Ny hund?

[Lonny]

Jeg er lige blevet ringet op af Luna's opdrætter, og det viser sig, at Luna's søster, er havnet i en rigtig uheldig situation. Hun har desværre været rigtig uheldig i sit liv, og er nu havnet i sit fjerde hjem, som så heller ikke kan have hende alligevel

 

Opdrætteren er så blevet sat til at finde hende et nyt hjem, og kan han ikke det, så bliver hun aflivet på tirsdag...

 

Opdrætteren følte at jeg var den eneste han kunne henvende sig til, da jeg ligesom var den eneste han kendte der ville have den fornødne viden til at håndtere en hund der nu vil havne i sit 5. hjem.

 

Hunden var en af de hvalpe vi kiggede på den gang, hun var rigtig flot og lignede Baldur i sine aftegninger. Hun var dog lidt usikker, men inden de var 8 uger var det lykkedes opdrætter at få rettet op på denne usikkerhed, men da havde vi allerede besluttet os for at vælge en anden end hende.

 

I dag har hun selvfølgelig alene hjemme problemer, men udover det så har hun et rigtig godt temperament, kan med andre hunde, elsker mennesker og knytter sig meget stærkt (nok i kraft af hendes opvækst).

 

Der ville skulle arbejdes en del med hende, men hun kunne (ifølge opdrætter) blive en rigtig god hund, da hun endnu ikke er helt ødelagt af sin fortid, og hun har som sagt et rigtig godt temperament.

 

Jeg ville få hende foræret imod at love at hun ikke igen skal skifte hjem, og jeg har betænkningstid indtil på mandag...

 

Jeg har både tanker for og imod, og hælder måske mest til at sige nej, men samtidig har jeg det meget svært med at vide at hun skal aflives fordi at folk ikke kan finde ud af at have hund

 

Sådan her så hun ud som hvalp:

 

 

[Gæst Miss_menelli]

Nøj hvor er hun kær....

 

Har overhovedet intet at byde ind med, men hvor er hun altså bare fin....

[PinPoynter]

Ville du psykisk kunne holde til at have hende på prøve, velvidende at hvis det ikke går, bliver hun aflivet? Hvis du tror du kan det, ville jeg give det et forsøg. Der er ikke meget at miste, udover lidt af dit hjerte

[KarinaG]

Jeg er lige blevet ringet op af Luna's opdrætter, og det viser sig, at Luna's søster, er havnet i en rigtig uheldig situation. Hun har desværre været rigtig uheldig i sit liv, og er nu havnet i sit fjerde hjem, som så heller ikke kan have hende alligevel

 

Opdrætteren er så blevet sat til at finde hende et nyt hjem, og kan han ikke det, så bliver hun aflivet på tirsdag...

 

Opdrætteren følte at jeg var den eneste han kunne henvende sig til, da jeg ligesom var den eneste han kendte der ville have den fornødne viden til at håndtere en hund der nu vil havne i sit 5. hjem.

 

Hunden var en af de hvalpe vi kiggede på den gang, hun var rigtig flot og lignede Baldur i sine aftegninger. Hun var dog lidt usikker, men inden de var 8 uger var det lykkedes opdrætter at få rettet op på denne usikkerhed, men da havde vi allerede besluttet os for at vælge en anden end hende.

 

I dag har hun selvfølgelig alene hjemme problemer, men udover det så har hun et rigtig godt temperament, kan med andre hunde, elsker mennesker og knytter sig meget stærkt (nok i kraft af hendes opvækst).

 

Der ville skulle arbejdes en del med hende, men hun kunne (ifølge opdrætter) blive en rigtig god hund, da hun endnu ikke er helt ødelagt af sin fortid, og hun har som sagt et rigtig godt temperament.

 

Jeg ville få hende foræret imod at love at hun ikke igen skal skifte hjem, og jeg har betænkningstid indtil på mandag...

 

Jeg har både tanker for og imod, og hælder måske mest til at sige nej, men samtidig har jeg det meget svært med at vide at hun skal aflives fordi at folk ikke kan finde ud af at have hund

 

Sådan her så hun ud som hvalp:

 

 

 

Lonny, med tanker på det jeg har fremhævet ville jeg personligt ikke have et problem med at sige nej.

