FrkSmilla

kl 11 Får medicin (øjendråber). Vi går en lang formiddagstur på 2½ time. Gerne et sted hen, hvor hun kan løbe løs noget af tiden. Bagefter laver vi træning i haven og leger. Slutter af med tesøg eller fodersøg (så kan hun selv løbe rundt og ''trave af''. :blink: Eftermiddagslur kl 17-19 er hun med ude og handle og andre gøremål, måske venter hun i bilen noget af tiden. Nogle gange smutter vi forbi en park og træner lidt eller hilser/ leger med andre hunde. Hjemme får hun foder i en flaske, vi laver lidt mental aktivering, lidt små-øvelser. (Afhængende af hvor meget hun hærger). kl 20 går vi en tur på ½-1 time. Derefter sover hun indtil næste formiddag. Er lige oppe og tisse til nat en enkelt gang sen aften. Og får medicin (øjendråber). Om tirsdagen går hun til agility. Så der laver vi meget lidt om dagen op til. (Så hun er veloplagt). Kun en lille ½ times luftetur. Når vi kommer hjem fra agility går vi 1 time og så noget mentalaktivering.

Nogen der ved hvordan jeg får en blodplet (Smillas løbetid) af min tunika? Har vasket den 2 gange idag på 40 grader. Begge gange med en klat opvaskemiddel på pletten. Er løbet kørt? (burde selvfølgelig havde taget hånd om pletten straks i stedet for at smide den i vasketøjskurven et par dage først- :stupid:) Jeg kan vel farve den i en mørkere farve ellers? (Lige nu er den pudderfarvet)

Det er bare en nuttet blanding, det er da lige Tyson. Lille ræv. Kan godt forstå du længes efter at kende mere til hans ophav.

Måske kan du finde noget omkring det på dette forum. Der bliver ret tit drøftet syringomyeli. Det kan være der er nogle henvisninger også. Cavalier Talk: CKCS Discussion Board & Forum

Smilla elsker gågaden, hun elsker i det hele taget steder hvor der er mange mennesker, som hun kan komme i berøring med. Hun er så vidt muligt med overalt og til det hele. Folk der slynger sådan noget ud tror måske ikke hunden bliver luftet andre steder end på ''stenbroen''. Har personligt aldrig hørt den kommentar (derfor kan der selvfølgelig godt være nogen der har saft det ). Smilla og jeg var da i gågaden her i eftermiddag på vejen hjem fra en lang tur i skov og ved vandet. (En tur på ialt 3½ time). Men det ville folk jo heller ikke have kunnet se, så derfor er moralen vel bare: Døm aldrig nogen du ikke kender..

Og hende på 3. pladsen har tydeligvis en dobbeltgænger med, det er rent snyd det hele.

Jeg synes i hvert fald det var brand hyggeligt at se på sidste år. Kom i snak med en masse mennesker og vejret skulle være lovende. Vi skal ud og sejle noget af weekenden, men hvis muligheden byder sig kigger vi også forbi. Kender nogle bordere og cavalierer der kommer. Tillykke med agility pladsen.

En endagsbillet sidste år kostede 75 kr og man måtte gerne tage hunden med.

Det prøver vi. :5up: (Dog svært at få noget fra hende uden en godbid eller en snor i enten hende eller legetøjet). Så skal det nok være med en snor...? :hmm:

Skal man så have 2 identiske stykker legetøj eller hvordan er det er nu? (Pt foregår bytning vha en godbid som jeg smider i græsset ved siden af hende. Det er vist ikke helt korrekt. )

Hihi, ja hver sin lyst. Smilla er også helt vild med plastic urtepotter og som sagt vindrue-/ferskenbakker. Det kan hun underholde sig selv med længe. Har dog et problem med mange af de ting. Hun vil ikke aflevere det igen :stupid: og er lidt bange for at ødelægge legen ved at begynde at lære hende det. Men måske er det vejen frem. Det er jo sikkert det I andre har været så smarte at gøre fra starten. :blink:

Lige præcis - så den ligner lidt en pisk. :blink: Ved dog ikke om den skal være på snor eller pind. :hmm: Jeg har sådan et penalhus til Smilla. Har idag puttet et ''vindrue-bakke-låg i, fordi hun godt kan lidt den ''knasende lyd''. Og så er hun jo fri for skarpe kanter. Har dog ikke afprøvet endnu. Har heller ikke prøved med foder, ved ikke hvad jeg skal putte i. Idag da jeg bagte fik jeg tømt en plastic vanilje-bøtte. Har gemt den for jeg tror den vil være god at kaste med en godbid i. Lidt ligesom en gammeldags fotodåse... Har lige købt en vaskebjørnshale og et par kaninfødder (). Sidstnævnte er hun temmelig ivrig efter. De er bare noget små (svære at bruge). Prøver virkelig at være kreativ her, det er vist nødvendigt med den netop påbegyndte løbetid.

