Hop til indhold

1årig labhan med AD


Gæst akrebbe
 Share

Recommended Posts

Gæst akrebbe

Jeg kan sagtens forstå hvad du mener Karina1.

Jeg har selvfølgelig også tænkt på, at jeg burde tage med min kæreste, når han tager Balder til dyrlægen.. Jeg ved også bare at jeg begynder at tude så meget - ikke at det gør noget, det er jo ret naturligt.. Men hunde kan jo mærke når der er noget galt, og når vi mennesker opfører os unormalt - tror du ikke at han vil blive skræmt, hvis han kan mærke på mig at jeg er helt ude af den?

 

Det var egentlig derfor jeg ikke ville tage med til dyrlægen, for ikke at skræmme ham unødvendigt :-)

 

( Jeg har fortalt min kæreste om hvad han skal gør, og sørge for at dyrlægen først får Balder til at sove, inden han får den sidste sprøjte. Og sagt at han skal blive ved ham hele tiden..)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan sagtens forstå hvad du mener Karina1.

Jeg har selvfølgelig også tænkt på, at jeg burde tage med min kæreste, når han tager Balder til dyrlægen.. Jeg ved også bare at jeg begynder at tude så meget - ikke at det gør noget, det er jo ret naturligt.. Men hunde kan jo mærke når der er noget galt, og når vi mennesker opfører os unormalt - tror du ikke at han vil blive skræmt, hvis han kan mærke på mig at jeg er helt ude af den?

 

Det var egentlig derfor jeg ikke ville tage med til dyrlægen, for ikke at skræmme ham unødvendigt :-)

 

( Jeg har fortalt min kæreste om hvad han skal gør, og sørge for at dyrlægen først får Balder til at sove, inden han får den sidste sprøjte. Og sagt at han skal blive ved ham hele tiden..)

 

Det ved du og i bedst om han vil - eller om du kan lade din kæreste håndtere ham hele vejen og du selv holder dig i baggrunden og så går ind og siger dit farvel, når det er overstået.

 

Om i kan det eller ej, ved jeg af gode grunde ikke og måske du heller ikke har brug for at se og mærke, som jeg har haft hver gang :vedikke:

 

Jeg ville blot nævne det, fordi det har været så vigtigt for mig selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Uha, det bliver hårdt, fik selv min hvalp aflivet pga. HD, så jeg ved hvad I skal igennem :megaked:

Men jeg synes, at du skal tage med din kæreste til dyrlægen, det er sikkert også hårdt for ham, og det er ikke rart, at køre hjem alene. Det gjorde jeg, med min den lille, imens at hun lå ved siden af.

Men når det nu er en brugshund, der gerne skulle ud og arbejde, så er det den rigtige beslutning, min den lille skulle bruges til jagt og hundesport, så der var ingen tvivl i mit sind, men tag med ned, med ham og få sagt farvel sammen med kæresten.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Maustique

Jeg ved ikke noget om det her - så der er bare et spørgsmål...

 

Er det ikke muligt at amputere forbenet? Forudsat at den anden albue er i ok stand? Eller er labben for "tung" en hund..

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst akrebbe

Så er min kæreste taget afsted til dyrlægen med Balder. Jeg har næsten ikke lukket et øje i nat - og det "bette" kræ fik da også lov til at komme med op i sengen - for første gang i sit liv i nat..

Jeg har selvfølgelig tudet hele dagen på jobbet ( godt de kender mig -haha) og sidder nu og krummer tæer.. Han skal ind kl halv tre..

hvordan skal man lige komme hjem igen, og se alle hans legsager ligge rundt omkring?

Jeg kunne ikke tage med idag, det kunne jeg bare ikke..Jeg savner ham allerede helt vildt. Jeg kan faktisk ikke helt beskrive hvor ked af det jeg er lige nu.

Min kæreste tog Balders yndlingstæppe med - bare så han havde lidt at ligge på..

 

Tak til jeres alle, for jeres søde råd og tanker. mange tak

Link til indlæg
Del på andre sites

Så er min kæreste taget afsted til dyrlægen med Balder. Jeg har næsten ikke lukket et øje i nat - og det "bette" kræ fik da også lov til at komme med op i sengen - for første gang i sit liv i nat..

Jeg har selvfølgelig tudet hele dagen på jobbet ( godt de kender mig -haha) og sidder nu og krummer tæer.. Han skal ind kl halv tre..

hvordan skal man lige komme hjem igen, og se alle hans legsager ligge rundt omkring?

Jeg kunne ikke tage med idag, det kunne jeg bare ikke..Jeg savner ham allerede helt vildt. Jeg kan faktisk ikke helt beskrive hvor ked af det jeg er lige nu.

Min kæreste tog Balders yndlingstæppe med - bare så han havde lidt at ligge på..

 

Tak til jeres alle, for jeres søde råd og tanker. mange tak

 

Det gør mig så utroligt ondt. Men I gør det bedste for Balder, det er den tanke du/I skal holde fast i. Det vil gøre ondt i nogen tid, og sådan er det. Og det skal det gøre, sådan er det at være et menneske med følelser.

 

I skulle nok have ryddet hans legetøj væk i morges, så det ikke var noget I kom hjem til.

 

Men mange tanker til jer:ae::ae:

 

Om lidt har Balder fred og kan igen løbe og lege uden smerter oppe på regnbuebroen

 

Hvil i fred Balder

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Renésj
Så er min kæreste taget afsted til dyrlægen med Balder. Jeg har næsten ikke lukket et øje i nat - og det "bette" kræ fik da også lov til at komme med op i sengen - for første gang i sit liv i nat..

Jeg har selvfølgelig tudet hele dagen på jobbet ( godt de kender mig -haha) og sidder nu og krummer tæer.. Han skal ind kl halv tre..

hvordan skal man lige komme hjem igen, og se alle hans legsager ligge rundt omkring?

Jeg kunne ikke tage med idag, det kunne jeg bare ikke..Jeg savner ham allerede helt vildt. Jeg kan faktisk ikke helt beskrive hvor ked af det jeg er lige nu.

Min kæreste tog Balders yndlingstæppe med - bare så han havde lidt at ligge på..

 

Tak til jeres alle, for jeres søde råd og tanker. mange tak

 

Det gør mig så ondt at læse :-(

 

Mange varme tanker herfra

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst akrebbe

Åh der bliver tudet :megaked: Jeg troede ikke det kunne gøre så ondt, at skulle sige farvel. Det virker også helt forkert at sidde i sofaen med pcén uden at have hans hovede i skødet også.

Har aldrig set min kæreste så ked af det før, han sagde det havde været ufattelig hårdt ved dyrlægen, men Balder havde ikke været bange - men lige så glad og fyldt med energi som han plejede at være..så det hjælper lidt på det.

Nu må vi jo så bare prøve at glæde os til der snart kommer en lille ny hvalp i hjemmet - for en hund jeg kan træne med, hygge og være sammen med - det har jeg virkelig behov for. Jeg hader den tomhed som jeg føler sniger sig ind på mig, når jeg er alene..Balder var ikke bare min hund, han var også min interesse - hvis I forstår hvad jeg mener? Jeg havde ham med alle steder, og gik virkelig op i hundetræningen, som han selvfølgelig havde stor glæde af.. hver dag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Mette1107

Åh.... sider selv og hyler nu :megaked:

 

Hvor er det ubærligt og frygteligt for jer.

 

Coco er jo også en sort lab på knap 13 mdr, så kan kun gisne om hvor forfærdeligt det må være...

 

En masse :ae: til jer i denne svære tid :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ord er slet ikke trøst nok og kram så svære at give her... så sender ALLE mine tanker til jer i denne tid og håber I husker på at I har været de bedste hundeforældre for Balder.

 

R.I.P Balder :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst akrebbe
:ae: :ae: :ae:

 

Jeg har det på samme måde, jeg har brug for at se fremad og fylde mit liv med nyt liv for at kunne rumme sorgen...

 

Jeg er allerede nu her skrevet op til en lille ny hundehvalp..Jeg har faktisk lidt blandede følelser med det. Vi fandt kennelen allerede mens Balder stadig var her, vi havde jo taget beslutningen om at få ham aflivet. Jeg føler nok lidt det var at svigte ham - men jeg har virkelig brug for at have noget at glæde mig til. Men jeg har samtidig svært ved at forestille mig, at en ny hunde kan fylde tomrummet i mit hjerte ud. Ingen anden hund vil jo være Balder..og det er jo ham jeg helst ville have.

Meen jeg bliver også nødt til at se fremad - og jeg har virkelig brug for at kaste min kærlighed på noget andet. Jeg ved godt jeg vil blive lige så glad for den nye hund, selv om det er svært at forestille sig lige nu. min kæreste siger, at det kommer helt naturligt, når jeg sidder med den lille nye hvalp i skødet? :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er allerede nu her skrevet op til en lille ny hundehvalp..Jeg har faktisk lidt blandede følelser med det. Vi fandt kennelen allerede mens Balder stadig var her, vi havde jo taget beslutningen om at få ham aflivet. Jeg føler nok lidt det var at svigte ham - men jeg har virkelig brug for at have noget at glæde mig til. Men jeg har samtidig svært ved at forestille mig, at en ny hunde kan fylde tomrummet i mit hjerte ud. Ingen anden hund vil jo være Balder..og det er jo ham jeg helst ville have.

Meen jeg bliver også nødt til at se fremad - og jeg har virkelig brug for at kaste min kærlighed på noget andet. Jeg ved godt jeg vil blive lige så glad for den nye hund, selv om det er svært at forestille sig lige nu. min kæreste siger, at det kommer helt naturligt, når jeg sidder med den lille nye hvalp i skødet? :lun:

 

Jeg er sikker på, at din kæreste har ret:-D Og intet kan eller vil erstatte Balder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Chili Con Caia
Åh der bliver tudet :megaked: Jeg troede ikke det kunne gøre så ondt, at skulle sige farvel. Det virker også helt forkert at sidde i sofaen med pcén uden at have hans hovede i skødet også.

Har aldrig set min kæreste så ked af det før, han sagde det havde været ufattelig hårdt ved dyrlægen, men Balder havde ikke været bange - men lige så glad og fyldt med energi som han plejede at være..så det hjælper lidt på det.

Nu må vi jo så bare prøve at glæde os til der snart kommer en lille ny hvalp i hjemmet - for en hund jeg kan træne med, hygge og være sammen med - det har jeg virkelig behov for. Jeg hader den tomhed som jeg føler sniger sig ind på mig, når jeg er alene..Balder var ikke bare min hund, han var også min interesse - hvis I forstår hvad jeg mener? Jeg havde ham med alle steder, og gik virkelig op i hundetræningen, som han selvfølgelig havde stor glæde af.. hver dag.

 

 

Fuuuuuck - Hvor er det her bare mega trist:megaked: (Undskyld mit sporg)

 

Jeg ved faktisk slet slet ikke hvad jeg skal skrive, for ingen ord kan opveje den sorg i må føle efter at have måtte sige farvel til ham.

 

Jeg føler VIRKELIG med jer.. :megaked::megaked::megaked:

 

Æv æv æv, hvor er det bar unfair at i skulle sige farvel til ham..

 

Jeg sender en masse varme tanker her fra, og håber at i med tiden kan se fremad og glæde jer til at i får en ny dejlig hvalp i huset.

 

Må Balder hvile i fred.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er allerede nu her skrevet op til en lille ny hundehvalp..Jeg har faktisk lidt blandede følelser med det. Vi fandt kennelen allerede mens Balder stadig var her, vi havde jo taget beslutningen om at få ham aflivet. Jeg føler nok lidt det var at svigte ham - men jeg har virkelig brug for at have noget at glæde mig til. Men jeg har samtidig svært ved at forestille mig, at en ny hunde kan fylde tomrummet i mit hjerte ud. Ingen anden hund vil jo være Balder..og det er jo ham jeg helst ville have.

Meen jeg bliver også nødt til at se fremad - og jeg har virkelig brug for at kaste min kærlighed på noget andet. Jeg ved godt jeg vil blive lige så glad for den nye hund, selv om det er svært at forestille sig lige nu. min kæreste siger, at det kommer helt naturligt, når jeg sidder med den lille nye hvalp i skødet? :lun:

INTET kunne erstatte Buster-hund, heller ikke da jeg få uger efter sad med mit lille nye vidunder Misja i favnen.

 

MEN, jeg kunne både rumme at glædes over, gå op i med krop og sjæl, forundres over det lille mirakel OG elske hende fra snude til halespids - OG samtidig begræde tabet over Buster.

 

Jeg opdagede at der skulle gå næsten 2 år efter Busters død, før bestemte minder og tidspunkter ikke trak tåre og gråd alt i mens min dejlige sorte tøs kunne ligge og snorke lige bagved mig.

 

Ikke at jeg gik rundt i snot i 2 år, men blot at der var tidspunkter der fik tåre frem. Selvfølgelig i mindre og mindre grad...

 

Jeg fandt det meget mærkeligt og paradoksalt, men kunne også høre fra så mange andre, at de havde haft det på samme vis når næste hund kom hjem, så kort tid efter.

 

Nogen vælger at vente længe, af forskellige årsager, på næste hund og andre gør ikke. Jeg er typen der ikke gør, hullet er for stort og jeg ved at ingen af dem - både den hund jeg sørger over og den lille nye - mister noget af mig. Mærkeligt at man kan "dele" sig selv på den måde, men sådan har det været for mig - og sådan tror jeg det vil blive igen næste gang om mange-mange-mange år (Misja bliver nemlig lige så gammel som jeg).

 

Så jeg kan godt forstå dig og dine tanker nu og måske, vil du også opleve disse blandede følelser når den lille ny kommer. Men jeg tror også at du hurtigt vil opdage at du kan begge dele, sørge på nogle tider når den lille ny ikke "er på" og glædes og gå op i den lille ny, når den er vågen og "kalder" på dig ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...