 

Er den første mave-stemme et nej, så må jeg lytte til det - uanset hvor fortvivlende det er at være viden om, at endnu en god hund må lade livet pga. uheldige ejere :ae:

 

Men jeg ville tænke på, at hunden intet problem har med døden når den kommer så barmhjertigt som en sprøjte er - sammen med mennesker der elsker den. Derfor synes jeg heller ikke at jeg kan tillade mig, at have et problem med dens død og rede den til livet, bare fordi jeg ikke kan lide årsagerne til at det er kommet så vidt.

 

Uha, jeg ved ikke om du forstår hvad jeg prøver at sige, jeg er ikke ude i at fordømme eller være negativ

 

...og en sidste ting, hug ikke hovedet af mig for at spørge, men kan der ikke være en risiko for køns-problemer med den race? - og hvis, er i så parate og gearet til, at have to dejlige hunde der må leve adskilt i mange-mange år fremover?

[Petrine]

hælder måske mest til at sige nej, men samtidig har jeg det meget svært med at vide at hun skal aflives fordi at folk ikke kan finde ud af at have hund

 

Jeg siger ALTID nej, når truslen om aflivning kommer frem, det er bare ikke ok at afpresse.

 

Men hvis du ville have hende UDEN truslen, så sig ja.

[Lonny]

Ville du psykisk kunne holde til at have hende på prøve, velvidende at hvis det ikke går, bliver hun aflivet? Hvis du tror du kan det, ville jeg give det et forsøg. Der er ikke meget at miste, udover lidt af dit hjerte

 

Det var også hvad opdrætter sagde, at hvis det ikke gik, så kunne vi aflive hende, men så var der i det mindste gjort et forsøg.

 

Men på nuværende tidspunkt er jeg ikke følelsesmæssigt involveret, hvorimod at jeg ville have enormt svært ved at aflive hende efter hun først havde boet her et stykke tid...

 

Men det er jo nok lige netop det jeg skal have gjort mig selv klart inden jeg tager en beslutning, hun skal under ingen omstændigheder skifte hjem igen, så hvis det ikke går, så er der kun én udvej.

[Amocca]

jeg var jo lidt i samme situaation for ikke så længe siden - dog ikke Karlas søster, blot en jævnaldrende identisk blanding... http://www.hunde-forum.dk/omplaceringshund/9743-uuuuf-det-lokker.html

 

jeg endte med at sige nej...

 

om det bliver dit svar, ved jeg jo ikke... men, to jævnaldrende tæver er jo i min hjerne, det samme som at bede om problemer, især med en race der jo desværre er kendt for en tendens til egetkønsaggression

 

og tænk hvis det gik strygende nu, men der så kom problemer når de blev "rigtigt" voksne - det ville jo gøre frygteligt ondt når du havde investeret måske 1 år i hende...

 

for ikke at tale om al den tid der vil gå fra Luna - grundet den nye hunds problemer... men du har jo trods alt prøvet at have 2 hunde før, så den slags har du nok allerede tænkt på

[KarinaG]

... men, to jævnaldrende tæver er jo i min hjerne, det samme som at bede om problemer, især med en race der jo desværre er kendt for en tendens til egetkønsaggression

 

og tænk hvis det gik strygende nu, men der så kom problemer når de blev "rigtigt" voksne - det ville jo gøre frygteligt ondt når du havde investeret måske 1 år i hende...

Det var egenlig det jeg ville sige, du sagde det bare så meget bedre og mere enkelt

[Lonny]

om det bliver dit svar, ved jeg jo ikke... men, to jævnaldrende tæver er jo i min hjerne, det samme som at bede om problemer, især med en race der jo desværre er kendt for en tendens til egetkønsaggression

 

Det var også det første jeg sagde til opdrætter, men han mente ikke at det ville blive et problem hvis de bliver introduceret allerede nu, og han burde jo vide hvad han taler om, han har trods alt 6 tæver...

 

Det skal så siges at Luna lå i toppen af hvalpeflokken, og Lara i bunden, så måske er herakiet bestemt på forhånd fordi de ligger så langt fra hinanden. Men det er bestemt med i mine tanker, og var også det første jeg kommenterede overfor opdrætter, men han mente som sagt slet ikke at det burde give problemer.

[PinPoynter]

du kunne evt oveveje at få en eller begge steriliseret, hvis løbetiderne gjorde dem mere knotne.

[Splinten, mor og mig]

Helt ærligt og lige fra hjertet, så havde jeg sprunget til, hvis det havde været enten en af mine hvalpe eller søskende til Kimmi eller Vilya.... eller halvsøskende til Splint... eller.... ja, jeg har et meget svagt punkt her. Men jeg har også 3 hunde i forvejen - én fra eller til gør jo ikke det store, vel?

 

Jeg ville gøre det fordi jeg ville vide, at jeg fik endnu en fantastisk hund, som jeg uden problemer kunne få til at fungere i min flok....

 

Heldigvis bliver det nok aldrig nødvendigt, for voksne Border Collier finder rimeligt nemt nye hjem.

 

Meeen.... hvis jeg var dig lige nu.... så tror jeg ikke jeg ville turde. Hvad nu hvis det går galt? Ikke i forhold til dig, men hvad nu, hvis Luna og bette ny ikke kan sammen? Med en race som din og en hund som Luna, der i forvejen er lidt svækket pga. sygdom, ville jeg simpelthen ikke turde! Ville du kunne tilgive, at dit store hjerte betød skader på Luna?

 

Måske er jeg fordomsfuld, jeg ved det ikke.... ville bare ikke turde sætte to jævnaldrende amstafftæver sammen, når de har den alder, de har....

[Lonny]

Mit problem er nok, at jeg egentlig havde besluttet at Luna skulle være ene hund på slottet. Så kunne hun få min fulde opmærksomhed, og Luna ser ikke ud til at savne Baldur, så jeg tror ikke hun har problemer med at være alene hund.

 

Men 2 ting gør at jeg har svært ved at sige endegyldigt nej:

 

Jeg det svært med at en hund der havde så storslået et potentiale bare skal aflives...

 

Og den anden grund er, at hvad nu hvis Luna dør af denne her skide herjte/lungeorm, så står jeg helt uden hund, og her ville det være rart at have en anden hund at koncentrere sig om...

[Lonny]

Meeen.... hvis jeg var dig lige nu.... så tror jeg ikke jeg ville turde. Hvad nu hvis det går galt? Ikke i forhold til dig, men hvad nu, hvis Luna og bette ny ikke kan sammen? Med en race som din og en hund som Luna, der i forvejen er lidt svækket pga. sygdom, ville jeg simpelthen ikke turde! Ville du kunne tilgive, at dit store hjerte betød skader på Luna?

 

Måske er jeg fordomsfuld, jeg ved det ikke.... ville bare ikke turde sætte to jævnaldrende amstafftæver sammen, når de har den alder, de har....

 

Denne hund bor allerede sammen med en anden hund, helt uden problemer, og Luna har stadig ikke udvist nogen negativ adfærd overfor andre hunde. Dette kan selvfølgelig ændre sig, men på nuværende tidspunkt tror jeg ikke at det ville volde problemer.

 

Derimod rammer du meget mere præcist med Luna's sygdom. Men også her er jeg delt, måske har Luna ikke godt af at vi får en ny hund nu, måske er det for voldsomt for hende nu hvor hun er syg, det vil kun dyrlægen kunne fortælle.

Og egoistisk, hvad nu hvis Luna dør, så ville det være rart at der var en anden hund, da jeg tror at jeg vil bryde helt sammen hvis jeg inden for så kort tid går fra at have 2 hunde, til ingen at have overhovedet.

[Splinten, mor og mig]

Denne hund bor allerede sammen med en anden hund, helt uden problemer, og Luna har stadig ikke udvist nogen negativ adfærd overfor andre hunde. Dette kan selvfølgelig ændre sig, men på nuværende tidspunkt tror jeg ikke at det ville volde problemer.

 

Derimod rammer du meget mere præcist med Luna's sygdom. Men også her er jeg delt, måske har Luna ikke godt af at vi får en ny hund nu, måske er det for voldsomt for hende nu hvor hun er syg, det vil kun dyrlægen kunne fortælle.

Og egoistisk, hvad nu hvis Luna dør, så ville det være rart at der var en anden hund, da jeg tror at jeg vil bryde helt sammen hvis jeg inden for så kort tid går fra at have 2 hunde, til ingen at have overhovedet.

 

Det er selvfølgelig positivt, at hun i forvejen er vant til hundeselskab :5up:

 

Hvorfor skal hun flytte?

 

Og jeg synes ikke, du skal tage tanken om ingen hund med i betragtningen! Selvfølgelig skal du have Luna i mange år endnu...

 

Åh, jeg ved det ikke, Lonny... Den eneste, der kan svare er jo dig selv.

[Petrine]

Ud fra det beskrevne (hvalpetid og nuværende opførsel) ville jeg ikke bekymre mig om eget-køns-aggresion i mellem dem

[Ascha]

Mit problem er nok, at jeg egentlig havde besluttet at Luna skulle være ene hund på slottet. Så kunne hun få min fulde opmærksomhed, og Luna ser ikke ud til at savne Baldur, så jeg tror ikke hun har problemer med at være alene hund.

