Virkelig dårlig nyhed

[Gæst bibi]

Ved du hvilken race Hero var? Anders siger at dyrlægen sagde at det var ekstra problematisk at buddha er/bliver en stor hund?

 

Sidder og læser om guld, og kan se at nogle virker det på i nogle år, andre hele livet... og så andre igen overhovedet ikke Men har ikke fundet klinikken endnu.

 

Det gør mig rigtig ondt at læse denne tråd , jeg føler virkelig med jer

 

Jeg var det samme igennem for nogle år tilbage , jeg kender dine tanker og frustrationer , den magtløshed at skulle vælge , og tanken om det er så ung en hund gør det endnu sværere

 

Vi snakkede meget med dyrlægen om hvad der kunne være bedst , vi rundede også guld , fordele og ulemper ved alt hvad der var muligt

 

I starten brugte vi smertestillende (Metacam) , så var der tid til at tænke og snakke hvad der ville være bedst , Felix var en stor tung dreng trods sin unge alder

 

Vi vidste det var et spørgsmål om tid før det smertestillende ikke ville virke mere , og dosen blev også sat op et par gange , vi snakkede igen med dyrlægen om guld kunne hjælpe , svaret var , ja og nej , det kunne aldrig forudsiges , de havde haft tilfælde hvor det var en succes , men desværre også det modsatte , og der var ingen forskeld på store og små hunde , det værste for de store racer var genoptræningen , de var store og tunge og det gjorde det hele svært , men kunne man komme til at svømme med dem var det en stor fordel

 

Selv om en Newfoundland er en stille hund af natur , elsker de stadig at hoppe rundt og lege , og være som andre hunde , deres behov er bare ikke lige så stort

 

Vi valgte at aflive Felix da den smertestillende behandling ikke mere hjalp , det gjorde vi fordi vi ikke ville udsætte han for mere smerte end nødvendigt når de ikke kunne garantere et rimeligt resultat af en guld operation

 

Felix blev aflivet en uge før sin 2 års fødselsdag

 

Kæmpe knus til jer :ae:

[Sille12]

Hej,

 

Kan kun tilslutte mig de andre - sikke noget møg:megaked:.

 

Du får lige et par krammere herfra også:ae:.

 

V.H.

Sille

[Maria84]

Nej det kan da ikke være rigtigt.....Buddha er jo så ung :megaked:

 

Jeg ved ikke så meget om emnet, men i kan få en masse af dem her :ae::ae::ae: og så håber jeg det bedste for jer alle :ae::ae::ae:

[MissMilladk]

Hvor er det bare ...

 

Kan ikke komme med gode råd og anbefale det ene eller det andet. Jeg kan bare have rigtig, rigtig ondt af jer Jeg håber, der er et eller andet mirakelmiddel, der kan gøre det bedre for ham, for det er da helt uforståeligt

 

Et kram herfra, selvom det ikke hjælper en sk** på stakkels Buddhas smerter :ae:

[Jane]

Jeg har tænkt meget på jer, selv om jeg ikke kender jer. Men jeg ved hvor hårdt det er. Det er så hårdt og meningsløs, at være den som skal træffe beslutningen, for man vil det bedste og det rigtige for sin hund. Men for fanden hvor er det svært og hvor er man i tvivl.

 

Men når i har truffet beslutningen, så husk at det skal være hvad i mener er bedst for Buddha.

 

Jeg husker at en engang skrev. Sorgen er kærlighedens pris. :hjerte:

[Gæst Buddha]

Hey allesammen, så mange tusind tak for alle jeres indlæg.

 

Vi bliver nødt til at gøre det som føles værst lige nu, gå den tunge vej til dyrlægen. Vi har læst og snakket om det her hele dagen nu, med hinanden og med familie og med nogle venner.

 

Som dyrlægen sagde, kunne vi være sikre på at Buddha har ondt i benene i dag, for de har hevet i dem. Han er på smertestillende (metacam har vi også fået med hjem), men han har alligevel gået rundt og pevet og prøvet at flytte rundt på sig selv - for så derefter at springe som en gal efter katten.

Jeg tror Buddha bliver sindssyg hvis han ikke får lov til at løbe rundt. Han fik jo kennelhoste i fredags, og vi har gjort så meget som muligt for at holde ham i ro - og givet ham søgeopgaver, øvet øvelser, leget med bamser osv.

