søvn som stressreaktion?

[søster lagkage]

ok, jeg håber virkelig bare, at jeg ser spøgelser.

 

jeg har jo halfdan på 18 uger. han er en glad, ret selvstændig, som regel modig og meget rolig, på grænsen til det flegmatiske, hvalp.

 

han er tit med mig og min kæreste ude. nok 2-3 gange om ugen. på arbejde, eller hos venner. alle steder er rimeligt rolige, og kun med voksne mennesker. han har været en del med os rundt, stort set fra starten.

 

nu synes jeg, at jeg er begyndt at ane et mønster: så snart halfdan kommer til et nyt sted, går han sig lige en snusetur, og lægger sig så ellers til at sove i en dyb nærmest komatøs søvn. han gider ikke sidde på skødet (det gider han aldrig ), men han søger heller ikke væk. han finder et sted - under en stol, eller i et godt hjørne. og så går han i brædderne.

 

alle synes bare han er sådan en skøn og rolig hvalp, men jeg er ærligt talt knap så imponeret. for jeg er selvfølgelig blevet bange for, at det er sådan en slags afmagtsreaktion, når der er en situation han ikke helt kan overskue. han gør det f.eks. også altid i offentlig transport- han var f.eks. stort set bevidstløs i 3.5 timer i et ic3-tog, da vi tog til jylland...

 

jeg er så bange for, at jeg gør vold mod min hund, og at han er helt stresset eller deprimeret, når vi er ude. jeg håber selvfølgelig, at det bare er et anfald af hysteri og overdreven bekymring fra min side.

 

hvad siger i?

[Petrine]

Er absolut ingen ekspert (så vent lige til der kommer nogle kloge hoveder), synes bare det lyder....helt forkert, ikke stresset, bare forkert

[Umulia]

Jeg synes det lyder helt rigtigt. Hvalpe i den alder falder om i dødlignende søvn de mest underlige steder.

[Ulla H]

Hvis du fornemmer, at han trækker sig ind i sig selv for at få ro og fred, mener jeg ,han er overstimuleret med for mange nye indtryk. Og så beskytter sig selv ved at gå i koma.

Jeg har set det før, især på unge græske hvalpe, der først rejser i det græske , overnatter i nye omgivelser nær lufthavnene og så flyves til DK.

De første mange dage her skal de slet ikke ud af haven, de giver straks utryghed for dem.De er magtesløse og elsker stabile dage med ro- hvile ,leg, faste måltider og alt efter en fast plan uden nye sovesteder.

Hvis jeg var dig, med så ung en hvalp, ville jeg trosle aktiviteter ned.

Min egen hvalp er født her, næsten 6 mdr og er en værre tryghedsnarkoman. Ikke så han ikke udforsker den store grønne verden, man er vel jagthund.Men han har sin mor og mormor, og kan følge dem deres kendte verden.

En hvalp i naturen bringes jo ikke ud fra dens fødeområde før den er klar til at deltage i jagt på bytte og kan gå langt.

Ikke at jeg mener at hvalpe ikke skal opleve den verden vi lever i, men nok måske efter deres formåen- og måske er din lidt sart???

[KarinaG]

Jeg synes det lyder helt rigtigt. Hvalpe i den alder falder om i dødlignende søvn de mest underlige steder.

Jeg er enig (uden at være ekspert)!

 

Og jeg ville være glad hvis det var mig med sådan en hvalp og sørg endelig for, ikke at få den evne ødelagt.

 

At han kan "koble fra" og sig "nå nu har jeg lært stedet at kende og her sker ikke mere end det, så nu sover jeg", er en gave og en nødvendighed for en hvalp - og i øvrigt også for andre aldre

[stargirl1970]

ok, jeg håber virkelig bare, at jeg ser spøgelser.

 

jeg har jo halfdan på 18 uger. han er en glad, ret selvstændig, som regel modig og meget rolig, på grænsen til det flegmatiske, hvalp.

 

han er tit med mig og min kæreste ude. nok 2-3 gange om ugen. på arbejde, eller hos venner. alle steder er rimeligt rolige, og kun med voksne mennesker. han har været en del med os rundt, stort set fra starten.