 

Men 2 ting gør at jeg har svært ved at sige endegyldigt nej:

 

Jeg det svært med at en hund der havde så storslået et potentiale bare skal aflives...

 

Og den anden grund er, at hvad nu hvis Luna dør af denne her skide herjte/lungeorm, så står jeg helt uden hund, og her ville det være rart at have en anden hund at koncentrere sig om...

 

Luna kommer heller ikke til at dø af hjerte/lungeorm. :ae: Og hvis hun 7-9-13 skulle gøre det, så har du en frisk hund du også skal tage vare på foruden, i hele sygdomsperioden. Det har du prøvet før og ved at det ikke er nemt.

 

Jeg synes du skal fortælle din opdrætter at de ikke skal lade dig vide når der er andre af deres opdræt, der mangler nyt hjem og først anskaffe dig en anden hund når DU synes det er tid.

[Gæst Maustique]

Jeg havde nok taget hunden... Ikke fordi det var fornuftigt - men fordi der er lidt "intet at tabe" over situationen...

[Lonny]

Luna kommer heller ikke til at dø af hjerte/lungeorm. :ae: Og hvis hun 7-9-13 skulle gøre det, så har du en frisk hund du også skal tage vare på foruden, i hele sygdomsperioden. Det har du prøvet før og ved at det ikke er nemt.

 

Jeg synes du skal fortælle din opdrætter at de ikke skal lade dig vide når der er andre af deres opdræt, der mangler nyt hjem og først anskaffe dig en anden hund når DU synes det er tid.

 

Jeg syntes at det er utroligt hårdt at tage en beslutning som betyder at en dejlig hund med potentiale skal aflives. Men du har nok ret at jeg må erkende, at i dens slags situationer er det mit hjerte og ikke min fornuft der taler, og så bør jeg nok undlade at bringe mig selv i den slags situationer.

Det skal så siges at opdrætter ringede fordi vi jo selv har haft ringet til ham om at få hund nr. 2, så det er ene og alene vores skyld at han ringer, så jeg må nok hellere sige at vi ikke længere er interesseret i hund nr. 2

 

Jeg syntes som sagt at det er en vanvittig svær beslutning, men jeg har valgt at sige, at før opdrætteren ringede, der var min beslutning at jeg IKKE skulle have 2 hunde, da jeg trives bedre med kun én hund. Og den beslutning skal jeg så nok huske på selvom min følelser prøver på at overbevise mig om noget andet.

 

Og hvad angår om Luna overlever eller ej, det aner jeg jo endnu ikke, men med en ny hund, så risikerer jeg måske at anstrengelsen ved dette nye, er lige netop det der vipper hende ud over kanten, og den risiko tør jeg ikke løbe...

 

Så i morgen må jeg hellere ringe og sige nej tak, men hvis I kender nogen der tror at de kunne tilbyde denne hvalp et godt og blivende hjem, så send mig lige en besked.

[Nollike]

Jeg synes at der er for mange usikkerhedsmomenter, som kan komme til at gå ud over Luna

 

Jeg ved at det er super svært at sige nej, når alternativet er en aflivning af hunden. Jeg har selv prøvet det, jeg fik en Tervueren på prøve som, i modsætning til Futte fungerede super godt med andre hunde :5up: Tilgengæld havde den så problemer med mennesker og jeg måtte indse at det var for stor en mundfuld for mig, så jeg måtte takke nej på trods af at jeg vidste at jeg var "sidste chance" og hunden blev aflivet et par dage efter:megaked: Det er svært, men det kan lade sig gøre!!! Følelsesmæssig "afpresning" er ikke det rigtige grundlag at få en hund på, det skal føles rigtigt i maven!

[Lonny]

Jeg synes at der er for mange usikkerhedsmomenter, som kan komme til at gå ud over Luna

 

Jeg tror at du har ret. Desuden har denne hund store alene hjemme problemer (æder inventaret), og hvis jeg er rigtig uheldig, så smitter denne angst af på Luna.

 

Jeg ved at det er super svært at sige nej, når alternativet er en aflivning af hunden. Jeg har selv prøvet det, jeg fik en Tervueren på prøve som, i modsætning til Futte fungerede super godt med andre hunde :5up: Tilgengæld havde den så problemer med mennesker og jeg måtte indse at det var for stor en mundfuld for mig, så jeg måtte takke nej på trods af at jeg vidste at jeg var "sidste chance" og hunden blev aflivet et par dage efter:megaked: Det er svært, men det kan lade sig gøre!!! Følelsesmæssig "afpresning" er ikke det rigtige grundlag at få en hund på, det skal føles rigtigt i maven!

