Gider I fortsat lave hvalpe med DKK tavle ?

[Dina]

Med hensyn til dine sunde blandingshunde, har du nok ikke haft så mange at der kan laves en troværdig statestik.

Prøv at se på det på denne måde, Sigurd: Er der i en race nogle "vigende gener" for en eller anden sygdom, så kræver det en partner med samme "vigende gener" for at sygdommen kan bryde ud.

 

Ved en blanding af gener hos ovennævnte hund OG en hund af en helt anden race (der vel at mærke har sine egne racebestemte "vigende gener"), så kan blandingshvalpene snildt gå rundt og være bærere af begge forældredyrs defekte gener, men det ses ikke på dem = de bliver ikke selv syge.

 

Det er formentlig derfor, at blandingshunde generelt går for at være sundere.

 

Hilsen Dina & Sofus airedale

[Gæst snuseren]

Jeg synes stadig det lyder som om, at dem der ikke ser grund til at købe en "ægte" hund med stambog, er dem der nedbryder markedet for dem der skal have et udkomme af at producere de meget fine fejlfrie hunde, der skal konkurere om hvilken placering der kan opnås på div. udstillinger?

 

Er det ikke lidt lavt at se ned på dem med blandingshunde, ligesom at påstå de er så syge at det man sparer, ved at købe så billigt bliver straffet mangefold økonomisk i dyrlæge udgift, undskyld men det finder jeg ikke bevist, og jeg er træt af at man hentyder til det uden bevis!:damn::damn:

 

Bevis det så vi ikke hele tiden skal føle os som snyltere, skriver lømlen, på vegne af dem der har rigeligt i det at elske en udstødt (tavleløs) hund!

[Dina]

Jeg synes stadig det lyder som om, at dem der ikke ser grund til at købe en "ægte" hund med stambog, er dem der nedbryder markedet for dem der skal have et udkomme af at producere de meget fine fejlfrie hunde, der skal konkurere om hvilken placering der kan opnås på div. udstillinger?

Det tror jeg altså bestemt heller ikke er en opfattelse, som er meget udbredt?!

 

Nogle mennesker sværger til blandingshunde, andre til racehunde. Præcis på samme måde som at nogle mennesker sværger til pudler, andre til gravhunde. Men det er i virkeligheden ligegyldigt, så længe hundene er elskede, tavle eller ej.

 

Alle hunde er jo blandingshunde, når det kommer til stykket. Racehundene er så bare "kontrollerede blandinger", hvilket bevirker, at man så nogenlunde ved, hvad man får.

 

Min barndomshund var en blandingshund. Lille, fræk og med et højst ureglementeret underbid. Hun var højt elsket!

 

Mine 3 airedales, anskaffet i mit voksne liv, har været med stamtavle og hiv & sving. Og lige så højt elskede.

 

Hvad sundheden angår, er det undertiden også et spørgsmål om simpelt held/uheld, racehunde eller ej.

 

Hilsen Dina & Sofus airedale

[tacora]

Jeg vil endnu engang gøre opmærksom på at det ikke er stambogen som koster pengene, er man medlem og har kennelmærke koster den 1. stambog 590,00 !

Det er det at lave sunde hvalpe som koster for man kan ikke bare sige "mine hvalpe er sunde" der skal beviser til i form af bl.a. øjenlysninger, HD fotograferinger osv.

Prisen på hvalpe dannes af udbud og efterspørgsel (ligesom på alle andre "varer") og ikke af om DKK stiller krav om en opdrætteruddanelse. Det er dog klart man som opdrætter vil forsøge at få dækket sine omkostninger ved hvalpeproduktionen; men tro endelig ikke at fordi man undværer stamtavlen er alle problemer løst - tværtimod

 

venlig hilsen Steen Stenild

 

Jamen selvfølgelig har du ret i, at det ikke er det stykke papir, som en stambog er, der koster pengene.

Det som koster, er opfyldelse af alle de krav der stilles både til opdrættere og deres avlsdyr. Jeg finder det også ok, at der stilles krav, hvis det bare var ens for alle.

For hvad hjælper det vores hundebestand, at et mindretalt konstant søger at avle bedre og sundere hunde, mens et flertal avler helt uden nogen kontrol, hverken af dyr eller opdrættere.

Man kan faktisk godt en gang imellem føle sig lidt til grin, når man betaler for sundhedsundersøgelser, udstillinger, brugsprøver osv. før man parrer sin hund, mens man ser "naboen" lave et kuld hvalpe helt uden udgifter til den slags, og så sælger naboen hvalpene bare 1000 kr. billigere end jeg kan gøre.

 

Hej

 

Det kan du have helt ret i og så må man jo gøre op med sig selv, hvilken kategori af opdrætter man vil høre til !

Det er udbud og efterspørgsel som sætter prisen og, hvis folk generelt ikke vil betale for sundhedsundersøgelser ol. ja så gør man det som opdrætter jo "kun" for ens egen samvittigheds skyld.

Jeg har selv en springer, hvor jeg inden købet lagde stort forarbejde i at undersøge forældre for arvelige sygdomme: To måneder efter jeg fik hvalpen blev der to led tilbage konstateret arvelig PRA. Dette på trods af alle krævede øjenlysninger - så jeg forstår dig godt.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[tacora]

Hvad sundheden angår, er det undertiden også et spørgsmål om simpelt held/uheld, racehunde eller ej.

 

Hilsen Dina & Sofus airedale

 

 

Hej

 

Jeg synes helt klart ikke det er et spørgsmål om held eller uheld om man får en sund hund. Det er i høj grad op til en selv. Køber man en blandingshund kan man "heldig" at få en sund hund, for man har kun opdrætterens ord for hvilke hunde den er blandet af og hvordan disse hunde var/er.

Køber man en hund med stamtavle kan man om man vil uden om opdrætteren kontrollere avlslinierne bag ved den påtænkte hvalp. Herudover stilles der for mange racer nogle krav for at få stamtavle, præmieringer, sundhedskrav osv. hvilket er den oficielle godkendelse af det avls arbejde som opdrætteren laver.

 

Men ligegyldigt hvad man vælger er det op til en selv at gøre sit forarbejde grundigt nok og jeg skal være den frøste til at indrømme at det kan gå galt alligevel (som beskrevt længere nede i tråden); men alligevel vil jeg altid vælge at købe hund med stamtavle.

 

:vinken:Venlig hilsen Steen Stenild

[Dina]

Jeg synes helt klart ikke det er et spørgsmål om held eller uheld om man får en sund hund. Det er i høj grad op til en selv.

Tro mig, jeg har desværre noget at have min påstand i. Da vi skulle have Danny, vores anden airedale, vendte vi - af sundhedsmæssige årsager - blikket mod Finland, hvor begge forældredyr iht. den dér gældende lovgivning skal opfylde flere krav end tilfældet er for racen i DK, hvor forældredyrene som minimum skal have en enkelt 2. præmie på en udstilling.

 

I Finland derimod skal begge forældredyr checkes for HD + PRA, de skal begge være udstillingschampions og begge skal have en eller anden arbejdstitel. Dannys far var tysk "schutzhunde-mester" og hans mor finsk "AG-dronning".

 

Kontakten til den finske kennel blev formidlet af formanden for den finske airedaleklub. Vi havde månedlang kontakt og hun var så sød at både hente og bringe os til og fra lufthavnen og ud til opdrætteren.

 

Hun assisterede såvel ved udvælgelsen som ved købet, eftersom opdrætteren kun talte finsk.

 

Alt var såre godt og vi fik - igen - verdens bedste airedalehvalp med hjem til DK.

 

Han fik det bedste foder og jeg iagttog alle forholdsregler (ingen spring før 1-årsalderen og aldrig uden opvarmning) og alt var som sagt godt, indtil han var næsten 6 år, hvor han pludselig fik konstateret en meget svær spondylose.

 

Trods Gold Treatment-kur (guldspiraler indsat) og flere slags tilskud (glucosamin sulfat, msm, chondroitin + mange andre gode sager) måtte vi alligevel efter knapt et år gå den tunge gang til dyrlægen og give ham fred.

 

Iflg. dyrlægen kunne spondylosen være opstået gr. en skade (han dyrkede kun lydighed og spor!) eller han kunne simpelthen være disponeret for lidelsen. Det var ikke til at sige.

 

Jeg har prøvet at sige farvel til en træt 12 år gammel airedale. Det var hårdt, men også til at forstå. Men at sige farvel til en stor, glad 7 år gammel airedale....det giver en ekstra sorg. Der er ingen retfærdighed, når det gælder sygdom, men det giver mig den dag i dag en fornemmelse af, at det nu alligevel var uretfærdigt.

 

Hilsen Dina

[Gæst Sigurd]

Tro mig, jeg har desværre noget at have min påstand i. Da vi skulle have Danny, vores anden airedale, vendte vi - af sundhedsmæssige årsager - blikket mod Finland, hvor begge forældredyr iht. den dér gældende lovgivning skal opfylde flere krav end tilfældet er for racen i DK, hvor forældredyrene som minimum skal have en enkelt 2. præmie på en udstilling.

 

I Finland derimod skal begge forældredyr checkes for HD + PRA, de skal begge være udstillingschampions og begge skal have en eller anden arbejdstitel. Dannys far var tysk "schutzhunde-mester" og hans mor finsk "AG-dronning".

 

Kontakten til den finske kennel blev formidlet af formanden for den finske airedaleklub. Vi havde månedlang kontakt og hun var så sød at både hente og bringe os til og fra lufthavnen og ud til opdrætteren.

 

Hun assisterede såvel ved udvælgelsen som ved købet, eftersom opdrætteren kun talte finsk.

 

Alt var såre godt og vi fik - igen - verdens bedste airedalehvalp med hjem til DK.

 

Han fik det bedste foder og jeg iagttog alle forholdsregler (ingen spring før 1-årsalderen og aldrig uden opvarmning) og alt var som sagt godt, indtil han var næsten 6 år, hvor han pludselig fik konstateret en meget svær spondylose.

 

Trods Gold Treatment-kur (guldspiraler indsat) og flere slags tilskud (glucosamin sulfat, msm, chondroitin + mange andre gode sager) måtte vi alligevel efter knapt et år gå den tunge gang til dyrlægen og give ham fred.

 

Iflg. dyrlægen kunne spondylosen være opstået gr. en skade (han dyrkede kun lydighed og spor!) eller han kunne simpelthen være disponeret for lidelsen. Det var ikke til at sige.

 

Jeg har prøvet at sige farvel til en træt 12 år gammel airedale. Det var hårdt, men også til at forstå. Men at sige farvel til en stor, glad 7 år gammel airedale....det giver en ekstra sorg. Der er ingen retfærdighed, når det gælder sygdom, men det giver mig den dag i dag en fornemmelse af, at det nu alligevel var uretfærdigt.

 

Hilsen Dina

 

Din historie bekræfter så min opfattelse, at selvom der indføres yderligere krav til avlshunde, vil det alligevel aldrig blive muligt, altid at lave 100% perfekte hvalpe.

Så hvis krav og restrektioner får opdrættere til at melde sig ud, og avle videre uden sundhedschecks, kan de skade meget mere end de gavner.

 

Perfekte hvalpe kan nemlig kun laves i vat og plys på en maskine.

[JeanetteH]

Orker ikke at læse hele tråden, men ja mine fremtidige hunde vil have DKK tavle

[tacora]

Tro mig, jeg har desværre noget at have min påstand i. Da vi skulle have Danny, vores anden airedale, vendte vi - af sundhedsmæssige årsager - blikket mod Finland, hvor begge forældredyr iht. den dér gældende lovgivning skal opfylde flere krav end tilfældet er for racen i DK, hvor forældredyrene som minimum skal have en enkelt 2. præmie på en udstilling.

 

I Finland derimod skal begge forældredyr checkes for HD + PRA, de skal begge være udstillingschampions og begge skal have en eller anden arbejdstitel. Dannys far var tysk "schutzhunde-mester" og hans mor finsk "AG-dronning".

 

Kontakten til den finske kennel blev formidlet af formanden for den finske airedaleklub. Vi havde månedlang kontakt og hun var så sød at både hente og bringe os til og fra lufthavnen og ud til opdrætteren.

 

Hun assisterede såvel ved udvælgelsen som ved købet, eftersom opdrætteren kun talte finsk.

 

Alt var såre godt og vi fik - igen - verdens bedste airedalehvalp med hjem til DK.

 

Han fik det bedste foder og jeg iagttog alle forholdsregler (ingen spring før 1-årsalderen og aldrig uden opvarmning) og alt var som sagt godt, indtil han var næsten 6 år, hvor han pludselig fik konstateret en meget svær spondylose.

 

Trods Gold Treatment-kur (guldspiraler indsat) og flere slags tilskud (glucosamin sulfat, msm, chondroitin + mange andre gode sager) måtte vi alligevel efter knapt et år gå den tunge gang til dyrlægen og give ham fred.

 

Iflg. dyrlægen kunne spondylosen være opstået gr. en skade (han dyrkede kun lydighed og spor!) eller han kunne simpelthen være disponeret for lidelsen. Det var ikke til at sige.

 

Jeg har prøvet at sige farvel til en træt 12 år gammel airedale. Det var hårdt, men også til at forstå. Men at sige farvel til en stor, glad 7 år gammel airedale....det giver en ekstra sorg. Der er ingen retfærdighed, når det gælder sygdom, men det giver mig den dag i dag en fornemmelse af, at det nu alligevel var uretfærdigt.

 

Hilsen Dina

 

 

Hej igen

 

Jammen jeg føler med dig og har selv beskrevet en lignende situation (dog ikke så ubehagelig for hunden) og ja du har "forhåbentlig" været uheldig, ellers er der sandelig noget der skal ruskes op i hos nogle specialklubber.

 

Venlig hilsen Steen Stenild

[Dina]

Din historie bekræfter så min opfattelse, at selvom der indføres yderligere krav til avlshunde, vil det alligevel aldrig blive muligt, altid at lave 100% perfekte hvalpe.

Så hvis krav og restrektioner får opdrættere til at melde sig ud, og avle videre uden sundhedschecks, kan de skade meget mere end de gavner.

 

Perfekte hvalpe kan nemlig kun laves i vat og plys på en maskine.

Nej, naturligvis kan der aldrig laves perfekte hvalpe, men du overser en vigtig detalje: hvis der bliver checket for HD og PRA, bliver der da ikke avlet på sådanne forældredyr. Det er også en stor gevinst og nok værd at tage med.

 

Jeg går selv ind for at kontrollere så meget som muligt, men jeg må også indse, at alt desværre ikke kan styres.

[Petrine]

Nu kigger vi en lille bitte smule på hund nummer to, fordi den skal være lille og de små er så masseproducerede, så SKAL den være med ordentlig tavle. Ville egentligt gerne have en blanding, men det er fuldstændigt umuligt at finde en fornuftig opdrætter af blandinger.

[Gæst Sigurd]

Nu kigger vi en lille bitte smule på hund nummer to, fordi den skal være lille og de små er så masseproducerede, så SKAL den være med ordentlig tavle. Ville egentligt gerne have en blanding, men det er fuldstændigt umuligt at finde en fornuftig opdrætter af blandinger.

 

Bemærkede lige dit udtryk: fornuftig opdrætter af blandinger. Skønt udtryk, og jeg giver dig helt ret, det er en STOR mangelvare.

 

Mange mange hundekøbere ønsker sig blandingshunde, men markedet er mildt sagt totalt umuligt. Det bedste og mest overskuelige tilbud finder man nok ved at søge på internater, der står utrolig mange blandingshunde.

[Gæst Sigurd]

Jeg går selv ind for at kontrollere så meget som muligt, men jeg må også indse, at alt desværre ikke kan styres.

 

Kontrol har også sine bagsider, for, som du selv har erfaret, kan man ikke kontrollere alt. Derfor kan kontrol af en lidelse medføre, at en anden lidelse overses eller nedprioriteres, fordi der ikke er kontrolkrav.

Så den bedste kontrol ville være en "kontrol" af opdrættere, således at kun samvittighedfulde og seriøse personer fik lov til at producere hundehvalpe. Jeg har i tidligere tråde efterlyst en autorisations ordning for opdrættere, det vil være langt mere effektivt end alle former for kontrolkrav af avlshunde.

[Dina]

Kontrol har også sine bagsider, for, som du selv har erfaret, kan man ikke kontrollere alt.

Netop og det er faktisk også derfor, at jeg mener, at der også skal lidt held med i spillet.

 

Det er bestemt ikke en ulempe, at man ikke kan kontrollere alt, sålænge man blot kontrollerer, hvad kontrolleres kan. Jeg er ikke opdrætter, men hvalpekøber, så jeg siger: Jo mere kontrol af avlshundene, jo bedre.

 

For jeg tror, at det nok alligevel er noget lettere at kontrollere avlshunde for diverse skavanker end det er at afgøre, hvilke opdrættere der er "samvittighedfulde og seriøse personer". Hvilke tests skulle anvendes?

[Petrine]

Det bedste og mest overskuelige tilbud finder man nok ved at søge på internater, der står utrolig mange blandingshunde.

 

Ville ønske jeg kunne overskue internater, men de er bare ikke serviceorienterede nok, man kan ikke fx få en mail, når de har en lille hund, man kan ikke ringe og spørge, man SKAL absolut komme og se på alle hundene, det orker jeg bare ikke

[Gæst snuseren]

Ville ønske jeg kunne overskue internater, men de er bare ikke serviceorienterede nok, man kan ikke fx få en mail, når de har en lille hund, man kan ikke ringe og spørge, man SKAL absolut komme og se på alle hundene, det orker jeg bare ikke

 

:drille:Vil det sige internaterne er gået i stå, stadig lever i det forige århundredeagtig, som mig snuseren, jeg forstår godt du finder det lidt dømt unødig nøl, når prinsessen skal serviceres, med en veninde, så kan de da ikke tilade sig at hænge i bremsen!

[Petrine]

:drille:Vil det sige internaterne er gået i stå, stadig lever i det forige århundredeagtig, som mig snuseren, jeg forstår godt du finder det lidt dømt unødig nøl, når prinsessen skal serviceres, med en veninde, så kan de da ikke tilade sig at hænge i bremsen!

 

Ha, nej jeg orker ikke at stå foran 17 gigant-hunde og græde over jeg ikke kan tage dem alle sammen med hjem, synes der er lidt for meget impulskøb over den slags og det vil jeg ikke

[Gæst Sigurd]

Ha, nej jeg orker ikke at stå foran 17 gigant-hunde og græde over jeg ikke kan tage dem alle sammen med hjem, synes der er lidt for meget impulskøb over den slags og det vil jeg ikke

 

Køb af en hund fra et internat, hverken bør eller behøver være et impulskøb.

Hvis man er bange for, at ens gode hjerte vil løbe af med en, findes der ganske gode hjemmesider, med både billeder og beskrivelser af de hunde som sidder på internaterne. Se. F.eks. på Dyrenes beskyttelse.

 

Vil man ikke have en voksen hund fra et internat, kan siderne også bruges til at se hvordan forskellige blandinger kan "falde ud", så internaterne er faktisk det bedste "udstillingsvindue" blandingsracer har.

[Gæst malene]

Jeg tror desværre ikke det rydder op i DKK's problem med dårlige opdrættere, at stramme op på en sådan regel.

Det giver blot en falsk tryghed, at køber kan se at denne kennel er godkendt af DKK, og har været på kursus i det at opdrætte et hvalpekuld.

