Hop til indhold

Dominansteorien - en sejlivet myte


Lenschow
 Share

Recommended Posts

Jeg havde en interessant snak med en kollega i går, om dominansteorien.

 

Hun sagde, hvordan kan det være, at mennesker er så store tilhængere af den? AT så mange køber den helt uden beviser?

 

Og så sagde hun noget interessant - hvorfor er det egentlig altid os, der ikke tror på den, og som har videnskaben i ryggen i den påstand, der skal forsvare vores standpunkter og ikke omvendt?

 

Jeg synes det er ganske interessante betragtninger.

 

Hvad tænker I herinde om sagen?

 

Jeg er stadig i tænkeboks...

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 132
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg tror det er fordi hunde adfaerd til en vis grad kan ligne dominans, hvis man saetter menneske foelserne paa hunden...

 

Altsaa at hunden bevidst proever at irritere os, at de proever at bestemme osv....

 

Hvor vi jo godt ved at det haenger ikke saadan sammen, men derfor kan det jo stadig godt se saadan ud... Og saa handler det jo om, om man tror paa hvad oejet umiddelbart ser, eller om man tror paa videnskaben og at det man ser, ikke helt er som det ser ud..

 

Giver det mening?

Link til indlæg
Del på andre sites

Den er lidt svær, for for mig er det en betegnelse på en adfærd, der kan være mere eller mindre medfødt i en dyreart, for overlevelses skyld. Og hermed mener jeg et definitionsspørgsmål.

Altså, hvad er naturligt for arten og hvad skønnes ikke at være det .

Hundefolk beskriver jo ikke dominans som f.eks mellem mennesker på en arbejdsplads, hvor nogle har store beføjelser og andre med ingen overhovedet.

Og tvunget omgang med individer af samme slags vil altid give spændinger, mht at finde tryghed ,helst under en god leder.

Nogle gange ser jeg hundedominans som et udtryk for et individs usikkerhed i flokken ,præsis som det kan forekomme på en arbejdsplads, med en for usikker leder.-.

Men med dyreadfærd læses for mig så ordet dominans ofte anderledes, i hverfald med dyr, der ofte danner flokke, mere eller mindre tætte i sammenknytning. F.eks opfatter jeg min ældste tæve for lidt dominerende, trods hun aldrig har ytrer truende adfærd overfor de andre. Eller andre fremmede hunde med mine øjne, hvilket ikke er sådan at visse unghunde ikke har følt stor respekt for hende.

Her hjemme er hun også omgivet af stor respekt, skønt jeg aldrig har set hende gal. Hun udsender bare dette udefinerlige-jeg styrer min flok og de er under mig..

Link til indlæg
Del på andre sites

Men Ulla - man ved jo ikke en gang med sikkerhed om hunde er flokdyr... I forvildet tilstand - som du nok ved fra fx grækernes ferale hunde dvs de hunde, der lever længere væk fra mennesker end gadehundene - danner de ikke flokke... eller samarbejder som flokdyr om yngelpleje og jagt.

 

Og hvis vi tager for givet, at hunde nedstammer fra ulve, så ved vi jo ikke hvilken... de er 38 underarter og ikke alle er floklevende, så jeg har svært ved at se, hvorfor den myte er kommet ind... for de hænger jo sammen. Flokdyr og dominans - og den sidste ofte med et twist af et stædigt udspekuleret dyr, der planlægger plot mod sin ejer... og hvis den ikke "holdes nede" slipper af sted med det en dag, når man har ryggen til..

 

Jeg anser hunde for opportunister - der meler deres egen kage og gør det, der til enhver tid betaler sig.

 

Men gang på gang læser jeg om denne dominans... Også selvom den faktisk ikke en gang ses hos floklevende ulve som Canis lupus i naturen... Den er set hos sultede ulve i fangeskab, hvor man hejste et byttedyr ned imellem dem for at se om de sloges... Jeg mener .... jeg forstår ikke, at den teori kan overleve og overleve og overleve....

 

Det er jo ikke fordi der ikke er folk nok, der fortæller, at det er noget sludder....

Link til indlæg
Del på andre sites

Er det ikke meget et spørgsmål om ord og hvad hver især tillægger et ord?

