DKWiechert

Det er, de steder jeg har kendskab til, akkurat det samme. :blink:

Dem der bruges til gravtræning er tamme og dertil opdrættede ræve. Ja egentlig er det en halv sandhed, for inden rævehold blev forbudt til pelsproduktion, var flere af rævene der bruges til gravtræning, faktisk fritkøbte pelsræve. Ræveholdet i gravtræningsklubberne er i atriummer med mere plads, og bedre forhold end hvad de forskellige dyreværnsforeninger og andet fagpersonale anser for at være nødvendigt. Og fra jægerforbundets, og klubbernes side af kræves der kontinuerlig forbedring, hvad angår fysiske rammer, såvel som beskæftigelse for rævene osv osv.

Dén diskussion med ræveholdet i de forskellige gravtræningsklubber har vi haft før. Det passer ikke at rævene stresser og gør ved. Det passer ikke at rævene lider overlast eller bliver behandlet dårligt. Tværtimod! Ét af de steder jeg har været ude at kigge, var de en enkelt gang nødt til at skifte ræven ud, fordi den næsten faldt i søvn i graven, og de kunne derfor ikke få den til at skifte kedel, hvilket igen betød at hunden ikke kunne få oplevelsen af rent faktisk at "drive" ræven. Gravtræning under kontrollerede forhold er en nødvendighed, hvis man vil drive gravjagt. Uden gravtræning, vil man opleve at hundene "går på" rævene både i og udenfor graven. Ofte med uheldige konsekvenser for både ræv og hund. Og dét er ikke acceptabelt. Vi ønsker ikke at hundene bider i rævene, og vi ønsker naturligvis heller ikke det modsatte, omend dét faktisk er mere sandsynligt end det første, hvis hunden ikke får lært at holde afstand til ræven. Og gravjagt på ræv er en nødvendighed, om man vil erkende det eller ej. Dels pga. at man fra offentlighedens side af ikke vil have store rævebestande i byerne (særligt ikke omkring børnehaver og den slags), dels pga. spredning af sygdomme som hjerte/lungeorm, ræve-bændelorm, skab osv. og dels fordi man gerne vil beskytte andet vildt udsatte steder. Ræveregulering gjort rigtigt og fornuftigt, vil bevirke at man kan have en sund og stærk rævebestand der er flot at se på (og som giver gode pelse, omend verdenen idag ikke giver noget for pels fra vilde dyr, forstå det dem der kan) såvel som en artsrig bestand af andet vildt. På noget af min jagt, har jeg på kun 3 hektar 2 rævegrave der hvert år er ræve og hvalpe i (i år er der godt nok en grævling i den ene grav), såvel som både råvildt, harer, fasaner, 3 flokke agerhøns, masser af snepper, mus, 2 uglearter,3, måske 4 arter af andre rovfugle, og forhåbentlig, om uglemandens, mine forældres og min indsats bærer frugt, også snart vandrefalk. Det hele er naturligt tilkomne dyr, som er der pga mit biotoppleje og min reguleringsplan af vildtet. Jeg har i de sidste 6-7 år haft én ræv med skab i mine grave. Og der bliver skudt omkring 5-10 ræve årligt fra de grave, og vi kunne skyde tæt på det dobbelte, hvis vi ville, uden at skyde arealet tomt. Til trådens egentlige emne, så mener jeg så absolut at både du og Tex ville kunne finde glæde ved gravtræning. Jeg vil dog, som altid, anbefale dig at tage ud og se træningen, snakke med dem der driver træningsstedet, se deres rævehold osv osv, inden du går i gang det pågældende sted. Se om dét sted er noget du vil støtte op om, eller ej. Er det ikke, så tag ud til det næste sted og kig :blink:

Uanset om man avler med elelr uden tavle, mener jeg man har et ansvar over for sine hvalpe, og sine hvalpekøbere ved eventuelle arvelige sygdomme der måtte dukke op. At unddrage sig det ansvar (eller forsøge på det), under påskud af at det var et tavleløst kuld, og/eller kun et "hyggekuld" osv. mener jeg er et ret alvorligt og hamrende useriøst skridt i retning af et enormt dårligt ry. Men rent teknisk set er det sådan set op til sælgers egen samvittighed, om der betales dyrlægeregning, om der refunderes en del af købsprisen, om køberne bliver afvist, eller hvad der nu bliver gjort. Personligt mener jeg så absolut at en del af købsprisen retur må være en acceptabel løsning, for begge parter.

mener du at kunne se en definitiv forskel på reaktionerne rundt omkring på træningspladsen, når tæven får klorofyl, kontra når den ikke gør? jeg mener ubetinget at det er det sidste der gør sig gældende. min tilgang til det er dog noget mindre "pædagogisk korrekt" (om man vil) end din.