De dårlige opdrættere vil altid være der, kursus eller ej, så jeg tror deværre ikke det giver bedre og mere fornuftige kenneler.

De mennesker som gerne vil lave et seriøst opdræt, de sætter sig naturligvis ind i tingene, og behøver ikke at blive tvunget til at komme på kursus.

[Gæst Sigurd]

Jeg tror desværre ikke det rydder op i DKK's problem med dårlige opdrættere, at stramme op på en sådan regel.

Det giver blot en falsk tryghed, at køber kan se at denne kennel er godkendt af DKK, og har været på kursus i det at opdrætte et hvalpekuld.

De dårlige opdrættere vil altid være der, kursus eller ej, så jeg tror deværre ikke det giver bedre og mere fornuftige kenneler.

De mennesker som gerne vil lave et seriøst opdræt, de sætter sig naturligvis ind i tingene, og behøver ikke at blive tvunget til at komme på kursus.

 

Nu tror jeg aldrig det har skadet nogen at komme på et kursus. Man kan meget nemt sidde hjemme og føle sig som "verdensmester" men jeg har aldrig været på et kursus, hvor jeg ikke har haft lidt ny viden med hjem.

Men du skriver dit indlæg som om det er DKK er kræver kurser, det er det faktisk ikke. Det er den nyeste lovgivning der kræver, at alle der importerer hunde eller opdrætter mere end to hvalpekuld pr år ( tror jeg nok) skal have gennemgået en lovpligtig hundeholder uddannelse.

Faktisk var der i oplægget til loven stillet betydeligt større uddannelseskrav, men DKK fik ændret dette for hundeopdræt.

Men faktisk tror jeg alle har godt af at komme på et kursus, også selvom nogen skal tvinges.

[Gæst malene]

Nu tror jeg aldrig det har skadet nogen at komme på et kursus. Man kan meget nemt sidde hjemme og føle sig som "verdensmester" men jeg har aldrig været på et kursus, hvor jeg ikke har haft lidt ny viden med hjem.

Men du skriver dit indlæg som om det er DKK er kræver kurser, det er det faktisk ikke. Det er den nyeste lovgivning der kræver, at alle der importerer hunde eller opdrætter mere end to hvalpekuld pr år ( tror jeg nok) skal have gennemgået en lovpligtig hundeholder uddannelse.

Faktisk var der i oplægget til loven stillet betydeligt større uddannelseskrav, men DKK fik ændret dette for hundeopdræt.

Men faktisk tror jeg alle har godt af at komme på et kursus, også selvom nogen skal tvinges.

Det har helt ret, man lærer noget nyt hver gang man er på kursus, uanset hvad det drejer sig om. Men jeg er stadig af den overbevistning, at de dårlige opdrættere ikke bliver fjernet med et kursus. Tak for info om lovgivningen, kan godt huske, at jeg læste det i Hunden på et tidspunkt.

[DKWiechert]

Gider jeg fortsætte med at producere gode stambogsførte hvalpe, hvis de i fremtiden vil blive svære at sælge ??

Var det ikke bedre, at producere hvalpe uden stambog, stadig sunde, det vil jeg nemlig ikke gå på kompromis med, men hvalpe som kunne sælges billigere og stadig dække udgifterne.

 

Hvorfor sværere at sælge?

 

Og hvorfor mener du at hundene bedre kan dække udgifterne, hvis du undlader at putte en stambog på dem? Dét giver da ingen mening, særligt eftersom du får en hel del færre kroner for dem, uden bogen.

 

 

Jamen jeg er slet ikke uenig med dig, MEN det bliver bare dyrere og dyrere at producere stambogsførte hvalpe

Hvordan bliver det dyrere og dyrere?

 

 

 

Stamtavlen koster ikke mange basseører at putte på hundene.

Arbejdet bag et kuld koster. Og jo mere arbejde der er lagt i et kuld, jo større bliver underskuddet, ved de racer jeg interesserer mig for, forstår sig.

[Gæst Sigurd]

Hvorfor sværere at sælge?

 

Og hvorfor mener du at hundene bedre kan dække udgifterne, hvis du undlader at putte en stambog på dem? Dét giver da ingen mening, særligt eftersom du får en hel del færre kroner for dem, uden bogen.

 

Hvordan bliver det dyrere og dyrere?

 

Stamtavlen koster ikke mange basseører at putte på hundene.

Arbejdet bag et kuld koster. Og jo mere arbejde der er lagt i et kuld, jo større bliver underskuddet, ved de racer jeg interesserer mig for, forstår sig.

 

Nu er det et stykke tid siden jeg startede denne tråd, og jeg har ikke læst den igennem igen. Men jeg kan huske, at det som fik mig til at starte den, var en annonce hvor såkaldte "ægte hvalpe" blev solgt næsten til samme pris som jeg tager for stambogsførte hvalpe.

 

Men jeg giver dig ret i, at det ikke er det stykke papir, der er stambogen, som koster noget af betydning. Det der koster er de forventninger og forpligtigelser der bør og skal følge med, når man sælger hvalpe med DKK stambog.

 

Lige i øjeblikket sidder jeg og skriver på fødselsdags hilsner til et kuld, som bliver et år på lørdag, når det er færdigt skal jeg have skrevet indbydelser til et andet kuld, som skal samles til hvalpetræf i januar.

Derudover skal jeg have kørt/sendt en tæve til udlandet til parring osv.osv.

 

Jeg tror ikke de som opdrætter hvalpe uden stambog bruger så megen tid og så mange penge på deres hvalpe både inden parring og efter hvalpene er sendt ud til deres nye ejere.

Så er det man sidder tilbage med spørgsmålet: Har køberne overhovedet et ønske om, at der bruges tid og penge på den type arbejde.

 

Vil de fleste købere ikke bare have en sund hund, som mest muligt ligner den race man tror det er, og så er det bare det !! Personligt kunne jeg spare en masse arbejde og en masse penge hvis jeg valgte at producere uden papirer og dermed også uden forventninger og forpligtigelser.

[Therese]

Nu er det et stykke tid siden jeg startede denne tråd, og jeg har ikke læst den igennem igen. Men jeg kan huske, at det som fik mig til at starte den, var en annonce hvor såkaldte "ægte hvalpe" blev solgt næsten til samme pris som jeg tager for stambogsførte hvalpe.

 

Men jeg giver dig ret i, at det ikke er det stykke papir, der er stambogen, som koster noget af betydning. Det der koster er de forventninger og forpligtigelser der bør og skal følge med, når man sælger hvalpe med DKK stambog.

 

Lige i øjeblikket sidder jeg og skriver på fødselsdags hilsner til et kuld, som bliver et år på lørdag, når det er færdigt skal jeg have skrevet indbydelser til et andet kuld, som skal samles til hvalpetræf i januar.

Derudover skal jeg have kørt/sendt en tæve til udlandet til parring osv.osv.

 

Jeg tror ikke de som opdrætter hvalpe uden stambog bruger så megen tid og så mange penge på deres hvalpe både inden parring og efter hvalpene er sendt ud til deres nye ejere.

Så er det man sidder tilbage med spørgsmålet: Har køberne overhovedet et ønske om, at der bruges tid og penge på den type arbejde.

 

Vil de fleste købere ikke bare have en sund hund, som mest muligt ligner den race man tror det er, og så er det bare det !! Personligt kunne jeg spare en masse arbejde og en masse penge hvis jeg valgte at producere uden papirer og dermed også uden forventninger og forpligtigelser.

Men du kan vel godt lide at følge dine hunde i deres nye hjem, kan du ikke?

[Gæst snuseren]

Jeg tror Sigurd ville få et fattigere liv, hvis han sparede bare lidt på sit store arbejde med at yde det ypperste som opdrætter, :5up: tænk på dem der dumper alt hvad man tror er rigtigt, og ændre retning over night, det er usundt og ikke noget jeg vil anbefale nogen prøver, heller ikke Sigurd, det gir ar på sjælen!