 

I det daglige hurtige "øjemål" kan det være uhyre svært, tror jeg, ikke at bruge ord der umiddelbart bedst beskriver en handling og ligeledes tror jeg, at det er uhyre svært ikke at tillægge ordet subjektive følelser i selve handlingen - er det til at forstå ? :genert:

 

For eksempel når en hund (hund nr. 1) render op til en anden hund med høj haleføring, højt hoved, øre fremme, måske en smule bred i kroppen og på alle måder "virker fremme i skoene" - den anden hund (hund nr. 2) virker modsat i hele kroppen. Det er let at komme til at bruge ordet dominant over for hund nr. 1 og hund nr. 2 for underlegen... Eller når en hund "jumber" alt og alle, at det så er dominans når der ikke er tale om tæver i løbetid, eller når hunden knurre hvis vi vil tage dens legetøj/mad/pude/what ever.

 

Ordet i sig selv, uden subjektive følelser lagt til, er der jo ikke noget galt med. Det kan være beskrivende præcis som alle mulige andre ord men når vi lægger vore egne følelser til og vore egne tolkninger osv til, så kan det gå hen og være misvisende....

 

Ja det er mest bare tanker og der er så meget mere i det, mest imø, ikke at tage det såå højtidligt men sikre at man fx. i en samtale forstår hvad der bliver lagt i ordet for at øge forståelsen og så kan det godt være at du og jeg og andre som læser meget og derfor har mange ord der kan beskrive en given adfærd mener at ordet dominans er forkert i den sammenhæng, men andre mennesker måske ikke har halt samme store udvalg af brskrivende ord brugder det som falder mest lige for....og det ord er nogen gange dominant/dominans ?

 

Inde for bøger og artikler (og adfærds hjælp og træning) synes jeg der imod at forfatter (o.a.) skylder sine potentielle læsere (brugere/klienter) at sørge for en klar defination af ord der skal beskrive adfærd, især adfærd som let tillægges følelser dyret ikke kan have, men som mennesker omkring det vil have...

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvorfor tror du på det?

Hvad giver det dig?

 

Jeg er ikke ude med riven - men forsøger at forstå. For jeg kan virkelig ikke forstå, at folk bliver ved med det...

 

Kan sagtens tåle riven ;-)

 

Når jeg ser 4 hunde og en kat leve sammen, så synes jeg det er dominans, når en bestemmer mere end andre, når en får de andre til at gøre noget, når en kan sende et blik og straks få, det de andre ligger og gnaver i etc.

 

Tror måske det er så indgroet, selvom jeg har barfet længe, så er jeg stadig stresset, når de får kyllingeknogler, det ligger så dybt i mig, at det er med livet som indsats at spise den slags. Lige sådan med dominans, jeg tror også Petrine prøver at dominere mennesker, er sikker på der 'bare' er kommet et nyt begreb, der dækker hendes adfærd, når hun lokker os til at gøre ting, vi egentligt ikke gider / synes er godt for hende.

 

Jeg er dog ikke bange for dominans, ser det som en naturlig del af deres hieraki og samtale, og tror heller ikke Petrine har planer om at aflive os.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan sagtens tåle riven ;-)

 

Når jeg ser 4 hunde og en kat leve sammen, så synes jeg det er dominans, når en bestemmer mere end andre, når en får de andre til at gøre noget, når en kan sende et blik og straks få, det de andre ligger og gnaver i etc.

 

Tror måske det er så indgroet, selvom jeg har barfet længe, så er jeg stadig stresset, når de får kyllingeknogler, det ligger så dybt i mig, at det er med livet som indsats at spise den slags. Lige sådan med dominans, jeg tror også Petrine prøver at dominere mennesker, er sikker på der 'bare' er kommet et nyt begreb, der dækker hendes adfærd, når hun lokker os til at gøre ting, vi egentligt ikke gider / synes er godt for hende.

 

Jeg er dog ikke bange for dominans, ser det som en naturlig del af deres hieraki og samtale, og tror heller ikke Petrine har planer om at aflive os.

 

Jeg tror du har ret i at hunde imellem er der dominans.. Men jeg tror ikke på at hunde f.eks. skal spise efter mennesket, for ellers tror de at de bestemmer.. Eller at hunden skal gå bagerst ud af døren fordi ellers bliver den dominerende osv...

 

Jeg tror bare ikke at vi skal "dominere" hunden, for at være den der bestemmer...

 

men et eller andet sted giver det jo så også mening hvorfor nogen mennesker mener at dominans er "vejen frem", fordi det netop er sådan hundene selv gør...