Åbenbart kun de kvindelige jagthundefolk... Jeg kan stadig gå ud og finde dén line, og dét halsbånd jeg brugte til den første hund...... og det er (skræmmende nok egentlig) snart 20 år siden

:lol: Ja vi havde så ikke schäfere (ikke hvad jeg ved af ihvertfald.) Vi havde vores egen mc-ordonans istedet, men han kunne dælme også ligne et frådende uhyre engang imellem. Som regel kunne det bare ikke svare sig at begynde at sende nogen derud, da de ville være passeret inden vi nåede derud alligevel. Så et "hold inde" over radioen, var som regel signal til køreren om at han godt kunne række kaffekanden op i tårnet Men hold op hvor kan man blive irriteret når det sker for 15-nde gang på-en dag. Så er lunten altså ved at være kort..

Også for mærkelige turister der render undt og samler ammunitionsrester op ude midt i målområdet.... Ufatteligt at folk kan "overse" alle de røde kugler og lukkede bomme der er alle vegne

:lol: tjaaa... SKal jeg ikek kunne sige. Har aldrig været hjemmeværnsmand.

Militæret i danmark har principielt ret til at benytte et hvilket som helst område de har lyst til, ifm øvelsesaktivitet osv. Et "lukket" militært øvelsesområde (som bl.a. i holstebro, og ved flyvestationen osv osv) er ganske enkelt ikek stort nok til at afholde en større øvelse i. (faktisk tager det kun 15 minutter at komme fra den ene ende til den anden!) Holstebro øvelsesterræn f.eks. er ikke større end at man vil kunne holde i hver sin ende, og sige: "bang, du er død", over radioen, hvis man har pansrede køretøjer med i øvelsen. Så kæmpestort.... nej... ikke rigtigt... Man er nødt til at inddrage civilområder i øvelserne, sådan ér det nu engang. Ærgeligt ærgeligt de par dage, den uge, eller de 14 dage en øvelse varer Men i bund og grund er jeg fløjtende med ret og ansvar... Som jeg skrev allerførst:

De er på øvelse. Den slags aktiviteter er blevet offentliggjort, og iøvrigt er det en opgave de er blevet sat til. Et stykke arbejde de skal udføre indenfor en given tid, og indenfor visse rammer. Lad os vende den om engang. Når i går ture i skoven, og kommer forbi/i nærheden af en række jægere med våben i hånd, der tydeligvis er på jagt.... hvad forventer i de kunen tænkes at gøre hvert øjeblik det skal være: skyde, eller plukke blomster? Man har som borger selv pligt til at holde sig opdateret med aktiviteter der måtte foregå i det ganske danske land, herunder også øvelsesaktiviteter, som må foregå hvor som helst. Også på privat ejendom, hvis forsvaret vælger at gøre fuld brug af deres rettigheder. Det sidstnævnte sker, ganske vist ikke ofte, men det sker, og jeg har da også selv kørt ud over en pløjemark engang med bæltekøretøjer, efter at være blevet givet ordre herom. Eneste hensyn der bliver givet i sådanne tilfælde, var at vi ikke lå og lavede stillinger med dozerbladet på privat mark. Ejheller centrumvendinger og den slags. Det koster nemlig for meget når man skal betale for skaderne.

Det ér fuldt lovligt. i lokalpressen vil øvelsesaktivitet være blevet offentliggjort, med tid, dato og sted. Selv uden denne oplysning i lokalpressen vil det være fuldt lovligt. Dog knap så hensynsfuldt, og iøvrigt i modstrid med normale politikker på området. Tror faktisk også både forsvaret og hjemmeværnet offentliggør øvelsesaktivitet på deres respektive hjemmesider, men dét er ikke noget jeg har undersøgt nærmere. Skulle dog undre mig andet. Uanset er man lidt selv ude om det. EN flok mennesker klædt i dansk sløringsmønster, der alle bærer våben, ø-håndgranater/k-slag og lette maskingeværer..... Hvad mon, der kommer til at ske med og omkring dén flok mennesker.... Blomsterbinding!? :stupid: Nej, vel.