 

Jeg tror også at det må være endnu hårdere at nå at lære hunden at kende, og så blive nødt til at aflive den, end at undlade at gøre noget nu, og så vide at den bliver aflivet på tirsdag.

 

Og efter Baldur, havde jeg egentlig også sværget overfor mig selv, at jeg aldrig skulle have en problemhund igen, ikke hvis jeg kunne undgå det, og mon ikke det vil være præcist det jeg ville få med en hund som nu skulle i sit 5. hjem...

 

Så rent egoistisk, så er det bedste at sige nej. Men jeg kan stadig godt have dårlig samvittighed over at være så egoistisk, at jeg ikke vil gøre noget for at redde de hunde som er slemt stillet, men rent faktisk har en chance for at få et godt liv. Måske er det noget jeg kan gøre når Luna bliver ældre og er bedre rustet til det rent mentalt, men lige nu er det nok en rigtig dårlig idé.

[sonja77]

Jeg kan godt huske Lara, hun var så smuk på de billeder, du postede af hvalpene. :hjerte:

 

Der er jo mange fornuftige argumenter imod, og det lyder også, som om du hælder mod et nej. Hvis det var mig, ville jeg måske komme til at sige ja - men det er ikke sikkert, at det ville være det smarteste valg. Skal Luna ikke også holdes ret meget i ro for tiden? Så er det vel heller ikke så smart med en anden hund, hun kunne finde på at tumle og lege med. :hmm:

[Lonny]

Jeg kan godt huske Lara, hun var så smuk på de billeder, du postede af hvalpene. :hjerte:

 

Der er jo mange fornuftige argumenter imod, og det lyder også, som om du hælder mod et nej. Hvis det var mig, ville jeg måske komme til at sige ja - men det er ikke sikkert, at det ville være det smarteste valg. Skal Luna ikke også holdes ret meget i ro for tiden? Så er det vel heller ikke så smart med en anden hund, hun kunne finde på at tumle og lege med. :hmm:

 

Det skal hun netop, hun må ikke blive forpustet og hun skal så vidt muligt holdes i ro, og det bliver jo nok en umulig opgave med en ny hund i huset...

 

Så lige nu er jeg rent faktisk ret overbevist om at det bliver nej, idet at jeg frygter at det at få en ny hund, rent faktisk kan være det der gør at Luna ikke klarer sig igennem hendes sygdomsperiode. Og jeg kan slet ikke forstille mig hvordan jeg ville have det, hvis Luna rent faktisk døde, og jeg ikke kunne være 100% sikker på at det ikke var min skyld, fordi at jeg havde bragt en ny hund ind i vores hjem...

[Gæst Aussies for ever]

Jeg har ikke læst tråden igennem, men ...

 

Det er en svær situation du står i Lonny.

 

Jeg kan godt forstå at du vil gøre alt for at redde denne skønne hvalp, hun er Luna's slægtning mv. og hvem vil ikke gerne redde et uskyldigt liv, når man ved hvilke skæbne der venter den.

 

Men jeg synes ikke det er fair at det er dig som skal stå med sorteper hvis det viser sig ikke at fungere - at du skal træffe beslutningen om at det liv du redde alligevel skal dø.

 

Hun har en del hjem trods sin unge alder - og det er ikke en nem alder hun er i nu. Både hende og Luna er ved at blive kønsmodne og to jævnalderene hunde af samme køn og tilmed søskende, kan være en mundfuld, når de internt skal "finde deres plads" i forhold til hinanden.

 

Træf dit valg med hjertet - men glem ikke hjernen i processen, I har oplevet rigeligt på så kort tid, det vil være så brænd ærgeligt hvis I skal træffe et så svært valg igen ... bare mine 5 cent.

[Nollike]

Jeg tror at du har ret. Desuden har denne hund store alene hjemme problemer (æder inventaret), og hvis jeg er rigtig uheldig, så smitter denne angst af på Luna.

 

 

 

Jeg tror også at det må være endnu hårdere at nå at lære hunden at kende, og så blive nødt til at aflive den, end at undlade at gøre noget nu, og så vide at den bliver aflivet på tirsdag.

