DKWiechert

Settere og generelt engelske hunde (undtaget Springere, cockere og dén slags hunde), er avlet til jagt på hederne og i de store åbne vildtfattige vidder. For at få vildt på bordet de steder, har man behov for en hund der kan afsøge enorme åbne områder i høj fart, elelrs når man jo ingen steder. I praksis betyder det at man laver hunde der søger højt (i vinden, og ikke ved jorden), meget meget hurtigt, meget meget langt ude. De sender hunden, og så kan man se at den står stille på bakken derude 500 meter væk. SÅ går man dérhen, gør sig klar, og giver hunden lov til at rejse vildtet. Jagt i danmark har dels slet ikke terrænet til det, og dels gør bevoksningen på terrænerne det nødvendigt at have en hund der søger lavere, og i tættere krat osv. Vildttætheden er også så stor hér, at en hurtigtgående og stortsøgende hund ganske enkelt vil lave alt for meget ravage på en jagt, i forhold til hvad man egentlig ønsker.

Hvlken jagtform? Er det til drivjagt/trykjagt med riffel, elelr drivjagt med hagl, hvor også fuglevildt forekommer? Anstandsjagt? En hund til eftersøgning? Settere og andre engelske hunde er ikke velegnede til jagt under danske forhold, uanset jagtform. De er ganske enkelt alt for stort gående, og alt for hurtige, med undtagelse af spaniels som er avlet til at arbejde under bøssen. Kontinentale hunde, og spaniels er bedre i danske jagtsituationer, Hvis man ønsker en hund der holder sig tættere på, afsøger tættere på jorden (og derfor langsommere og grundigere) såvel som hunde der rent faktisk er avlet til at bevæge sig i det terræn vi nu engang har i Danmark. Er det hagljagt man er til, skyder man i sagens natur også fugle, og ifølge loven skal man have en apporterende hund til rådighed, hvis man går på hagljagt. Hvor meget energi man vil lægge i at træne hunden op til at blive en god og kompetent apportør, vil have indflydelse på hvilken hund man så bør vælge. Eksempelvis er ruhår, weimaraner, gammel dansk hønsehund m.fl. ikke så naturlige apportører som retrieverracerne er det. Ikke at man ved at vælge en retriever får apporten forærende. EN god apportering skal trænes uanset. Er det til kuglejagt, har man ikke behov for en hund. Hér er schweissregistret i baglommen fuldt ud fyldestgørende. Men hér kan det være lidt ligemeget hvilken race man vælger, da det i så fald drejer sig om eftersøgning/sporarbejde, og ikke alt muligt andet. Er det til lidt allround brug, vil jeg forslå labrador, golden eller spaniel. Kan man lide en hund der er lidt mere "hoppende", og for den sags skyld en hund der skal lægges lidt mere arbejde i at få til at arbejde ordentligt, så er en flatter måske noget. Den er også lidt mere elegant at se på.

Udstillingerne skal man ikke tage til, hvis man vil se andet end kommoder med barokben, i labbe verdenen. Tag til en retrieverdag istedet.

Det var man, og har været det igennem mere end 2 årtier...Ja faktisk tæt på 30 år, hvis jeg husker helt rigtigt. Det er et stykke tid siden jeg undersøgte det. Og for ganske får år siden måtte man erkende at det ellers ganske fornuftige, velmente, og særdeles velplanlagte og dokumenterede projekt, ganske enkelt ikke kunne opfylde målene for projektet. x-racen blev aldrig nogensinde stabil i avlen, hverken af sind, udseende eller egenskaber, og man vil ikke finde mange andre racer eller x-racer (race under udarbejdelse, aner ikke hvad det hedder rigtigt) der har større problemer med bl.a. allergier, eksemer og ustabile temperementer og sind. Ikke desto mindre lød det jo rigtigt godt, det der "labradoodle", og der var salg i skidtet, for ingen andre havde jo sådan en fætter. (ophavsfolkene bag projektet solgte jo kun til folk de kendte, og folk der selv havde interesse i at få projektet til at lykkedes) Så der er jo ikke gået længe før andre begyndte at avle dén blanding fuldstændig uden hensyntagen til projektets egentlige formål og målsætning. Det blev mode. Og det fede ved alt det her var at alt pr-arbejdet jo allerede var lavet. Det kunne man jo bare lige tyvstjæle som reklame for ens blanding, man skulle så bare lige undlade at fortælle at projektet faktisk var en fiasko. Det der laves idag er mestenddels 1. generations elelr 2. generations blandinger. Gæt selv hvordan de falder ud... Selve projektet, og målsætningen med det, er idag dødt. Labradoodle er en blanding, og ikke andet end en blanding.

Labradoodle er hverken eller. Det er ikke uden grund at ophavsfolkene bag et ellers ganske seriøst og velment "projekt" forlængst har kastet håndklædet i ringen. Vel at mærke efter et par årtiers ihærdigt og målrettet arbejde. Med tanke på hvad labradoodle er, og hvordan de avles, så er dit spørgsmål som at spørge om en lab/golden blanding får pelsfaner eller ej. Det er en blanding med et fancy popsmart navn, som der ligger en hel del pr-arbejde bag. Ikke andet.

Øhh.... nej!

Okay... ja så har de da godt nok ikke gjort deres arbejde godt nok.

Mon ikke. For dem der ikke ved det endnu: Formel 1 er en betegnelse der dækker over at det er hunde af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. ALtså at det er importerede, markprøvede hunde, og afkommet heraf. Sagt på en anden måde: Det drejer sig om hvad avlslinjer der er i hunden Det har IKKE noget som helst med størrelse, form eller farve for den sags skyld at gøre. Og at hun skriver dét på siden, fortæller kun én ting: hun aner ikke en disse om det hun har med at gøre.

Dét sted holder man sig bare så langt fra som overhovedet muligt, hvis man har bare et par få velfungerende hjerneceller, og et ønske om at få en hund der er resultatet af en bare nogenlunde seriøs tilgang til opdræt. Mage til lort og lorteavler, for nu at sige det rent ud, skal man lede langt efter. Hold dig fra det sted. Langt fra det sted.

er hun DKK opdrætter da?? Hvis ikke, har de vist ingen grund til at kigge forbi i første omgang.

Den er jeg helt med på, men jeg giver nu da også godbidder til hunden uden den behøver sætte sig ned hver gang. Lidt irriterende under indøvelse af bl.a. dæk, at hunden skal rejse sig for at få godbidden, for nu lige at pensle den helt ud i en ekstrem. og elelrs af samme årsag du også nævner.

Nej. At hunden ikke sætter sig ned fordi der er et eller andet under den, som den ikke bryder sig om, har ikke noget med godbidden at gøre. Det har noget at gøre med at den ikke er vænnet til at skulle sætte sig ned, uanset situation, underlag mv, og formentlig at den aldrig rent faktisk har skullet sidde mere end brøkdele af sekunder, fordi det jo er ih og åh så synd for den at den skal sidde og lave ingenting. (ironi kan forekomme, dog med glimt i øjet ) Jeg kan bare ikke helt forstå at du aldrig, har givet hunden godbidder, uden at den har skullet sætte sig ned først? Hvad gør dét godt for? Det ér et nysgerrigt spørgsmål, for jeg kan ikke helt se pointen i dét.

