Louise_J

Mingus kan også gø i frustration år vi træner, både når han ikke forstår hvad jeg vil have ham til og hvis han skal noget han ikke gider (som slalom inden den blev ordentligt indlært). Her hvor han er blevet 6 år og er mere i hopla end nogensinde før, er der helt sikkert kommet gang i gømaskinen Hvor jeg før skulle gejle ham op med at få ham til at gø inden et løb, kommer det nu helt af sig selv. Faktisk er det så meget, at han også gør når vi går rundt og varmer op inden træning Men hey, hellere end hund der gør end en hund der bare trisser rundt

Jep, det var bare sat på spidsen

Nej tak

Jeg tror ikke det er brevet med aske der har gjort udslaget, men det kan jo altid fortolkes

Hvis man har valget mellem at skade sagen eller gøre ingenting, vælger jeg stadig ingenting. Eller rettere at lade de organisationer der har forstand på tingene, om at argumentere.

Om det billede er sandt eller ej, kan vel diskuteres. Og kommer an på om man dømmer ud fra hvem der får mest taletid i medierne, for der fylder de rabiate jo klart mest.

Jeg kan godt være bange for at den slags stunts skader mere end det gavner. Ja, der kommer sikkert en masse medieomtale ud af det. Men vi hundefolk tages i forvejen ikke voldsomt seriøst, da mange mener at vi ikke formår at tænke rationelt og fornuftigt, men derimod er for følelsesladede. Det billede bliver forstærket af den her slags episoder, man risikerer virkelig at stemplet som rabiat, og det gavner ingen. Jeg tror at den eneste måde at få ændret denne hundelov på, er ved at optræde sagligt. Både politikere og den brede offentlighed er trætte af billeder og historier om søde og bedårende "muskelhunde". Den taktik virker tilsyneladende ikke.

Hun er da dygtig! Og en lille hoppebold

Du får det til at lyde som om jeg mishandler den stakkels mand De må skam lave alle de fejl de vil, bare Cajsa er glad. Næsten jo flere jo bedre, for det er bare tegn på at hun er glad og ustyrlig. Og det er det jeg savner. Balancen er ikke det største problem, vi kan sagtens nøjes med at løbe spring, hvis det er det. Det gør bare så ondt på når jeg ser rædslen i hendes øjne og hvordan hun lægger sig rystende ned og til sidst kravler ned. Det er bare ikke rart.

Det er godt du kan skære igennem Der er sket rigtig meget godt også. Vippen er så fin og slalom er 100% Renés fortjeneste! Jeg er bare i syv sind. Hun er så angst for den balance.

Jeg sidder med tusind tanker i hovedet omkring Cajsa og agility. Jeg var med til træning i går for at se hvordan det gik med hende og kæresten, og det var lidt mærkeligt. Det var tydeligt at Cajsa er trykket. På et tidspunkt havde de tre spring ligeud og så et tunnelhul, og kæresten var ved tunnellen før hende. Så løber hun altså langsomt. Så foreslog han, at jeg prøver at træne med hende og se hvordan det går. De har et så godt forhold og har Cajsa mistænkt for bedre at kunne lide ham end mig Men træningsmæssigt ved jeg ikke helt om de er det rette match. Cajsa er SÅ sensitiv, man må ikke pylre med skal samtidig passe på hende. Og hans usikkerhed omkring hende, tror jeg smitter af på hende. Der skal seriøst næsten ingenting til, så slukker lyset i hendes øjne. At rette på hende er en dødssynd. Hvis man f.eks. er på vej hen til starten af en bane, og lige vender rundt for at få en bedre vinkel på eller hunden om på den anden side, så ryger motivationen helt i bund og hun går meget ned i tempo. Det er bare så ærgerligt. Hun er aldrig rigtig kommet over hendes uheld med vippen i sommers, og er stadig utryg ved balancen. Vippen er dog ved at blive genindlært. De nye, lettere balancer, er Cajsas værste mareridt, som nogle måske så i Randers. Jeg tror aldrig det bliver helt godt. Så hvis hun kommer til at konkurrere, bliver det kun i spring. Så pt. overvejer jeg kun at træne DcH lydighed og rally med hende, og så kun agility på hyggeplan når Amocca gider træne. Men samtidig har jeg svært ved at opgive det, jeg vil bare have min gamle, glade og fjollede hund tilbage, der var helt ustyrlig på en agilitybane:

Hej Breum Jeg kan sagtens sætte mig ind i det virvar af følelser du har lige nu. For snart tre år siden gik min eks og jeg fra hinanden efter 8 år sammen. På de 8 år havde jeg samlet et par kæledyr sammen, og dem stod jeg lige pludselig selv med; to katte, to hunde og to chinchillaer. Chinchillaerne havde dog været til salg i forvejen, da den ene hund stressede over dem. Det er selvsagt en voldsom personlig krise man står i, og der kan det være utrolig svært at overskue kæledyr også, uanset hvor meget man holder af dem. Jeg måtte tage nogle grimme beslutninger. Den ene kat blev aflivet lidt over et halvt år efter, da huset var solgt og jeg skullee videre i et rækkehus. Hun havde altid været bange for hundene, men havde levet et fint liv da hun havde en kattelem og ellers var glad når hun bare kunne få lov at ligge højt på et skab. Men en toværelses lejlighed var ikke nok til at give hende den frihed. Den ene hund blev sat til salg. Både min eks-svigermor og min bror tilbød at overtage Cajsa, men det var Mingus som blev sat til salg. Han stresser ret nemt over lyde og blev i samme periode i nogle tilfælde udadreagerende over for mennesker vi mødte på gaden. Jeg følte ikke at jeg kunne tilbyde ham et ordentligt liv i et rækkehus med larm og naboer tæt på. Det smertede mig ubeskriveligt, især fordi jeg altid havde været mest knyttet til ham. Men jeg følte jeg skyldte ham noget bedre. For at gøre en lang historie kort, sidder jeg nu her, og har stadig Mingus. Som tiden gik, opdagede jeg, at jeg faktisk godt kunne give ham et ordentligt liv. Der skal ikke herske tvivl om at det var rigtig hårdt at være alene om to hunde og en kat, når man altid havde været to. Men efter en periode vænnede jeg mig til det. Som andre skriver, kan ingen af os svare hverken for eller imod dit dilemma. Jeg har langt større respekt for de, der vælger at aflive eller omplacere, frem for de der krampagtigt holder fast i deres hund for enhver pris. Men jeg vil også råde dig til at udsætte beslutningen lidt. For man er helt uundgåeligt i et følelsesmæssigt kaos, og det er ikke sikkert man er i stand til at tage rationelle beslutninger. Sådan har jeg det i hvert fald når jeg ser tilbage, jeg kan slet ikke kende mig selv. Jeg kan godt se at du har nogle meget store udfordringer, din hunds problemer taget i betragtning. Og at det virker helt uoverskueligt at skulle til at hjælpe hunden med dens problemer midt i alt det andet. Jeg håber ikke jeg har vrøvlet alt for meget - klokken er mange og jeg burde ligge i min seng - og at du trods alt kan bruge min tanker til noget. Ingen tvivl om at du har min dybeste medfølelse :ae:

Jeg vidste jeg ikke skulle være gået ind i denne tråd

Hold nu kæft, jeg troede det var ostetern Hvis ikke jeg havde set Karla for fuld udblæsning som erklæret bold-narkoman, ville jeg melde dig for dyrplageri

Jeg bruger munden rigtig meget når jeg løber (alt efter hvor forpustet jeg er). Fremad: til spring Navnet på alle de andre forhindringer (A, Balance, Flyv, Tu-tu, Hjul, Vippe) Sla: På vej hen mod slalom og så 1-2 hele vejen igennem Se her: Hvis jeg skal have ham til at dreje snævert, f.eks. efter et forkryds. Også når han skal forbi et tunnelhul eks. Rundt: Når han skal tage et spring fra den modsatte side af hvor vi kommer fra Mingus har godt af at blive peppet lidt op, så jeg bruger meget "Go-go-go" og "Løbe-løbe-løbe", det virker rigtig godt.

Jeg er jo én af dem, der bare elsker ELSKER bull terrier. Jeg tror ikke der findes en mere charmerende hunderace i hele verden! Hende her skulle jeg have vaps fra hvis det var: wehlastbulls.com Mødte hende på Mingus' første udstilling, og hun er virkelig sød. Hendes tæve hun havde med, kunne rigtig mange tricks, så den var i hvert fald ikke dum :blink: Jeg tror de er ok at træne med, sådan til husbehov, hvis man bare bilder den ind, at det hele er en sjov leg, som den selv har fundet på-agtigt. Jeg synes virkelig din mand har god smag Hvis ikke det var fordi jeg skulle have mig en agilityhund - og fordi min kæreste ikke er lige så åben som dig - så havde jeg minimum én buller

Hvis jeg nogensinde får sådan en slalom, så står verden altså ikke længere.

Ja det er sygt småt det område. Cajsa kommer aldrig til at løbe sådan et sted, alene den smalle trappe-nedgang er nok til at give mig svedige håndflader. Mingus kan heldigvis løftes, så han ikke ved et uheld kommer til at æde en hund. Det er et meget langt stævne, fordi der jo en milliard tilmeldte, men veltilrettelagt.

Nej nej nej, hvad nu?

Jeg kommer også lørdag

Hov, du glemte at nævne at du havde bagt lækre muffins - kage burde altså være en uadskillelig del af hundetræning Det var så sjovt at løbe med Johna! Hun er altså bare så kær og dygtig, en eller anden dag kommer jeg altså til at tage hende med hjem. Ved et uheld selvfølgelig...

Vi kommer lørdag - jeg satser rigtig meget på at vejret slår enormt meget om inden da

Sjovt, den virkning har han haft på os her i husstanden - altså, undtagen Mingus, men han tæller ikke rigtig

Årh, Poker