Hold da ferie, det var ellers noget af en flok. Har du opdræt? Hvor er de dejlige på billederne. :hjerte: Og du har helt ret, racen er vanedannende.

Det skal jeg love for havde næsten alt kagen med hjem igen, nu sidder jeg og spiser den selv. Ville ønske der fandtes noget mere spændende agility-legetøj i DK, hvor har jeg bare ledt og ledt på nettet. Tror snart selv jeg skal til at sy noget sammen af nogle læderstrimler eller noget andet drilsk. :hmm: Prøvede med kogt hjerte forleden, det bekom hende i øvrigt vel (tak for tippet). :blink:

Vores AG træning blev ikke aflyst idag, og jeg er glad nu, for vi havde 2 vigtige odds imod os - løbetid og silende regn i lårfede stråler. :stupid: Smilla går normalt totalt død på begge dele. Havde næsten mest lyst til at blive hjemme, men havde jo lovet at tage kage med. :blink: MEN der var andre boller på suppen idag - for idag var bolden med og så bjæffede og sprang hun omkring (det var lige tilpas for hun kunne også koncentrere sig. På normale dage var hun kørt for meget op). Eneste minus er at denne yndlingsbold er 20 cm i diameter, så kæresten lignede nærmest en gravid da, han løb rundt med den på maven under regnjakken. :stupid: Men Smilla havde en fed oplevelse, og der er vel det, der tæller. :banan: Måske kan hun blive omvendt.. :slem: :blink:

Håber også bare snart det hele lysner for jer igen. :ae: Det skal det nok. Godt at state ud med at finde et nyt hjem til vovse.

Nåååårhhhhh :hjerte::hjerte:

Super bilede, det var da lækkert der lige var én der havde fanget det til scrapbogen. Så må det være Fanny der vandt, så kender jeg en til agility træning der er stolt i morgen. Jørgen går på vores hold.

Super socialiserings-øvelse. Hvor ser det bare hyggeligt ud.

Ja, det er Baloo og jeg er næsten endnu mere forelsket i hendes anden hund Vanilla. Sjovt du nævner det med kønenne. Havde jo også selv gået og sagt at jeg troede at hannerne var bedre til agility (særligt blandt de små racer) fordi der er mere skub i dem. Det var også hvad ham Tyson's mor (nede fra jer) havde sagt. Men ude ved os er der flere der siger nææ nej, hannerne har så svært ved at koncentrere sig, de går bare og snuser (så skal de i hvert fald kastrereres). Tæverne derimod er meget bedre... (Det hørte kæresten tilfældigvis, så nu vil han kun have en tæve). Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. Men jeg kender et par cavalier hanner der er virkelig meget gang i. Der er lige startet en ny ude ved os, han når virkelig langt. Men jeg kender også et par han-cavalierer, der er mere interesseret i damer sååå. (Nu nævner jeg lige cavalierer fordi det er dem jeg har mest ''forstand'' på. :blink: Men jeg tænkte også, at med sådan en ''arbejdshund'' der var det vel 50 -50 om det var en han eller en tæve (altså på lysten til at arbejde og farten og sådan). Men det kan godt være det ikke er rigtigt. Det er fedt du påpeger det, for det er da ikke ligegyldigt. Slet ikke. Løbetid - Smilla er lige begyndt at små-bløde (3. løbetid) og så hun altid on/off diarré ved siden af. *suk*

Ja, nu er han jo nok også i en alder, hvor han ser/ hører spøgelser. Sådan havde Smilla det i hvert fald en overgang til trods for hun er en meget rolig hund. Jeg glæder mig også rigtig til at opleve racen og spørge ind. Det er nok meget godt der ikke er hvalp, for så kan jeg bedre holde fokus.

Sakset fra cavalierklubbens hjemmeside Vi er også interesserede i at identificere, om der skulle være én eller flere avlslinier i Danmark, hvor der er en ophobning af sygdomstilfælde. Skulle dette være tilfældet, kan vi ved hjælp af stamtavler begynde at undersøge sygdommens arvegang. Det endelige mål er at identificere det gen, som bærer sygdommen. Kan man finde det, kan man senere ved hjælp af en blodprøve vælge sunde avlsdyr ud og hermed avle sig helt væk fra sygdommen. Såfremt du har bemærket symptomer som beskrevet ovenfor hos din hund, eller har kendskab til en familie af Cavalier King Charles Spaniels hvor de beskrevne symptomer optræder hos mange familiemedlemmer er du velkommen til at kontakte undersøgelsesleder Mette Berendt på mail: [email protected].

