FrkSmilla

Det var en god idé. Så er der pres på hende fra flere sider af. Forhåbentlig indser hun snart (også når hun nu står helt uden hjælp fra dig igen) at det ikke går. Jeg håber virkelig Mickey finder et nyt hjem.. Og at internateten kan hjælpe med det, så det bliver et ordentlig sted for ham. :ae:

Nu har jeg selv en meget ''tryg'' hund, så selv om hun selvfølgelig godt kan fare sammen over et højt brag på en gåtur, så har jeg det ikke erfaring med at træne det. Men jeg tænker straks desensibilisering (langsom tilvænning til de lyde, der forårsager angst). Vha lyd-cd på lavt volumen - eller at du allierer dig med én, der kan ''lave lidt larm'' efterfulgt af godbid og ''laden som ingenting'' fra din side. Lidt ligesom man gør med en hvalp. Har du prøvet det? Det kræver sikkert mere tålmodighed, end hvis man skulle starte med en hvalp, men hvis man træner ofte må det da give en effekt.

:ae: Krydser fingre og håber det bedste sammen med dig. Det er så fint, det du gør...:ae:

Ja, jeg kender godt dem med bold og en hund, der kammer over. Smilla gøer så højt, at hun ikke kan høre, der bliver råbt SLAAAAALOM. Folk udenfor haven går og griner af det...

Nårh. :hjerte: Er heller ikke sikker på Smilla kan længere, for vi har ikke trænet det i 100 år. Hun er idag meget afhængig af at høre manden tilråbe ''ja-ja-ja'' ved siden af. Har du prøvet at kaste belønningen (stor godbid/ bold) foran hende, så hun ikke skal løbe tilbage til dig for at få den? Det tror jeg hjalp Smilla en del.. (hun har jo nok lidt mere det der ''kan det nu betale sig...'' end Karla nok har... men det var måske værd at prøve.

Jeg fik også af vide af barfforhandler, at de ikke solgte gris længere, fordi det var umuligt at skaffe uden der var medicinrester i. Han sagde noget med, at de tidligere havde haft adgang til et friluftsgrise uden medicinrester, men at det helt specielle opdræt ikke fandtes længere.. (Man kan næsten tolke det som at det kød barfforhandlerne har er bedre end det, der sælges til mennesker. Ikke for at sige noget dårligt om barfforhandlere, for jeg synes de 2 gange vi har prøvet at besøge sådan en butik, at vi har fået en fik service. (Og altid mulighed for retturret på kød som en kræsen hund evt ikke vil spise).

Uha, kan sørme godt forstå det er svært at overskue. Hvor er det ærgeligt, at Mickey (heller) ikke har haft et ordentligt hjem, hvor han var før. Enhver samvittighedsfuld tidligere ejer ville jo have tilbudt at have taget sin hund retur, hvis den havnet i sådan en knibe. Nuværende ejer er jo for dårlig til at have ham. Hvis hun savnede selvskab burde hun have haft en kat eller fugl i stedet (hvis hun kunne klare at passe dem ordentligt - og ville ofre det der skulle til (af dyrlæge, ordentligt foder osv). Hvis hun bare var gangbesværet kunne hun måske bruge en scooter eller rolator. Jeg ved snart ikke... Kunne man ringe til et internat og spørge om råd. Eller snakke med noget af hendes familie? Kommer der ikke noget familie og hjælper hende pt, når hun er så dårlig?

Pyha. Vi har jo også oplevet sådan noget ''mystisk noget'' med Smilla. Der gik jo et helt år, hvor hun var on/ off halt og hvor hun ikke kunne dyrke agility. (Sådan går det ikke for jer :ae: ). Hun blev kikkertundersøgt, scannet og rønthenfotografetret til den store guldmedalje. Intet kunne man finde. Og så kom hun til kiropraktor og han ''justerede'' hendes nakke, og så forsvandt smerterne. (Så der har sikkert også siddet en nerve i klemme). Hun blev rettet 3-4 gange, for det kom tilbage. Men derefter har hun intet fejlet. Og nu har hun løbet agility i et ½ år. Agility er en hård sport, og vores racer er måske heller ikke bygget allerbedst til det. Krydser fingre for det videre forløb. Rigtig god bedring.

