssige standard på køretøjer, er at alle komponenter i køretøjet, som har betydning for færdselssikkerheden, eksternt såvel som internt, skal være funktionsdygtige, og må ikke udvise tegn på slid og/eller skader der må formodes at kunne føre til svigt. Én standard

Bruger det

Godt. Så prøver jeg igen, da Just endnu engang ikek formår at læse indlæggene, men istedet lægger mærkelige sideløbende tolkninger ind over. Det kan ikke sammenlignes med et hundekort. Der er kun ÈN rigtig måde at håndtere og skyde med riffel på. Der er kun ÉN rigtig måde at sejle på. Der er kun ÉN rigtig måde at køre med en hænger på. Der er kun ÉN sikkerhedsmæssig standard ved køretøjer. Der er x antal måder at holde hund på. Hvor har jeg skrevet at jeg betragter et kursus som værende et forbud?? Jeg har skrevet at et kort, i den form du har præsenteret, hvor det gøres strafbart at holde andre hunderacer/typer end dem der er påført et kort, er et forbud. Og nej. Man kan ikke træne en hund til noget, man ikke kender slutmålet på, det har du helt ret i. Det ændrer dog ikke på at du ikke vil være istand til at lave ÉN standard at lovgive udfra. For at kunne forstå at det ikke er muligt at lave en standard, der nødvendigvis skal være tilstede for at kunne lave et "hundekort", er det nødvendigt at besvare følgende spørgsmål objektivt, og realistisk. Hvem skal et "kort" dække? -hr. og fru hansen der skal have en ny lille tæppetisser af samme race som den de hele livet har haft.? -markprøvegutten der har trænet markprøvehunde igennem mere end 40 år, som pludselig har fået lyst til at prøve en ny race, han har haft omgang med, men ikek selv haft før? -Det unge par, martin og helle, der blot ønsker sig en lille rottestørrelse af en hund, og måske engang en muskelhundetype.? Hvad skal "bestås" inden man kan få et kort? -Hvilke principper vil du køre et kursus efter? Ekstremerne jarnved eller Milan? Måske Hallgren? -Skal et kursus også dække grundlæggende træning? Hvis ja, efter hvilket mål? Brug eller familiehund? Midtimellem? Måske udstilling? -Hvad hvis man dumper? Hvordan vil du inddele et kursus efter race/grupper? -Du snakker om 5 grupper. Hvilke? ALene i min omgangskreds har jeg kontakt til hundehold der ved en gruppeinddeling ville miste sin værdi og sin anvendelighed. -Ved raceinddeling, hvordan skelnes så mellem angiveligt racerene, tavledyr, og blandinger? Kan man skelne? Hvem skal udbyde kurserne? -Politiet? -Dyrlægerne? -Adfærdsskolerne? -dyreværnet/dyrenes beskyttelse? -Hundeklubberne? I alle ovennævnte tilfælde er der erfaringer i udlandet for at det på ingen måde vil fungere, alene af den grund at måden at holde hund på, træne den, og pleje den ikke kan sættes på listeform. Ikke alle klubber, metoder og forhold passer til alle folk. 1. spørgsmål: Velsagtens alle. Selv 70 årige fam. Hansen der altid har haft hund. 2. spørgsmål: Jeg har hele livet haft omplacerings-, internats- og blandingshunde. Jeg går til markprøver med labber, og skal have en lab-tæve næste gang, af jagt- og markprøvelinjer. Det betyder at jeg af nødvendighed har flere måder at håndtere hunde og træne hunde på, da alle hunde jeg har haft igennem tiden har været som nat og dag, hvad egenskaber og sind angår. Skulle man lave et "hundekort" lovpligtigt, hvilke metoder skal der så undervises i, og i hvilken retning? Hvis det er Milan, Jarnved, Hallgren og hvem der elelrs findes på markedet, så indrømmer jeg blankt at jeg vil følge med og bestå, for derefter at sige: "op i nakken" og så gøre som jeg plejer: Bruger min sunde fornuft, og tilpasser håndteringen og træningen til individdet, og ikek efter hvad én person/bog foreskriver jeg skal gøre det! På samme sæt må det formodes at "båtnakkerne" og alle andre der i forvejen har erfaring med hunde ville gøre det: Lytte efter, bestå, og glemme det hele igen. "idioterne" der mishandler deres hunde, vil du ligeledes ikke få ram på med et "hundekort". Disse mennesker ved oftest godt at det de gør er forkert. De ville ikke have ladet være, selvom de havde et "hundekort". Dem der ikek ved det var forkert, vil du muligvis få skillet fra, de vil dog blot skaffe en hund uden at få den registreret, akkurat som der gøres i stor stil i forvejen. Og hvilken retning vil du undervise i? Mod familie- og for sjovtræningshund? Mod jagthund? Mod vagthund? Mod IPO? Eller bare generelt? (Bare rolig. Listen er nærmest uendelig idag, hvis det skulle være ønskværdigt at få flere muligheder) 3. spørgsmål: Hvilke racer så du gerne var inkluderet i et hundekort? Der er over 300 FCI godkendte racer!! Hvilket ville betyde at der skulel laves over 300 forskellige kurser hver gang "kort-runden" går landet over! Så muligheden for grupper da? Hvilke grupper? Hyrdehunde for sig, jagthunde for sig, kamphunde for sig? Hyrdehunde har forskellige arbejdssområder og metoder, jagthunde ligeså, kamphunde har det samme, så den dur ikke. Hvad med familiehunde, jagthunde, politi- og vagthunde, agilityhunde? Nej. Heller ikke. Samme problematik: For hvad er hvad? 4. spørgsmål: Hvem er så kompetent nok til at udbyde kurserne? DKK? Politiet? DB? Etologi-skolerne? Svaret er: Ingen af dem. Hver eneste af dem er kun istand til at give én sandhed. Og dén sandhed passer ikke ligegodt til alle hunde-ejere og brugere, ejheller alle hunderacer/typer. Eksempelvis ville jeg ikke gå til etologi-skolerne for at træne min lab til jagt- og markprøver, da de ikke har specialiseret viden om denne anvendelse og race. Nej. Forbud, i den form du ønsker indført, er ikke vejen frem, da det udelukkende vil begrænse mulighederne ved dem der ikke er problemet, istedet for ved dem der ER problemet. Jeg kan kun hilse kurser velkommen. Men på frivillig basis! Kun sådan er man sikret at dem der er der, reelt også vil lytte og lære. (Og hvis dette endnu ikke er sevet ind, så er kurser såmænd også oplysning!)

