Hop til indhold

Anti jagt træning.


Ascha
 Share

Recommended Posts

Vi har jo rigtig mange rådyr i den hundeskov jeg går mest i. Efter at have prøvet forskellige træningsmetoder, der har taget toppen men som jeg alligevel ikke synes virker helt optimalt, faldt jeg over denne metode i et svensk hundeblad. Der er da lidt nyt i den (for mig ihvertfald).

 

Forfatteren (Kina Molitor) mener ikke at straf kan have nogen virkning på sigt, med mindre det sker første gang hunden jager, at timingen er perfekt og at straffen bliver forbundet med selve det at løbe efter et stykke vildt og ikke med ejeren eller andre ting. Da det dårligt kan lykkes anbefaler hun istedet at man forsøger at blive en jagtleder for hunden.

 

Træningen skal helst startes inden hundens jagtlyst "vågner". Vil man have en hund der kan gå løs i skoven er det vigtigt at man får oparbejdet en god kontakt til hvalpen, fra den er lille.

 

I hundens halsbånd sættes en lille klokke. Formålet er, at vildtet lærer at lyden af klokken betyder: hund og derfor flytter sig så vindretningen ikke afslører dem.

 

Ejeren skal så erstatte jagten med andre aktiviteter, gerne med en eller anden form for søg involveret. Man skal træne det samme sted, af samme ruter, så man lærer hvor dyrene krydser stierne og lege sig forbi de steder (man starter selvfølgelig noget inden man når hen til stedet). F.eks. ved at gemme noget i skovbunden eller ved at man hænger noget op i træerne, som hunden så skal finde.

 

For at hunden ikke skal løbe for langt væk anbefaler forfatteren at man giver den meget positiv respons når man kalder ind fra kort afstand og meget lidt positiv respons, eller ingen respons, når den kaldes ind langt fra. Det skulle gerne bevirke at hunden lærer at holde sig tæt på sin ejer.

 

Forfatteren anbefaler i øvrigt at man i foråret, hvor der er mange dyreunger, går med hunden i flexline ad bestemte ruter, så de unge dyr også lærer hvordan hunden færdes i skoven.

 

Synes faktisk der er noget i det, jeg aldrig har tænkt på før. At man også kan opdrage de vilde dyr til at fortrække. Det synes jeg er smart. Ved så ikke hvad Thailo vil sige til at have en klokke i sit halsbånd? og gå af de samme ruter, i en sikkert meget lang periode. :???:

 

Hvad synes I om denne metode?. Desværre var artiklen ikke ret lang og dermed også lidt overfladisk. :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Sådan umiddelbart lyder metoden god nok, men jeg tror den er svær for den almindelige hundeejer uden interesse i jagt/vildt at lære.

Og jeg tror målgruppen er den almindelige hundeejer og ikke jagtkyndige, der samtidigt vil have en "fritidsjagthund".

 

Jeg tror det kræver en stor viden omkring klovbærende vildt at vide hvor det færdes; ja, vi kan alle se tegnene efter dem, men at opnå den form for vildtkendskab, at man kan starte med at lege med hunden, INDEN man når frem kræver vist lidt mere end bare almindelig genkendelse af tegn i skovbunden. Eller også kræver det bare ekstremt meget tid til at traske skovene tynde for at finde alle "kritiske" steder.... Medmindre man går i samme skov og samme tur hver evig eneste gang.

 

Hendes foreslåede metode med indkald er god, hvis man er startet tidligt i forløbet (læs: fra hvalpetid af); er man startet lidt senere og måske har begået den klassiske fejl at skælde ud, når hunden endelig kommer (situationen, hvor hunden bare har stukket poterne i ørene som teenager), så vil den selvstændige hund nok vælge ejeren endnu mere fra, hvis den ikke bliver rost for at komme fra lang afstand.

 

Jeg har brugt en klokke i halsbåndet og ingen af hundene var påvirket af det, men da hundens hørelse er bedre end menneskets og jeg selv synes, at klokken lyder meget højt ved siden af mine ører, har jeg fravalgt den igen. Måske er det bare mig, der er sart i den retning.

 

Jeg har praktisk taget ingen erfaring i bevidst at gøre hunde vildtrene på trods af mit racevalg.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Og jeg tror målgruppen er den almindelige hundeejer og ikke jagtkyndige, der samtidigt vil have en "fritidsjagthund".

 

Som jeg læser metoden er der ikke noget der aflærer hunden de evner man skal bruge i en jagt situation (men nu har jeg jo heller ikke meget erfaring med praktisk jagt). Jeg forventer dog ikke at det er særlig smart at have en jagthund med på jagt som man ikke kan styre bare en lille smule.

 

Jeg tror det kræver en stor viden omkring klovbærende vildt at vide hvor det færdes; ja, vi kan alle se tegnene efter dem, men at opnå den form for vildtkendskab, at man kan starte med at lege med hunden, INDEN man når frem kræver vist lidt mere end bare almindelig genkendelse af tegn i skovbunden. Eller også kræver det bare ekstremt meget tid til at traske skovene tynde for at finde alle "kritiske" steder.... Medmindre man går i samme skov og samme tur hver evig eneste gang.