Jeg ville også gøre det til hver en tid! Det er meget sværere at klare at undvære sit dyr end man regner med. Og jeg tror det ville gøre dit ophold så meget bedre (at du ikke længere savner ham så meget). Og ellers må han jo bare hjem igen, hvis det ikke går.. :ae:

Det må da også være rart at få noget 'tøj' på, hvis man er en frossenpind. Ville da også gerne, at Smilla gad at bruge dækken, for man vil jo gerne passe på deres led osv - Hvis vi går nogle steder, hvor jeg er nervøs for Smilla skal stikke af efter fugle, så skal jeg da bare give hende dækken på, så lunter hun lige så stille ved siden af mig... Ikke at jeg har brugt det sådan, men det ville sikkert fungere rigtig fint. Hehe

Det er nok helt rigtigt, at de foretrækker nogen, som dem selv. Men derfor undrede det mig lidt med pudlen (netop fordi hun virker som om hun er ''bange'' for de hurtige, lette hunde, der springer hen over ryggen på hende). Men måske har det noget med pudlens sind at gøre, at den ikke vælter hende eller er voldsom på nogen måde. Det er (desværre) meget få hunde, der leger som Smilla gerne vil. De små langsomme hunde, hun leger spurterlege med, gider jo heller ikke ret lang tid. Selv lystne hanhunde (af lansom race) bliver trætte af at forsøge at fange hende..

Hihi, er også sikker på Johna er svær at modstå. Smilla er bare så meget kylling, at hun helst leger med gravhunde, pekingesere - og sådan nogle der ikke flytter sig ret hurtigt. - Og de bliver ret hurtigt trætte af at løbe efter hende.. Pudler måske engang imellem.. Skøre kræ, hun er.

Wauuw - super fantastiske flotte billeder!!!!! :klap: Skønt hun bare drøner derud og ikke lader sig mærke af flyverdragten. :hjerte: Smilla er ikke ret god til at gå med dækken, det kommer altid til at være en spændetrøje for hende.

Jeg må desværre ikke se videoen med lyd for Smilla, for så stopper hun aldrig med at gø igen... - Men hvor er de bare søde og har meget glæde af hinanden. :hjerte: Smilla gøer, når vi leger med bold og pivdyr, eller hvis vi ''holder'' på hendes legetøj. Alm tøjbamser og slaskedyr gøer hun ikke over. I leg med andre hunde gøer hun aldrig. Hun bliver bange for hunde, der bruger stemme. Men det er heller ikke voldsomme lege hun leger- bare fangelege, hvor de løber rundt i cirkler efter hinanden. Det er ellers lang tid siden, hun har leget sidst med en hund. Men forleden da vi var i vores ''gamle'' park, hvor hun kom da hun var hvalp, begyndte hun at lege igen. Juhuuuu.

Haha, men da jeg begyndte at spise øko gulerødder, gad jeg heller ikke længere de almindelige. Teitur har bare rigtig god smag. Det er så også nogle af de eneste øko grøntsager vi får (desværre). Smilla spiser forresten kun KOGTE gulerødder lavet til mos.

Tak fordi du hiver tråden op igen. Og det er nogle gode kød-eksempler du giver. Det er helt sikkert nogle af dem vi skal afprøve. :5up:Dog må jeg sige, at det er meget forskelligt, hvad allergihunde ikke kan tåle har jeg fået fortalt og selv lidt erfaret. Smilla's allergi reagerer indtil videre på okse, lam og fisk. Men jeg har ikke prøvet alle kødtyper endnu, da jeg ikke vil irritere/ trigge hendes allergi for meget ved at gå for hurtigt frem. Gris har jeg dog i sinde at prøve? Det 'værste' kød man vist kan bruge til en allergihund er det kød, der normalt bliver brugt i tørfoder (fordi hvis man bruger det samme foder i lang tid udvikler hunden lettere allergi overfor den type kød der er i. Og det kød der er brugt i foderet er dårligere kvalitet end frisk kød..)

Årh, hvor er det dejligt at læse, han sådan er ved at blive ''rigtig hund'' med hunde-lyster og behov. Og med en hale der kan logre...:lun: Flot arbejde af dig. :kys:

Smilla har 2 kasser stående fremme, som hun selv råder over og leger med hver dag. Primært pivdyr, slaskedyr, frisbees og genbrugsbamser. Derudover har hun i skabet en kasse træningslegetøj (forskellige bolde og trækketing lavet af diverse skind). De kommer kun frem 1-2 gange om ugen og bliver lagt vææk med det samme vi er færdige med træning. Og så har hun 3 ninna ottosen spil.

Aaah, super. :5up: De har også sådan noget lækkert legetøj i den butik til agility og sådan..