Nej. Det skal ikke trænes til bevidstløshed. Det får bare hunden til at køre sur i at arbejde med dig. Dét er der ingen idé i. Men det skal indlæres ganske som med alt andet: sæt hunden op til succes. Under indlæringen må det bare ikke ske at du sætter hunden i en situation hvor det går galt. Og sker det alligevel, så må det bare ikke ske, at hunden rent faktisk får succes med at lade være med at gøre som den burde. (og det er så i dén situation jeg med ret stor sandsynlighed ville knalde træskoen i nakken af kræet, hvis og såfremt osv....) Ganske som med indlæring af indkald og hvalpe, når man ikek er sikker på at hunden kommer når man kalder, så lad være med at kalde. Hent hunden istedetfor. Hvad er en "rimelig stabil sit"?? Sætter den sig kun nogengange? Sætter den sig kun, hvis det er tørt under den? Rejser den sig midt i et sit? "Rimelig stabil" eksisterer ikke. Enten sætter hunden sig, på et sit, og bliver iøvrigt siddende, indtil den får fri, elelr en anden kommando, eller den gør ikke. Det der "rimelig stabil........" er hverken eller. Der var også konstruktivt i det første, og det andet indlæg i dén del du ikke har markeret med fed skrift. Men skidt med dét. Pointen i begge er at en kommando skal gennemføres. Bliver den ikke dét, er kommandoen reelt set uden værdi. Tænk blot på "sit". Hvor mange herinde tror du bruger sit hver eneste gang de vil give hunden en godbid elelr bare lige står stille et øjeblik et eller andet sted? Hvor mange herinde er iøvrigt fløjtende med hvorvidt hunden letter røven lige så snart den har fået sin godbid? Værsgo' siger jeg bare. Dét var så en kommando man har misbrugt, og degraderet værdien på. Istedet for at "Sit" betyder: Sæt dig ned, og bliv siddende til du får anden besked", har man, sikkert uforvarende, degraderet "sit" til at betyde: "Hvis bare du sidder sådan nogenlunde, ihvertfald hver anden gang jeg beder dig om det, så får du en godbid, og bagefter må du egentlig selv om du vil blive siddende eller om du egentlig hellere vil hen og lege med lillebror" Det samme kan siges om mange andre ting. Og nej. Jeg er dælme ikke perfektionist. Men mange ting bliver uendeligt meget nemmere, hvis man gør dem ordentligt... første gang.

Undskyld mig, men dét der er én stor dårlig undskyldning... Jagthunde får da heller ikke indlært en stopkommando, NÅR de er ude i nærheden af vildt. Det kan man slet ikke, elelr ihvertfald kun meget meget svært. En stopkommando indlæres uden distraktioner (herunder også vildt), og kun gradvist bygges distraktionerne på. Og så kan man mene at ens nej, eller ens stopfløjt eller hvad man ellers har, at det virker ihhh og åååhh så godt, bare ikke når der er vildt i nærheden.. Det er noget sludder. Hvis ikke det virker ved distraktioner, så er det for dårligt indlært, og så virker det ikke punktum. Der er ikke noget med :" det virker altid........undtaget liiige når........" For netop dén sætning må velnok betegnes som én af de ældste indledninger på en undskyldning. Nej... Tilbage i træningen, og få det stopfløjt, det sit, eller det nej ordentligt indlært, så den sidder i skabet.... hvér gang. Det skal pinedød blive til en refleksreaktion fra både hund og ejer, at uønsket adfærd (jagten) pr. automatik får føreren til at frembringe et stopfløjt (elelr hvad man bruger). Og det skal pinedød adlydes prompte af hunden, ganske som en refleksagtig handling. Og så ser det sikkert meget hårdt skrevet ud, og det er det på sin vis også, men det er ikke skrevet i nogen ond hensigt eller lignende, bare for at få dét på det rene.

Det gør der skam. De er bare begrænset til diverse småøer, og et par enkelte steder i jylland og jeg mener sågar på sjælland. Begge sidstnævnte dog meget lokalt.

Tja... min løsning er der nok ikke mange der kan lide, men en hund der lukker ørerne og begynder at rende efter vildt, uagtet om hunden er i snor eller ej, dér ville jeg nok ikke spekulere ret mange nanosekunder førend jeg resolut tyrer noget i nakken på kræet simultant med et ganske hørbart "NEJ!" SÅ må man rette op på eventuelle problemer man har skabt ved at gøre dét, bagefter. Så kan man være nok så meget imod diverse fysiske "metoder", men der er bare nogle situationer hvor jeg ganske enkelt ikke finder det hensigtsmæssigt at bruge ret meget tid på at filosofere over 500 andre forskellige måder at aftræne noget der essentielt er en træningsfejl i første omgang. Med dét sagt, og for dem der endnu står med muligheden herfor, kan jeg kun endnu engang pointere vigtigheden af det dersens røvkedelige træningshalløj der hedder lydighedstræning, og herunder endda en smule jagthundelydgighed: nemlig "stop-fløjt". I beskrivende tale: "slå røven i sædet, vend dig mod mig, og forhold dig iøvrigt passivt til alt andet....OMGÅENDE!!-kommandoen" Og ikke mindst en tilsyneladende simpel ting som kontakt. Uden dén, er temmelig mange ting hurtigt tabt på gulvet på forhånd.

Dét er det sikkert. Kan ikke huske navnet på den, men den er ihvertfald skyld i at der ikke er så fandens mange muligheder at vælge imellem ifm. valg af hanhund. Men nu er det ikke just en race jeg går ret meget op i, så helt hvordan og hvorledes aner jeg ikke.

AT købe retriever i DJR's specialklub, stiller på ingen måde én bedre end i DKK. På mange punkter enddog meget ringere. Der avles akkurat lige så meget lort blandt retrieverfolk i DJR som i DKK. Og en DJR retriever er ikke garant for hunde af jagtlinjer, ejheller for hunde der på nogen måde har egenskaber der "duer". Iform af jagt- og makrprøver er man helelr ikke bedre stillet. Også hér er det en fordel med en DKK-hund. Der er flere prøver, der er flere træningstilbud, og det generelle udbud af hunde er meget større ved DKK end ved DJR. Ved DKK er der ikke et udstillingskrav på retrievere. DKK anerkender DJR-labber. De overføres ikke engang med blank tavle. De får hele pisset med over ved et evt. skifte. Beklager meget at måtte sige det Matilie. Men din idé om at du får en bedre jagt-lab ved at købe DJR end ved at købe DKK, holder ikke. Den holder slet slet ikke. Men man KAN finde gode labber ved DJR. Ganske som man kan ved DKK. Spørgsmålet er så hvad man forventer at gøre med kræet bagefter, og derfor også hvad mulighederne i klubberne er.

Hvis du tror man ikke kan lyde sur i en fløjte, så tager du fejl. Det kan man. I dén grad. Uanset. Hunden kan også sagtens høre en spæd lys kvindestemme. En fløjte er ikke andet end en anden kommandoform, og skal indlæres ganske som al anden træning (i det her tilfælde indkald) Jo en fløjte virker, hvis det er indlært ordentligt. Hvis ikke det er dét, kan det være lidt ligemeget.

Nej. Samme grundregel. Min søster har islandsk fårehund. ENdda én der bruges i avl (én gang indtil videre) I netop dén race er der særligt én han der har været brugt om og om igen. Til sidst fik dén hund avlsforbud i DKK. Nu bruges hunden så bare i en anden klub. Resultatet er dén at det faktisk er ualmindeligt svært at finde en god hund der IKKE har dén ene hanhund i linjerne. (min søsters er så én af dem der ikke har det) Hvis man vil påvirke det, så må man jo bare lade være med at bruge en meget brugt avlshund i ens egen avl. SVærere er det vel ikke. Og sker det at man er den første der bruger en specifik hund, og den sidenhen producerer aaalt for meget, ja så må man jo få nedlagt avlsforbud på de hvalpe man selv har produceret, hvis det er dét man vil. Og så må man jo slutteligt også være en "del" af racen, hvis jeg kan sige det sådan. Det går ikke upåagtet hen, når der er en der har tendens til at avle lidt for meget med sine hunde. Dém kommer man så til at høre om. Undersøg, undersøg, og undersøg. Særligt i vore dage med internet og alverdens informationer og kontaktmuligheder lige ved fingerspidserne, er der bare ikke nogen undskyldning længere. Heller ikke ved udenlandske hunde.

Uden at fortælle hvad det er der gør kødbensspisning til en behandling mod snapperi.... Super! :5up:

Hvad kan min hund eller kat se ?

Hunde er rød/grøn farveblinde. Men det betyder jo ikke at de ikke kan se forskel på en grøn og en rød bold. Alle farver, selv når man skyder billeder i sort/hvidt, har forskellige nuancer, forskellig kontrast, fordi de bryder lyset forskelligt. Et grønt/rødt farveblindt menneske kan også sagtens adskille "den grønne bold fra den røde". Måske ikke just ved at vide at dét er grønt, og dét er rødt, det giver sig selv, men man KAN se at der er forskel.

Og farven er fuldstændig ligegyldig. En jagthund skal ikke gå på synet :blink:

Jeg vill eglemme de canvasdummyer. imo er det noget fanden har skabt i vrede. Tag ud til et retrieverarrangement, og køb en stak pelsdummyer dér istedet. de plejer at koste 40 kroner stykket hvis du tager 10. en hegnspæl med et stykke pels omkring, og en snor stoppet i. ikke andet. og de flyder også. man skal så bare huske at tørre dem bagefter, elelrs går de alt for hurtigt i stykker.