 

Og i og for sig gør vi det da også herhjemme, og jeg tror da mange bruger "dominans" i deres træning... Altså f.eks. træner vi jo at tage hundens ting, uden at den bliver sur over det... Og hvis jeg vil sidde i sofaen og Dexter fylder det hele, så er det da også mig der bestemmer at JEG skal sidde der, og ikke ham...

 

Så dominans findes, selvfølgelig... Men jeg tror ikke på man kan bruge det som "trænings metode"...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst sunrise

Jeg tror ikke på dominans mellem mennesker og hunde. Tror til gengæld der et naturligt rangordens forhold f.eks. i en flok hunde, hvor en er lederen.

Jeg ved der er folk der mener, at hunden f.eks. skal have mad sidst, så den kender sin rang i familien. At den skal bides i øret når den gør noget forkert. Den skal sættes på plads,så den kan lære det, så den ikke overtager verdens herredømmet!

 

Jeg kan kun ryste på hovedet af folk, der mener at hunden vil dominere verden, hvis ikke den bliver holdt nede.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men Ulla - man ved jo ikke en gang med sikkerhed om hunde er flokdyr... I forvildet tilstand - som du nok ved fra fx grækernes ferale hunde dvs de hunde, der lever længere væk fra mennesker end gadehundene - danner de ikke flokke... eller samarbejder som flokdyr om yngelpleje og jagt.

 

Og hvis vi tager for givet, at hunde nedstammer fra ulve, så ved vi jo ikke hvilken... de er 38 underarter og ikke alle er floklevende, så jeg har svært ved at se, hvorfor den myte er kommet ind... for de hænger jo sammen. Flokdyr og dominans - og den sidste ofte med et twist af et stædigt udspekuleret dyr, der planlægger plot mod sin ejer... og hvis den ikke "holdes nede" slipper af sted med det en dag, når man har ryggen til..

 

Jeg anser hunde for opportunister - der meler deres egen kage og gør det, der til enhver tid betaler sig.

 

Men gang på gang læser jeg om denne dominans... Også selvom den faktisk ikke en gang ses hos floklevende ulve som Canis lupus i naturen... Den er set hos sultede ulve i fangeskab, hvor man hejste et byttedyr ned imellem dem for at se om de sloges... Jeg mener .... jeg forstår ikke, at den teori kan overleve og overleve og overleve....

 

Det er jo ikke fordi der ikke er folk nok, der fortæller, at det er noget sludder....

 

Måske skulle du starte med definitionen på dominans så det er det samme vi taler om??

Okay så, hvis hunde ikke stammer fra floklevende dyr, hvorfor har de da så udviklet et sprog, som de faktisk har?

 

Sammenligner man hundes sprog og "flokregler" med floklevende ulves, er disse stort set identiske. Jo mindre tæt dyr lever sammen des mindre udviklet er deres sprog da de ikke har brug for at kommunikere sig ud af konflikter og ind i gode situationer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke på dominansteorien.

Efter vi fik Groa har vi lært en hel del. Jeg føler på ingen måde hun dominerer, og hun får lov til meget af alt det som tilhængerne mener er dominans.

 

At mange stadig tror på teorien hænger måske sammen med de bøger som står hos boghandlerne.

Kender en som mener hunden prøverat dominere når den lægger sig på ens fødder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Dominans er i denne sammenhæng meget negativt ladet.

 

Men hvad så med lederskab? Jeg ved at en følsom hund som Bella har brug for at blive vejledt i mange situationer, og opmuntres til at gøre det rigtige. Ligeså har hun brug for at få at vide at hun gør noget forkert - hvordan skal hun ellers lære?

 

Bellas behov for en "fører" (leder) betyder, at hun har 100% tillid til at jeg kun vil hende gode ting.

 

Hunde kan have mere eller mindre brug for at blive vejledt, men lever de uden nogen form for lederskab, bliver de jo små uhyrere:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Grundlæggende tror jeg da at det holder ved fordi vi mennesker har for vane at tillægge andre individer følelser eller tanker vi TROR de tænker...

 

Vi mennesker er selv skruet utrolig meget sammen omrking en form for dominans teori/hiraki/hakkeorden.. Vi skal være autoritetstro, have respekt for vores forældre, ordensmagten ovs.

 

Jeg siger ikke at vi ikke skal have respekt for feks vores forældre, men at når vi er opdraget til at tænke sådan så indebærer det også at et barn der IKKE gør hvad der bliver sagt nærer disrespekt, i nogens øjne næsten uanset hvor uretfærdigt barnet bliver behandlet.. Så selvom et barn/ung brokker sig over en tydelig uretfærdig behandling så er det i nogen forældres øjne tegn på "oprør" eller simpelthen mangel på respekt.

 

Det er ikke meget anderledes med hunde.. Vi er opdraget til at hunde skal lytte efter deres ejer og gør de ikke det, så er det let at falde i samme fælde som vores egen kultur dikterer.. at det er i mangel på respekt eller at hunden vil bestemme over ejeren..

Link til indlæg
Del på andre sites

Og med hensyn til om hunde er flokdyr, så er det helt korrekt at de fritlevende hunde ikke lever som flok, men det er jo også fordi det ikke er nødvendigt for dem.. Når man er omvandrende skraldespand, så er det mere praktisk kun at være sig selv. Der er intet stort bytte der skal nedlægges, så der er faktisk mere mad til alle hvis man spreder sig lidt ud:)

 

Det er set inden for mange arter, at i områder med stort byttedyr, så samarbejder rovdyrende, hvor de lever mere alene når det er småt byttedyr eller de primært lever af andres ådsler..

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Mht. definitionen af dominans synes jeg freddy Worms definition er OK lige til at gå til:

 

Dominans:

 

Et individs demonstration af sin overlegenhed i form af højere rangposition.

Demonstrationen sker via dominansadfærd.

 

Dominansadfærden er så:

 

Adfærdsformer der skal vise et individs overlegenhed - først og fremmest selvsikkert kropssprog - kan suppleres med direkte fysisk undertrykkende adfærd fx truen, stirren, bid over snude og nakke (pinning), lægge pote eller hage på den andens ryg for at presse til underkastelse - Dominans er altid situationsbestemt og er altid rette mod et eller flere individer.

 

Det var vist sååådan ca. det der står i min lærebog :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

I Grækenland ses for de ikke ejede fri hunde en flokmentalitet, hvor flere individer holder sammen i årevis, hvis de altså overlever.De skifter kun flok ved at udstødes, fordi de evt er svage.

Og flere halvstore hvalpe er passes på af en ældre han fra flokken, hvis tæven dør.

Jeg ser ikke dominansbegrebet mellem hunde og mennesker, jeg ser de som flokregulerende i min kunstig sammensatte flok.

 

F.eks tror jeg ikke mere, jeg tør tage plejehvalpe ind, når Molly , den ældste bliver svag og dør.Min græske tæve viser afsky for dem, men tør ikke røre dem, fordi Molly altid vil sætte hende på plads med et blik. Og Molly bliver snart 12 år, så hun vil nok trænge til ro. Og egenlig frygter jeg, hvad der sker, når Molly dør.

Også selvom jeg vel er alphaen, hvis dette begreb skulle indeholde mig i flokken.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan kun ryste på hovedet af folk, der mener at hunden vil dominere verden, hvis ikke den bliver holdt nede.

 

Derfor tror jeg mit dominans måske hedder noget andet, for jeg går jo ikke og er bekymret for noget i forbindelse med dominans, jeg hygger mig blot med at se, hvordan Petrine styrer sin flok med hård pote.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht. definitionen af dominans synes jeg freddy Worms definition er OK lige til at gå til:

 

Dominans:

 

Et individs demonstration af sin overlegenhed i form af højere rangposition.

Demonstrationen sker via dominansadfærd.

 

Dominansadfærden er så:

 

Adfærdsformer der skal vise et individs overlegenhed - først og fremmest selvsikkert kropssprog - kan suppleres med direkte fysisk undertrykkende adfærd fx truen, stirren, bid over snude og nakke (pinning), lægge pote eller hage på den andens ryg for at presse til underkastelse - Dominans er altid situationsbestemt og er altid rette mod et eller flere individer.

 

Det var vist sååådan ca. det der står i min lærebog :mrgreen:

 

Jeg synes der mangler noget væsentligt i definitionen på dominans, nemlig at den dominante hund ikke har behov for at nedtrykke andre.

Som FWC skriver det er det kun de "negative" sider af dominans han har medtaget.

 

Som jeg har lært det af etologer, selv har taget til mig som definition og selv observeret blandt egne og andres hunde, så er dominans først og fremmest en flokting. Der skal en relation til før dominansen træder i kraft. Selvsikkerheden vil hunden dog altid vise uanset relation eller mangel på samme.