 

Og efter Baldur, havde jeg egentlig også sværget overfor mig selv, at jeg aldrig skulle have en problemhund igen, ikke hvis jeg kunne undgå det, og mon ikke det vil være præcist det jeg ville få med en hund som nu skulle i sit 5. hjem...

 

Så rent egoistisk, så er det bedste at sige nej. Men jeg kan stadig godt have dårlig samvittighed over at være så egoistisk, at jeg ikke vil gøre noget for at redde de hunde som er slemt stillet, men rent faktisk har en chance for at få et godt liv. Måske er det noget jeg kan gøre når Luna bliver ældre og er bedre rustet til det rent mentalt, men lige nu er det nok en rigtig dårlig idé.

 

Jeg kan sagtens forstå dine følelser, men du har også et ansvar over for Luna og det kommer i første række! :ae: Det er ikke dig der har ødelagt den hund og skal man sætte tingene lidt på spidsen, så er det opdrætter som har fejlet fra start ved at sælge til den/de forkerte (ej det ved jeg selvfølgelig ikke, men noget er der da gået galt siden den hund har været kastet sådan rundt) så nu må opdrætter tage ansvaret og enten finde et permanent hjem til hunden (ikke dit), aflive den eller beholde den selv. Vi kan ikke redde hele verden, hvor gerne vi end vil, og du skal jo også kunne leve med beslutningen efterfølgende når følelsen af at have reddet den fra en aflivning har lagt sig, så jeg synes at du skal følge din mavefornemmelse og sige nej tak hvor hårdt det end føles :ae:

[Lonny]

Jeg har ikke læst tråden igennem, men ...

 

Det er en svær situation du står i Lonny.

 

Jeg kan godt forstå at du vil gøre alt for at redde denne skønne hvalp, hun er Luna's slægtning mv. og hvem vil ikke gerne redde et uskyldigt liv, når man ved hvilke skæbne der venter den.

 

Men jeg synes ikke det er fair at det er dig som skal stå med sorteper hvis det viser sig ikke at fungere - at du skal træffe beslutningen om at det liv du redde alligevel skal dø.

 

Hun har en del hjem trods sin unge alder - og det er ikke en nem alder hun er i nu. Både hende og Luna er ved at blive kønsmodne og to jævnalderene hunde af samme køn og tilmed søskende, kan være en mundfuld, når de internt skal "finde deres plads" i forhold til hinanden.

 

Træf dit valg med hjertet - men glem ikke hjernen i processen, I har oplevet rigeligt på så kort tid, det vil være så brænd ærgeligt hvis I skal træffe et så svært valg igen ... bare mine 5 cent.

 

Jeg kan sagtens forstå dine følelser, men du har også et ansvar over for Luna og det kommer i første række! :ae: Det er ikke dig der har ødelagt den hund og skal man sætte tingene lidt på spidsen, så er det opdrætter som har fejlet fra start ved at sælge til den/de forkerte (ej det ved jeg selvfølgelig ikke, men noget er der da gået galt siden den hund har været kastet sådan rundt) så nu må opdrætter tage ansvaret og enten finde et permanent hjem til hunden (ikke dit), aflive den eller beholde den selv. Vi kan ikke redde hele verden, hvor gerne vi end vil, og du skal jo også kunne leve med beslutningen efterfølgende når følelsen af at have reddet den fra en aflivning har lagt sig, så jeg synes at du skal følge din mavefornemmelse og sige nej tak hvor hårdt det end føles :ae:

 

I har begge ret.

 

Min holdning generelt set er, at jeg aldrig vil eje en hund der har skiftet hjem så mange gange, det giver for mange problemer. Og der skal være minimum 2-3 års aldersforskel i mellem mine evt. hunde. Og det perfekte er en han og en tæve. Når jeg ikke er følelsesmæssigt presset, så har jeg rent faktisk nogle ret strenge krav til min kommende hund, da jeg som sagt har sat mig for, at jeg aldrig ønsker at gennemgå de samme problemer igen.

 

Hvis jeg skulle have denne hund, så ville alle de holdninger jeg ellers har til en kommende hund være blevet sat til side. Og den eneste grund til at jeg overvejer det er, at jeg har kendt denne hund som hvalp, og at det er Luna's søster, og jeg ved at forældre kombinationen giver rigtig dejlige hunde.

 

Nogen gange tror jeg bare at det der "mother Theresa" får lov til at komme lidt for meget op til overfladen. Og det er vel egentlig ikke den bedste måde at vælge sin kommende bedste ven på?