Naturligvis er det skrevet som en kombination, særligt hvis ikke man læser det hele, for flere af de ting du har skrevet hér, er også med. Dog skrevet som at man er nødt til at kigge på hunden og bedømme hvad/hvor langt man kan gå, eller rettere hvad man kan springe let og elegant over, som eksempelvis hér: Det skulle jo gerne være bredt anvendeligt, og ikke en slavisk nedskrivning af én mulighed, var hvad jeg havde i hovedet:blink:

Det er ihvertfald sådan jeg har forstået det jeg har læst. Men jeg indrømmer gerne blankt at jeg i dén grad også har både læst og set adskillige andre indgangsvinkler til dét her. Jeg mener så til gengæld at det er ganske indlysende hvorfor man for 80 år siden kaldte det tvangsapportering: Man står med en apporteringsuvillig hund, men den SKAL altså lære at apportere, uanset om den vil det eller ej...... ja det er enten dét, elelr kuglen.... Jeg kan sagtens se tvangen i dét.

Dét der vil jeg nu stille mig noget tvivlende overfor. Pointen er jo netop at ulve i fangenskab ikke er sammenlignelige med ulve i det fri i dén grad man hidtil har gjort. (Teorierne, og dermed argumenterne der bakker op omkring de typiske hieraki-myter, stammer fra studier på ulve i fangenskab, og på høns....)

Og der er givetvis noget der er rodet sammen alligevel... men dét følger så bare traditionen.

Baglænskædning som træningsmetode til indlæring af apportering. Mange står fortvivlet og fatter ikke at deres lille guldhåb af en retriver elelr anden hund, ikke kan finde ud af at apportere. Det burde jo ligge i dem... Jovist, men prøv at kigge på hvad du egentlig forlanger af hunden: Du vil have at hunden ukritisk skal rende ud til "et-eller-andet" der ligger et elelr andet sted derude, samle det spontant op, rende lige hjem i god fart, standse foran dig, aflevere til din hånd på kommando, og iøvrigt sætte sig om på plads og tie stille bagefter.... Så kan hunden være nok så glad en retriever, der hjertens gerne vil hente alt, bære på alt, og komme med alt til dig, bare du lader den.... men alt der hedder disciplin og sikekrhed i øvelsen, det kommer ikke af sig selv. ANtager vi at man allerede har lavet fodfejl, eller at man bare står med en knap så apporteringsvillig hund, kan det anbefales at lære hunden det ved baglænskædning. Øvelsen deles op i enkeltmomenter, som indlæres hver for sig. Først når hver enkelt del "sidder i skabet" for sig selv, kobler man det sammen til ét hele. Delmomenter kunne meget passende være at sidde roligt og opmærksomt på plads. at samle op. at holde fast at bevæge sig med apportemne i munden at returnere at aflevere apporten til hånd på kommando at gå rundt om, på plads. indlæringen af delmomenterne kan variere utroligt meget. Eksempelvis momentet at samle op, kan volde folk enddog store problemer. Nogle racer er bare ikke naturlige apportører, andre volder det ingen problemer overhovedet. Man kan derfor være nødt til at blive kreativ. Nogle hunde skal bare have et enkelt fingerpeg for at samle noget op og tage det ordentligt i munden, hvorefter hunden belønnes/roses, andre hunde skal roses for blot at kigge på apportemnet i første omgang. Når man langt om længe når til at koble det hele sammen, starter man bagfra med at koble delmomenterne på. I sagens natur kan man ikke starte andre steder end med at tage noget i munden, da hunden ikke kan aflevere noget, uden først at have det i munden, så vi starter med at lægge en apport ud, afhængig af hunden kan denne ligge lige foran, elelr den kan lægges langt ude. Vurder selv hvad der er nødvendigt for at sikre en succes. Hunden kommanderes til at samle op ("apport"), og man vil opdage at hunden selv går hen til én. Evt kan man blive nødt til at "trække" hunden hjem, ved lige at tage et skridt eller 5 bagud mens man ser meget meget glad ud... Når hunden er ankommet roses den og den får et "slip". Guides herefter om på plads igen, og roses lidt mere. Når dét sidder i skabet, kan vi koble at rende ud og hjem på. Reelt set flyttes apportemnet bare længere ud, og hunden sendes på en apport som før. Efterhånden som hunden bliver sikker i dét her, skal vi have noget fart på. Måderne er sikkert lige så talrige, som de kan være sjove. Et eksempel kunne være at sende hunden på en apport, og i splitsekundet inden den er ved apporten, render man selv den modsatte vej.

:hmm: Hvad i alverden forleder dig til at tro at jeg forstår små fiskerier?? Det kan ikke være noget jeg har sagt herinde ihvertfald. Næææh... men du vil vel gerne have noget der er bare nogenlunde forståeligt og sammenhængende, ikke

Næhh, det kan jeg sagtens, men kunne du ikke bare have spurgt om dét så, hvis det er dét du vil have :blink: Jeg har dog noget svært ved at se formålet i at jeg skal beskrive hvad riddi' mange andre har beskrevet meget bedre end jeg selv kan gøre det. Intet. Men det har med tvangsapportering at gøre, ikraft af at forklare at det blot er et ord der dækker over et begreb, og ikke, som de fleste antager når de stopper med at læse efter s'et i tvangs, en metode. Men giv mig lidt tid, så skal jeg se om jeg evner at forfatte noget bare nogenlunde anvendeligt om baglænskædning.

okay.... Hvad man så kan bruge dét til Så var mit gæt kun en 5-8 hunde ved siden af så... elelr deromkring....

http://www.hunde-forum.dk/traening/13596-indlaere-apport-med-klikker-2.html#post339641 Baseret på Aussies indlæg... Som direkte svar, igen igen: Det der idag kaldes baglænskædning, er det samme som dét der blev beskrevet i det første jagthundelitteratur jeg har kendskab til, som værende tvangsapportering, Og det er fra 20'erne. Selv Michael sand skriver i bogen "jagthundens træning" (en overfortolket uanbefalelsesværdig bog, dog med enkelte lyspunkter) at man intet andet sted i jagthundens dressur har mere behov for ros, som i indlæringen af tvangsapporteringen. Han beskriver det direkte således: btw. Lad være med at købe den bog. Den er ikke pengene værd, set i lyset af hvad der elelrs findes

Hvis du skal have svar på dét, må du beregne hvor meget gødning (både lort og urin) din hund producere, og så få lavet en gødningsprøve så du kan se hvor meget kvælstof din(-e) hund(-e) producerer. Umiddelbart vil jeg dog tro at der går en 10-15 hunde på en dyreenhed, sådan i snit. Men dét er et ren og skært gæt.

hrm hrm.... hvad skrev jeg i første indlæg? (wink wink) Det der idag betegnes som baglænskædning er blandt det første jagthundedressur der er skrevet. Hér går det bare under betegnelsen tvangsapportering. Hele ideen med at tvinge gabet op på dyret, stoppe dummyen i munden på den, klemme mulen sammen på hunden, og så videre og så videre, er relativt nye ideer. Cirka omkring samme tid som man begyndte at rykke i liner, rulle kræet rundt når den dominerede, og bed i ørerne når den markerede osv osv osv... Forskellen i alt dét her er så åbenbart dén at alle andre ikke kan se andet end ordet "tvang", og dé træningsformer der var fremherskende for 15-20 år siden.... Bare møgirriterende (syntes jeg), at man næsten kategorisk nægter at der kunne ligge andet i det, end fysisk at tvinge hunden til noget, når det drejer sig om netop dén ene ting..... Man kan jo godt se at metoder ændrer sig løbende, med alle andre ting....

Hunden har lært at apportere, og gør du ikke noget andet anderledes i forhold til hunden, og træningen heraf, har jeg ualmindeligt svært ved at se at en klikker skulle give mere fart og leg på hunden. En klikker alene bevirker ikke vidundere. Og så er vi tilbage i at vi har lidt forskellige indgangsvinkler. Jeg vil slet ikke have at hunden begynder at tygge i første omgang. Jeg vil helt og aldeles undgå at få det problem i første omgang. Og hér virker det ganske udmærket at give hunden en tykkere dummy, istedet for de der tynde pølsestænger folk mener er så smarte idag. (hvad der fra et brugsmæssigt synspunkt iøvrigt også er helt urealistiske)

Nej. Det er én tolkning af indholdet. Som skrevet ufatteligt mange gange herinde i forum, er den ældste beskrivelse af det der indenfor jagthundeverdenen kaldes tvangsapportering, faktisk det man idag kalder baglænskædning. ja sågar Michael Sand (den *****... ja undskyld, jeg kan ikke lide ham som hundetræner) har beskrevet baglænskædning som brugbar metode til indlæring af tvangsapportering. Dvs vi taler jagthundelitteratur med næsten 60 år imellem, og det samme indhold går igen. Idag er man bare forskrækket over at kalde det ved dét navn det altid er blevet kaldt. en overfortolkning af format. Svarer lidt til at man idag kaldte "lineføring" for et no-go, et fy-ord, fordi man for x antal år siden også kaldte ryk i kvælerkæde med pigge på for det samme..... Og dét kan vi vel blive enige om ikke er tilfældet.... samme ord, forskelligt indhold afhængig af tid, sted, og tidens "trend", så at sige