Louise_J

Er der andre her fra det skal med til dgi landstræf i Brørup? Vi overnatter fra fredag aften, så kunne fedt med en hf-lejr

Hej Michael Tak for dit indlæg, men min veninde har bestilt en hvalp. Hun var desværre ikke interesseret i en voksen, ellers havde jeg overtalt hende til at købe en god vens schæfer, fra den kennel JEG synes er DKs bedste

Med vanlig hurtighed, kommer her beskrivelse af vores stævne i Odense sidste weekend På trods af det aldeles horrible vejr - hvilket er ret anstrengende når man som jeg konstant bekymrer sig om, om Mingus nu bliver våd når vi skal løbe, bliver kold osv. - havde vi det rigtig hyggeligt. Var nabo til Amocca, altid hyggeligt, og havde fornøjelsen af at møde både Jepsen, Korvis og ikke mindst den bedårende og kærlige Iso Hun er uden tvivl den sødeste border jeg har mødt, über-kælen, grænsende til retriever-kælen :hjerte: Har desværre til gode at møde Dupond, men så dog et par af hans fine løb. Lørdag var hektisk. Vi startede med AG1, hvilket jeg frygtede lidt pga. Mingus' sære vippe-adfærd. Han har haft problemer med selvtillid i forhold til spring, så vi har trænet med lav højde i lang tid. Derfor melder jeg også udelukkende til i klasse 1. Men øv, dommeren valgte maks højde. Endnu mere nervøsitet til Louise. Jeg var ikke helt frisk efter sygdom, så vi havde ikke fået trænet ordentligt. Løbet bar præg af min uoplagthed, men vi blev dog nr. 4, så vidt jeg husker. Og vigtigst af alt, virkede Mingus ikke generet af den ekstra højde. Pew, en lettelse. SP1 gik meget bedre. Mingus var helt i hopla inden. Da indsenderen spørger os om vi er klar, begynder Mingus at gø helt overstadigt - det er det samme jeg siger til ham, når jeg gejler ham op lige inden vi skal løbe Vi blev nr. 2, og jeg var meget stolt af kæmpe-cavalieren. Der var især en grim fælde, det gule spring lige før springet inden tunellen. der havde jeg forudset en disk, men min planlagte taktik lykkedes. Det er bare det fedeste når det gør det. Han springer ned i den sidste pind, og jeg får noget af et chok. Nu har vi trænet så meget for at fjerne hans usikkerhed på spring, og så sker det! Men han lod sig heldigvis ikke mærke med det. Søndag var der det elendigste vejr. Det væltede ned hele vejen fra Horsens til Odense. Så er det man undrer sig over hvorfor man er stået så tidligt op en søndag... Men heldigvis er mit nye telt i det mindste vandtæt! Vi startede igen med AG1, denne gang på den lille højde. Han løb fint, dog meget tøvende på vippen. Tidsfejl, som i alle løb denne weekend. Men pyt med det, i min verden tæller tidsfejl ikke rigtig med Kan ikke huske placeringen, og klubben har ikke opdateret med resultater. Men tror vi blev nr. 2. SP1 var en rigtig nem bane - lige med undtagelse af den onde slalomindgang! Mindes ikke jeg har prøvet så svær en indgang i klasse 1, andet end hos DKK. Men er SÅ stolt af det fine forkryds. Tror måske vi blev nr. 3 eller 4. Kiksede ellers al forberedelse, glemte at tage hætten af min regnjakke, så jeg rent faktisk kunne se min hund, og glemte også at skifte gummistøvlerne ud - godt jeg ikke skal løbe så stærkt. Konklusion: Mingus har nu løbet konkurrence tre dage, to weekender i træk. Ingen overdrevet træthed, ingen tegn på ømhed eller smerter. Er meget lettet, og fuld af fortrøstning for fremtiden. Vi har skiftet hold, til et hvor der ikke er nær så mange hunde. Det virker super godt, han er allerede meget mindre trykket til træning. Så "sommeren" står på intens vippe og slalomtræning. Når det kommer på plads, er vi SÅ meget klar :banan:

Tak for rosen til Mingus Hvis nedslaget gjorde ondt, er jeg 100% sikker på at han ville have givet et hyl fra sig. Den slags hyl deler han gladeligt ud af, også når han bare bliver forskrækket fordi Cajsa strejfer hans halehår. Men ellers et godt bud. Nu har vi skiftet hold, og så håber jeg hans træningsglæde bliver mere som før, og jeg slipper for at se en bange og utryg Mingus. For det er påfaldende så stor forskel der er på ham når vi træner på holdet og så når vi bare er der selv eller med Amocca. Og til konkurrencen var der heller ingen tøven. Men vippen er stadig et mysterium

Godt jeg har dig Anna :blink: Jeg var faktisk helt parat til at poste videoerne, men kom så til at slette AG løbet! Pokkers. Er bare så stolt over vores SP løb :banan: Undrer mig stadig over den vægring på balancen

Gider bare ikke en hel bus. Vil aller helst have en bil på gule plader, så lige nu leder vi efter modeller med tre sæder foran, men dem findes der ikke så mange af. Vi var dog ved at byde på en meget gammel VW Caravelle på auktion i den fineste mintgrønne farve

Tak for alle de gode input omkring Mingus' vippeproblemer. Træningen er sat på standby, da Mingus igen har fået det skidt. Vi skal til dyrlæge senere i dag

Vi havde en rigtig god træning i går. Undtagen at slalom var optaget så vi ikke kunne få trænet den. Gudskelov trænede vi med Amocca i tirsdags, hvor jeg for først gang fjernede et par buer på slalom. Det gik super godt :banan: Har nok nærmest for første gang nogensinde et håb om, at slalom rent faktisk er noget Mingus sådan rigtig kan lære. Men ak, han er blevet mere og mere utryg ved vippen. Ikke for selve nedslaget, men han virker til at have mistet troen på at han kan vippe den ned, så han er utryg indtil den begynder at vippe ned. Men i går var han for første gang nogensinde sådan rigtig bange, og skulle virkelig belønnes og klikkes hele vejen over, selvom jeg støtter ham hele vejen og også vipper den ned for ham. Rigtig, rigtig træls. Det eneste positive er, at vippen står til fri afbenyttelse på træningspladsen, så vi har mulighed for at træne den. Forestiller mig, at alliere mig med noget råt kød.

Du lokker den forkerte Det er min kæreste der ikke synes det er en god idé, primært fordi han ikke kan se hvordan vi skal kunne have et evt. kommende barn og tre hunde med i bilen, på trods af at jeg lover det bare bliver en lillebitte, knap mærkbar ft. cocker

Moderen er vist udstationeret, så ved ikke helt hvor hvalpene ligger. Men ih hvor bliver jeg helt sikkert frygteligt hvalpeskruk når hvalpene kommer

Selvfølgelig Til Salg

Tak for svar, veninden har fundet en kennel med et kuld der snart kommer til verden

Det er MEGET dyrt. Købte det også udelukkende fordi det var på tilbud til 799 kr.

Jeg synes det med teltet er en fantastisk idé - især nu hvor jeg selv skal til at være campist

Hvor bliver det dejligt at kunne træne hjemme Min søde kæreste har tilbudt helt frivilligt at lave en hel bane til mig, når vi engang får en have. Tror han når at fortryde det mange gange når han først kommer i gang

Det er da det eneste rigtige :blink:

Jeg reklamerer gerne for dem :blink: www.kochen.dk

Jeg har en veninde, som leder efter en schæferhvalp. Hun skal kigge på hvalp på lørdag, men den er langhåret, og hun vil helst en korthåret. Den eneste kennel jeg kan sige god for, har selvfølgelig ingen hvalpe der ikke er reserverede. Så er der nogle der kan anbefale en god kennel som har hvalpe nu eller meget snart? Det skal være en han og den skal være gul.

Tillykke med nyanskaffelsen Jeg overvejer kraftigt at købe den Stenshoej anbefaler

Jeg må nok indse at det er en mulighed. Men han sprang det også i efteråret, hvor han også har haft spondylose, men der vidste jeg det ikke. Så synes det er meget mærkeligt. Det hele er startet, efter vi begyndte at træne et nyt sted, og han fik den dårlige oplevelse, hvor han, måske, ramte pinden med poten.