Vi valgte cavalieren fordi det skulle være en lille race men med et sind som en golden retriever. (I min familie har vi haft gravhund og i kærestens labrador). Den skulle være godt selskab for mig, som stort set altid er hjemme. Den skulle være blid overfor kattene. Og den skulle være sporty og være en ''natur-hund'' der ville sætte pris på nogle lange gåture. Og så skulle den være god at træne med. Helst ikke alt for langhåret. Udseendet tiltalte os bestemt også. Kan godt lide hun er sådan en lille indianer-pony. (Har altid ønsket mig en broget hest som barn ). Hun har opfyldt det hele og meget mere til. Jeg er simpelthen så taknemmelig og lykkelig hver gang jeg kigger på hende. Men det er vi jo alle ved vores - heldigvis. :hjerte: Eneste minus ved racen synes jeg er de mange fysiske skavanker. Jeg synes ikke man kan sige det er en ''sund hund''- Smilla fejler heldigvis ikke noget nu, men jeg har efterhånden snakket med så mange uheldige cavalierejere. Og så er jeg lidt ked af hun ikke er lidt mere rapkæftet overfor andre hunde. Hun fortjener ikke den ''rå'' behandling hun nogen gange får. Men sådan er naturen jo... hun mosler også selv kattene hvis jeg ikke griber ind. Hun tror de leger. :stupid:

Har nøjagtigt samme problem som dig med min Smilla. Og jeg oplever at jo mere forsigtig og trykket hun er i situationen des mere maser hanhundene på. De har så aldrig besteget Smilla, (jeg har nok grebet ind før) men de voldsnuser hende, løfter hende bagkrop helt op med hovedet og de vil gerne slikke hendes nedre regioner. Det er bare rigtig synd, så det tillader jeg heller ikke længere. Jeg tror jeg ville lade være med at komme i hundeskov, hvis det er sådan noget hvor man bare mødes og står stille for at hundene skal lege. Så er det bedre at mødes med en hunde-ven eller flere hun har det godt sammen med - eller gå en tur sammen med folk du møder. Hvis jeg går i hundesjov og der kommer en hanhund og vil til at snuse lidt for meget stiller jeg mig imellem/ afskærmer hende. Og så flytter jeg mig rundt, så han ikke kan komme forbi mig og hen til hende. Kan også godt finde på sige ''NEJ! Kan du så gå hjem!'' hvis han bliver lidt for irriterende. Om ikke andet plejer det at gøre hans ejer opmærksom på at hans/ hendes hund generer os og så kommer de og henter den. (Folk er sgu lidt langsomme nogle gange). Hvis han-hunden er i snor og jeg står og taler med ejer. Eller det er en ejer som ellers er ansvarlig og til at kommunikere med, så fortæller jeg også tit lige kort at Smilla ikke kan sige fra, så derfor skal hun have noget hjælp. Kan også godt finde på at sidde på hug nede ved hende og sige opmunterende ''ja, bare sig til ham han skal opføre sig ordentligt. Sig det vil du ikke have...'' Og hvis hun så siger VUF (det gør virkelig meget at jeg er lige i ryggen på hende) så roser jeg hende selvfølgeligt højt. Og forhåbentligt har det den konsekvens at hanhunden fatter pointen og hun oplever succes. Bliver han ved med at mase på går vi med det samme. Men faktisk har det også hjulpet lidt at give hende en lidt maskulin sele på for så er ejerne med de der top virile testosteron hunde lidt mere tilbøjelige til at holde dem i kort snor, fordi de vel frygter slagsmål.

Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive om Pajko Ida, det gav mig helt sikkert lidt bedre indsigt. Jeg blev også positivt overrasket ved flere ting. Pajko er jo også bare dejlig. Jeg 'kender' en dame med 2 kooikere. Tæven er emminent til lydighed og hannen er det til agility. Tror vist de er champs begge to eller sådan noget. Men om det er et tilfælde det med kønnene ved jeg ikke. Det er der jo altid delte meninger om også med hunde sådan generelt. Jeg håber i hvert fald ikke tæven vil være alt for forsigtig... For kooikere er vel sådan lidt tilbageholdende af natur? Jeg tænker både i forhold til nye mennesker, men vel også ved nye udfordringer? Eller er det helt forkert? Nu skriver du Pajko kan stresse over det med bolden. Hvordan gebærder han sig ellers i en stresset situation (f.eks med mange mennesker, børn der farer rundt..). Og hvordan opfører han sig, hvis han står overfor en opgave han ikke forstår? Slår hjernen så fra eller kører kooikerne generelt ikke så højt oppe? (Undskyld de mange lidt dumme spørgsmål ). Jeg er spændt på at opleve lidt mere omkring kontakt og arbejdsiver. Det er selvfølgelig også noget man skal optræne. Jeg sammenligner heller ikke nogen (eller noget) med en border for de er altså bare en kaliber for sig. Men jeg tænkte at kooikeren nok ville være ligesom en retriever/ labrador. :hmm:Altså sådan én der samarbejder, god kontakt, knap så selvstændig måske...? Har kig på dem i Randers, det er jo tilmed ikke langt herfra.