Nej. Det gør du allerede da du mener det skal være forbudt at holde en hunderace der ikek står påtrykt et kort. Igen forbavses jeg over din evne, eller mangel på samme til at læse det skrevne. Nej. Vi skal ikke have en snak om at det må man sørme ikke, da det ikke er ham der skal have information om hundehold, og det slet ikke er det oplysning drejer sig om! Han skal meldes, og havde politi opg domstole midlerne hertil, ville han såmænd også blive dømt efter gældende lovgivning. Dén form for pædagogik, elelr rettere mangel på samme, er iøvrigt, som jeg har skrevet tidligere, så langt fra min måde at gøre ting på, som på nogen måde muligt!

Er der nogle tal på dét der? Mig bekendt ikke. Men du har ret. Det er mange hunde. Men sig mig én ting: Hvorfor skulle jeg komme med svar, når du konsekvent ikke svarer på mine spørgsmål? Jeg gør det så alligevel: Oplysning, og tilbud om hjælp. DB, hundens tarv og andre har adfærdsfolk og lignende tilknyttet. Udbydes disse, så folk af frivillighedens vej kan få hjælp, når opgaverne stiger dem over hovedet, har vi allerede gjort hvad man kan. (og må) Man skal starte et sted. Nogen starter med hunde helt fra barnsben af. Andre igen først sent. (eg. 20-25 år) Som bekendt er al begyndelse svær, og jeg tror ikke vi kommer et højt aflivningstal til livs, uanset hvordan vi lovgiver og oplyser og hjælper. Det tal har, hvis ikke jeg husker helt forkert, faktisk lagt rimeligt stabilt i mange år. Taget i betragtning at antallet af hunde i DK nærmest er eksploderet, kan man næppe kalde det tal et resultat af folks sene ønske om at få en modehund ala amstaff o.l. Men så igen: et forbud er hvad du vil have. I så fald buirde vi også forbyde hunde generelt i lejligheder, da dette kan føre til hyppigere ledproblemer i ung alder. Vi skal forbyde markprøver, og jagt med hunden, da disse aktiviteter ligeledes kan føre til tidlig aflivning af hundene. Sågar kasseringer, fordi hunden i en alder af ca. 2 år viste sig at være hårdmundet, og havde et ustabilt sind er ikke unormalt ved seriøse udøvere af sporten. Vi skal have forbudt tæppetissere generelt, da disse hyppigere ligger under for overgreb iform af påklædning i tøj, de trænes heller ikke i ligeså høj grad som andre. Det er lidt den samme argumentation du benytter dig af, og man kan såmænd fortsætte den. Den holder bare ikke.

