Splinten, mor og mig

Lille Splint var jo hos kiropraktoren i går. Termografien viste tydelig inflamation i højre side af ryggen og i venstre hofte (den gode - som hun jo så åbenbart belaster). Hun blev rettet lidt i nakken og i højre albue (KNÆK!) og lårbenshovedet blev sat på plads i hoften (så MEGET voldsomt ud ). Hun ville se hende igen om en måned for at se, om det bliver på plads - gør det ikke det, vil hun ikke gøre mere ved det. Splint får gigt - det er bare et spørgsmål om hvornår.... Spurgte til, hvad jeg skulle gøre i den kommende måned mht. træning og sådan... Der var ikke noget særligt, jeg skulle gøre ud over at holde hende i ro i 2-3 dage. Ingen svømning og ingen særlige hensyn... Hun sagde bare, at jeg nok kunne se, hvis det gik galt.... men jeg har jo ikke kunnet se noget indtil nu??? Hun var lidt forsinket, så det gik meget stærkt efter behandlingen - så har rigtig mange spørgsmål til at køre rundt i hovedet lige nu... Det vigtigste spørgsmål lige nu er, hvordan plejer hunde at være efter kiropraktor behandlinger? Splint har været ude og tisse to gange efter vi kom hjem klokken 22.30 i går aftes - resten af tiden har hun ligget på et tæppe ved siden af mig... Hun halter meget, når hun endelig går og da hun fik en Kong med kylling, mens Simon gik med Kimmi, pev hun, hver gang hun prøvede at puffe rundt med den. Hun strækker sig hele tiden (i playbow-stilling og ved at lægge nakken helt tilbage, så næsen peger opad). Prøvede at få hende til at gå lidt her inde i stuen lige før (for at hun lige kunne få rørt sig lidt uden at være vild).... hun fulgte med 1,5 gang rundt om spisebordet og lagde sig så bare ned igen..... og det ligner hende altså ikke! Marianna sagde godt nok, at hun bare skulle være i ro og tisse i snor og sådan, men er det normalt, at de er så trætte og ømme efter sådan en behandling?

Øv, har træning om tirsdagen Men hvis I hænger ud lidt længere, så skynder jeg mig - så kan jeg vel være der ved 20.30 tiden....

Hvor længe siden er det, at I er kommet hjem? Ikke ret længe vel? Jeg ville gemme alt det her ubehagelige i et par uger - og så lade hende beholde et helt blødt halsbånd på, så I trods alt kan komme ud og gå. Så ville jeg lave alle mulige andre tillids- og selvtillidsøvelser, der ikke involverer seler eller biler - surt, det ved jeg... især fordi det begrænser jeres muligheder for at komme ud i verden. Lav gerne øvelser, der involverer noget omkring hendes krop, burtilvænning inde, ting på "gyngende grund" osv. Og hvis du så er heldig "bonder" hun samtidig med de andre hunde, som gerne vil køre bil - og det kan jo smitte af. Kan hun være klaustrofobisk? Og i øvrigt - ØV, at du sidder med den der mistillid til opdrætteren... det må bare ikke være sjovt, når det nu var drømmehunden, du skulle have hjem Held og lykke med hende (og må vi ikke se nogle flere billeder?) -Trine

Jeg har haft Louie, en Jack Russell Terrier, min far købte til et stævne, da jeg var 17. Ham boede jeg så sammen med 2 år til jeg flyttede hjemmefra.... Nu besøger jeg ham bare engang i mellem I 2001 fik jeg så Robin. Da var jeg 22 og Robin var 6 mdr - han blev aflivet i oktober 2007 Han var en Parson Russell Terrier. Kimmi kom til i 2003 og hun var min første hvalp - og hvilken én Kimmi er en Border Collie og lever stadig i bedste velgående. I 2007 fik hun et kuld hvalpe, så på et tidspunkt havde jeg faktisk 8 hunde Men jeg beholdte kun én af hvalpene, Splint, så nu har jeg så to Border Collie tæver.

Det kunne Robin altså også præstere - var bare ikke så tit, han gad.... Til gengæld slæbte han Bailey-bamsen med alle steder - han var næsten ikke til at få med ud og gå i starten, hvis han ikke måtte få ham med Og det måtte han altså ikke!

He, det kan de også sagtens være - Robin havde bare nogle favoritter, der blev skånet Kimmi Border Collie smadrer til gengæld ALT legetøj, man præsenterer hende for, mens lille Splint pænt tygger lidt på det og kaster (ja, det gør hun - flere meter faktisk) det gennem rummet, så Kimmi kan hente det til hende....

Motivet er godt, men et par år i en papkasse i kælderen er altså ikke godt for papirbilleder

Uhhh, nej - der ER bare ikke noget bedre! Og Lunas er da bare helt særligt bedårende

Jeg havde terrier som min første hund.... og han endte da med at deltage i en del lydighedsprøver - så umuligt er det ikke! Men man skal have humor og være bevidst om, hvad man har med at gøre - og gøre rigtig meget ud af korrekt socialisering. Men jeg vil ikke anbefale terrier - anbefaler generelt aldrig racer, jeg selv "føler" for, da det sjældent vil være objektivt Men Corgi, ville være et fint bud - kæk lille, stor hund :blink: Arbejdsivrig og samarbejdende til en vis grænse. Stort set ingen pelspleje. MEN de gør og kan nappe f.eks. børn i benene, hvis man ikke er obs på hyrdeinstinktet fra starten!

Puh, en forfærdelig historie :ae::ae::ae::ae: Du må gerne være ked af det!