Tak Jeg kan godt se at det udefra er logisk at ty til rally og lydighed. Men fordi jeg har set stille, usikre og forsigtige Mingus INDEN agility, er det lidt sværere at opgive det. Det har gjort så meget godt for hans selvtillid, og i øvrigt også for min anden hund, og jeg er meget bange for at miste det hvis vi stopper. De gange han er blevet trykket til agility, har udelukkende været i forbindelse med højden på spring i åben klasse. Sætter jeg 5 cm. ned, har der ingen problemer været. Indtil i går, hvor han var så meget nede i fart, at han mistede troen på at kunne komme over. Og det er der ændringen er så markant. Nemlig at han før bare rystede den slags af sig, og glad og villigt prøvede igen. Men nu mister han helt modet.

Tak for svar Du har helt ret i at det er svært at skelne mellem den Mingus der bliver trykket og usikker, og så Mingus der har ondt. Derfor er jeg nødt til at drage andre faktorer ind i det, og så er der endnu større chance for at jeg vurderer forkert. Jeg tror inderst inde ikke at spondylosen er et problem. Da det blev konstateret, var det ved et tilfælde, fordi han skulle røngtenfotograferes med nakken, og det er så fremskreden, at det har været der længe. Også sidste år, hvor vi trænede uden problemer. Men selvom jeg rent rationelt ikke tillægger det nogen betydning, er frygten og tvivlen der helen. Ikke kun til træning, men altid. Og det er jeg nødt til at arbejde virkelig hårdt med, for jeg kan jo ikke gå resten af hans liv og analysere hver bevægelse.

Jeg beklager på forhånd, hvis det bliver lidt rodet. Jeg har trænet agility med Mingus i tre år efterhånden. Vi elsker det begge, og han er gået fra at være en lidt nervøs og usikker hund, til at være enormt selvsikker. Vi holdt en lang pause fra træningen, fra vi gik på "juleferie" i november, og så til vi startede i midten af marts. I den mellemliggende periode, har vi kun trænet agility sporadisk. Først pga. flytning og fagprøve, og senere pga. hans nakkeskade, som skulle have ro. I forbindelse med røngten, fik han konstateret spondylose i lænden. Han har ingen smerter, og dyrlægen har odfordret til at fortsætte med agility, så længe han ikke har smerter. Da vi kom i gang igen, gik de første par spring fint. Pludselig piber han højlydt efter et spring, og virker meget trykket. Han nægter at springe mere, heller ikke de lave. Siden da er det gået meget op og ned. Vi har haft gode træningsoplevelser, men også mange tilbageskridt. Min før så selvsikre hund, der nemt rystede dårlige oplevelser af sig, bliver pludselig meget trykket af selv små forskrækkelser. Det kulminerede for et par uger siden, hvor han var så dum at opsøge en anden hund under træning, og fik nogle knubs. Han vil dog stadig gerne hilse på visse hund, det svinger rigtig meget. I går til træning gik det fint med at springe. Han virkede rigtig glad og jeg begyndte at tro, at jeg havde fået min gamle Mingus tilbage. Men da jeg for måske 5. gang kaster hans penalhus med guf i efter en slalom, skriger han af forskrækkelse, da jeg kaster virkelig dårligt, og den falder ned bag ham. Herefter er han meget, meget pylret, og vil ikke samle penalhuset op, men dog gerne tage godbid derfra og sætte poten på. Da vi skal lave noget snæver handling, hvor han skal uden om et spring og tage den fra modsatte side, går det helt galt og han nægter at springe efterfølgende. Han kommer helt ned i fart da han kommer til springet, og han tror tilsyneladende ikke på, at han kan komme over uden tilløb. Herefter løb vi nogle gange med pindene liggende på jorden. Han er også blevet forskrækket over vippen. Indtil for nylig troede jeg, at det kun var et spørgsmål om at han skulle ordentligt i form igen. Men det kan jeg se nu, ikke er problemet. Nu tænker jeg, om det overhovedet er muligt at opbygge hans selvtillid igen. Jeg ved jeg er nødt til at starte med at springe så lavt som muligt, og så gøre det i rigtig lang tid. Men nu er jeg blevet tvivl om det er for min egen skyld eller for hans skyld vi træner agility. Han er også glad for både lydighed og rally, men jeg føler ikke at hverken han eller jeg får det samme ud af træningen der. Det blev lidt rodet, men i betragtning af mit tankemylder, er det ikke så underligt

Jeg har også købt på udstilling, har aldrig stødt på dem i en butik.

Det er det. Og hold da op det er hurtig respons!