Just. Det racistiske komemr ind, på samme sæt som at jeg er imod forandringer, og derved bidrager til forbud du iøvrigt selv skaber. Det er utroligt du ikke vil forholde dig til hvad jeg skriver, men nøjes med at tage småbidder ud. Det ovenfor citerede avr skrevet lige nedenfor min løsningsmodel.Det hænger sammen med min løsningsmodel. Det fortæller dig at den gældende lovgivning allerede giver hjemmel for både bøder og sanktioner, målrettet mod "båtnakkerne" og ikke alle over én kam. Heri inkluderet alle dem der ikke udgør et problem. (hvilket vist må siges at være flertallet) Og endnu engang vil jeg spørge: Hvem skal et "kort" dække? -hr. og fru hansen der skal have en ny lille tæppetisser af samme race som den de hele livet har haft.? -markprøvegutten der har trænet markprøvehunde igennem mere end 40 år, som pludselig har fået lyst til at prøve en ny race, han har haft omgang med, men ikek selv haft før? -Det unge par, martin og helle, der blot ønsker sig en lille rottestørrelse af en hund, og måske engang en muskelhundetype.? Hvad skal "bestås" inden man kan få et kort? -Hvilke principper vil du køre et kursus efter? Ekstremerne jarnved eller Milan? Måske Hallgren? -Skal et kursus også dække grundlæggende træning? Hvis ja, efter hvilket mål? Brug eller familiehund? Midtimellem? Måske udstilling? -Hvad hvis man dumper? Hvordan vil du inddele et kursus efter race? -Du snakker om 5 grupper. Hvilke? ALene i min omgangskreds har jeg kontakt til hundehold der ved en gruppeinddeling ville miste sin værdi og sin anvendelighed. -Ved raceinddeling, hvordan skelnes så mellem angiveligt racerene, tavledyr, og blandinger? Kan man skelne? Hvem skal udbyde kurserne? -Politiet? -Dyrlægerne? -Adfærdsskolerne? -dyreværnet/dyrenes beskyttelse? -Hundeklubberne? I alle ovennævnte tilfælde er der erfaringer i udlandet for at det på ingen måde vil fungere, alene af den grund at måden at holde hund på, træne den, og pleje den ikke kan sættes på listeform. Ikke alle klubber, metoder og forhold passer til alle folk. En "magt" til at omgå gældende dansk lovgivning, for derved at forbyde folk at besidde en bestemt hund, må og kan iøvrigt ikke tildeles andre end domstolene. Måske domstolene kunne tage sig af at afholde et sådant kursus så? Gerne. Hun hverken må elelr kan eje den hund. Hendes værge kan. Det er hendes værges opgave at sikre at Belinda håndterer den hund fornuftigt. Så jeg gentager for gud ved hvilken gang: Gældende dansk lovgivning kan ikke tilsidesættes, og var folk bevidste om hvordan en fornuftigt fungerende hund opfører sig, kan de også se når dette ikke er tilfældet. Hvis politiet så får de midler de skal bruge, for at få deres dyre-gruppe ud at køre, vil de derfor kunne gøre brug af allerede gældende lovgivning, såfremt folk har meldt et evt. problem. For at se og erkende om der er et problem, kræver det at man ved hvordan det burde være. Oplysning fortæller folk hvordan det burde være! Når man erkender et problem, og melder det til rette instans, kan rette instans gøre noget ved problemet. Lovgivningen er der allerede, der er bare ikke penge nok i kassen til at gøre ordentligt brug af den. Et sidste spørgsmål: Hvorfor skyder du fortsat gråspurve med kanoner? Kom ned på jorden og begynd at se tingene realistisk engang.