Men han synes ikke det er sjovt, han vil gerne være ude og han vil gerne lege med de andre hunde. Han er gået i gang med at æde hele vores sofa i desperation...

 

Hvis vi ikke vælger den vej, ser jeg hans liv sådan her: special træning fra nu af, motion efter hvordan dyrlægerne siger vi skal gøre det (selvfølgelig!), smertestillende. Være sikre på at vi stopper leg med en anden hund før vi kan risikere at det gør ondt - for hunden stopper desværre ikke selv.

Når han så er udvokset, guld eller ej, skal han have en ny hofte - det er en stor operation, og derefter genoptræning.

 

Men vi ved stadig ikke om han bliver 2 år eller 5 år før gigt og andre følgeting gør det ulideligt for ham.

 

Noget andet er, at denne optræning, operation, guld - alle disse ting dækker forsikringen ikke, de dækker intet HD relateret. Jeg er bange for at vores økonomi ikke kommer til at holde det til, og det er kun hunden det går ud over.

 

Derudover ved jeg ikke om jeg tør lade Buddha gå rundt mere eller mindre alene når han bliver større, for som flere af jer også nævner, smerter hos en hund kan desværre komme til udtryk i at bide. En ting er hvis han bider mig, jeg vil nok kunne forstå det, men hvad hvis det er en fremmed eller et barn?

Hans energi og lyst til at udfolde sig ikke bliver mindre fra nu af, kan slet ikke forestille mig at han bliver teenager og skal være i kort snor på ture som må tage 15 minutter..

 

Jeg synes ikke at det er holdbart at han skal have smertestillende i hele 3 dage efter en for lang legetur eller efter en halv-kort tur i skoven..

 

Hvis bare de havde sagt mild grad... hvis bare de havde sagt alt andet end at det virkelig ser slemt ud, og at det er begge hofter. Og dyrlægen syntes jo slet ikke det var fedt, men han anbefalede også at stoppe det.

 

Bare tanken om den her beslutning, den er næsten mere ubærlig at skulle igennem om nogle år...

Man elsker ham jo ikke mindre for hver dag der går.. :hjerte::hjerte::hjerte:

 

Tror snart mit hoved eksploderer så meget har jeg tudet i dag.. Jeg synes bare ikke at udsigterne er fair for ham.

Er så ked af at vi ikke har opdaget det før og vender og drejer alting i hovedet, men ligemeget hvad kan jeg ikke tage smerterne fra ham, det er ham der skal leve med dem.

 

 

Tænk at det skal være sådan... min søde lille hundehvalp. Og lige et ps, Buddhas forældres dyrlæge ringede tilbage og sagde, som vi desværre efterhånden godt havde fattet, at de kun havde fået stræk og bøj tjek. Ingen røntgen. Hold op hvor er jeg sur og skuffet over dem lige nu.

[Amocca]

Sikke en grim beslutning - men jeg tror desværre det er den helt rette. :ae: Føj hvor må det være grimt...

[BlackGSD]

Øv hvor jeg føler med Jer

 

Det er kun 1 år siden, at jeg selv stod i situationen med Kimba.

 

Hun udviste længe mærkelige adfærdsmønstre, angst aggression og tegn på smerter. Vi valgte at få hende tjekket, og der var ingenting at tage fejl af - hendes hofte var rigtig rigtig dårlig (uden for bedømmelse), og hun havde meget ondt

Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om hvilken beslutning jeg skulle tage... Men det var godt nok svært alligevel

Kimba blev 9½ mdr.

 

Føler virkelig med Jer, og ved hvad I går igennem...

[Bamseida]

Åhh, nej!

 

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde og så denne tråd.

 

Det var dog skrækkeligt, jeg sidder med tårer i øjnene. Den smukke hund.

 

Det er en svær beslutning, men der er jo nok kun en udvej........

[Gæst Lusen]

Jeg sidder med gråd i halsen og en ufattelig stor forståelse for jeres fortvivelse.

Med dit indlæg kan ingen være i tvivl om at I kun vil gøre det som tjener Buddha bedst.

 

Hvis blot jeg kunne finde ord som ville lindre, men jeg kan kun finde dem som siger at jeg virkelig beundre hundeejere som kan se en så alvorlig sag fra deres hunds side !

 

:ae: og alle mine tanker.