 

nu synes jeg, at jeg er begyndt at ane et mønster: så snart halfdan kommer til et nyt sted, går han sig lige en snusetur, og lægger sig så ellers til at sove i en dyb nærmest komatøs søvn. han gider ikke sidde på skødet (det gider han aldrig ), men han søger heller ikke væk. han finder et sted - under en stol, eller i et godt hjørne. og så går han i brædderne.

 

alle synes bare han er sådan en skøn og rolig hvalp, men jeg er ærligt talt knap så imponeret. for jeg er selvfølgelig blevet bange for, at det er sådan en slags afmagtsreaktion, når der er en situation han ikke helt kan overskue. han gør det f.eks. også altid i offentlig transport- han var f.eks. stort set bevidstløs i 3.5 timer i et ic3-tog, da vi tog til jylland...

 

jeg er så bange for, at jeg gør vold mod min hund, og at han er helt stresset eller deprimeret, når vi er ude. jeg håber selvfølgelig, at det bare er et anfald af hysteri og overdreven bekymring fra min side.

 

hvad siger i?

 

Jeg synes det lyder meget normalt - han er jo stadig et lille pjok og der skal ikke meget til før sår'n nogen bliver trætte.

 

Han er jo socialiseret meget grundigt så jeg kan ikke forestille mig andet end at han simpelthen suger oplevelser til sig og når han så bliver fyldt op ( træt ) er han så tryg og stoler på at i passer på ham at han bare vælter om og sover.

 

Jeg er overhovedet ikke ekspert men umiddelbart synes jeg det lyder helt normalt

[Petrine]

Uh uh uh - lyt til de kloge, mine hunder har åbenbart været sære på det punkt så

[KarinaG]

Hvis du fornemmer, at han trækker sig ind i sig selv for at få ro og fred, mener jeg ,han er overstimuleret med for mange nye indtryk. Og så beskytter sig selv ved at gå i koma.

Jeg har set det før, især på unge græske hvalpe, der først rejser i det græske , overnatter i nye omgivelser nær lufthavnene og så flyves til DK.

De første mange dage her skal de slet ikke ud af haven, de giver straks utryghed for dem.De er magtesløse og elsker stabile dage med ro- hvile ,leg, faste måltider og alt efter en fast plan uden nye sovesteder.

Hvis jeg var dig, med så ung en hvalp, ville jeg trosle aktiviteter ned.

Min egen hvalp er født her, næsten 6 mdr og er en værre tryghedsnarkoman. Ikke så han ikke udforsker den store grønne verden, man er vel jagthund.Men han har sin mor og mormor, og kan følge dem deres kendte verden.

En hvalp i naturen bringes jo ikke ud fra dens fødeområde før den er klar til at deltage i jagt på bytte og kan gå langt.

Ikke at jeg mener at hvalpe ikke skal opleve den verden vi lever i, men nok måske efter deres formåen- og måske er din lidt sart???

Dette er selvfølgelig også en mulighed, jeg oplevede det hos min sidste kat da jeg overtog hende. Hun gik "helt ind i sige selv" når der skete for mange ting og den tilstand kan være farlig for dyret!

 

Det er svært, når man ikke kender hvalpen og forholdene andet end ud fra den smule som står her, for jeg vil mene at det kan være begge dele :hmm:

 

Du må tage et grundigt kig på din hvalp og mærke efter på din mavefornemmelse, tror jeg.

[Gæst Ina]

Det er mange ting at udsætte ham for - ikke at det er dårligt at tage ham med - men det skal ske i afmålte portioner. Hvalpe suger en masse indtryk til sig bare ved at komme ud og stå på fortovet - og det skal de sove på for at fordøje indtrykkende - så ikke så sært at han nærmest er bevistløs

[Ascha]

Dette er selvfølgelig også en mulighed, jeg oplevede det hos min sidste kat da jeg overtog hende. Hun gik "helt ind i sige selv" når der skete for mange ting og den tilstand kan være farlig for dyret!

 

Det er svært, når man ikke kender hvalpen og forholdene andet end ud fra den smule som står her, for jeg vil mene at det kan være begge dele :hmm:

 

Du må tage et grundigt kig på din hvalp og mærke efter på din mavefornemmelse, tror jeg.

 

Helt enig. Måske kunne trådstarter prøve at have en uge hvor alt var kendt og afslappet, for så at se om Halfdan ændrer sit sovemønster.

[Hewlett]

Oplever i slet ikke ulvetimen med ham ? Hvor han teer sig og render gulvene tynde som en anden tosse ? :hmm:

[søster lagkage]

tak for alle de gode svar og inputs, jeg skal vist lige tygge lidt på det hele... jeg er stadig ret meget i tvivl :hmm:

 

jeg vil ikke sige, at han trækker sig ind i sig selv. jo, altså han sover jo, men når man går hen og nusser, strækker han sig, vender sig, så man kan klø ham lidt de gode steder, og logrer med halen.

 

han har jo en meeeget rolig hverdag. vi er to lidt kedelige voksne, der sidder ved vores computere, eller i sofaen, eller laver mad, og han tuller bare rundt og følger med. hans gåture er næsten altid i meget kendte lokale områder (man har jo ikke så mange muligheder, her inde i byen), altså steder han kender ud og ind. derfor havde jeg nok tænkt, at han ville have mere overskud til, og glæde af/behov for, socialiseringsmæssigt, oplevelser uden for hjemmet, end hvalpe der f.eks. bor i store larmende familier, med masser af gæster og aktivitet.

 

og det skal siges, at jeg selvfølgelig er meget obs på, hvor jeg tager ham hen. vi er kun hos folk, som han har mødt flere gange hjemme hos os selv, og de fleste steder har han været et par gange. det er altså ikke sådan, at det er 2-3 nye steder hver uge. og en dag med megen aktivitet følges næsten altid af en dag uden.

 

men jeres indlæg har sat mange tanker igang. måske er jeg ikke helt hensynsfuld, forsigtig, nok over for min hvalp. det er simpelthen så svært, at finde en balance. og når han nu er så tilsyneladende rolig og afbalanceret, og jeg aldrig rigtigt har oplevet ham stresse op, kan man nok nemt komme til at tro, at han kan klare hvadsomhelst.

 

hmm... :hmm:det er vist sådan, når man får sin første hvalp, at ligemeget hvad man gør, kan man ikke undgå at tænke, at man måske skulle gøre noget andet.

 

nåja, og angående hvalpeflip: jo, dem får han, men bestemt ikke særligt udpræget, og ikke som jeg ser dem beskrevet nogle steder. af og til går han bideamok, og springer rundt, men han er lynhurtig at aflede med lidt øvelser, lidt legetøj eller total ro, afhængigt af, hvad det virker som om, han trænger mest til.

 

nå, men, ja, tak igen. det er dejligt at have hundeforum :5up:

[Lille Louie]

Lige nogle hurtige spørgsmål, så jeg kan sammenligne lidt.

 

Har han altid været sådan? Nu har I haft ham i 6 uger, ik, hvordan var han i starten når I tog ham med ud på besøg?

 

Hvordan reagerer han når folk kommer på besøg hjemme hos jer? Er det det samme mønster?

[søster lagkage]

Lige nogle hurtige spørgsmål, så jeg kan sammenligne lidt.

 

Har han altid været sådan? Nu har I haft ham i 6 uger, ik, hvordan var han i starten når I tog ham med ud på besøg?

 

Hvordan reagerer han når folk kommer på besøg hjemme hos jer? Er det det samme mønster?

 

jo, vi har haft ham i 6-7 uger nu. jeg har lige prøvet at tænke lidt tilbage, det er overraskende svært at huske.

 

i starten var han jo ikke nær så meget ude. men der syntes jeg også, at han tog det meget roligt. han sov dog ikke tungt, som nu, når han var fremmede steder. og en gang eller to måtte vi lige tage snor på ham, og sætte os med ham på tæppet, så han kunne få lidt ro. så egentlig lyder det måske som om, at han bare nu er blevet tryggere? jeg håber det.