Det betyder at den der med "min hund er så dominant overfor hunde vi møder" er en fejlfortolkning.

 

Den naturlige dominans fra ophav til unge vises gennem rolig optræden, overskud, overbærenhed og ved fysisk magtdemonstration når dette bliver nødvendigt og da menes det seriøst omend det godt kan være rituel adfærd.

Sådan oplever jeg også dominante hundes optræden overfor kendte yngre hunde. Selvtillid og selvsikker optræden.

 

Dominans giver også fortrinsret til goder hvilken ikke kræves medmindre det er alles kamp mod alle for at overleve.

 

Med mine egne voksne hunde har jeg observeret hvordan de har udvist en overvældende tålmodighed, overbærenhed og overskud i omgangen med egne hvalpe og når der er kommet ny hvalp i huset (iøvrigt har mine voksne katte vist det samme overfor en ny killing) og først statueret eksempler når det har været yderst tiltrængt. I almindelighed har de bare gået hvis de ikke gad hvalpens tiltag. Hvalpen har fået lov at snuppe ting og endda mad fra dem uden repressalier.

Ind imellem har de så lagt en "fælde" kunne man kalde det, har advaret og hvis advarslen ikke blev efterkommet har hammeren faldet, men aldrig overdrevet.

 

Dette er for mig dominans, beherskelse af situationen og overblik, overskud fordi den voksne hund har haft tillid til at den sagtens kunne klare situationen. Den føler sin overlegenhed og derfor har der ikke været grund til at puste sig op eller holde på sine rettigheder bare for at gøre det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er nok i tråd med Ninjamor. Hun er bare bedre til at udtrykke hvad du mener at se i flokken end mig.

Min gamle Molly er nok født selvbevidst og uden at have behov for at hævde sig. Hendes forældre var pzykisk superstabile og det blev så faktisk også hendes hvalpe.De ældste er på vej til 9 år og kun een har haft nogen problemer , og ham fik jeg tilbage da han næsten var 6 år til videreformidling. Så hans ejerer har ved skilsmissen begge ikke ønsket ham mere???

Og ingen andre hunde brummer af Molly og jeg ser aldrig hun overskrider almindelig høflighed hundene imellem.

 

 

Og i etologien skal "dominans" vel betragtes som noget mere positivt end i vor humane verden. Eller er jeg gal på den der????

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Jeg synes der mangler noget væsentligt i definitionen på dominans, nemlig at den dominante hund ikke har behov for at nedtrykke andre.

Som FWC skriver det er det kun de "negative" sider af dominans han har medtaget.

 

Som jeg har lært det af etologer, selv har taget til mig som definition og selv observeret blandt egne og andres hunde, så er dominans først og fremmest en flokting. Der skal en relation til før dominansen træder i kraft. Selvsikkerheden vil hunden dog altid vise uanset relation eller mangel på samme.

Det betyder at den der med "min hund er så dominant overfor hunde vi møder" er en fejlfortolkning.

 

Den naturlige dominans fra ophav til unge vises gennem rolig optræden, overskud, overbærenhed og ved fysisk magtdemonstration når dette bliver nødvendigt og da menes det seriøst omend det godt kan være rituel adfærd.

Sådan oplever jeg også dominante hundes optræden overfor kendte yngre hunde. Selvtillid og selvsikker optræden.

 

Dominans giver også fortrinsret til goder hvilken ikke kræves medmindre det er alles kamp mod alle for at overleve.

 

Med mine egne voksne hunde har jeg observeret hvordan de har udvist en overvældende tålmodighed, overbærenhed og overskud i omgangen med egne hvalpe og når der er kommet ny hvalp i huset (iøvrigt har mine voksne katte vist det samme overfor en ny killing) og først statueret eksempler når det har været yderst tiltrængt. I almindelighed har de bare gået hvis de ikke gad hvalpens tiltag. Hvalpen har fået lov at snuppe ting og endda mad fra dem uden repressalier.

Ind imellem har de så lagt en "fælde" kunne man kalde det, har advaret og hvis advarslen ikke blev efterkommet har hammeren faldet, men aldrig overdrevet.

 

Dette er for mig dominans, beherskelse af situationen og overblik, overskud fordi den voksne hund har haft tillid til at den sagtens kunne klare situationen. Den føler sin overlegenhed og derfor har der ikke været grund til at puste sig op eller holde på sine rettigheder bare for at gøre det.