Javel ja. Nu tegner der sig et billede af en raceforskrækket og racistisk hundefører. Så giver det pludselig mere mening altsammen. Noget brugbart ønsker du? Simpelt: oplysning til alle. Hvis "alle" ved hvordan en hund der er styr på opfører sig, kan "alle" også se når dette ikke er tilfældet. Hvis politiet så tillige får de midler de skal bruge for at få "dyre"-betjentene ud at gøre hvad de har fået uddannelse i, har man jo mulighed for at gøre brug af allerede gældende lovgivning, og derigennem ramme de folk du kalder "båtnakker" dvs. et hundekort skal kun gælde hunde af kamphundetyperne?Eller vil du stadig have det til at gælde alle hunderacer, blandinger osv? (I så fald læs mine tidligere indlæg, og tilhørende spørgsmål) Og så mener du endnu en begrænsning/forbud vil få dem til at holde op med at gå med "kamphund", når de ikke holder op med at gå med kniv?Igen: læs mine tidligere indlæg. Pædagogisk ævl? Folk der kender mig ved at jeg er alt andet end pædagogisk. Belinda på 16 må ikke eje hund, punktum, så hende vil man alligevel ikke ramme med hverken oplysning eller forbud. Ahmed på 19 må have hund, og det er bl.a. ham man kan lære noget, samt alle andre i samfundet i henhold til det ovenfor skrevne. Hvordan hænger det sammen med resten af dine posteringer?Efter min mening ikke vanvittig godt.

:5up:(du ved hvad jeg tænker på ) Kunne ikke være mere enig. Det er vejen frem. Mine aktiviteter andre steder ville dog forhindre mig i at være aktiv, på samme måde som de har forhindret mig i at være aktiv her på forum hidtil. Et aktivt medlemsskab er eneste måde at kunne bidrage med noget, efter min mening. Tror nu næppe i er blødsødne

Fordi jeg mener der er tåbelige og dårligt formulerede begrænsninger nok? Næppe. Og ved at indføre begrænsninger iform af det du skriver, har du indført et forbud. Et forbud mod at holde andre hunde end dem der er anført på kortet. Hvem er det lige der har en indstilling der fører til forbud? Så finder jeg det interessant at du ikke har forholdt dig til mine spørgsmål, men vælger at tillægge mig indstillinger jeg på intet tidspunkt har givet udtryk for

Uden at have set hunden: Nej. Den er det ikke, og tror det ikke. Glem det! Det at kunne gøre alt mod/ved sin hund, kommer den dag hunden stoler på dig. Det får du ikke hunden til, ved at tvinge den rundt, elelr "tumle" den, som du siger. Og så det begreb: Alfa, og alle de bøger man kan læse............ Jeg får knopper. Du skal guide hunden, vise den vejen, træne den, fodre den, hygge med den, og alt andet. Men lad nu være emd at kaste dig selv ind i en kamp der helt og aldeles er unødvendig. (her tænker jeg på at tumle hunden rundt uden formål, og lignende ting.) Naturligvis skal man kunne kigge tænder, poter og andet efter. Det betyder at man bl.a. har fat om hovedet/mulen på hunden, at man vender bunden i vejret på hunden og andet. Når man skal kigge noget efter, så gør man det bare. Ligesåsnart man er færdig hedder det "dygtig"-godbid/klap/andet. Eller man kan bare vænne hunden til berøring fra hvalp af, hvis man har muligheden for det. Jeg kan ikke gentage det nok. Undlad at starte en kamp med hunden, det kommer der efter min mening kun sjældent noget godt ud af.

Ork. Jeg kender skam også mange jagt og markprøvehunde der er adskillige år ældre uden problemer. Én'ere er alle hunde vist Men hundebrugere, hvis jeg kan udtrykke det sådan, bliver sjældent overrasket når deres hund i en alder af 8-9 år har problemer med led og muskler.