Og lidt flere.... apport i Uni-parken, Stå til vores første officielle lydighedsprøve (vi fik 174,5 point ved Palle og en DM blev vores 2. prøve ) og lidt forskelligt. Og ja, han har knæk på halen og fik senere syet forhuden lidt til, da han ind i mellem var lidt pinlig og var meget plaget af forhudsbetændelse.

Har sorteret gamle billeder og fundet lidt 8-9 år gamle billeder af Robin - kvaliteten er ringe, men sød - det var han! Først med yndlingsbamsen Bailey, som holdt helt til Kimmi kom.... og så med resten af dyreparken

Ja, og det er altså ikke altid en fordel!

Pokkers.... troede lige jeg havde en undskyldning :blink:

Ja, det er ren soap efterhånden

He, det kunne være jeg skulle have prøvet det, dengang jeg stadig red.... jeg havde enorme problemer med at fordele vægten lige, men troede egentlig bare det var mig, der var sær

Jeg ved ikke med DKK - man kan bestille tid til en telefon konsultation med den dyrlæge, der har vurderet billederne.... men det er vist mest, hvis man vil anke - men har faktisk skrevet til dem alligevel. Mest for at høre hans vurdering - skade eller skade ikke. Mest for at kunne berolige de hvalpekøbere, der endnu ikke har fået fotograferet (hvis altså der er noget som helst at berolige med..... ). Ved ikke rigtig om jeg vil omfotografere nu - jo, helt sikkert for min egen skyld, men er i tvivl om, hvorvidt jeg skal sende billederne ind.... magter ikke helt at skulle beskyldes for at ville pynte på resultatet også Og så dagens gode nyhed - har fået tid ved Marianna Bendixen d. 7 - kl. 15.00 Rart med et lille lyspunkt ovenpå den her uge.... Håber sådan, at hun kan hjælpe - selvom Splinten jo ikke viser nogen som helst tegn på smerter kan hun jo sagtens gå rundt med dem alligevel.

Det gør mig da ikke i bedre humør at skyde skylden på hanhunden.... og ja, jeg har gjort det, man som opdrætter kan gøre, for at sikre sig, at mine hvalpe bliver HD fotograferet. Man lærer nemlig også på DKK's opdrætteruddannelse, at man ikke længere har råderet over hvalpe, man har solgt.... Selvfølgelig kommer jeg ovenpå igen - har som andre også har sagt, stadig verdens bedste hunde og heldigvis også nogle glade og forstående hvalpekøbere. Men at skulle høre fra flere sider, at det burde jeg da have forudset og at jeg selv er ude om det.... det gider jeg ikke igen. Brugte det meste af natten på at sidde og studere flere af de brugte border hanner i DK - og jeg kan så ikke finde en eneste, jeg kunne bruge, hvis jeg ville....

Mine købere får et beløb tilbage, når hvalpene er blevet HD-fotograferet og med 3 ud af 6 hvalpe, der er fotograferet nu, hvor de er 22 mdr. og 2, der er bestilt tid til.... tja, så tror jeg egentlig også godt, jeg kan stå ved den del....

Hvorfor mener du, at der skal stilles større krav til hanhunden end til tæven? Fordi han kan få flere hvalpe, eller? Og ja, jeg er klar over, hvad der ligger bag Herbie - han er valgt fordi den linie, der ligger bag ham, ikke blot giver smukke hunde (det betyder umådeligt lidt for mig), men fordi den også giver et fantastisk temperament. Og begge hundes indeks var på parringstidspunktet på ca. 115 - hvilket er helt ok i mine øjne. At finde border collie hanner uden HD tilfælde er svært - selvfølgelig ikke umuligt, men svært. Og så langt hundeweb rækker... tja, importer er absolut ikke sjældent! Og ja, dårlig samvittighed og dårlige undskyldninger er en skidt kombi - men dette er jo set før, endda hos ganske velansete opdrættere. Kender i hvert fald til andre tæver, der har en hvalp med D hofter i første kuld, men som har fået flere kuld efter dette.... Det her bliver et rigtig dumt indlæg, og jeg vil ikke prøve at retfærdiggøre noget, men jeg gjorde det, jeg følte var rigtigt - det var det så ikke, men det blev ikke gjort i nogen dårlig mening. Og lige nu er jeg egentlig lidt træt af at forsvare det, så undskyld at det lige går ud over dig, men for pokker.... jeg er jo ked af det i forvejen! Og nej, Kimmi skal ikke have flere hvalpe. Og det er der nok heller ikke nogen af mine fremtidige tæver, der skal.... Så nu vil jeg egentlig bare have lov til at være ked af, at min lille hund måske ikke bliver til alt det, jeg drømte om - og glad for, at det var hende, jeg selv beholdte.... - Trine

Det er den anden hofte Figo har en C på.... og ja, har selvfølgelig tjekket... ´ Jeg blev i går gjort opmærksom på, at der nok var en forklaring - da 3 af Herbies (hvalpenes far) søskende har D-hofter... men Herbies far har fået 116 hvalpe, så jeg syntes jo ikke det var så skræmmende.... men åbenbart nok. Jeg syntes bare, jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne - avlede på to sunde, raske hunde uden nogle påviste skavanker - alt, hvad der kunne tjekkes, var tjekket... indeks var fine. Og så sker sådan noget her.... og når man så åbenbart bare kunne have tjekket noget bedre - det er så svært at leve med....

Jo jo... som om du kan se, hvor jeg svarer fra!

Men det er jo aldrig det, man håber på! Så jeg synes det er helt okay at være ked af det - også selv om det måske på papiret kun er en lille ting!

Lidt kunne du også godt Men så kom jeg jo til at tænke over, hvad jeg skal stille op med Splinten... og hvordan ved man, om de har ondt???? Kodimagnyl og så se om de opfører sig anderledes eller?

Det er da aldrig ingenting, når det gælder ens egen hund!