[Gæst Sitto]

Jeg er ked af at høre det må ende sådan her for Buddah og for jer! :ae:

Men det lyder som om i har truffet det rette valg; de andre muligheder der er, lyder ikke som noget der vil resultere i et værdigt hundeliv..

 

Men alt det her du har skrevet det får mig til at tænke på min egen situation: jeg har problemer med mine knæ og også mine hofter. Mine hofter sætter sig ofte skævt og lidt udenfor hofteskålen, eller også sætter de sig helt fast! Og mine knæ har jeg problemer med pga. hypermobilitet, hvor mit knæ ikke kører rigtigt i den rille der er i knæskallen, den kører rundt ude på siden. Hvis du forstår.. det er formentlig også lidelser jeg er født med, jeg var til læge første gang for snart 11 år siden. I dag har de opgivet at behandle det, jeg skal bare lærer at leve med det. De vil ikke operere, da det ikke vil give nogen ordentlige resultater - der vil være 25 % chance for at det hele bliver forværret i mine knæ. Men pointen med det her er egentligt at det også begrænser mig rigtig, rigtig meget - i mange af de ting jeg gerne vil. Bare en almindelig arbejdsdag kan jeg ikke engang holde til. Agility kan jeg heller ikke holde til, heller ikke ridning. Og det er de ting som jeg rigtig gerne vil! Nu har jeg levet med det her i snart 11 år, og har vænnet mig til mange af smerterne - og fx. er jeg begyndt at gå til dans, som eneste form for sport/aktivitet jeg laver, udover cyklen til skole/arbejde. Det er kun én dag om ugen - og jeg har så valgt at tage de ekstra smerter det giver de næste par dage efter.. Men var det oftere, ville det også blive for store smerter.

Alt det her, det er noget som jeg kan få forklaret, forholde mig til og leve efter - en hund med HD ved jo ikke hvorfor den har ondt, den ved ikke hvorfor den ikke må lege og være aktiv, og det må bare være endnu sværere, end faktisk at vide hvorfor? Og det skal jeg hilse at sige at det absolut IKKE er nemt alligevel! Det har givet mig rigtig mange nedture, og gør det stadig. Jeg har stadig svært ved at acceptere at det er sådan det skal være resten af livet, med stor chance for at det fortsat bliver forværret med årene.. Og det har spillede også en stor rolle i det hele, da jeg i slutningen af maj måned havde så stort et ønske om at dø, fordi det hele blev så meget, at jeg faktisk gjorde alvor ud af "truslerne"..

 

Det her kan vel lidt sammenlignes med en hunds liv med HD - jeg ved ikke om det hjælper, men det var bare om hvordan det er med så mange begrænsninger og daglige smerter, og det er endda når man ved hvorfor det gør ondt og kan forholde sig til det.. det kan en hund ikke! Så jeg tror at i har truffet det rette valg, ved at vælge at give ham fred - selvom det er en rigtig, rigtig svær beslutning!! :ae:

[Gæst The dogfather]

Årh nej...det lyder virkelig skidt...:-(...ved slet ik hvordan jeg ville reagere hvis jeg selv stod i sådan en situation....men hvor må det være hårdt...:ae:

 

Jeg ved ikke om det vil have nogen effekt i den her situation, men en af mine bekendte havde en hund der i en meget ung alder havde store problemer med hofterne...den var så hårdt ramt at den heller ik rigtigt måtte lave noget aktivitet og aflivning kom på tale...Men han skiftede til Hills(kan ikke lige huske navnet, men j/d tror jeg), og hunden fik det bedre og kan i dag både løbe og tonse rundt med andre hunde...

 

Men hvor er det en trist nyhed...:ae:

[Nollike]

Hvor har jeg tænkt meget på jer i dag Det er en rædselsfuld beslutning I er blevet tvunget til at tage, men jeg er sikker på at I har valgt den der er bedst for Buddha hvor modbydelig og rædselsfuld den end føles :ae:

Jeg er så ked af det på jeres vegne, I har fået den besked jeg selv frygtede forleden og jeg synes at det er super flot at I formår at sætte jeres egne behov til side og se på, hvad der er mest fair over for Buddha!!

Jeg sender jer masser af tanker :ae:

[Jane]

I har truffet den bedste beslutning for Buddha.

 

Husk at brug os herinde. Vi er der for dig, når du har brug for os.