Og endnu engang mener jeg det er urealistisk. Hvilke principper skulle et kursus køre efter? Bare for at pensle helt ud i ekstremerne: Jarnved eller Milan? Hvem skulle dækkes af et sådant kort? Båtnakkerne ville alligevel anskaffe sig en hund, selvom de ikke har kort til det. De eneste der rammes af de begrænsninger et kort giver, er dem der ikke har behov for et sådant. Og jo. det er i dén grad en begrænsning at jeg som jæger og hundefører ikek kan gå ud at skaffe mig en cairn-terrier til gravjagt, fordi mit kort kun er påtrykt med lab. Det ER ikke en videnskab at holde hund, og så store elementære forskelle er der ikke på racerne, at det berettiger racespecifikke kort. Racespecifikke kort forudsætter også at der er tale om racehunde, og dermed stamtavle. Blandinger og tavleløse er derfor ikke med i en sådan ordning. Jeg kan kun gentage hvad jeg flere gange har skrevet: Det er urealistisk, umuligt at implementere, også på lang sigt, det rammer de forkerte med begrænsninger der er hul i hovedet.

Den ligger jo så længe det er nødvendigt. Det er sværere end man lige regner med, at holde en hund ordentligt varm når man er på stand. Jeg plejer at have en tyk vamset fiberpels ekstra med. Og når hunden er inaktiv ryger pelsen rundt om hunden. Lynet/knappet under maven, og ærmerne bundet om halsen på hunden. Dét virker Men én ting man kan have in mente er, at jagthunde/brugshunde ikke lever problemfrit ligesålænge som de hunde der ikke bruges aktivt, hele året rundt, uanset vind og vejr. Jeg har lige aflivet den hvide på mit profilbillede pga slidgigt, begyndene albueledsproblemer samt lidt hoftesmerter. Han blev 7, sådan cirka. (iøvrigt en ganske horribel ukontrolleret blanding af retriever, dalmatiner og schäfer, så han har i dén grad været disponeret for sygdommene!!) Generelt siger man at en virkelig brugt jagthund på 8-9 år er en "gammel" jagthund. Så jo. Arbejdet året rundt, i vand og på land, slider på hunden, og det kan jo næppe komme som en overraskelse. Men kunne vi gøre mere for hundene når vi er "derude"? Jeg tror det ikke, men måske der er nogen gode ideer her på forum?

Hundekørekort er så én af de ting jeg uden tøven kan henlægge i kategorien: Urealistisk, og at skyde gråspurve med kanoner. Oplysning er vejen frem. Ikke begrænsninger. -Hvem skal tage sådan et kørekort? -Hvem skal betale for det? -Hvad skal indholdet af et sådant kørekort være? -Vil man kunne "dumpe" et kørekortskursus? -Hvad med hr. og fru Hansen på 62, der altid har haft en lille tæppetisser i huset, skal de også tage et kørekort? -Hvad med Hr. markprøvemand, der gennem 40 år har trænet og opdrættet markprøvehunde, skal han også have et kørekort? -Indholdet i et kørekort skal naturligvis indeholde noget om træning og almen hold af hund. Men efter hvilke principper? -Hvem skal administere det? -Hvem skal undervise i "faget" Jeg kunne blive ved i en evighed om lige netop dét tema. Et hundekørekort er ikke realsistisk, og vil aldrig kunne opfylde behovene ved dem der ikka aner hat. Det vil tillige være en begrænsning af format for dem der i forvejen ved hvad de har med at gøre. For slet ikek at tale om administrationen af det. En anden ting er at ordet kørekort er lidt malplaceret. Hunde-bevis/certifikat var måske bedre. Man kører trods alt ikke i en hund Hvad angår hundepolitiet er jeg stadig uenig. Der uddannes, og er allerede uddannet en lille gruppe rigtige politifolk, der, når midlerne og tiden er til det, tager sig af sådanne ting. Og de gør et fremragende stykke arbejde, når de får lov. Problemet er ikke at få politibetjente til at melde sig til dén tjans. Problemet er mængden af midler. Midlerne rækker ikke engang til at politiet kan rykke ud til et trafikuheld, medmindre der er personskade, hvordan skal de så kunne række til dyrevelfærd? At oprette en hel ny afdeling under politiet er blot at stække politiets og afdelingens arbejde endnu mere, da midlerne i såfald vil blive endnu mere spredt end de i forvejen er. At lade en dyreværnsorg. påtage sig rollen som dyrepoliti er hverken lovmæssigt eller retssikkerhedsmæssigt iorden. Muligt er det, se blot mod Englands RSPCA. (undersøger man dem nøje, og lytter til Englændernes tanker om dem, er det absolut ikke vejen frem!) Nej. Jeg så langt hellere pengene brugt på oplysning, og internatsdrift med alt hvad det indebærer (herunder også aflivninger) Ved mulighed herfor, endnu flere midler til det danske politikorps, til understøttelse af deres arbejde generelt, da dette også vil føre til flere midler til dyreværnsformål.

