DKWiechert

Han skal jo liiige lære at han er nødt til at følge blodsporet, for at finde vildtet. (finde det der motiverer ham) Det er lidt dér hjernegymnastikken, og næsearbejdet kommer ind i billedet jo. Det forstår jeg ikke helt ideen i at lade hunden gøre? Selvom det ikke er fordi man "vil" sporarbejde, så ville det, som en anden har skrevet, være en god ting at lære den at samle op, og aflevere istedet. Så kan du lade hunden æde kaninen derhjemme istedet, når det IKKE er i trænings-omgivelser. Sikekrt et dumt spørgsmål/undren.... men man skal da ikke have tilaldelse til at træne schweiss?? Edit: Åh... tilladelse til at bruge skoven/stranden/området...:stupid: Det skal man uanset hvad du vil gøre af usædvanlige aktiviteter, lige så snart det er ved siden af almindelige stier og veje.

nej. Ikke når du strækker det. Det ville kun modarbejde dig

Salt bruges kun til at trække væde med ud, og til midlertidig konservering/lagring. Nytteløst når skindet er tørret :blink: Konservering = garvning. Men når det er gennemtørret og rimelig renset, så vill ejeg som jeg skrev, bare nøjes med at strække det. Find et rundt ryglæn et elelr andet sted (altså et smalt, ikek skarpkantet ryglæn), og træk skindet hen over det, med godt med muskelkraft nedad. Træk skindet begge veje og på kryds og tværs. Derved får du løsnet skindet op. Men vend lige vrangen ud på det først :blink:

Hm... Tjaaa... Når de er tørret og ubehandlet, ville jeg nok bare lade det blive ved dét, og så nøjes med at strække dem istedet

Så har de ikke lagt længe nok. Lunkent vand, 20-40 minutter bløder dem op. Men så skal de konserveres bagefter. Medmindre de allerede har fået behandling? Er der kød og fedtrester indeni dem? Hvis de allerede ér behandlet, så skal du smøge ærmerne op og sætte muskelkraften ind. Så skal de nemlig strækkes.

øhm.. hvis de er helt stive, så er de da tørre? Eller?? Hvis de er dét, så er det lidt sent med salten.

Det er en pdf fil, og indeholder generelle agility-regler, som reelt set er rimelig ens overalt. Elelrs ville man ikke kunne træne ét andet sted, og gå til officielle konkurrencer.

http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/agregler07_1_1~.pdf

DKK og special klubben... Var i samme ombæring som de snakkede langstockhårede. Men som jeg skrev, jeg aner ikke om de hHAR snakket om det, om de skal, eller om det helt er droppet igen. Jeg ved faktisk ikke engang om det var et officielt oplæg, nu jeg tænker over det :hmm:Kan meget vel have været et "øf" fra sidelinjen ??

Det er ikke gået min næse forbi. Har endda læst oplægget fra klubben om det.. Men link har jeg nu stadig ikke

Det er det. Jeg ved at der er flere klubber i jydeland, også dem ude på bøhlandet dogfather(:blink:), der tager muskelhunde ind. Hér kender jeg til Oksbøl, Varde og Esbjerg. Ligeledes i/omkring Aarhus er der flere steder, både DCH og DKK der tager muskelhunde. Jeg har ufatteligt svært ved at se at det skulel forholde sig anderledes i resten af landet. Tværtom tror jeg nærmere der ofte er tale om at man bare ikke VIL finde de steder, men det er naturligvis kun en fordom.

Mener du jeg tager fejl med den kommentar da

:lol: Jeg er jo heller ikke ret klog :blink: Men kom med det. Hvad ville du svare, hvis det rent faktisk skulle være brugbart. Konstruktivt.

Nej. Det er en fuglehund, hvis opgave det er at drive jævnt, roligt, dog energisk, og ved møde med fuglevildt skal den tage stand, fastholde standen til jægerne kommer frem til den og giver den kommando til at rejse fuglen. Når fuglen er rejst, skal den respektere vildtet. Dvs blive stående, uden at gøre antræk til at eftersætte. Man havde bare engang den fænomenalt gode idé (ironi kan forekomme), at sådan en hund sørme også skulle kunne hetze, ligesom weimaraneren kan det. Og jagten på dén egenskab, gav så skarpe hunde, at de reelt begyndte at blive uanvendelige til deres oprindelige formål. Det er den samme gang idioti der har foregået, og i nogen grad faktisk stadig foregår ved labrador, hvor nogen folk gerne vil have en labrador til schweiss-arbejde, der formår at affange det eftersøgte vildt. Heldigvis er dét så yderst begrænset, og disse hunde vil i sagens natur heller aldrig opnå nogen nævneværdige resultater på jagt- og markprøver. Ja der er sågar nogle der er begyndt at ville få én af verdens ubetinget bedste apporteringsspecialister, til at tage stand Man kan ødelægge meget, hvis man vil, og hvis man får hjernedøde ideer. Det ændrer bare ikke på at det ikke er så skidegode ideer når man ser på hvad det reelle brugsområde egentlig er (elelr burde være)

Link til det med at indlemme racen under det navn igen?? Nej.