Smilla har også ret frie tøjler herhjemme. Når vi er ude ved folk sørger jeg for at hun kommer på en lang gåtur og bliver aktiveret inden - og så kommer hun ellers bare i sit bur, hvor hun kan sove eller spise en knogle. For hun er ikke særlig god til at ''styre'' sig, hvis der først er mennesker, der tager kontakt til hende.. Er det vores nærmeste familie (uden børn) kan hun dog godt slappe af blandt folk. Herhjemme går hun på bordene og på ryglænet af vores lænestol (har lært det af kattene). Hun leger vildt og hun hopper op af os/ gæster og gøer af folk, der går forbi udenfor. Hun rusker/ bider også tit i mit trøjeærme, når vi leger (jeg kan stoppe hende igen) og stjæler mine ting og leger med/ bider dem i stykker (mit ansvar at rydde op!). Det hun ikke må: Gø i haven af forbipasserende (det gør hun 9 ud af 10 gange, men vi arbejder på det). Fodres ved bordet/ tigge Havde hun været en større hund, eller haft et mere iltert temperement (alla terrier), så havde hun haft lidt strammere regler, er jeg sikker på. Et eller andet sted er det for mig også vigtigt, at hun ''tør'' noget og lykkes med noget - og tager noget initiativ. Hun er på mange måder født pæn-pige agtig..

Smilla har den her lavet af bison. Er det sådan én du mener? Bison Tail

:lun:Nååååååå Simba gør Duffy fin. Ikke til at stå for. Det er let at se, at de begge hygger sig med det - og det er da en ren kærlighedserklæring fra Simbas side.:hjerte:

Smilla er har særligt her i vinterperioden problemer med at komme, når der bliver kaldt fordi hun er så tændt på fuglejagt (fuglene gemmer sig meget i buske og krat lige nu). Jeg har printet disse punkter ud og har en idé om at hænge dem op et sted, hvor jeg ser dem hver dag. Mener forfatteren er ejer af beagler.. Systematisk indkaldstræning trin for trin: Klik og beløn hunden, eller hvis du ikke klikker, beløn hunden hver gang den af sig selv kommer hen til dig. Giv gerne flere godbidder og ros hunden overstrømmende. Introducer indkaldssignalet for din hund. Sig f.eks. ”Fido” eller ”Kom”, når hunden er helt tæt på dig og giv hunden en godbid lige efter. Lær hunden at gå mod dig ved at gå nogle skridt baglæns med hunden i linen. Sig indkaldssignalet. Klik eller ros, når hunden er på vej hen mod dig. Når hunden kommer hen til dig, giver du den en eller flere godbidder og roser hunden. Gentag trin 3, men sæt denne gang roligt en finger i halsbåndet under hundens hage og giv hunden sin belønning. Tag linen af hunden og gentag trin 3 og 4 med lidt mere afstand. Øg gradvist den afstand hunden skal løbe hen til dig. Træn trin 1 - 6 med større og større forstyrrelser, som f.eks. andre hunde, mennesker, andre dyr osv. Kald i begyndelsen hunden til dig når der er stor afstand mellem din hund og forstyrrelserne. Efterhånden som det går godt, kan du mindske afstanden til forstyrrelserne

Smilla er med i gågadens butikker. Det er ikke løgn, når jeg siger hun hellere vil en tur med i gågaden end en tur i skoven. (Hænger måske sammen med, at jeg 'tvinger' hende med i skoven hver dag i 1½ time. Har flere gange oplevet at hvis én af os står udenfor en butik med hende, så kommer ekspedienten og siger, hun altså gerne må komme med ind. Har ikke taget hende med i fødevarebutikker, for hun er for stor til en helt lukket kasse. Det kunne jeg godt gøre med vores kat. Jysk vil ikke have hund indenfor dørene. Og Caféerne vil ikke have hunde ind -de siger de gerne ville, men ikke må (i festugen fik vi dog lov). Har dog før haft hende med på værtshus og drikke varm kakao. Og om sommeren sidder vi tit udenfor caféerne/ishusene. Og så kommer caféejerne med vand... Men problemet er vel, hvis man har en hund, der går og tisser indenfor. Det kan jeg dælme også godt forstå, butiksejeren ikke gider. Og det er respektløst af de hundeejere, der måtte gå og lade som ingenting. Det gør jo så bare at ALLE hunde ikke er velkomne.

Tillykke Sally.. Smilla er også 3 år