Ork. Syntes nu generelt du har svaret fint Som skrevet ser jeg hellere Hundens tarv arbejde, end diverse andre foreninger. Der er dog et par ting der afholder mig fra at melde mig under fanen. For at nævne enkelte ting: Dyrepoliti: Uanset hvordan man vender og drejer den, så er det ikke en ny afdeling der er behov for, men derimod flere midler. Der uddannes, og er allerede uddannet rigtige betjente til at varetage opgaven. Fordelingen af midler tillader dog ikke betjentene at bruge deres tid udelukkende på dyrevælfærd. Aflivning af raske hunde: Som skrevet tidligere, kan der være ganske fornuftige årsager til at en aflivning er bedste udvej. Jeg ser ikke omplacering som værende nær så fantastisk som det gøres til, og det endda på trods af at jeg udelukkende har haft internats- og omplaceringshunde. Aflivning er ikke "synd". At blive kastebold er. Bare for at gribe til to eksempler du selv bringer på bane En helt anden ting, som er en del off-topic: Du er vel klar over at betegnelsen formel 1 ikke har noget med størrelsen at gøre? Jeg vil endda gå så vidt som at sige at en blanding af formel 1 og andet stort set ikke findes. Grund: Der er næppe nogen der er "dumme" nok til at importere 2 markprøvede labber fra england/irland, for derefter at avle tavleløst på dem. (meeeeget off-topic, men den springer lige i øjnene på én hver gang jeg ser den, håber du tager det med et smil )

Nej. Ikke specifikt. Den har gåturen at blive varm i. Eller om vinteren et tæppe, en jakke eller lignende over sig for at holde sig varm ved længere tids stilstand. (tror vildtet ville kigge noget, hvis jeg begyndte at varme hunden op inden jeg sendte den på en apport ) Kan det være skadeligt at lade være? Ja for alle andre dyr er det jo. Mennesker tillige......

HD, AA, PRA som du rigtignok har skrevet. Udover det ville jeg være påpasselig med linjerne der vælges. (ganske som med andre brugshunderacer) Ønskes en stor, bred, lys golden eller en lidt mere klejn, tæt, mørkere golden? Hvad med arbejdsevnen? De store, brede, lyse (til tider næsten ovre i det hvide), er næsten uden undtagelse udstillingslinjer. De mindre (kortere, lavere og "tættere) og mørkere (ofte set helt over i ræverød) er oftest brugslinjerne. Det ovenfor skrevne er mine egne observationer fra markprøverne. Udstillingsfolk vil sikekrt hævde deres store hvide goldens sagtens kan bruges på markprøver, eller at der findes "dual" hunde (hunde der begår sig ligegodt begge steder) Min egen mening: Alle goldens kan bruges på markprøver. Du når bare ikke lige langt med alle linjer. Dual-hunde eksisterer ikke. På papiret jo. I praksis nej. (i grunden sjovt at "dualhunde" oftest arbejder i udstillingsringen, hvis de nu er så gode på marken ) Sådan!! Der var lidt info, krydret med fordomme tillige. Her er en mand der forstår at gøre sig upopulær Aj. Kig linjerne grundigt igennem, og find ud af hvor hunden bliver "brugt", og forhør dig herefter ved rette instans. Dvs. udstillingsfolk, eller markprøvefolk, indenfor racen. Jeg selv er lab-mand, og kender derfor ikke helt så meget til linjerne ved goldens. Kender dem kun fra praktisk brug på marken, såvel som en sjælden gang i ringen.