 

Hun skriver også at man skal gå den samme rute hver gang. Jeg har ikke nærlæst skovbunden men Thailo er jo så "sød" at vise mig hvor de krydser og hvor de ellers holder til. :-D

 

Hendes foreslåede metode med indkald er god, hvis man er startet tidligt i forløbet (læs: fra hvalpetid af); er man startet lidt senere og måske har begået den klassiske fejl at skælde ud, når hunden endelig kommer (situationen, hvor hunden bare har stukket poterne i ørene som teenager), så vil den selvstændige hund nok vælge ejeren endnu mere fra, hvis den ikke bliver rost for at komme fra lang afstand.

 

Ja, den tænkte jeg også, da hun skrev: evt. ignorere helt, hvis hunden har været kaldt ind fra lang afstand. Hvis hunden kommer i første hug, ville jeg ihvertfald ikke ignorere.

 

Jeg har brugt en klokke i halsbåndet og ingen af hundene var påvirket af det, men da hundens hørelse er bedre end menneskets og jeg selv synes, at klokken lyder meget højt ved siden af mine ører, har jeg fravalgt den igen. Måske er det bare mig, der er sart i den retning.

Jeg overvejede at sætte et ekstra skilt på, til at give mere lyd fra sig og muligvis slå to fluer med et smæk. Man kunne jo få skrevet "dusør gives" og "chipmærket" på det ekstra skilt. Thailos chip har nemlig flyttet sig helt ned på den ene skulder og Flemming kunne slet ikke finde den, da jeg var ude hos ham. :shock: Ikke godt, hvis Thailo skulle blive væk en dag.

 

Jeg har praktisk taget ingen erfaring i bevidst at gøre hunde vildtrene på trods af mit racevalg.....

 

Thi, hi. Det har jeg masser af. :rolleyes: Bare flest dårlige.:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi går i rådyr-område hver dag. Og her er mange hunde. Så hjorte og hunde er vant til hinanden.

Det gør, at hjortene ikke bare pisker blindt af sted når vi nærmer os. Tit står de stille og holder øje med om vi skifter retning. Og først når vi er tæt på, så springer de af sted. Og så springer Silke altså efter...:neutral:

 

Men selv om der er under 5 meter hen til hjorten når Silke sætter efter den, så kan hun altså ikke indhente den.

 

Jeg kalder IKKE på hende med det samme. Jeg tæller langsomt til ti. Det gør jeg uanset om hun pludselig styrter efter en fært, eller om hun får øje på en hjort, som hun sætter efter.

Hvis jeg kalder med det samme, er hun for "tændt" til at høre mig.

 

Efter jeg har talt til ti, så har jeg en temmelig høj Duu-du-du-lyd, som bare betyder "retur NU".. Og så kommer hun. Vildt begejstret. For hun VED, at nu vanker der bold og ros og alt muligt sjovt vi kan finde på.

Og det er altså uanset om hun er tæt på eller er nået op i den anden ende af skoven. For jo længere væk hun er kommet, jo flottere er det egentlig, at hun vender hjem på mit kald.. Så selvfølgelig skal hun have masser af ros.

 

Silke har ikke halsbånd på, for jeg vil ikke risikere, at hun hænger fast i noget krat når hun svømmer. Så vi risikerer en dobbeltbøde hvis vi bliver taget... :mrgreen: --Men hun kan derfor ikke gå med klokke.

Jeg tror heller ikke, at de halvtamme hjorte, vi har i vores småskove vil tage sig af en klokke. Faktisk kender de sikkert forskel på de forskellige hunde og deres ejere. Og hjortene kan sagtens høre os på de korte afstande, der er tale om her omkring. Vi går jo og snakker..

Forholdene er anderledes i Sverige..

 

Silke er 6 år nu. Så hun er helt sikker i skoven. Kunsten er jo nok at få indarbejdet et supersikkert indkald, der ALTID virker. Og det kan man jo gøre uden hjorte, -ved at øve indkald masser af gange lige fra hvalpen er 8 uger, og ved at rose og rose evt. med godter og lave masser af sjov og leg når hvalpen kommer.

 

Det er aldrig nogen god ide at stå og kalde og kalde på sin hund hvis den alligevel ikke kommer. Jeg har brugt at kalde to gange, og så gik jeg. Når Silke opdagede, at jeg gik, så kom hun farende som en lille pil... Og så fik hun masser af ros og jeg fortalte hende hvor godt der var at hun kom fordi jeg havde tænkt at vi skulle lave noget sjovt med apport eller søg eller hvad ved jeg..:lol:

Det gælder om altid at være den mest spændende person i verden. Så skal hunden nok komme. --Hjorte er jo alligevel ikke til at fange.. :rolleyes:

Link til indlæg
Del på andre sites

 

 

Som jeg læser metoden er der ikke noget der aflærer hunden de evner man skal bruge i en jagt situation (men nu har jeg jo heller ikke meget erfaring med praktisk jagt). Jeg forventer dog ikke at det er særlig smart at have en jagthund med på jagt som man ikke kan styre bare en lille smule.

 

 

 

Hun skriver også at man skal gå den samme rute hver gang. Jeg har ikke nærlæst skovbunden men Thailo er jo så "sød" at vise mig hvor de krydser og hvor de ellers holder til. :-D

 

 

 

Ja, den tænkte jeg også, da hun skrev: evt. ignorere helt, hvis hunden har været kaldt ind fra lang afstand. Hvis hunden kommer i første hug, ville jeg ihvertfald ikke ignorere.

 

 

Jeg overvejede at sætte et ekstra skilt på, til at give mere lyd fra sig og muligvis slå to fluer med et smæk. Man kunne jo få skrevet "dusør gives" og "chipmærket" på det ekstra skilt. Thailos chip har nemlig flyttet sig helt ned på den ene skulder og Flemming kunne slet ikke finde den, da jeg var ude hos ham. :shock: Ikke godt, hvis Thailo skulle blive væk en dag.

 

 

 

Thi, hi. Det har jeg masser af. :rolleyes: Bare flest dårlige.:lol:

 

Jeg har deres hundeskilt hængende i halsbåndet + den der grå dims fra Dansk Hunderegister og det giver da lidt lyd fra sig, men ikke nok til at jeg kan høre dem i skoven... Men nu er den der grå dims jo også af plastik :-)

 

Jeg går tit den samme tur, men det sker jo ikke hver dag - måske engang om ugen i "højsæsonen", men de kender udemærket godt turen.... Mollie har et sted på den tur, hvor hørelsen bare ikke virker; jeg har endnu ikke fundet ud af hvad det er der er fascinerende lige præcis på det sted.....

Hvis jeg gik turen oftere, så tror jeg de ville blive "vil-døve" på store dele af turen :(

 

Og ja, en hund, der bruges på praktisk jagt skal være lydig (meget lydig rent faktisk), men man må ikke fratage dem lysten til vildtet og den er helt gal, hvis man vil bruge sin hund til schweiss f.eks. og gør dem 110% vildtrene. En schweiss-hund skal være i stand til at hetze (eller hvordan det nu staves) og vil en hund, der er vildtrenstrænet gøre det? Og ja, det er et spørgsmål, da jeg ikke ved det *GG*

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi går i rådyr-område hver dag. Og her er mange hunde. Så hjorte og hunde er vant til hinanden.

Det gør, at hjortene ikke bare pisker blindt af sted når vi nærmer os. Tit står de stille og holder øje med om vi skifter retning. Og først når vi er tæt på, så springer de af sted. Og så springer Silke altså efter...:neutral:

 

Men selv om der er under 5 meter hen til hjorten når Silke sætter efter den, så kan hun altså ikke indhente den.

 

Jeg kalder IKKE på hende med det samme. Jeg tæller langsomt til ti. Det gør jeg uanset om hun pludselig styrter efter en fært, eller om hun får øje på en hjort, som hun sætter efter.

Hvis jeg kalder med det samme, er hun for "tændt" til at høre mig.

 

Efter jeg har talt til ti, så har jeg en temmelig høj Duu-du-du-lyd, som bare betyder "retur NU".. Og så kommer hun. Vildt begejstret. For hun VED, at nu vanker der bold og ros og alt muligt sjovt vi kan finde på.

Og det er altså uanset om hun er tæt på eller er nået op i den anden ende af skoven. For jo længere væk hun er kommet, jo flottere er det egentlig, at hun vender hjem på mit kald.. Så selvfølgelig skal hun have masser af ros.

 

Silke har ikke halsbånd på, for jeg vil ikke risikere, at hun hænger fast i noget krat når hun svømmer. Så vi risikerer en dobbeltbøde hvis vi bliver taget... :mrgreen: --Men hun kan derfor ikke gå med klokke.

Jeg tror heller ikke, at de halvtamme hjorte, vi har i vores småskove vil tage sig af en klokke. Faktisk kender de sikkert forskel på de forskellige hunde og deres ejere. Og hjortene kan sagtens høre os på de korte afstande, der er tale om her omkring. Vi går jo og snakker..

Forholdene er anderledes i Sverige..

 

Silke er 6 år nu. Så hun er helt sikker i skoven. Kunsten er jo nok at få indarbejdet et supersikkert indkald, der ALTID virker. Og det kan man jo gøre uden hjorte, -ved at øve indkald masser af gange lige fra hvalpen er 8 uger, og ved at rose og rose evt. med godter og lave masser af sjov og leg når hvalpen kommer.

 

Det er aldrig nogen god ide at stå og kalde og kalde på sin hund hvis den alligevel ikke kommer. Jeg har brugt at kalde to gange, og så gik jeg. Når Silke opdagede, at jeg gik, så kom hun farende som en lille pil... Og så fik hun masser af ros og jeg fortalte hende hvor godt der var at hun kom fordi jeg havde tænkt at vi skulle lave noget sjovt med apport eller søg eller hvad ved jeg..:lol:

Det gælder om altid at være den mest spændende person i verden. Så skal hunden nok komme. --Hjorte er jo alligevel ikke til at fange.. :rolleyes:

 

Jeg gør faktisk meget af det samme som dig bortset fra, at mine har halsbånd på :-)

 

Jeg tror nu bare godt, at hundene kan løbe en ung/ny råkalv op... Og så har man balladen.

 

Jeg har (7-9-13) aldrig mødt en rå eller lign. i de hundeskove jeg færdes i, men jeg møder dem tit på gåture i snor i Vestskoven og det har de meget lidt respekt/frygt for mennesker og dyr.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Humankind

Hmmm Jeg vil mene den bedste anti-jagt træning er jagt-træning i sig selv, da hunden på den måde gerne skulle lærer at vildt apporteres på førers kommando og ikke efter hvad man som hund lige selv har lyst til.

 

Et glimrende eksempel er en af Jenna's hvalpe jeg passede i en længere periode for noget tid siden og dermed nåede at træne lidt... pludselig springer en harer frem lige foran ham (under 2 meter fra hans snude) - jeg når at se ham spænde op til at løbe, men idet han hører min stemme vender han om og kommer på plads.

 

Har man købt en jagthund må man også kunne forvente en vis grad af instinkt og som ejer bør man efterleve det og ikke undertrykke det, da man så ellers burde ha' valgt en anden race. (og jeg siger ikke man nødvendigvis skal jagt-træne sin hund på vildt osv., men lad hunden samarbejde med sin fører som de elsker så højt.)

Link til indlæg
Del på andre sites

--Hjorte er jo alligevel ikke til at fange.. :rolleyes:

 

Jeg tror nu bare godt, at hundene kan løbe en ung/ny råkalv op... Og så har man balladen.

 

Jeg bor ca. 1 km fra Frisjenborgskovene, prima mulighed for at lade vovse løbe løs :-D syntes jeg, indtil jeg blev belært af min nabo :oops: - som er meeeeeget stort jagtmenneske og som tilfældigvis ejer et bette stykke af skoven :???:

 

I flg. naboen min er det lige meget, at hunden ikke kan indhentet vildtet - skaden er stort set den samme alligevel, idet bare jagten kan få vildtets puls så højt op, at det dejser, ligesom jagten kan få en då til at forlade sit kid, ej så godt :oops: :oops:

 

Min gamle Lucki måtte dog godt gå løs, ligesom Luckis søn King også gerne må, da de var/er gl. konkurrencehunde :engel:

 

Bondo gik aldrig fri i skoven, selvom jeg kunne fløjte ham af, hvis han tog jagten efter et stykke vildt :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg føler mig lidt i klemme mellem det Humankind siger og det A9 fortæller om rådyrene og hvad jagt fører med sig. Jo, min hund skal have afløb for visse drifter men rådyrene bor jo kun i en hundeskov fordi de er presset til det.

 

Jeg gør så det at jeg "pusser" ham på et gammelt spor engang imellem og lader ham race afsted efter rådyr som jeg ved er over alle bjerge (ihvertfald udenfor Thailos aktionsradius). Jeg bruger også kattene i området :oops: men stadig kun i de tilfælde hvor jeg ved de når i sikkerhed inden Thailo når frem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmmm Jeg vil mene den bedste anti-jagt træning er jagt-træning i sig selv, da hunden på den måde gerne skulle lærer at vildt apporteres på førers kommando og ikke efter hvad man som hund lige selv har lyst til.

 

Et glimrende eksempel er en af Jenna's hvalpe jeg passede i en længere periode for noget tid siden og dermed nåede at træne lidt... pludselig springer en harer frem lige foran ham (under 2 meter fra hans snude) - jeg når at se ham spænde op til at løbe, men idet han hører min stemme vender han om og kommer på plads.

 

Har man købt en jagthund må man også kunne forvente en vis grad af instinkt og som ejer bør man efterleve det og ikke undertrykke det, da man så ellers burde ha' valgt en anden race. (og jeg siger ikke man nødvendigvis skal jagt-træne sin hund på vildt osv., men lad hunden samarbejde med sin fører som de elsker så højt.)

 

Jeg kan sagtens følge dig men nu er retriever racerne jo også ret hæmmede i deres interesse overfor levende vildt, i forhold til afsindigt mange andre racer. En schæfer (ikke jagthund) vil f.eks være mere tilbøjelig til at forfølge et dyr der flygter end en retriever (jagthund).

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 5 months later...
Og ja, en hund, der bruges på praktisk jagt skal være lydig (meget lydig rent faktisk), men man må ikke fratage dem lysten til vildtet og den er helt gal, hvis man vil bruge sin hund til schweiss f.eks. og gør dem 110% vildtrene. En schweiss-hund skal være i stand til at hetze (eller hvordan det nu staves) og vil en hund, der er vildtrenstrænet gøre det? Og ja, det er et spørgsmål, da jeg ikke ved det *GG*

 

Faldt lige over tråden hér.

 

Ikek alle schweisshunde skal kunne hetze.

En lab der kan, ville jeg være særdeles negativ over at finde brugt i avlen f.eks.

Hetz er en speciel egenskab, som bruges bl.a. på schweiss, men er langtfra kendetegnene for hele bredden af schweissarbejdet.

 

 

En jagthund skal være enddog meget lydig. Faktisk vil jeg sige at en jagthund der ikke er til 99,9% sikker på et stopfløjt, kræver yderligere træning. Måske endda et skridt tilbage i træningen.

 

Hvad angår problemet med vildt, og "døv-hurtig" hund, så kan jeg da kun foreslå at gøre hvad jægere også gør: Lærer dem stopfløjtet. Helst fra hvalpepoter af.

Link til indlæg
Del på andre sites

Faldt lige over tråden hér.

 

Ikek alle schweisshunde skal kunne hetze.

En lab der kan, ville jeg være særdeles negativ over at finde brugt i avlen f.eks.

Hetz er en speciel egenskab, som bruges bl.a. på schweiss, men er langtfra kendetegnene for hele bredden af schweissarbejdet.

 

 

En jagthund skal være enddog meget lydig. Faktisk vil jeg sige at en jagthund der ikke er til 99,9% sikker på et stopfløjt, kræver yderligere træning. Måske endda et skridt tilbage i træningen.

 

Hvad angår problemet med vildt, og "døv-hurtig" hund, så kan jeg da kun foreslå at gøre hvad jægere også gør: Lærer dem stopfløjtet. Helst fra hvalpepoter af.

 

Jeg ved godt, at alle schweisshunde ikke skal hetze, men nogle førere vil have det og vil en vildtrenstrænet (svært ord *GG*) gøre det? Og hvorfor vil du ikek have en lab, der kan/bliver brugt til hetz i avlen? Er det fordi de bliver hårdmundede eller?

 

Det markerede:

Hvad hvis du får en "gammel" hund i træning, der ikke har lært stopfløjtet og i den grad bliver "vil-døv"? Vil du træne den som en hvalp eller skal der mere håndfaste metoder til?

 

MVH

Wivian.

Link til indlæg
Del på andre sites

[/b]

 

Jeg ved godt, at alle schweisshunde ikke skal hetze, men nogle førere vil have det og vil en vildtrenstrænet (svært ord *GG*) gøre det?

 

Ærligt.... Jeg aner det ikke. Umiddelbart tænker jeg ja. For Hetz er stadig en kommando. Ikke noget den må gøre af sig selv. (ikke dem jeg har hjulpet for ihvertfald. Hele "gruppen" aner jeg ikke hvad gør)

Hunde kan ved alel andre ting sagtens differenciere mellem hvornår en adfærd er ønsket/ok, og hvornår den ikke er ønsket. MEd det in mente mener jeg at en, på almindelige gåture, vildtren hund sagtens kan hetze i en jagtsituation/schweisssituation.

 

Og hvorfor vil du ikek have en lab, der kan/bliver brugt til hetz i avlen? Er det fordi de bliver hårdmundede eller?
Fordi alt det en hetz er, er stik omod hvad en lab skal og bør være.

Herunder også hårdmundethed, som vi ikke kommer udenom er et nødvendigt onde ved Hetz. ja.

Og det er skam ikke kun mig der siger det. Det står endda i standarden at hårdmundethed i enhver form er uønsket.

Tager man ud og snakekr med lab-folket så er svaret akkurat det samme, og du kan tro der bliver snakket i krogene når en hårdmundet lab dukker op. Der går ikke mange øjeblikke før alle ved hvilken hund det drejer sig om.

Det markerede:

Hvad hvis du får en "gammel" hund i træning, der ikke har lært stopfløjtet og i den grad bliver "vil-døv"? Vil du træne den som en hvalp eller skal der mere håndfaste metoder til?

Kommer an på hunden og situationen. Jeg fører fra hoften, ikke fra hovedet, så det bliver gjort som det bliver gjort. :lol:

 

Optimalt set ville jeg koble stopfløjt til, hver gang jeg pladser hunden af, hver gang jeg standser og hunden også gør det osv....

Over tid og med lidt specifik stoptræning tæt på, når man så til at man sætter hunden af med stopfløjt og front mod én selv, går 10 skridt bagud, smider en dummy lige foran en selv, og går yderligere et par skridt bagud.

Hunden sættes på en apport, og stopfløjt samt håndsignal gives. Hvis hunden er usikker, så kan man med fordel tage et skridt fremad og nærmest "trykke" hunden i jorden samtidig med kommandoen.

Stopper hunden ikke, samler man selv dummyen op inden hunden når derhen, og starter forfra med afsætning, dummysmidning, og påny en apport.

 

Standser hunden, ja så får den lov at tage apporten efterfølgende og aflevere til hånd selvfølgelig.

 

Endnu senere kan man begynde at stoppe under en fremadsendelse. Her vil jeg dog anbefale at have en hjælper stående klar udfor dummyen (skjult naturligvis), klar til at tage dummyen såfremt hunden IKKE lystrer.

 

Endnu senere skulle det gerne være unødvendigt med en hjælper, da hunden lystrer fløjtet.

 

Min gamle hund (også en genbrugshund) lærte det på denne måde iløbet af ikke meget mere end 10-15 minutter fordelt på 3-4 gange over 2 dage. Han afveg aldrig fra kommandoen, så jeg betragter det som at kommandoen "sad". Men normalvis er det noget man lærer hundene allerede som hvalpe. Omkring 8 måneders - 1 års alderen begynder man at koble dummyen på. Og efter 1 år skulle det hele gerne være nogenlunde på plads. Herefter er det rutineringstræning.

Ved 2 årsalderen er man normalt igennem "programmet" som Apportør. Herefter er det reelt finpudsning og rutinering/erfaringssamling.

 

Men jeg har også brugt andre metoder, dog allesammen en variation over samme som ovenfor.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 years later...
Vi går i rådyr-område hver dag. Og her er mange hunde. Så hjorte og hunde er vant til hinanden.

Det gør, at hjortene ikke bare pisker blindt af sted når vi nærmer os. Tit står de stille og holder øje med om vi skifter retning. Og først når vi er tæt på, så springer de af sted. Og så springer Silke altså efter...:neutral:

 

Men selv om der er under 5 meter hen til hjorten når Silke sætter efter den, så kan hun altså ikke indhente den.

 

Jeg kalder IKKE på hende med det samme. Jeg tæller langsomt til ti. Det gør jeg uanset om hun pludselig styrter efter en fært, eller om hun får øje på en hjort, som hun sætter efter.

Hvis jeg kalder med det samme, er hun for "tændt" til at høre mig.

 

Efter jeg har talt til ti, så har jeg en temmelig høj Duu-du-du-lyd, som bare betyder "retur NU".. Og så kommer hun. Vildt begejstret. For hun VED, at nu vanker der bold og ros og alt muligt sjovt vi kan finde på.

Og det er altså uanset om hun er tæt på eller er nået op i den anden ende af skoven. For jo længere væk hun er kommet, jo flottere er det egentlig, at hun vender hjem på mit kald.. Så selvfølgelig skal hun have masser af ros.

 

Silke har ikke halsbånd på, for jeg vil ikke risikere, at hun hænger fast i noget krat når hun svømmer. Så vi risikerer en dobbeltbøde hvis vi bliver taget... :mrgreen: --Men hun kan derfor ikke gå med klokke.

Jeg tror heller ikke, at de halvtamme hjorte, vi har i vores småskove vil tage sig af en klokke. Faktisk kender de sikkert forskel på de forskellige hunde og deres ejere. Og hjortene kan sagtens høre os på de korte afstande, der er tale om her omkring. Vi går jo og snakker..

Forholdene er anderledes i Sverige..

 

Silke er 6 år nu. Så hun er helt sikker i skoven. Kunsten er jo nok at få indarbejdet et supersikkert indkald, der ALTID virker. Og det kan man jo gøre uden hjorte, -ved at øve indkald masser af gange lige fra hvalpen er 8 uger, og ved at rose og rose evt. med godter og lave masser af sjov og leg når hvalpen kommer.

 

Det er aldrig nogen god ide at stå og kalde og kalde på sin hund hvis den alligevel ikke kommer. Jeg har brugt at kalde to gange, og så gik jeg. Når Silke opdagede, at jeg gik, så kom hun farende som en lille pil... Og så fik hun masser af ros og jeg fortalte hende hvor godt der var at hun kom fordi jeg havde tænkt at vi skulle lave noget sjovt med apport eller søg eller hvad ved jeg..:lol:

Det gælder om altid at være den mest spændende person i verden. Så skal hunden nok komme. --Hjorte er jo alligevel ikke til at fange.. :rolleyes:

Hej og tak for dine kommentarer til indkald og ros. Vi har en Islandsk Fårehund som vi lige har overtaget, fra nogle bekendte. Den er 3½ år og er en rigtig dejlig hund indendørs, og ude men, men, men..... Den elsker rådyr og farer forvirret efter dem, og temlig højlydt. Jeg plejer at kalde med det samme hun stikke efter dem, men som du skriver høre de jo ikke noget når de lige tager færten... Vi må prøve din metode, tak.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej og tak for dine kommentarer til indkald og ros. Vi har en Islandsk Fårehund som vi lige har overtaget, fra nogle bekendte. Den er 3½ år og er en rigtig dejlig hund indendørs, og ude men, men, men..... Den elsker rådyr og farer forvirret efter dem, og temlig højlydt. Jeg plejer at kalde med det samme hun stikke efter dem, men som du skriver høre de jo ikke noget når de lige tager færten... Vi må prøve din metode, tak.

 

Må lige spørge, for forstår ikke hverken det her eller Birgittas indlæg: går i med hundene fri i skove, der ikke er rene hundeskove?

 

For så vidt jeg selv har oplevet, er det meget sjældent at se dyr i hundeskove. Det er sket et par gange jeg har set et par små råer ude i Hareskoven, men det har også været det.

 

Når jeg ellers ser rådyr eller krondyr, er det i områder, hvor det er påbudt at have linen på hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har samme problem med min græske jagthund. Jeg skrev til Sten Stenild og hans version var meget ala den svenske.

At hvalpen fra start stort set ikke måtte være alene i haven med mulighed for at jage fugle, katte og vel især skovduer. Hunden skulle som hvalp være under kontrol 100 % for ikke at opbygge dette med at jage på egen pote. Når først de har været feset af flere gange efter vildt er motivationene for stor, hvis ikke indkaldet er 100 % . Og min jager også med synet, så hun skuer en hare langt før jeg ser den. Råvildtet findes nok med næsen hos hende.

Så jeg var ikke hurtig nok med at træne, da hun var lille. hvilket er smadder ærgerligt idag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jo ingen sag med en spaniel, hvis man griber det rigtigt an fra den er hvalp. Har man ikke gjort det er det jo helt klart meget nemmere at holde hunden i snor (køb en flexline).

Vil man alligevel gerne træne den voksne hund i ikke at løbe efter flygtende vildt er der kun en vej frem, hårdt arbejde med træning i stop i alle situationer. Det hjælper ikke at skælde den ud for at løbe efter vildt, det lærer hunden intet af. Man kan heller ikke tro man kan træne i lang snor, for når man tager den af er man lige vidt.

At lave en stoplydig hund kræver tillid, kontakt, samarbejde, masser af tid og selvrandsagelse.

Selvransagelse fordi det er meget vigtigt at hunden ikke oplever situationer som modarbejder vores indlæring og her kan det at jagte solsorter i haven være nok !

 

En spaniel som er trænet i stop og ro i opfløj spring fra den er hvalp vil ikke løbe efter vildt når den har rejst det, den vil af sig selv stoppe og afvente førerens kommando til fortsat søg eller apport.

Denne træning i stop og ro i opfløj har intet med at tage hundens jagt lyst at gøre. En rigtig trænet hund kan sagtens skelne mellem det friske vildt den rejser og det man evt. sender den efter med en apportkommando.

 

Min gamle hanhund (nu snart 11år)som er trænet i schweiss, løber aldrig efter hverken harer eller rådyr når han rejser dem; men slipper jeg ham på sporet til hetz med kommandoen tag dyret, så er sagen en helt anden, så skal vi fange og aflive et skadet dyr.

 

Omkring den nævnte metode kan jeg kun sige at der hvor man normalt må gå med hunden løs har dyrene allerede vænnet sig tíl det og forsvinder i tide. Og det at sætte en klokke i halsbåndet for at advare dyrene er efter min mening ikke nogen unskyldning for at sllippe en hund løs på steder hvor det ikke er tilladt !

 

:vinken: venlig hilsen Steen Stenild

ps. der kan læses mere på www.tacora.dk

Link til indlæg
Del på andre sites

For så vidt jeg selv har oplevet, er det meget sjældent at se dyr i hundeskove. Det er sket et par gange jeg har set et par små råer ude i Hareskoven, men det har også været det.

 

Når jeg ellers ser rådyr eller krondyr, er det i områder, hvor det er påbudt at have linen på hunden.

Ved godt den ikke er til mig, men her i Nordsjælland er der en rig bestand af rådyr i alle de hundeskove jeg har besøgt.

 

Så jeg var ikke hurtig nok med at træne, da hun var lille. hvilket er smadder ærgerligt idag.

Sommetider tænker jeg også: bare jeg havde kendt Ninjamor, alias Irene Liliequist, da Thailo var helt lille. :???: Men nu har jeg den viden jeg tror der skal til næste gang,.... jeg dog ikke prøver med en spaniel. :lol:

 

Det er jo ingen sag med en spaniel, hvis man griber det rigtigt an fra den er hvalp. Har man ikke gjort det er det jo helt klart meget nemmere at holde hunden i snor (køb en flexline).

Vil man alligevel gerne træne den voksne hund i ikke at løbe efter flygtende vildt er der kun en vej frem, hårdt arbejde med træning i stop i alle situationer. Det hjælper ikke at skælde den ud for at løbe efter vildt, det lærer hunden intet af. Man kan heller ikke tro man kan træne i lang snor, for når man tager den af er man lige vidt.

At lave en stoplydig hund kræver tillid, kontakt, samarbejde, masser af tid og selvrandsagelse.

Selvransagelse fordi det er meget vigtigt at hunden ikke oplever situationer som modarbejder vores indlæring og her kan det at jagte solsorter i haven være nok !

Ja, det lyder flot, men man har jo ikke kontrol over en 8-ugers hvalp der ikke engang har lært sit navn. Så hvad gør du hvis din hvalp går fra dig (og er ligeglad med at være på egen pote) den første gang du slipper snoren, for et stopsignal kan du jo ikke have indlært så tidligt.

 

En spaniel som er trænet i stop og ro i opfløj spring fra den er hvalp vil ikke løbe efter vildt når den har rejst det, den vil af sig selv stoppe og afvente førerens kommando til fortsat søg eller apport.

Denne træning i stop og ro i opfløj har intet med at tage hundens jagt lyst at gøre. En rigtig trænet hund kan sagtens skelne mellem det friske vildt den rejser og det man evt. sender den efter med en apportkommando.

Den kan jeg godt følge selvom jeg ikke træner markprøvetræning.

 

 

Omkring den nævnte metode kan jeg kun sige at der hvor man normalt må gå med hunden løs har dyrene allerede vænnet sig tíl det og forsvinder i tide. Og det at sætte en klokke i halsbåndet for at advare dyrene er efter min mening ikke nogen unskyldning for at sllippe en hund løs på steder hvor det ikke er tilladt !

Jeg tænkte det nu heller ikke som at være en undskyldning for at slippe hunden løs hvor den ikke må være det, men mere som en hjælp til de unge dyr der endnu ikke har lært sig hvad der kan være farligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er ved spaniel nummer 9 og har aldrig haft en som ikke var villig til at følge mig med det samme. jeg lærer faktisk hvalpen at følge mig inden jeg lærer den at gå i line. Hvalpen under armen hend til det sted hvor den sikkert kan løbe løs og så bare ned med. Jeg har som sagt endnu ikke haft en som ikke bare af sig selv fulgte med.

En af mine standardspringere er godt noget mere selvstændig (ikke typisk for racen) men selv han har været let at træne i at følge mig som hvalp.

Hvis du klikker ind på min hjemmeside er der et billede, hvor Axel er sat af sammen med de store, så jeg kunne tage et billede. Han er der lige 3 måneder og allerede på det tidspunkt virker sit/stop kommandoen tilstrækkeligt til jeg kan kravle rundt og tage et billede.

Jeg skal indrømme at mine tre standardspringere har været lidt langsommere i sit/stop indlæringen end Axel; men det tilskriver jeg avlen.

 

Jeg har flere gange til hvalpetræning prøvet at hvalpene blev sluppet for at lege, hvor vi så blev bedt om at gå væk fra dem. Alle mine har med det samme fulgt med når jeg gik, selvom de var igang med leg. På det tidspunkt har de været omkring 4-5 måneder gamle.

 

Det kræver selvfølgelig at man er meget sammen med hvalpen fra dag et. Man kan ikke bare lukke den ud i haven, man skal altid være der. Meget kontakttræning og frem for alt en positiv og tillidsskabende kontakt.

Herudover er det vigtigt at være tilgang til aktiviteter som hvalpen synes er spændende, her bruger jeg hvalpen naturlige lyst til apportering.

 

Så jeg må nok indrømme at jeg ikke lige har tænkt over hvad jeg ville stille op hvis jeg fik en hvalp som bare løb i lige linie væk fra mig.

Umiddelbart ville jeg jo tænke at der var noget galt, enten med hvalpen eller med mig ! Hvem ved måske oplever jeg det en dag !

 

:vinken: venlig hilsen

 

Steen stenild

www.tacora.dk

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej vi går ikke med løse hunde, kun i hundeskoven.

Jeg bor på en lille landsted med 7 tønder land, og her er meget skov på egen jord, og mange rådyr.

Det kan være et problem når man har en hund med på marken, og der så pludselig dukker et rådyr op i skoven, og man må jo altså godt have løs hund på sin egen jord, så vidt vides :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ulla H.

Den er svær, for jeg har både stående hunde og spaniels, spaniels skal jo som race arbejde tæt på føreren, hvor de stående, gerne skulle arbejde, på ret lang afstand, og der nytter det ikke noget, at de bliver trænet til at være så tæt på føreren, at de ikke løber langt nok ud, og så er der jo ret meget forskel, på racer og individer imellem, så jeg tror at man nok, skal finde det der lige passer, på den hund man skal træne, der er selvfølgelig nogle gyldne råd i al hundetræning.

Jeg tror at det er ret vigtigt, at få råd fra nogen med racekendskab, af ligepræcis den hund man skal arbejde med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Til Drentshe, Ascha og Steen

Jeg indrømmer, at fordi jeg har kunnet styre mine cockerer, så tog jeg ikke det alvorligt nok op, at adopterer en græsk hvalp, hvor moderen ligner en Vizla ,og min med et ala pointerhovedet.

Så da jeg fra vinduet så hende i 3-4 mdr´s alderen i den smukkeste stand, let sunket i krop, stivfrosset i stilling med løftet forben og halen helt stiv bagud, så stod jeg bare og nød synet af den smukke , nu reddede hvalp.

Hvis jeg havde tænkt mig lidt bedre om, så kunne jeg have forudset, at cockernes styrbarhed ikke lå i hendes blod. Min veninde havde forhen irske setterer og deres naturlige aktionsradius var jo helt anderledes.

Så de første gange hun stak af over markerne løb og løb hun bare, men altså, så fik hun færd af harer og så var det slut med det. Vi har motortrafikveje meget tæt på disse marker.

Hun er en utrolig blanding af selvstændighed og blødhed, svært at definerer. Klikkertræning er totalt opgivet, selv af folkene fra Hund og træning. Ingen repons. Står bare og kigger myndeagtiv ud i horisonten og drømmer om en løbetur. Det skel lige siges at der desværre kunne være noget middelshavsmynde i hendes aner.'

I det græske er det primært deres egen race Greek Hare Hound og engelsk setter der holdes helt racerene.

Men min har det, trods sine ikke brugte jagtgener meget bedre en en græsk jagthund. Så hun er ikke at ynke.

Og til Ascha. Synes det er forkert at din får lov at jage katte, for så tror han da , alt bevægeligt må jagtes.

Jeg ved Steen kan give rigtig gode råd og han har en dyretække, der gør, at da han besøgte mig for over 8 år siden, klæbede mine hunde på ham som med burrebånd og var dårlig til at skrælle af ham.

Han har virkelig indsigt, impati og udstråler alt en hund kan ønske sig af sin ejer.

Så os med problemer har noget at lærer. Det stopper aldrig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...