 

Enig.

 

Er der ikke også en tilføjelse et sted, hvor han skriver:

"velfungerende dominans/underkastelses adfærd begrænser brugen af aggressiv adfærd og mindsker frygt - mindsker skader og derved bedre overlevelse for flokken"?

 

Det er jo det samme som du er inde på.

 

Havde en lære der sagde én ting, der fik selv de mest hårdnakkede forsvarer af div. dominans teorier var, at ingen ulv eller vild hund, ville have kunne overleve ret lang tid, hvis dyrene af natur hele tiden søgte at overtage magten.

For i så fald ville der gå alt for meget energi til spilde på indbyrdes magtkampe, fremfor at skaffe føde og opfostre afkom.

 

Dermed ikke sagt der ikke er en rangorden, men den er langt mere vertikal end horisontal, hos vilde hunde, og der er ikke kamp om magten, men der bruges helt andre midler end konsekvent magtdemonstration i form af kampe.

Magten lå alene i overskud, og at selvsikkerheden var i orden - Og dette blev respekteret.

 

Når det kommer til hund-menneske relationen, som jeg ser som en sympati-relation eller fler arts-releation om man vil, så ser jeg simpelthen ikke at de samme forhold er gældende som i hund-hund relationen.

Kan rigtig godt lide Anders Halgrens formulering:

”You are insufficient as a leader”, ”don’t let the dog become the alfa individual”, ”show the dog who is in charge” – you probably have heard these words. But they are wrong!”

The leadership concept has been misunderstood and misused and this book goes through it from start to finish. Here you find the latest ethological findings and a intriguing theory about what lies behind status relations among pack living animals. In short: forget about leadership and concentrate instead upon your role as a trainer. No matter what people say – you can be as nice as you want to and spoil your dog. It doesn’t see you as a less leader anyway. :mrgreen:

 

_________________________________________

 

For at svare på selve spørgsmålet - Hvorfor hænger "myten" ved.

En del myte er der jo i det, men jeg er nu heller ikke af den overbevisning at dominans ikke eksistere - Bare ikke i den relation der hedder hund-menneske.

Der er tilgengæld en hel masse andre ting, der kan tolkes som dominans.

Det er jo generelt lidt svært at forklare zoner og zoneforsvar - Især for folk der ikke har haft flere hunde på én gang.

 

Tror bare det er væsentlig nemmere for rigtig mange, bare at have nogle få simple regler:

- Hund må aldrig spise først, gå først, gøre noget uden vi har sagt OK først og den må ikke have nogle af de gode menneskelige privilegier, for så overtager den herredømmet.

The end.... Så er det ikke mere at forholde sig til.

 

Det er da så dejligt overskueligt og når hunden gør noget den ikke må, eller den siger fra - Jamen så skal den bare sættes på plads.

Den gør det jo for at overtage magten og lederskabet.

 

Det er en holdning de fleste kan forstå og forholde sig til og det er endda forholdsvis nemt (i teorien) at håndhæve.

Og så er det jo ganske givet utrolig nemt at overføre hund-hund eller ulv-ulv relationen til mennesket, for når de gør sådan overfor hinanden, så gør de også sådan overfor os.

At selve magtkampene slet ikke er tilstede på samme måde som mange tror, tror jeg er svær at forklare.

Man ser jo jævnligt programmer med alverdens vilde dyr, hvor der er en Alfa, som spiser først og gør alt for alle andre og hvor der bliver udkæmpet drabelige kampe om rang og hieraki.

Alfaen, uanset dyreart, udstilles jo altid som en der konsekvent skal være på dupperne, fordi udfordrende står på spring hele tiden.

 

Men jo flere gode enkle eksempler man har, jo lettere er folk at overbevise om, at hunden selvfølgelig skal have struktur, konsekvens og kærlighed fra sin ejer - Men den er altså ikke ude på at overtage magten, fordi den ligger i sengen, ikke vil aflevere et kødben osv.

 

Synes eksemplet m. overlevelsen vs. magtkampe er god.

 

Syenes et andet eksempel jeg fik, med at en hund ikke stjæler legetøj/mad direkte fra en anden hund, uanset dens rang er meget god. ( at de så kan være mega luskede er en heeeelt anden sag ;-))

 

Sådanne eksempler er så enkle og nemme at forstå... Men er sgu' ikke klog nok til selv at komme på en hel masse :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...