 

når der kommer gæster hilser han fornøjet, men mister hurtigt interessen, og går så tilbage og passer det han er i gang med. om det så er middagslur, tyggen på ben eller afgnavning af min ene hånd (). nogle gæster eeelsker han, det kommer selvfølgelig lidt an på deres interesse i ham. generelt er han ret upåvirket, synes jeg.

[Lille Louie]

jo, vi har haft ham i 6-7 uger nu. jeg har lige prøvet at tænke lidt tilbage, det er overraskende svært at huske.

 

i starten var han jo ikke nær så meget ude. men der syntes jeg også, at han tog det meget roligt. han sov dog ikke tungt, som nu, når han var fremmede steder. og en gang eller to måtte vi lige tage snor på ham, og sætte os med ham på tæppet, så han kunne få lidt ro. så egentlig lyder det måske som om, at han bare nu er blevet tryggere? jeg håber det.

 

når der kommer gæster hilser han fornøjet, men mister hurtigt interessen, og går så tilbage og passer det han er i gang med. om det så er middagslur, tyggen på ben eller afgnavning af min ene hånd (). nogle gæster eeelsker han, det kommer selvfølgelig lidt an på deres interesse i ham. generelt er han ret upåvirket, synes jeg.

 

Det var netop den erkendelse jeg håbede du måske selv kunne komme frem til ved at tænke lidt over tingene.. Jeg synes det lyder som om at I har gjort alt det rigtige. Og at I har sat jer ned og 'tvunget' ham i ro på fremmede steder har jo bekræftet ham i, at det er helt okay bare at lægge sig og sove.

 

Husk også at Janni har sagt at han har været den roligste helt fra starten.

 

Jeg ville derimod være bekymret hvis han pludselig fra den ene dag til den anden bliver 'fjern', men det her synes jeg lyder helt fint.

 

Jeg kan heller ikke huske så meget fra dengang Louie var lille. Men husker ham som virkelig aktiv når vi var på besøg hos folk - indtil han gik død og man kunne få lidt fred. Men der gik altså et godt stykke tid til han faldt om. Jeg tror det hænger sammen med at vi ikke var ude hos nogle 2-3 gange om ugen, måske nærmere 2-3 gange om måneden. Så han har ikke været så vant til det som Halfdan er.

 

Ved ikke om jeg synes 2-3 gange om ugen er for meget. Selvfølgelig er det godt med socialisering og alt det der, men alt med måde.

[Oskar-løwen]

Jeg synes det lyder ret normalt - eller det ligner i hvert fald Oskars hvalpetid. Han var fuld af krudt, og lige pludselig kunne han lægge sig og sove. Han lege engang med en bold, og så lagde han sig pludselig ned og sov med bolden i munden.

Han havde mange hvalpeflip - og nogle gange tænkte jeg, at han da måtte have en brist eller en form for damp.

Det gav mig mange bekymringer. Jeg synes, at han sov helt ekstremt meget, og jeg tænkte tit, at jeg måtte have overstimuleret ham. Det var svært at finde balancen så hvalpen ikke var stresset eller overstimuleret. Men her bagefter tænker jeg tit, at jeg nok var lige lovligt meget hønemor - og at det hele nok var meget normalt

[søster lagkage]

Det var netop den erkendelse jeg håbede du måske selv kunne komme frem til ved at tænke lidt over tingene.. Jeg synes det lyder som om at I har gjort alt det rigtige. Og at I har sat jer ned og 'tvunget' ham i ro på fremmede steder har jo bekræftet ham i, at det er helt okay bare at lægge sig og sove.

 

Husk også at Janni har sagt at han har været den roligste helt fra starten.

 

Jeg ville derimod være bekymret hvis han pludselig fra den ene dag til den anden bliver 'fjern', men det her synes jeg lyder helt fint.

 

Jeg kan heller ikke huske så meget fra dengang Louie var lille. Men husker ham som virkelig aktiv når vi var på besøg hos folk - indtil han gik død og man kunne få lidt fred. Men der gik altså et godt stykke tid til han faldt om. Jeg tror det hænger sammen med at vi ikke var ude hos nogle 2-3 gange om ugen, måske nærmere 2-3 gange om måneden. Så han har ikke været så vant til det som Halfdan er.

 

Ved ikke om jeg synes 2-3 gange om ugen er for meget. Selvfølgelig er det godt med socialisering og alt det der, men alt med måde.

 

tak!

 

det er hårdt at være pylremor

[Gæst Stinne og Hugo]

han har jo en meeeget rolig hverdag. vi er to lidt kedelige voksne, der sidder ved vores computere, eller i sofaen, eller laver mad, og han tuller bare rundt og følger med. hans gåture er næsten altid i meget kendte lokale områder (man har jo ikke så mange muligheder, her inde i byen), altså steder han kender ud og ind. derfor havde jeg nok tænkt, at han ville have mere overskud til, og glæde af/behov for, socialiseringsmæssigt, oplevelser uden for hjemmet, end hvalpe der f.eks. bor i store larmende familier, med masser af gæster og aktivitet.

 

 

hmm... :hmm:det er vist sådan, når man får sin første hvalp, at ligemeget hvad man gør, kan man ikke undgå at tænke, at man måske skulle gøre noget andet

 

Måske er det kontrasten mellem den stille og rolige hverdag og besøgene med mange indtryk, der gør at han bliver så trær. Der er jo også turen derhen der lige skal fordøjes. Han undersøger jo også lige de nye forhold, finder måske ud af at her er da meget rart og falder så om. I forvisning om at I passer på ham.

 

 

Det skal nok gå. Det var værre hvis man ikke bekymrede sig en gang imellem.

[Ascha]

Nu når Lille Louis siger at opdrætter har sagt at Halfdan var den mest rolige, så kan det da godt være at du bare er en pyldremor. Mine hunde har været meget forskellige som hvalpe og den første var så rolig at jeg mistænkte hende for at være syg.

 

Sommetider er viden en forbandelse, for så kan man rigtig gå rundt og bekymre sig om alt muligt der måske slet ikke er andet end naturligt. Herinde synes jeg der har været en del snak om overstimulering af hvalpe og så er det klart at man, med det i baghovedet, godt kan se spøgelser alle vegne.

 

Hvis han var min hund ville jeg (hvis jeg var reelt bekymret og det ikke bare var noget jeg spekulerede over) få taget en blodprøve for at se om stofskiftet var som det skulle være, få taget en afføringsprøve for at se om der skulle være hjerte-/ lungeorm,... og hvis de prøver ikke sagde noget der kunne være skyld i at Halfdan er så rolig og sover så tungt,.... finde mig til rette med at det bare er hans personlighed der er sådan. Og det kan nu være rart nok at have en hund med sådan et temperament. :blink:

[cs-dumle]

og hvis det nu er at det bare er sådan han er... og du bliver en smule træt af det... så bare send noget af det her over, så kan han få lidt af Dumles energi i bytte

[Aussiepower!]

Har du tænkt lidt over om de tidspunkter I tager på besøg hos folk, måske også er de tidspunkter hvor han plejer at sove, på de almindelige dage der hjemme?

 

Jeg lagde selv mærke til forskellen mellem tidspunktet på dagen ved Joya (som nu er knap 13 uger), i sidste uge, da vi om torsdagen var på besøg hos nogle om aftenen, hvor hun var forholdsvis længe om at ligge sig til at sove, og om fredagen havde vi hende så med på besøg hos nogen, først på eftermiddagen, hvor hun hurtigt lagde sig til at sove, og det passer faktisk forbløffende godt med at hun plejer at være ret aktiv først på aftenen, når vi er her hjemme, hvor i mod hun gerne sover først på eftermiddagen :blink:

[søster lagkage]

Nu når Lille Louis siger at opdrætter har sagt at Halfdan var den mest rolige, så kan det da godt være at du bare er en pyldremor. Mine hunde har været meget forskellige som hvalpe og den første var så rolig at jeg mistænkte hende for at være syg.

 

Sommetider er viden en forbandelse, for så kan man rigtig gå rundt og bekymre sig om alt muligt der måske slet ikke er andet end naturligt. Herinde synes jeg der har været en del snak om overstimulering af hvalpe og så er det klart at man, med det i baghovedet, godt kan se spøgelser alle vegne.

 

Hvis han var min hund ville jeg (hvis jeg var reelt bekymret og det ikke bare var noget jeg spekulerede over) få taget en blodprøve for at se om stofskiftet var som det skulle være, få taget en afføringsprøve for at se om der skulle være hjerte-/ lungeorm,... og hvis de prøver ikke sagde noget der kunne være skyld i at Halfdan er så rolig og sover så tungt,.... finde mig til rette med at det bare er hans personlighed der er sådan. Og det kan nu være rart nok at have en hund med sådan et temperament. :blink:

 

ja, han har altid været meget mageligt og roligt anlagt. og det er dejligt, også selv om vi nok ikke lige kommer til at vinde dm i agility og den slags.

 

men. jeg havde faktisk lige præcis planlagt, at tage til dyrlægen og få tjekket for hjerte-/lungeorm, for nu at være på den sikre side. så be'r jeg hende også tjekke hans stofskifte. så er der i hvert fald ikke det at bekymre sig om.

 

tak for alle de gode råd, nu vil jeg lægge mig til at sove, ved siden af min hvalp, som selvfølgelig lige præcis nu er fuld af spræl. godt timet

[søster lagkage]

Har du tænkt lidt over om de tidspunkter I tager på besøg hos folk, måske også er de tidspunkter hvor han plejer at sove, på de almindelige dage der hjemme?

 

Jeg lagde selv mærke til forskellen mellem tidspunktet på dagen ved Joya (som nu er knap 13 uger), i sidste uge, da vi om torsdagen var på besøg hos nogle om aftenen, hvor hun var forholdsvis længe om at ligge sig til at sove, og om fredagen havde vi hende så med på besøg hos nogen, først på eftermiddagen, hvor hun hurtigt lagde sig til at sove, og det passer faktisk forbløffende godt med at hun plejer at være ret aktiv først på aftenen, når vi er her hjemme, hvor i mod hun gerne sover først på eftermiddagen :blink:

 

og ja, der går også gerne lidt længere tid før komaen indtræffer, hvis vi er afsted om aftenen, hvor halfdan normalt er ret klar på sjov og ballade. måske fik jeg det til at lyde lidt mere drabeligt, end det egentlig er :stupid: (men bekymringen var altså reel nok, og den er nu delvist ryddet af vejen. resten håber jeg dyrlægen kan hjælpe mig af med)

 

sov godt derude

[Ascha]

ja, han har altid været meget mageligt og roligt anlagt. og det er dejligt, også selv om vi nok ikke lige kommer til at vinde dm i agility og den slags.

 

men. jeg havde faktisk lige præcis planlagt, at tage til dyrlægen og få tjekket for hjerte-/lungeorm, for nu at være på den sikre side. så be'r jeg hende også tjekke hans stofskifte. så er der i hvert fald ikke det at bekymre sig om.

 

tak for alle de gode råd, nu vil jeg lægge mig til at sove, ved siden af min hvalp, som selvfølgelig lige præcis nu er fuld af spræl. godt timet

Det skal du nu ikke sige. Hvis du finder de knapper der skal trykkes på (finder ud af hvad han synes er sjovt) kan det godt være at der sker ting og sager.

 

Ja, de hvalpe er ret gode til at time tingene.

[Gæst Stinnemus]

Altså som Ascha siger: bare fordi han er rolig og afslappet meget af tiden betyder det ikke at han ikke kan blive noget indenfor agility :blink:

 

Jason har også altid haft tænd-sluk-knap. I starten når jeg var ude på besøg med ham, skulle jeg selv hen og "tvinge" ham til at tage pause, men ellers lærte han hurtigt hvornår han skulle være fuld af energi, hvornår han skal være rolig, men opmærksom og hvornår det er mest fordelagtigt at han går i brædderne

 

Tror fx ikke der var nogen på WDS der kunne tro at jeg havde fået Jason fordi han var aaalt for aktiv til kun at have et kennelliv/udstillingshund, for selvom han ikke sov, var han meget medgørlig og rolig der.

 

Men som sagt - hvis situationen er til det, tager det ikke mange sekunder at få ham livet op og så tror han selv han er en blanding mellem en greyhound og en kanin