 

Utrolig, som man kan tude over en hund, som man ikke kender. Men det gør jeg.

 

:ae::ae::ae:En masse af dem til jer, fra mig.

[PinPoynter]

Det kan være så ufatteligt hårdt at g¢re det bedste for sin hund Og i vil komme til at græde mange tårer, og f¢le jer fortabte. Det er desværre hvad der f¢lger med når man vælger at lukke en hund ind i sit hjerte. Det er m¢guretfærdigt, men giv jer selv lov til at være kede af det.

Hvis det er muligt, synes jeg i skal få nok smertstillende til et par gode dage, så i får tid og mulighed for at få sagt rigtigt farvel til Buddha, og lade ham g¢re nogle af alle de ting han elsker, uden at han skal have for mange smerter over det. Giv jer selv nogle gode sidste minder :ae:

Og husk at i har mange venner herinde der er villige til at lytte, når i har brug for nogle der virkelig forstår.

[Gæst ThomasTBO]

En ting jeg kan sige er, at Buddha vil komme i godt selskab ved regnbuebroen, for nej, hvor synes jeg dog bare jeg har oplevet mange skønne hunde, der måtte herfra pga. enten hd eller dysplasi. Jeg ved ikke om det bare er mig eller... men jeg oplever det som om problemet nærmest er eksploderet på det seneste.

 

Hele tre gange indenfor de sidste få måneder, har internatets dyrlæge udtalt næsten ordret, hvad I fik at vide: "aldrig har jeg oplevet så slemme hofter/albuer, på så ung en hund" og det har været forskellige racer (schæfer, cocker, rottweiler), så det er ikke bare en enkelt race den er gal med. BlackGSD herindefra f.eks. har så sandelig også været gennem meget - selv når man tror man har været omhyggelig, kan det alligevel gå rivende galt. Ninjamors Pelle er en anden. Hvorfor har så mange hunde så katastrofalt dårlige hofter/albuer?

 

Alt det, kan naturligvis ikke trøste jer, men det kan måske minde jer om, at der er flere herinde, der ved hvad I går igennem, forstår hvor svært det er. Jeg føler med jer :ae:

[Aussiepower!]

Det gør mig frygtelig ondt at I har været nød til at tage sådan en tung beslutning, det er bare ikke fair :megaked: Men hvis det på nogen måde kan trøste bare lidt, så er jeg sikker på at det er den rigtige beslutning, for lille Buddha :ae:

[Gæst freya3010]

Har først set dit indlæg nu og hold op hvor jeg altså føler med jer og lille Buddha...:ae::ae::ae:

 

Pyyyhhh det er en svær situation, VIRKELIG svær... Personligt ville jeg vente til han var fuldvoksen og få lavet den operation som var nødvendig. Men så er det igen at det slår mig... er det mig selv jeg tænker på??.. fordi jeg ikke vil kunne leve uden ham??... eller er det ham jeg tænker på fordi at jeg vil give ham et langt liv??

 

Jeg VED godt at det ikke kan rette op på E hofter, men jeg har hørt at Hokamiks nogle gange godt kan have en positiv effekt..

 

Jeg har så lige læst tråden færdig og jeg kan se at i næsten har taget beslutningen om aflivning... Jeg er så ked af at jeg ikke kan tilføje et eller andet opmuntrende eller klogt, men jeg har inden erfaring inden for dette da Freya også er min første hund...

 

Jeg HADER HADER HADER at få ret når det ikke er gode ting at få ret i... her hentyder jeg til stræk og bøj øvelserne... Synes det er forkasteligt at avle på hunde som ikke har gennemgået et rigtig sundhedstjek... Jeg ved godt at mit sure opstød ikke hjælper på lille Buddha... gid det gjorde..

 

Hvis du stadig har guld i dine overvejelser, så er jeg sikker på at en af mine bekendte gerne vil snakke med jer... Janni Morsing fra Kennel eros Thymos.. Hun har selv en skøn flat som har fået lagt guld ind..

 

Jeg kan jo ikke tage jeres beslutning.. Men jeg håber at i træffer den som I SYNES er den bedste for jer og Buddha!!!

 

Alle mulige tanker og knus herfra:ae::ae::ae:

Redigeret Oktober 26, 2009 af freya3010
Tilføjelse efter færdiglæst tråd!

[LilleBali]

Nej Nej Nej!!! Hvor gør det mig bare ondt at høre på Jeres vegne, Buddha, Buddha-mor og Buddha-far Jeg har slet ikke ord for hvor uretfærdigt det er, ikke lille søde, bløde, dejlige hvide Buddha Har jo fulgt med fra sidelinien, både billeder, en video eller to og Jeres socialiseringstråd, og man føler nærmest man lærer dyr og deres mennesker at kende Undskyld hvis det blev for personligt, vil bare sige jeg føler med Jer og masser af :ae::ae::ae: til Jer.

Masser af knus og varme tanker fra Karina og jeg. :ae:

[Splinten, mor og mig]

Puh nej.... det kan da ikke være rigtigt! Søde lille Buddha :megaked:

 

Min fornuft siger mig, at I gør det rigtige.... men jeg "kender" jo heller ikke Buddha - ja, jeg sidder og tuder med jer, men jeg kender ham jo ikke rigtigt. Så for mig er det nemt at sige, at det er rigtigt at lade ham få fred. Men så kigger jeg på Splint... og... Nej, den tanke kan jeg bare ikke tænke.

 

Hmm, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive - andet end at jeg synes I er de bedste, sejeste og mest ansvarlige hundeejere, jeg kender! Det er en fantastisk kærlighedserklæring, at I tager Buddhas smerter fra ham og samtidig selv påtager jer en meget større smerte, en evig tvivl og et livslangt minde.

[Gæst Miss_menelli]

Nu har jeg læst... Tænkt... Læst... og tænkt... Og er stadig ikke kommet frem til en formulering, der beskriver hvor meget jeg føler med jer.

 

Aner simpelthen ikke hvad og hvor jeg ville gøre af mig selv i en sådan lorte situation som i står i!

Jeg tager hatten af for at i formår at vælge hvad der er bedst for buddha - Er ikke sikker på jeg kunne have gjort det samme.

Men jeg er helt sikker på at beslutningen er den rigtige, og jeg håber vi herinde kan være med til at gøre den svære tid, bare en lille bitte smule nemmere at komme igennem.

 

Jeg håber den sidste tid bliver den bedst mulige for jer, og jeg sender jer de varmeste tanker og uendelige mængder knus og kram :ae:

 

Kan desværre ikke udtrykke det bedre, end at jeg virkelig føler med jer og håber i kommer godt igennem den næste tid!

 

 

Og nu futter jeg ud af tråden inden jeg stortuder.....

[bernerazuro]

Nej, altså, det må bare ikke være rigtigt...! Sidder her og stortuder på jeres vejne, det er bare ikke fair og da slet ikke for sådan en lille hvalp, at det er så slemt Altså

 

Giv nu Buddha en rigtig god sidste tid, inden han får fred..!!

 

Og så en kæmpe én af de her til jer :ae: For helvede, det må være hårdt for jer at stå i den situation!

[MissMilladk]

Åhh nej altså :megaked:Sådan en lille hund, ikke engang ½ år :megaked:Det må være en frygtelig beslutning at tage for jer :ae:

[Gæst Ninjamor]

Det er desværre vores lod som dyreejere at træffe nogle tunge beslutninger, men jeg er sikker på at jeres kære hund ville takke jer, hvis han kunne.

 

Hvad kan man sige der kan gøre det lettere for jer? Intet...

Ord er så fattige..

 

Det er desværre den smerte vi skal igennem alle os der elsker vore dyr - at tage afsked er hårdt, men vi skal igennem det og det kommer I også!

 

Ballasten er alle de glæder vi har haft med vore dyr, de sjove og tossede ting de fandt på.

Et fjollet udtryk, en glad leg, en kold snude på hånden, en hund at varme sig ved - alt det der gør at vi har hund, skal nok hjælpe jer nu.

 

:ae: :ae: :ae:

[Lonny]

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, og intet jeg kan sige vil gøre det lettere for jer :ae:

 

Jeg syntes at I har taget den rigtige beslutning, hvor hård og uretfærdig den end virker :ae:

 

Og husk at HF er her for jer, så I kan få læsset lidt af og måske få fortalt nogle gode historier om Buddha, da jeg tror at det er vigtig også at mindes de gode stunder i trods alt har haft.

 

Jeg føler med jer i denne hårde tid :ae: