DKWiechert

Hvis det "bare" er for at have hunden med, så tager du den sådan set bare med. Jeg har ikke oplevet at dét koster noget nogen steder, undtaget til udstillinger (pføj) Vær dog lige obs på almindelig og god gammeldags høflighed og etik. Dvs. at gå med rundt på posterne i de enkelte klasser, kan du så ikke. Hvis det er for at gå op til prøver, så er det sædvanligvis en god ting at forhåndstilmelde sig. Hvordan og hvorledes man gør dét, og til hvem, står under beskrivelsen for det enkelte arrangement. Når så man tager hunden med sig til prøven, for at gå op, så skal du huske at medbringe dels betalingen, og dels hundens stamtavle og dyrlægekort/sundhedsbevis/vacc.kort hvad man nu kalder det. Går op til tilmeldingsstanden i god tid, melder din ankomst, betaler, fremviser stamtavle hvis de beder om det, og får udleveret dit startnummer. Herefter er der sædvanen tro parole. Vær nu tilstede! Ikke mindst fordi det er hér du får oplysningerne for dagens aktiviteter, men også fordi det er tradition og almindelig høflighed at være der. Ganske som man ikke deltager på en fællesjagt, uden at have været der under parolen, både før og efter! Hvis det udelukkende er for at tage ud at kigge, så medbring hunden hvis du vil. Jeg vil anbefale dig at lade den blive hjemme, eller alternativt at sætte den i bilen mens du går ud og kigger på markprøverne. For méd hund, kommer du ikke ud at se de ting der er gode og interessante at se. Hvis det er for hundens skyld du har den med, for at den kan prøve at være et sted hvor der er mange hunde, og mange mennesker, og skud og vildtduft osv osv, så tag den med, lad den sidde i bilen, først/sidst på dagen hiver du den ud, tisser den af i det område man må dét i, går stille og roligt ud til én af klasserne, sætter dig ned ved ventelinien og snakker lidt med folk en tid, og så går du roligt tilbage igen, tisser hunden af igen, sætter den i bilen, og går til parolen. Har hunden ikke prøvet at være emd ud sådanne steder før, så har den fået nok nu.

DRK. Hvis du vil have mulighed for at se alle tingene (dvs Brugsprøve, markprøver og udstilling) på én gang så tag ud til en af retrieverdagene/triplearrangementerne. Det er godt nok en uofficiel prøvedag, altså c-prøver, og skue, ikke a- og b-prøver og udstilling. Men indholdet er det samme. Dog kan man hér forvente en sjælden gang imellem at se markprøvefolket stille deres hunde i en udstillingsring. Glem jagthundeudvalget, og glem danmarks jægerforbund hvad dén slags angår, hvis det er retrieverarbejdet du er interesseret i, imo. (og det må det jo være, hvis du kigger på RJK i første omgang)

Kræng den ud, så skindsiden er yderst, læg et godt tykt lag groft salt (de store billige poser slat til opvaskemaskiner er gode, og koster næsten ingenting pr. 5 kg.) ud på en stor strimmel afdækningspapir (det kraftige tykke brune papir malere bruger) læg skindet herpå, og hæld derefter et lige så tykt lag ovenpå. fold enderne af papiret indover, og rul, så du til sidst sidder med en lidt længere end kaninlangt rund pakke. I en plastsæk (ikke de billige sorte fra brugsen, men en god kraftig plastsæk.) lidt tape, og et klistermærke med adresse mv på. at sende noget uden salt, bliver modtageren, og ikek mindst postvæsenet meget kede af. det ville være at foretrække om den lå godt svøbt ind i salt en dags tid inden, hvor saltet så skiftes ud ifm. pakningen. Ikke strengt nødvendigt, men dog en meget god idé.

Det eneste jeg kan se et problem med i dét du beskriver dér, er at du, som du skriver, "mosler" med en øvelse alt for længe, og efterfølgende ikke får lavet noget der "tænder" hunden igen... Så kan man diskutere frem og tilbage om det er trænerens skyld, fordi træneren selvfølgelig burde have påpeget at det nok ikke er den bedste måde at gøre det på, eller om det er din egen skyld, fordi du ikke selv kan se det... Kaffe og kage, frem og tilbage.... Ingen træner kan være overalt, se alt der sker, og reagere på alt der sker.... Ingen hundeejer kan se alle fejl denne selv går og laver... Sådan er dét bare. Og så må man lære af ens fejl, de gange dét nu sker, og rette på dem efterfølgende. Hvad angår at hundene skal være i bilen, elelr at de ikke har en "legetime" eller hvad man kalder det efter/før/under træning... det syntes jeg sådan set er helt fint. Alt for mange gange ser jeg hundejere socialisere hjernen på hunden ad hekkenfeldt til. Med dét resultat at hunden slet ikke kan finde ud af at koncentrere sig om det arbejde den nu engang skal udføre, blot fordi der står en anden hund et andet sted, med akkurat samme socialiseringsfejl. Manglende førerkontakt, indkald og meget mere, er ifølge mine observationer dét der ret ofte er resultatet af menneskers overfortolkede opfattelse af hvad socialisering skal indeholde og hvad det går ud på. Hundeleg og socialisering hører ikke til på en træninsplads imo.

Jeg er sådan set fløjtende med om der bruges Pels fra hund, kat eller andet. Jeg finder det mere væsentligt under hvilke forhold dyrene har levet, og hvordan de er blevet aflivet inden pelsningen. Hvis dyrene behandles ordentligt, og aflives ordentligt, så kan jeg ærligt talt overhovedet ikke se hvorfor "vi" her i vesten er så opsat på at pels og skind fra netop de 2 dyrearter skulle være så forfærdeligt.

Jamen det er, som jeg skrev, nødvendigt at tage prøverne, for at komme videre med træningen i DRK regi. Uden prøver, kommer man ikke videre i klasserne til træning. Så på sin vis er det rigtigt nok. Vil man ikke dét, så må man ty til DKK's træningshold istedet, forudsat vi holder os til at snakke DKK og DRK, ihvertfald

Øj. de er hurtige de sataner. De har lige været forbi hér. Se selv:

Nej da. Det kunne jeg aldrig drømme om at gøre. Det er jo ikke min hund Det kommer vist an på hvem du spørger herinde.

Jeg har én elelr anden idé om at det vistnok kun er når jeg er i nærheden at opdragelsen ligesom går fløjten :hmm: Jeg ved ikke helt hvorfor..... Det må være socialiseringen den er gal med....

Ar ok. Men klister er hun ihvertfald. Og ja. det kunne jeg jo.... men så på den anden side.... Egentlig overrasket over du ikke opponerer imod jeg kalder hende grim :hmm:

Pas på pas på. Min søster har en af så'n nogen. Den er uhyggeligt grim, har lysende blå øjne, ja faktisk har jeg overvejet om ikke den kunne bruges som mobil, autonom natlampe på et tidspunkt, den er helt vildt klister, hyper, og uopdragen, og puster man den i hovedet, så bider den næsen af én..... meeen... den er nu egentlig meget sød....

For det første er tærskelværdierne absolut ikke genetisk bestemte. Hvis de var, ville man ikke kunne træne nogen som helst reaktion ind i en hund, andet end hvad den vilel være født med. Hele ideen bag folks socialiseringseksperimenter og meget meget mere ville i så fald være fuldkommen nytteløse. En anden ting er at du slet ikke forstår problematikken i dét hér. Lad os tage retrieverne igen, fordi det er dém jeg er bekendt med. I ønskeprofilen står: Skarp Lyd - Viser sig ikke berørt. Hurtig kontrol siden uberørt En retriever der er trænet til dét den er skabt til: som apportør, og en retriever som rent faktisk er i brug som sådan, vil ved skarp lyd, meget sandsynligt tage et par skridt frem, og kigge rundt i landskabet for at se hvor skidtet falder ned henne. Altså viser den sig berørt, og vil blive bedømt som værende lidt udenfor ønskeprofilen på dét punkt. Det samme med jagten, hvor hunden skal sætte efter det der slæbeværk. En trænet og brugt jagthund, ville ikke sætte efter noget som helst, uden føreren har sendt den efter det. Det betyder at hunden vil sidde og kigge på jagtobjektet, og herefter føreren, jagtobjektet igen, og så føreren osv osv osv. Eftersom føreren ikke må hjælpe hunden i en mentaltest, så vil hunden bare blive siddende på sin flade. Igen faldt udenfor ønskeprofilen. ALene mentaltestens udførelse, måden den er sammensat og måden den er stillet op på, leder til fejl, hvis man stiller en hund der er trænet til det den essentielt er skabt til at lave. Selvsamme udførelse, opstilling og sammensætning af momenter, er ydermere ting man uden videre kan træne hunden til at reagere på. Man kan vænne hunden af med at reagere på eksempelvis lyd, hvis det er skidt ift ønskeprofilen osv osv osv. At mentaltesten viser det der "ligger under hjelmen" på en hund, er en fejlopfattelse. Jeg ved at dét er det primære argument for folk der ser guds lys i sådan noget. Men det er bare ikke sandt. Beviset har jeg set ved flere hunde nu. Herunder hunde der tidligere var relativt sky af sig, som nu var vænnet til støj og pludselige bevægelser og hvad har vi. At de så IKKE reagerer på ting de reelt set er blevet vænnet til ifm træning, og at det er en fejl ift ønskeprofilen, er én ting. At bedømmeren så kalder det en overspringshandling, når hunden går på opdagelse i området selv, fordi føreren af hunden er blevet instrueret i at lade hunden være, fortæller blot endnu en fejlmulighed i en mentaltest. Det er da noget sludder. DU kan da se hvor gammel hunden er, og når man så ydermere, som jeg også skrev, rent faktisk bevæger sin røv uden for døren, og færdes dér hvor hundene bruges, der hvor de arbejder, der hvor de lever, og der hvor de trænes, og ikek mindst snakker med sin kontaktflade rundt omkring i landet, så ved man også om en hund er tungnem, elelr om føreren bare er inkompetent osv osv. Kigger man på jagt- og markprøver, på jagter, og til træningspas så ser du ydermere om hunden kan arbejde med vildt i munden side om side med adskillige hunde, reaktionerne på forbiløb med vildt i munden, vildtbehandling og hvorvidt hunden overhovedet kan slukeks igen, elelr om den kører for højt og meget meget mere. Det er dér hundens sande væsen findes, for netop i ægte situationer, hvor hundens ekstra gear rent faktisk ér i brug, og hvor adrenalinen, arbejdsiveren, hjernearbejdet, fokus og distraktioner er på deres højeste, konstant, en hel dag igennem, vil enhver brist i en hund, hurtigt finde vej til overfladen. Aggression, hård mund, ladhed, værgringer, utryghed, usikkerhed, stress og meget meget mere er meget hurtigt synlige, når man selv bevæger sig ud dér hvor hundens reelle arbejdsområde findes. På en mentaltest kan du ikke finde disse ting. De ting du finder på en mentaltest, er alle ting du kan gå hjem og træne på inden, og mange af de ting man finder på en mentaltest, er for nogle racers vedkommende helt og aldeles hul i hovedet

De prøver og dét arbejde den pågældende race er skabt til at udføre. Dels ved at se resultater, dels ved at snakke med min kontaktflade og derigennem finde folk der har arbejdet ved siden af en potentiel avlshund jeg kigger på, snakke med folk jeg kender/har tillid til, der kender hunden privat, og dels ved selv at tage ud og se hunden på prøver, på arbejde, og i vante rolige omgivelser. Kort sagt: Gøre mit forabejde ordentligt, istedet for at sætte min lid til en alt for dårligt udført prøve, der for ihvertfald en håndfuld jagthunderacers vedkommende så absolut ikke viser det sande billede. Flere jagthundefolk jeg har snakket med siden mentaltesten kom frem i den form den har, siger akkurat det samme som jeg: Hvis hunden i sådan og sådan en situation agerer som ønskeprofilen ønsker det, så kan vi ganske enkelt ikke bruge dén hund.

Dén holder ikke. Jagthunde, der er trænet til dét de nu engang skal, og derfor udviser dén adfærd som er ønsket af dem af jægeren, jagthundeføreren, og jagten, kommer i dén grad til at ligge ved siden af ønskeprofilen i en mentaltest. Bedste eksempel jeg umiddelbart har, er en retriever der blev stillet til prøven. Ifølge ønskeprofilen skulle hunden rende efter den klud-ting de hiver henover græsset. Jamen eftersom hunden er en veltrænet jagthund, standser den, og afventer ordrer. Ved skudafgivelse skulle hunden efter profilen være uberørt af det. I praksis kiggede hunden frem og tilbage for at finde ud af hvor i alverden fuglen faldt ned henne... Udover dé fatale fejl i en mentaltest, når man har med jagthunde at gøre, så er hele konceptet i mine øjne ganske ubrugeligt. Samtlige momenter er noget man kan træne hunden til. Og er det noget der betyder noget for ens fremtidige avl, kan man ikke bilde mig ind at man ikke ville gøre netop dette. Tror man andet, er man noget blå-øjet. Man gør det hvad angår alt andet, og man gør det såmænd også for en mentaltest, som ikek just er jordens mest komplicerede ting at træne til. Som et avlsredskab, eller som målestok for avl, finder jeg derfor en mentaltest helt og aldeles uanvendelig.

:shock: Hvor i alverden kigger du henne? For i praksis forholder det sig i dén grad anderledes. Udstillinger, skuer, træning mm. fylder absolut en del i DRK. Eneste forskel dkk kontra drk er at drk også har jagt- og markprøverne med i programmet, og at træningen vil være orienteret mod markprøver. Men rent træningsmæssigt er det langt hen af vejen det samme som trænes de fleste andre steder, målet er bare et andet, og for at rykke videre i træningen er man nødt til at få prøver på hunden. Og hvad er det der gør at du mener en jagthund, og dét at orientere sig mod jagt, udelukker "familiehund"? Dén forstår jeg dælme ikke.

Helt forkert ligger han nu ikke. Afhængig af hvilke racer vi snakker og hvad man ønsker med hunden, kræver det ganske enkelt en stamtavle. Jagt- og markprøver bl.a. er stambogsførte prøver, og kræver derfor stamtavle (som amocca også skriver) Dét er der så nogen der ikek kan forstå, men sagen er dén at jagt- og markprøver er til for at afprøve, bedømme og vælge de bedste hunde i racerne. Det bruges bl.a. til udvælgelse af avlsdyr mv. Kryptochide hunde får derfor også et stopskilt at se, i visse klasser. C-prøver (ikek stambogsførte) er dog altid en mulighed. Dog stadig kun med tavle...

At det er en jagthund har så absolut intet at gøre med at en hund stikker af.

Jeg kender også én der bruger en sankt bernhardshund, og han vil helelr ikke have andet. Det drejer sig ikke om hvad man kan bruge. For man kan dælme bruge meget. Det drejer sig om hvad der klarer arbejdsopgaverne bedst, hvad man nemmest kan arbejde med, og hvad hundenes egentlige forcer ér. En engelsk setter, en gordon, og hvad vi ellers har af den slags hunde, er ikke just det bedste at starte ud med, taget i betragtning hvad man har at kæmpe med, når man skal lære dem at begå sig på danske jagter, med danske jagtformer, terræner, bevoksninger og forhold. Hundene ér ikke lavet til det, og hvorfor egentlig gøre det mere besværligt for sig selv, end det i forvejen ér, med stor risiko (og sandsynlighed) for at ende med en hund der objektivt betragtet egentlig ikke gør sit arbejde særligt godt. Jeg syntes, for jægernes og jagtens skyld, at man for det mindste bør gøre sig selv den tjeneste ikke at acceptere middelmådighed i jagthundearbejdet. Det er alt for vigtigt et arbejdsområde til at mindre end "godt" bare ikke er godt nok.

Settere og generelt engelske hunde (undtaget Springere, cockere og dén slags hunde), er avlet til jagt på hederne og i de store åbne vildtfattige vidder. For at få vildt på bordet de steder, har man behov for en hund der kan afsøge enorme åbne områder i høj fart, elelrs når man jo ingen steder. I praksis betyder det at man laver hunde der søger højt (i vinden, og ikke ved jorden), meget meget hurtigt, meget meget langt ude. De sender hunden, og så kan man se at den står stille på bakken derude 500 meter væk. SÅ går man dérhen, gør sig klar, og giver hunden lov til at rejse vildtet. Jagt i danmark har dels slet ikke terrænet til det, og dels gør bevoksningen på terrænerne det nødvendigt at have en hund der søger lavere, og i tættere krat osv. Vildttætheden er også så stor hér, at en hurtigtgående og stortsøgende hund ganske enkelt vil lave alt for meget ravage på en jagt, i forhold til hvad man egentlig ønsker.

Hvlken jagtform? Er det til drivjagt/trykjagt med riffel, elelr drivjagt med hagl, hvor også fuglevildt forekommer? Anstandsjagt? En hund til eftersøgning? Settere og andre engelske hunde er ikke velegnede til jagt under danske forhold, uanset jagtform. De er ganske enkelt alt for stort gående, og alt for hurtige, med undtagelse af spaniels som er avlet til at arbejde under bøssen. Kontinentale hunde, og spaniels er bedre i danske jagtsituationer, Hvis man ønsker en hund der holder sig tættere på, afsøger tættere på jorden (og derfor langsommere og grundigere) såvel som hunde der rent faktisk er avlet til at bevæge sig i det terræn vi nu engang har i Danmark. Er det hagljagt man er til, skyder man i sagens natur også fugle, og ifølge loven skal man have en apporterende hund til rådighed, hvis man går på hagljagt. Hvor meget energi man vil lægge i at træne hunden op til at blive en god og kompetent apportør, vil have indflydelse på hvilken hund man så bør vælge. Eksempelvis er ruhår, weimaraner, gammel dansk hønsehund m.fl. ikke så naturlige apportører som retrieverracerne er det. Ikke at man ved at vælge en retriever får apporten forærende. EN god apportering skal trænes uanset. Er det til kuglejagt, har man ikke behov for en hund. Hér er schweissregistret i baglommen fuldt ud fyldestgørende. Men hér kan det være lidt ligemeget hvilken race man vælger, da det i så fald drejer sig om eftersøgning/sporarbejde, og ikke alt muligt andet. Er det til lidt allround brug, vil jeg forslå labrador, golden eller spaniel. Kan man lide en hund der er lidt mere "hoppende", og for den sags skyld en hund der skal lægges lidt mere arbejde i at få til at arbejde ordentligt, så er en flatter måske noget. Den er også lidt mere elegant at se på.

Udstillingerne skal man ikke tage til, hvis man vil se andet end kommoder med barokben, i labbe verdenen. Tag til en retrieverdag istedet.

Det var man, og har været det igennem mere end 2 årtier...Ja faktisk tæt på 30 år, hvis jeg husker helt rigtigt. Det er et stykke tid siden jeg undersøgte det. Og for ganske får år siden måtte man erkende at det ellers ganske fornuftige, velmente, og særdeles velplanlagte og dokumenterede projekt, ganske enkelt ikke kunne opfylde målene for projektet. x-racen blev aldrig nogensinde stabil i avlen, hverken af sind, udseende eller egenskaber, og man vil ikke finde mange andre racer eller x-racer (race under udarbejdelse, aner ikke hvad det hedder rigtigt) der har større problemer med bl.a. allergier, eksemer og ustabile temperementer og sind. Ikke desto mindre lød det jo rigtigt godt, det der "labradoodle", og der var salg i skidtet, for ingen andre havde jo sådan en fætter. (ophavsfolkene bag projektet solgte jo kun til folk de kendte, og folk der selv havde interesse i at få projektet til at lykkedes) Så der er jo ikke gået længe før andre begyndte at avle dén blanding fuldstændig uden hensyntagen til projektets egentlige formål og målsætning. Det blev mode. Og det fede ved alt det her var at alt pr-arbejdet jo allerede var lavet. Det kunne man jo bare lige tyvstjæle som reklame for ens blanding, man skulle så bare lige undlade at fortælle at projektet faktisk var en fiasko. Det der laves idag er mestenddels 1. generations elelr 2. generations blandinger. Gæt selv hvordan de falder ud... Selve projektet, og målsætningen med det, er idag dødt. Labradoodle er en blanding, og ikke andet end en blanding.

Labradoodle er hverken eller. Det er ikke uden grund at ophavsfolkene bag et ellers ganske seriøst og velment "projekt" forlængst har kastet håndklædet i ringen. Vel at mærke efter et par årtiers ihærdigt og målrettet arbejde. Med tanke på hvad labradoodle er, og hvordan de avles, så er dit spørgsmål som at spørge om en lab/golden blanding får pelsfaner eller ej. Det er en blanding med et fancy popsmart navn, som der ligger en hel del pr-arbejde bag. Ikke andet.

Øhh.... nej!

Okay... ja så har de da godt nok ikke gjort deres arbejde godt nok.