Jeg er 30.... jeg har 3 hunde nu (6 år, 2 år og 7 mdr) - min første hund fik jeg, da jeg var 20 - han er så desværre ikke mere. De sidste 10 år er der sket meget i mit liv, ja... jeg har haft 3 forskellige kærester, boet 5 forskellige steder - nogen af dem meget usle og uden for lands lov og ret, haft et utal af gamle biler, gået på universitetet, journalisthøjskolen og erhversakademiet, er blevet forfremmet 3 gange osv. osv. Det eneste faste holdepunkt, der har været i mit liv de sidste 10 år, er mine hunde, træningen og det store sociale netværk hundene har givet mig. Jeg bor langt fra min familie (jeg bor udenfor Århus og de i Sønderborg), så hele min omgangskreds består i dag af hundemennesker....
Bevares, jeg har da også pludselig besøgt venner i København (med hund på slæb), festet det meste af natten (efter at hunden havde haft en fantastisk dag) og derefter stået tidligt op og luftet hund med tømmermænd... Det er ikke så meget anderledes end i dag - jo, tømmermændende er værre Jeg har slæbt hunde med alle mulige og umulige steder, fordi jeg ikke bryder mig om at være uden dem og sådan er det bare.
Klart, at det er noget, man skal gøre op med sig selv, for det ER en stor beslutning. Men hunde bliver omplaceret af mange grunde - se bare HG.... manglende tid, manglende plads, forkert race, tilkomne børn, skilsmisser, sygdom, nedsat førlighed osv. osv. Jeg tror det er et spørgsmål om engagement og forhold til hunden, ikke om alder!