Set med mine øjne, akkurat det samme som du anklager os andre for.

Som jeg skrev er der ganske få undtagelser. Men selv undtagelserne flår ikke vildtet... Det gør undtagelsernes undtagelser så til gengæld :blink: :slem: Nope

Ruhår har i lang tid også været avlet nærmest ekstremt skarpe. Man har dog heldigvis igennem de sidste 10-15 år begyndt at avle dem blødere igen. Det samme galdt for labber af dansk avl. Typisk de noget større monstrummer som var så yndet blandt schweissfolk for år tilbage. Også dét har man fjernet sig fra igen, sålænge vi snakker om brugshundeavl. Jeg mener at kunne se de skarpe hunde blandt udstillingshundene endnu.

:lol: En hund der flår vildtet.... Nej tak. SOm skrevet tror jeg ganske enkelt ikke på at resultatet står mål med indsatsen. Ganske unødvendigt, skull ejeg mene. Jeg advarer aldrig folk, og selvfølgelig har vi altid ret. Nogen tvivl om dét

Jeg er færdig med omplaceringer :blink:

Ja. Jeg har også set labber der kunne affange råvildt efter en eftersøgning. (klemme sammen om halsen på råvildtet, til dette ikke spræller mere) Det er dog et resultat af en alt for skarp avl, som heldigvis er begrænset til meget bestemte avlslinjer, og en hund der er skarp nok til dette er iøvrigt meget ilde set, bortset fra ganske få racer, som netop er avlet til at kunne hetze et stykke klovbærende vildt, på kommando. Samtidig må hundene bare ikke være så hårde i munden, at de beskadiger et stykke vildt. Der er forskel på at sende hunden på en apport, og på en hetz. Også for hunden.

Ingen jagthund (med ganske få undtagelser) er avlet til at jagte og slå noget som helst ihjel. Og da slet ikke stående og apporterende jagthunderacer. Det er ikke, og har aldrig været formålet med en jagthund. Hvis det var formålet at en jagthund skulle fange og slå byttet ihjel selv, ville du ikke kunne bruge vildtet til noget bagefter.

Et foto af mine ben Om du har ret ved jeg ikke. Jeg ved helelr ikke om jeg ahr ret. Jeg finder det bare interessant at man kan finde på at rådgive én med sådan en hund, uden overhovedet at tænke på hvad dét med anden faktisk fortæller én. Ikke én i den tråd der ikke er længere, tænkte tanken at hunden ganske enkelt var blevet presset for hårdt, for hurtigt, for længe, og måske endda forkert. ALle som én var de enige om at hunden derimod skulle trænes ENDNU mere intensivt på apporteringer og koldt vildt, at den skulle ud og bruges hårdt fysisk flere timer hver eneste dag (ja. Flere timer!!), og at træningen og aktiveringen simpelthen var for kedelig. Det sidste kan meget vel være sandt. Men at overse at hunden slet ikke kan magte opgaven (den flår jo vildtet) og derved faktisk gøre ondt værre, er lidt af et problem, syntes jeg.

Kan godt lide jeres "forsigtige" svar... SOm om i forventer at jeg ser noget andet, ikraft af "jagthunden" der er tale om Og det gør jeg til dels. Hunden flår fuglene den henter. Når en jagthund begynder på dén slags, fortæller det mig et par ting. Dels stress, som Nolikke er inde på, dels at hunden sikkert er knaldhamrende forvirret, dels at man har gået alt for hurtigt frem i træningen. Presset hunden for meget, og det er slået "klik" for den. èn af ovennævnte, eller en kombi af alle. Historien bag får mig i dén grad til at tænke: "Tjaa... Lur mig om ikke det er derfor den er blevet omplaceret i første omgang" STandardsvarene som uværgeligt kommer, der går på at det da er en brugshund. Den skal bruges heeelt vildt, og trænes ustandseligt, og skal selvfølgelig meget mere på jagt end dét den tilbydes.... Lige i et tilfælde med en hund der flår vildtet, er det i dén grad ødelæggende. Det vil udelukkende føre til flere ærgrelser og frustrationer, som hunden givetvis kommer til at lide under. Nej. Istedet bør man få ro på. Hoppe helt tilbage til start og få noget sikkerhed og nogle succesoplevelser i hunden. Efter min mening bør man endvidere droppe ideen om at bruge denne hund på jagt. Jeg tror ikke på arbejdet med at aflære dén tendens vil lønne sig i sidste ende. Erfaringsmæssigt vil den begynde igen, lige så snart presset bliver større igen. Men den skal jo så bruges til noget andet.

Kom nu... Hvorfor? Hvad ville du gøre/anbefale osv?