Sygdom og adfærdsændringer

[Gæst Miss_menelli]

Dem der har fulgt os gennem det sidste års tid, ved at vi har kæmpet meget med Bamses aggressioner mod andre hunde, samt at der er opstået andre problemer løbende.

 

Vi fandt så ud af at han havde hjerte/lungeorm og har været noget mere syg, end vi troede - det er han så blevet behandlet for og er rask nu.

 

Og jeg er nærmest i chock - Vi har fået en helt anden hund!

 

Har ikke heeeelt troet på at hunde virkelig kan ændre så meget adfærd pga. sygdom - Men har et levende bevis på, at det kan være tilfældet.

 

Hvordan har jeres oplevelser været med syge hunde og ændring i adfærden?

 

Synes det har været en meget voldsom ændring i Bamses adfærd,(til det bedre) og kunne godt tænke mig at høre jeres historier.

[Dinah]

De 2 gange, hvor Cleo har haft mellemørebetændelse og en gang, hvor hun haltede, så var hun markant fra samme sekund været mere aggresiv både ude og herhjemme, så ja . . ..det hænger tydeligvis sammen

[Gæst Buddha]

Havde slet ikke fanget at han har haft hjerte-lunge orm?

Hvornår fandt i ud af det?

 

Virkelig glad for at høre at det så har ændret ham tilbage igen! Søde hund

[Gæst Miss_menelli]

Havde slet ikke fanget at han har haft hjerte-lunge orm?

Hvornår fandt i ud af det?

 

Virkelig glad for at høre at det så har ændret ham tilbage igen! Søde hund

 

Han begyndte at ændre sig meget til det værre over nogle måneder, og jeg slog det lidt hen med, at det var fordi vi ikke kunne holde træningen ordentligt vedlige, når nu der var vinterpause i DCH.

 

Men da han så mistede appetitten, havde hyppigere opkast og blev mere og mere træt, så fik han et gennemgående tjek, med røngten, blodprøver, afføringsprøver osv. hos dyrlægen, der så viste at der sad noget i lungerne.

 

Det var faktisk først efter vi startede på behandlingen mod hjerte/lungeorm, at de blev påvist i afføringsprøverne.

Så det var godt vi havde en god dyrlæge, der ikke bare slog det hen med en lungebetændelse eller en forkølelse.

Han har med stor sandsynlighed haft ormene allerede da vi fik ham

 

Selvom han sikkert har fået varige skader på lungerne, så har han det simpelthen så meget bedre nu - Han er blevet så harmonisk og nem.

 

Han er stadig lidt hys med andre hunde.

Men vi kan sagten stå lige ved siden af andre hunde til træning nu og han søger selv kontakt til mig, hvis han bliver lidt usikker, i stedet for bare at fare i hovedet på den anden hund.

 

Han er blevet ret glad for alle mennesker, uanset om han har mødt dem før eller ej - Alle der gider sætte sig på hug og nusse med ham, får mysser til den store guldmedalje

Selv store mænd kan godt få masser af mysser, når bare de lige gider sætte sig på hug og hilse pænt, så han ikke behøver hoppe op, for at uddele kærlighed

[sonja77]

Det er da skønt at høre. :banan:

 

Godt at han er sluppet af med de væmmelige orm - de er godt nok nogle lumske nogle, jeg synes efterhånden, at vi hører om lidt for mange hunde herinde, der får dem.

[Gæst Buddha]

Hold da op, hvor vildt! Og sikke en ændring.

Det er godt nok en forfærdelig ting, de orm der. Det med at det er så svært at se dem.

 

Er selv super glad for at vi valgte at give Motor ormekur, han har kastet op et par gange og hostet nogle gange, og tog så på en uge sølle 400 gram på - hvor standarden ellers er 1-1,5 kilo

Aner selvfølgelig ikke om han virkelig havde orm, men med alle de forfærdelige historier herinde, ville jeg hellere give ham 2 piller for en sikkerheds skyld. Og i denne uge har han taget 1,5 kilo på igen :klap:

 

Super fedt at høre at Bamse så bare bliver den hund han jo er igen! Håber jeg møder ham engang, han ser så sød ud på billeder

[bernerazuro]

Ai, hvor er det godt at høre!

 

Må indrømme, at det med hjerte-lunge-ormen vist er gået forbi mit øre -selvom jeg godt kan huske, at der var noget med nogle blodprøver osv.!

 

Men dejligt, at han er rask, fit for fight og hviler mere i sig selv!

[Amocca]

hmmm... ja altså jeg har fået min hund igen, sådan som hun var før første løbetid - bare i en voksen udgave

 

Efter hun fik betændte analkirtler tog vi en tur til Gudrun (alternativ dyrlæge red.) Vi har nu i 14 dage været på urter 2 gange dagligt, har bandlyst alle købegodbidder og tyggestænger (dvs. alt der ikke bare er rent kød / naturlige produkter) og gået tilbage til halv hjemmelavet og halvt tørfoder...

 

14 dage og ændringen er fænomenal! Hun er fuld af spræl (ok det har hun været hele tiden :blink:), men hun vil lege med andre hunde, hun er tolerant og har en meget længere "lunte" end hun havde før...

 

Jeg blev helt rørstrømsk af at se hende sammen med Freuds piger i dag min glade lille harmonisøgende hund :hjerte:

 

Det stiller selvfølgelig det triste spørgsmål, om hun har haft ondt længere end jeg troede? Eller om hun "bare" har været fuldstændigt i ubalance hormonelt siden engang efter 1. løbetid....

[Lonny]

Hvor er det dejligt at høre at det går så godt, hvor er jeg glad på jeres vegne :5up:

 

Min historie med Baldur kender du jo, så ingen grund til at skrive den her, men jo, jeg oplevede en meget ændret adfærd pga. af sygdom, Baldur blev mistænksom og reaktiv, og endte med at snappe næsten dagligt pga. af smerter og træthed. Desværre nåede jeg jo ikke at finde ud af om han ville have ændret sig tilbage til at være den gode gamle Baldur, hvis han var blevet rask.

[Gæst Miss_menelli]

Det er da skønt at høre. :banan:

 

Godt at han er sluppet af med de væmmelige orm - de er godt nok nogle lumske nogle, jeg synes efterhånden, at vi hører om lidt for mange hunde herinde, der får dem.

 

Ja, synes også der er rigtig mange der bliver ramt for tiden.

 

Har også overvejet at tage den op med vores træner, om det måske snart er på tide, at det indgår som en del af hvalpekurserne, at informere om det.

De er jo nemlig så ekstremt lumske og svære at påvise - Og så er de snart overalt - og så er det ikke ret mange der ved noget om dem, her i området!

 

Hold da op, hvor vildt! Og sikke en ændring.

Det er godt nok en forfærdelig ting, de orm der. Det med at det er så svært at se dem.

 

Er selv super glad for at vi valgte at give Motor ormekur, han har kastet op et par gange og hostet nogle gange, og tog så på en uge sølle 400 gram på - hvor standarden ellers er 1-1,5 kilo

Aner selvfølgelig ikke om han virkelig havde orm, men med alle de forfærdelige historier herinde, ville jeg hellere give ham 2 piller for en sikkerheds skyld. Og i denne uge har han taget 1,5 kilo på igen :klap:

 

Super fedt at høre at Bamse så bare bliver den hund han jo er igen! Håber jeg møder ham engang, han ser så sød ud på billeder

 

Taaak!!

Håber på vi snart skal til staden og besøge nogle af dem der stod min morbror nær, inden han døde.

Han havde ikke meget "rigtig" familie, men var med til at grundlægge staden i sin tid, så der er nogle stykker der har betydet meget for ham og familien, vi gerne vil hilse på igen - Og så slæber vi Bamse med over på øen, så han kan se hvad det er for noget djævelskab der lever der

 

Og så vil jeg gramse på Motor

Men hellere være lidt for forsigtig med orm, end at tro at det bare lige er en periode - Man kan dælme få nogle grimme overraskelser.

Men godt at høre, at det hjalp og lille Motor er godt på vej til at blive en stor Motorbølle!!

[Amocca]

Jeg kan nævne, at det på mit lokale dyrehospital er meget opmærksomme på hjerte/lunge orm og rutinetjekker ALLE hunde der har været på sjælland / kommer derovrefra for det...

 

Så vi er også ved at blive obs på problemet herovre i det mørke jylland

[sonja77]

hmmm... ja altså jeg har fået min hund igen, sådan som hun var før første løbetid - bare i en voksen udgave

 

Efter hun fik betændte analkirtler tog vi en tur til Gudrun (alternativ dyrlæge red.) Vi har nu i 14 dage været på urter 2 gange dagligt, har bandlyst alle købegodbidder og tyggestænger (dvs. alt der ikke bare er rent kød / naturlige produkter) og gået tilbage til halv hjemmelavet og halvt tørfoder...

 

14 dage og ændringen er fænomenal! Hun er fuld af spræl (ok det har hun været hele tiden :blink:), men hun vil lege med andre hunde, hun er tolerant og har en meget længere "lunte" end hun havde før...

 

Jeg blev helt rørstrømsk af at se hende sammen med Freuds piger i dag min glade lille harmonisøgende hund :hjerte:

 

Det stiller selvfølgelig det triste spørgsmål, om hun har haft ondt længere end jeg troede? Eller om hun "bare" har været fuldstændigt i ubalance hormonelt siden engang efter 1. løbetid....

 

Gud, anede slet ikke det med Karla... men dejligt at høre, at et besøg hos Gudrun har givet dig din gode, gamle Karla tilbage. :5up:

[Gæst Buddha]

Håber på vi snart skal til staden og besøge nogle af dem der stod min morbror nær, inden han døde.

Han havde ikke meget "rigtig" familie, men var med til at grundlægge staden i sin tid, så der er nogle stykker der har betydet meget for ham og familien, vi gerne vil hilse på igen - Og så slæber vi Bamse med over på øen, så han kan se hvad det er for noget djævelskab der lever der

 

Og så vil jeg gramse på Motor

Men hellere være lidt for forsigtig med orm, end at tro at det bare lige er en periode - Man kan dælme få nogle grimme overraskelser.

Men godt at høre, at det hjalp og lille Motor er godt på vej til at blive en stor Motorbølle!!

 

Yaaayy!! Vi gir kaffe! Eller urte the

 

Jeg kan nævne, at det på mit lokale dyrehospital er meget opmærksomme på hjerte/lunge orm og rutinetjekker ALLE hunde der har været på sjælland / kommer derovrefra for det...

 

Så vi er også ved at blive obs på problemet herovre i det mørke jylland

 

Årh, vildt nok!

[Gæst Miss_menelli]

Jeg kan nævne, at det på mit lokale dyrehospital er meget opmærksomme på hjerte/lunge orm og rutinetjekker ALLE hunde der har været på sjælland / kommer derovrefra for det...

 

Så vi er også ved at blive obs på problemet herovre i det mørke jylland

 

Yay!! Dejligt der sker noget - For folk kikker godt nok mærkeligt på mig i klubben, når jeg fortæller om ormene.

 

De nærmest panikker og ligner nogle der tror det smitter bare jeg sidder i samme lokale

Så blev meget overrasket over at så få, der rent faktisk vidste hvad det var og hvad symptomerne var

 

Hvor er det dejligt at høre at det går så godt, hvor er jeg glad på jeres vegne :5up:

 

Min historie med Baldur kender du jo, så ingen grund til at skrive den her, men jo, jeg oplevede en meget ændret adfærd pga. af sygdom, Baldur blev mistænksom og reaktiv, og endte med at snappe næsten dagligt pga. af smerter og træthed. Desværre nåede jeg jo ikke at finde ud af om han ville have ændret sig tilbage til at være den gode gamle Baldur, hvis han var blevet rask.

 

Ja, jeres historie glemmer man ikke sådan lige, og der kommer forhåbentlig ikke en ligende det næste lange, lange tid!

 

Men jeg kan takke dig og det at du delte Baldurs historie med os herinde, for at vi tog Bamses symptomer så alvorligt, og fik gjort noget i tide. :kys:

 

Havde vi ikke fulgt jer, så havde jeg ikke været nær så opmærksom og der var gået meget længere tid inden vi havde gjort noget.

For Bamse havde jo kun milde symptomer, på trods af han var ret syg og det meste var jo netop ændringer i adfærden - Og så havde det måske været for sent, når de fysiske tegn for alvor slog igennem.

 

Det er bla. en af grundende til denne tråd - Måske andre får samme glæde af at læse andres erfaringer, som jeg har fået?!

[Lonny]

Yay!! Dejligt der sker noget - For folk kikker godt nok mærkeligt på mig i klubben, når jeg fortæller om ormene.

 

De nærmest panikker og ligner nogle der tror det smitter bare jeg sidder i samme lokale

Så blev meget overrasket over at så få, der rent faktisk vidste hvad det var og hvad symptomerne var

 

 

 

Ja, jeres historie glemmer man ikke sådan lige, og der kommer forhåbentlig ikke en ligende det næste lange, lange tid!

 

Men jeg kan takke dig og det at du delte Baldurs historie med os herinde, for at vi tog Bamses symptomer så alvorligt, og fik gjort noget i tide. :kys:

 

Havde vi ikke fulgt jer, så havde jeg ikke været nær så opmærksom og der var gået meget længere tid inden vi havde gjort noget.

For Bamse havde jo kun milde symptomer, på trods af han var ret syg og det meste var jo netop ændringer i adfærden - Og så havde det måske været for sent, når de fysiske tegn for alvor slog igennem.

 

Det er bla. en af grundende til denne tråd - Måske andre får samme glæde af at læse andres erfaringer, som jeg har fået?!

 

Jeg er glad for at høre at hans korte liv har været med til at gøre at andre er blevet mere opmærksomme på ændringer hos deres hund

 

Og jeg håber, ligesom dig, at denne tråd vil gøre det samme.

[Amocca]

Gud, anede slet ikke det med Karla... men dejligt at høre, at et besøg hos Gudrun har givet dig din gode, gamle Karla tilbage. :5up:

 

Jamen det har også været sådan noget "glidende" noget, du ved... Hun begyndte at blive skarpere og skarpere, men jeg bedømte det til at være, at det va min fejl - fordi jeg havde ladet hanhundene overskride for mange grænser lige efter 1. løbetid...

 

Og langsomt er det så blevet værre og værre, hvor hun faktisk ikke rigtigt har haft lyst til at lege med nogen hunde - og selv de hunde hun kendte godt og ønskede at lege med - der kammede det af og til over for hende - så det endte i "mokkerier"...

 

Det var først da hun tændte af på Tulle - som hun normalt har ENORM respekt for, at det gik op for mig hvor "slemt" det egentlig stod til... jeg vidste bare ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre ved det...

 

Men da min agility-træner så bad mig om at få hende tjekket igennem ved en kiropraktor - og jeg så endte hos en dyrlæge inden grundet analkirtlerne - ja så kom Gudrun op ... og 14 dage senere er hun bare nærmest ikke den samme hund længere...

 

Hende og Tulle har leget så godt i dag - hende og Bella har tydeligvis lidt "Lig i lasten" - så de er MEGET høflige overfor hinanden, men det skal nok blive godt igen....

 

Og imorges lagde hun op til leg med en fremmed mellempudel - som ligner en vi går til agility med :banan: så livet er bare fantastisk!

 

Det er sådan lidt "sjovt" - for da hun gik i legebuk overfor den lille sorte pudel imorges fik jeg næsten tårer i øjnene og jeg tror at både min mor og den fremmede dame synes jeg var lidt sær

[FrkSmilla]

Jamen det har også været sådan noget "glidende" noget, du ved... Hun begyndte at blive skarpere og skarpere, men jeg bedømte det til at være, at det va min fejl - fordi jeg havde ladet hanhundene overskride for mange grænser lige efter 1. løbetid...

 

Og langsomt er det så blevet værre og værre, hvor hun faktisk ikke rigtigt har haft lyst til at lege med nogen hunde - og selv de hunde hun kendte godt og ønskede at lege med - der kammede det af og til over for hende - så det endte i "mokkerier"...

 

Det var først da hun tændte af på Tulle - som hun normalt har ENORM respekt for, at det gik op for mig hvor "slemt" det egentlig stod til... jeg vidste bare ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre ved det...

 

Men da min agility-træner så bad mig om at få hende tjekket igennem ved en kiropraktor - og jeg så endte hos en dyrlæge inden grundet analkirtlerne - ja så kom Gudrun op ... og 14 dage senere er hun bare nærmest ikke den samme hund længere...

 

Hende og Tulle har leget så godt i dag - hende og Bella har tydeligvis lidt "Lig i lasten" - så de er MEGET høflige overfor hinanden, men det skal nok blive godt igen....

 

Og imorges lagde hun op til leg med en fremmed mellempudel - som ligner en vi går til agility med :banan: så livet er bare fantastisk!

 

Det er sådan lidt "sjovt" - for da hun gik i legebuk overfor den lille sorte pudel imorges fik jeg næsten tårer i øjnene og jeg tror at både min mor og den fremmede dame synes jeg var lidt sær

 

Hvor er det dejligt at læse. :banan:

Smilla har stadig sin anal-kirtel-byld. Hun er nu kommet over på noget andet antibiotika (som rammer nogle andre bakterier).. Så jeg skal stoppe en stor rød pille i halsen på hende morgen og aften i 10 dage. Det er bare så overgrebs-agtigt. Men hun er den samme lille glade hunde-prut som altid. Nogle gange lidt stille.., men kan være så svær at læse hende, fordi hun er så kærlig. Håber ikke hun har ondt.

[mariesvita]

Her kan jeg også være med:genert:

 

Vita lider af spondylose og det præger da hendes hverdag. Ikke så voldsomt i form af at hun bider/knurrer e.l. men alligevel.

 

Hun får smertestillende hver dag og alligevel kan jeg se følgende:

- hun hader at få tjekket bagpoter, hvilket giver sig selv med hendes :damn:ryg

- hun bryder sig ikke om at springe op i bilen(og har derfor en rampe)

- hun har helt valgt en kurv fra fordi men sikkert fordi hun lå dårligt. Kurven lå hvor den gamle kurv også havde ligget. Hendes nye kurv er helt perfekt, i følge Vita, og står samme sted

- hun orker ikke lange ture og hun begynder at kigge meget direkte på een, når hun ikke orker at gå længere(eller rejser sig ikke fra sin kurv, når hun får tilbudt en tur)

- hun kan være meget dæmpende i ovenstående situationer eller meget tydelig om man vil i hendes kropssprog for at formidle budskabet

[Gæst Ninjamor]

Han begyndte at ændre sig meget til det værre over nogle måneder, og jeg slog det lidt hen med, at det var fordi vi ikke kunne holde træningen ordentligt vedlige, når nu der var vinterpause i DCH.

 

Men da han så mistede appetitten, havde hyppigere opkast og blev mere og mere træt, så fik han et gennemgående tjek, med røngten, blodprøver, afføringsprøver osv. hos dyrlægen, der så viste at der sad noget i lungerne.

 

Det var faktisk først efter vi startede på behandlingen mod hjerte/lungeorm, at de blev påvist i afføringsprøverne.

Så det var godt vi havde en god dyrlæge, der ikke bare slog det hen med en lungebetændelse eller en forkølelse.

Han har med stor sandsynlighed haft ormene allerede da vi fik ham

 

Selvom han sikkert har fået varige skader på lungerne, så har han det simpelthen så meget bedre nu - Han er blevet så harmonisk og nem.

 

Han er stadig lidt hys med andre hunde.

Men vi kan sagten stå lige ved siden af andre hunde til træning nu og han søger selv kontakt til mig, hvis han bliver lidt usikker, i stedet for bare at fare i hovedet på den anden hund.

 

Han er blevet ret glad for alle mennesker, uanset om han har mødt dem før eller ej - Alle der gider sætte sig på hug og nusse med ham, får mysser til den store guldmedalje

Selv store mænd kan godt få masser af mysser, når bare de lige gider sætte sig på hug og hilse pænt, så han ikke behøver hoppe op, for at uddele kærlighed

 

 

Det var en god nyhed!

 

Din historie er samtidig et glimrende eksempel på, hvorfor det er så svært, og nogle gange umuligt, at rådgive om adfærd.

 

Jeg kan komme i tanke om flere hunde (nogle herinde) der i den seneste tid har fået påvist sygdom, som ikke viste sig på anden vis end gennem adfærden. De adfærd der har været tale om havde sagtens kunne have deres årsag i tidligere oplevelser og erfaringer.

 

Har en hund så haft den uhensigtsmæssige adfærd "altid" er det svært for hundeejeren at tænke i sygdom.

 

Det er ofte det dilemma jeg som adfærdsrådgiver står med ude hos klienten, når punktet "helbred" tages op, for hvis jeg mistænker smerter eller sygdomstilstande og hunden ellers ser frisk ud, kan det være stort set umuligt at få hundeejeren til at tage sin hund til kiropraktortjek eller til dyrlæge til gennemgribende (og dyre) undersøgelser.

 

Således kan hundeejeren knokle med sin hunds adfærd i årevis uden nok bedring og tro, at sådan er det nu engang og det må vi leve med.

 

Selvom mange dyrlæger heldigvis er rigtigt dygtige findes der desværre også dem, som bare "hiver og strækker" i hunden og konstaterer at den er sund og rask uden smerter.

 

Din og Lonnys historier har gjort mig opmærksom på, at JEG skal være mere obs på hjerte/lungeorm hos de hunde jeg skal hjælpe.

 

Så tak fordi I deler jeres historie og erfaring på det område med os andre :5up: