Sportsmanship i din sport?

[Amocca]

Jeg er lidt interesseret i sportsmanship og fællesskabsfølelse i din sport. Jeg taler ikke på træningspladsen, men til konkurrencer / prøver / udstillinger, hvor vi alle sammen har nerverne lidt på højkant... hvordan er stemningen blandt folket der?

 

Denne sæson er første sæson Karla og jeg har på agilitykonkurrencebanerne og vi er blevet taget fantastisk imod. Folk der tålmodigt forklarer dig regler og hvad du skal gøre og ikke må gøre...

 

Venlige garvede folk, der gerne giver et praj med på vejen i en banegennemgang, stiller spørgsmål til hvordan din hund løber og fortæller hvad de ville gøre i situationen...

 

Fremmede mennesker der fortæller at du løb rigtigt flot, eller pænt forklarer dig, hvad du gjorde forkert som endte i en fejl...

 

Alt i alt har vi følt os velkomne lige fra dag 1.

 

Men hvordan er det i andre hundesportsgrene? I LP, rally, DCH lydighed, IPO, udstilling, Spor osv?

[luckyluna]

Jeg har oplevet det samme til rally prøver i hvert fald:) Folk snakker med alle, ønsker held og lykke ovs.

 

At jeg så her sidste gang var pænt skuffet over en del hunde, der blev behandlet mindre pænt af en nervøs ejer før start er måske en anden snak:hmm:

[Freudika]

Altså ... jeg synes ikke at udstillingsfolket virker lige så åbent som AG-folket ...

 

Jeg skal ikke klage- jeg har jo haft opdrætter ved min side hele vejen igennem - og fået gode råd og en masse hjælp ... Og ofte bliver der da også sagt tillykke, når man vinder ... jeg oplever bare ikke, at glæden på andres vegne er særlig udtalt ...

[Gæst The dogfather]

Jeg har hørt fra flere at de er overraskede over hvor søde folk er imod hinanden til weightpull-konkurrencer...

 

Men jeg synes virkelig også det er fantastisk at være afsted...deltagerne klapper og hepper på hinandens hunde, roser for en god indsats, kommer med opmuntring hvis man har haft en "dårlig" dag(f.eks. blev jeg én gang disket fordi jeg kom til at røre Pablo før han havde fuldført sit træk, men de andre havde masser af gode og venligt mente råd)...Stemningen er god, sådan nærmest kammeratlig, deltagerne imellem...

[Linda]

Hehe min opfattelse.....

 

 

Udstilling tja folk er ikke så åbne meget konkurrence og tja man kan da få et smil med på vejen men så må man klare sig selv derfra dem jeg har lært at kende er dog enormt søde og hjælpsomme men godtnok også været nogle som bare passer sig selv og ikke ser særlig åbne og sociale ud...

 

rally folk er så åbne og snakker med hinanden aldrig oplevet en ubehagelig stemning ved en rally prøve folk er rolig og ser med glæde i øjnene på andres hunde... folk virker ikke beasat af at slå hinanden og slår sig tit sammen ved ringsiden...

 

Lp : meget klike dannelser.... nogle kan være svære at komme ind på føles lidt som et hiarki men når man så laver flotte resultater så smiler folk mere og acceptere en, mange af lp folkene sidder i deres grupper men dog lært en del at kende og føler mig godt tilpas og som en del af folket....

 

 

hehe kun min opfattelse og der er mange søde indenfor alle grene

[Amocca]

 

hehe kun min opfattelse og der er mange søde indenfor alle grene

 

selvfølgelig er der det og der er sikkert også nogle røvhuller inden for alle grene... Det var mere den generelle opfattelse jeg søgte

[Freudika]

Altså ... jeg synes ikke at udstillingsfolket virker lige så åbent som AG-folket ...

 

Jeg skal ikke klage- jeg har jo haft opdrætter ved min side hele vejen igennem - og fået gode råd og en masse hjælp ... Og ofte bliver der da også sagt tillykke, når man vinder ... jeg oplever bare ikke, at glæden på andres vegne er særlig udtalt ...

 

Ajr - det lød som om at opdrætter (Janni) ikke glæder sig på mine og Bimsens vegne - sårn er det ik jo

Janni hjælper sine hvalpekøbere helt vildt. Bimsen har jo faktisk været på flere udstillinger end jeg har - fordi Janni har haft hende med et par gange ...

[Biene]

Til konkurrencer i DcH er folk altid flinke og hjælpsomme. Og når man har været til flere konkurrencer, kender man jo flere og flere hundeførere.

 

Det er altid hyggeligt med god stemning.

[Linda]

selvfølgelig er der det og der er sikkert også nogle røvhuller inden for alle grene... Det var mere den generelle opfattelse jeg søgte

 

Ja og sikkert mange af røvhullerne hihi

 

Ved godt hvad du mener og ja det lidt sjovt hvilke opfattelser folk har til folkene i de forskellige grene...

 

Synes desvære jeg oplever at nogle af de folk som topper og klare sig godt lader sig succesen stige sig til hovedet og oftest er dem som føler sig bedre end andre og lidt højt på strå.... :hmm:

[Amocca]

Ja og sikkert mange af røvhullerne hihi

 

Ved godt hvad du mener og ja det lidt sjovt hvilke opfattelser folk har til folkene i de forskellige grene...

 

Synes desvære jeg oplever at nogle af de folk som topper og klare sig godt lader sig succesen stige sig til hovedet og oftest er dem som føler sig bedre end andre og lidt højt på strå.... :hmm:

 

altså når Karla og jeg bliver Danmarksmestre i AG, så vil vi også se ned på alle andre

[Linda]

altså når Karla og jeg bliver Danmarksmestre i AG, så vil vi også se ned på alle andre

 

ja ja så kender man typen du starter allerede hehe naehhh mit indtryk af dig er temmelig godt, så du kan vidst ikke helt udfylde den snobbede rolle

[Aussiepower!]

Udstillingsræset blander jeg mig helt uden om, jeg udstiller en sjælden gang i mellem, men i hvert fald inden for min race er der efter min opfattelse en temmelig lukket kreds, der er enklte jeg som regel lige hilser på i forbifarten, men ellers ikke. Men jeg gør så heller ikke noget for at "møve" mig ind i inderkredsen, det interessere mig ikke rigtig

 

Ved LP ringene, hvor jeg kommer mest og har været med i en del år efterhånden, føles en prøve dage nogle gange nærmeste som en lang smilefest Jeg kender -eller kender til de fleste af de "gamle" og er på smile og/eller hilse fod med mange, men sådan lægere, dybere samtaler, de kommer sådan lidt spredt, men det har nu nok også en del med min natur at gøre, jeg er ikke typen der fare rundt for at snakke med gud og hver mand

Men generelt vil jeg sige at det er rimeligt nemt at få "forbindelser" i klasse 1, 2 og 3 og de fleste er som regel rimeligt åbne, med enklte über konkurrenceprægede undtagelser, naturligvis :blink:

Men når vi kommer til eliteklassen, kommer vi ikke uden om at der, efter min mening, godt kan være lidt koldt på toppen, i særdeleshed hvis man ikke har ambitioner eller potentiale til landsholdet Men hvis man selv maser nok på, er der da et par stykker af de gamle i eliteklassen også, som man godt kan komme lidt ind på livet af, men når man betragter dem udefra, virker elitefolket generelt som en temmelig lukket kreds.

[Inkognito]

Jeg har indtil videre kun udstillet og jeg bryder mig egentligt ikke synderligt meget om miljøet; ihvertfald ikke ved min race.

 

Der er mange kliker og fordomme om jyder kontra sjællænderne baseret på ens stambogsnavn og det er sjældent, at der bliver ønsket tillykke eller givet gode råd til usikre udstillere.

 

Der er heller ikke ret mange, der hilser på tværs af klikerne.

 

Jeg har holdt en lang udstillingspause, fordi jeg kunne mærke, at jeg ganske langsomt blev præget på fordommene og fordi Jessie trængte til at udvikle sig.

 

Nu skal jeg tilbage i udstillingsringen i Ballerup og jeg har valgt at køre mit eget løb - jeg vil hilse og snakke med dem jeg vil uden hensyntagen til kliker og fordomme og så må vi jo se om hvordan jeg så synes det er.

 

Jeg er dog heller ikke selv ret åben, men det bunder i generthed og til en vis grad nerver.

 

Jeg er også på vej ind i Rallyprøveverdenen og jeg glæder mig lidt til at se forskellen på miljøerne.

[Siri]

Jeg har været så glad for at komme ind i LP-verdenen. Synes kun jeg er blevet mødt med smil og opmuntrende ord. Og det har da helt sikkert været med til at fastholde og styrke interessen for sporten.

 

Ligesom Aussiepower siger, så har jeg også hørt flere nævne at der er "koldt på toppen", men de elitefolk jeg træner sammen med er simpelthen så søde. Det kan godt være man først opdager hvor koldt der er, når man selv kommer helt derop:roll:

 

Jeg synes sammenholdet og åbenheden inden for de forskellige hundesportsgrene er mere end vigtigt. Det er kun ved at byde nye folk velkomne, at man får nye til at engagere sig og uden nye folk i sporten, så dør sporten ud. Så det handler virkelig om at vi alle er med til at give nye konkurrencedeltagere en rigtig positiv oplevelse.

[sonja77]

I HTM er der virkelig god sportsånd. Alle snakker med alle (det er så også en ret lille sport, så alle, der går til konkurrencer, kender hinanden), og der bliver taget virkelig godt imod nye. Der er altid masser af lykønskninger og rosende ord deltagerne imellem og reel glæde på andres vegne, hvis det går godt - også selvom man er konkurrenter. Topudøverne tager sig også gerne tid til at komme med opmuntring, gode råd og ros til nybegynderne.

 

Engang imellem har der dog være lidt "mudder", men aldrig deltagerne imellem. Der har været nogle, der var utilfredse med nogle bestemte dommere, og det gav lidt brok i krogene. Jeg synes, at det var ærgerligt, for når det er så lille en sport, kan det næsten ikke undgås, at alle pludselig kender til sagen, og det kan godt skabe lidt dårlig stemning. Men ok, den slags er måske svært at undgå, og som sagt har jeg aldrig oplevet nogen form dårlig stemning deltagerne imellem.

[Gæst Chili Con Caia]

I HTM er der virkelig god sportsånd. Alle snakker med alle (det er så også en ret lille sport, så alle, der går til konkurrencer, kender hinanden), og der bliver taget virkelig godt imod nye. Der er altid masser af lykønskninger og rosende ord deltagerne imellem og reel glæde på andres vegne, hvis det går godt - også selvom man er konkurrenter. Topudøverne tager sig også gerne tid til at komme med opmuntring, gode råd og ros til nybegynderne.

 

Engang imellem har der dog være lidt "mudder", men aldrig deltagerne imellem. Der har været nogle, der var utilfredse med nogle bestemte dommere, og det gav lidt brok i krogene. Jeg synes, at det var ærgerligt, for når det er så lille en sport, kan det næsten ikke undgås, at alle pludselig kender til sagen, og det kan godt skabe lidt dårlig stemning. Men ok, den slags er måske svært at undgå, og som sagt har jeg aldrig oplevet nogen form dårlig stemning deltagerne imellem.

 

 

Jeg er i hvert fald MEGET spændt på at se om Caia og jeg bliver budt velkommen første gang vi stiller op - Hvilket jo sker liiiige om lidt:shock:

 

Mit indtryk indtil da er at HTM folket er søde, og jeg glæder mig til at vise hvad Caia kan i ringen:mrgreen:

[Gæst mk101]

Jeg har indtil videre kun udstillet og jeg bryder mig egentligt ikke synderligt meget om miljøet; ihvertfald ikke ved min race.

 

Der er mange kliker og fordomme om jyder kontra sjællænderne baseret på ens stambogsnavn og det er sjældent, at der bliver ønsket tillykke eller givet gode råd til usikre udstillere.

 

Der er heller ikke ret mange, der hilser på tværs af klikerne.

 

Jeg har holdt en lang udstillingspause, fordi jeg kunne mærke, at jeg ganske langsomt blev præget på fordommene og fordi Jessie trængte til at udvikle sig.

 

Nu skal jeg tilbage i udstillingsringen i Ballerup og jeg har valgt at køre mit eget løb - jeg vil hilse og snakke med dem jeg vil uden hensyntagen til kliker og fordomme og så må vi jo se om hvordan jeg så synes det er.

 

Jeg er dog heller ikke selv ret åben, men det bunder i generthed og til en vis grad nerver.

 

Jeg er også på vej ind i Rallyprøveverdenen og jeg glæder mig lidt til at se forskellen på miljøerne.

 

Nu har vi jo samme race, og jeg kan ikke sige mig helt uenig i din opfattelse. Jeg har blot været heldig at have hunde, med hvem der følger et stort bagland.

 

Det jeg tror der ofte sker til udstillinger er, og her taler jeg ikke specifikt i forhold til race, at folk har betalt relativt mange penge for kort tid foran en dommer. Og sporten er ikke en gang objektiv, men et spørgsmål om både dommer og ens egen subjektive opfattelse af hvordan en race bør se ud. Hvorimod man til LP, agility eller rally kan træne meget hjemmefra, er udstilling i en vis grad overladt til tilfældighederne - de tilfældigheder man syntes man kan gøre noget ved i sidste øjeblik; at rede hunden igennem endnu en gang og lave finishing touches for tyvende gang.

 

Folk er mere stressede på udstillinger end de er på prøver. Inklusive mig selv. Om det bunder i ovenstående ved jeg ikke, men syntes at kunne mærke det er der noget af nervøsiteten stammer fra. Når jeg går på prøver med mine hunde er jeg stadig nervøs, men ikke på samme måde som på udstilling.

 

Selv er jeg både lidt genert, tro det eller lad være, men syntes også en udstilling forløber så hurtigt, at jeg hver gang tænker, at det da også var for dumt, at jeg ikke lige nåede hen og hyggesnakke med den og den og den.

 

Syntes din plan for Brøndby, Inkognito, er ganske glimrende. Lad være med at skænke grupperinger en tanke og tal med dem du har lyst til at tale med. Selv jyderne er meget flinke, når man får fat i dem :blink:.

 

Var i øvrigt selv i Tyskland i weekenden og stødte på en ganske stor delegation af folk, der ikke gider hilse eller tale. Kan jeg egentlig ikke rigtigt tage mig af, og tillod mig også at spørge til nye hvalpeplaner hos hundeejer der i sommers måtte sige farvel til en gammel elsket tøs.

[Inkognito]

Nu har vi jo samme race, og jeg kan ikke sige mig helt uenig i din opfattelse. Jeg har blot været heldig at have hunde, med hvem der følger et stort bagland.

 

Det jeg tror der ofte sker til udstillinger er, og her taler jeg ikke specifikt i forhold til race, at folk har betalt relativt mange penge for kort tid foran en dommer. Og sporten er ikke en gang objektiv, men et spørgsmål om både dommer og ens egen subjektive opfattelse af hvordan en race bør se ud. Hvorimod man til LP, agility eller rally kan træne meget hjemmefra, er udstilling i en vis grad overladt til tilfældighederne - de tilfældigheder man syntes man kan gøre noget ved i sidste øjeblik; at rede hunden igennem endnu en gang og lave finishing touches for tyvende gang.

 

Folk er mere stressede på udstillinger end de er på prøver. Inklusive mig selv. Om det bunder i ovenstående ved jeg ikke, men syntes at kunne mærke det er der noget af nervøsiteten stammer fra. Når jeg går på prøver med mine hunde er jeg stadig nervøs, men ikke på samme måde som på udstilling.

 

Selv er jeg både lidt genert, tro det eller lad være, men syntes også en udstilling forløber så hurtigt, at jeg hver gang tænker, at det da også var for dumt, at jeg ikke lige nåede hen og hyggesnakke med den og den og den.

 

Syntes din plan for Brøndby, Inkognito, er ganske glimrende. Lad være med at skænke grupperinger en tanke og tal med dem du har lyst til at tale med. Selv jyderne er meget flinke, når man får fat i dem :blink:.

 

Var i øvrigt selv i Tyskland i weekenden og stødte på en ganske stor delegation af folk, der ikke gider hilse eller tale. Kan jeg egentlig ikke rigtigt tage mig af, og tillod mig også at spørge til nye hvalpeplaner hos hundeejer der i sommers måtte sige farvel til en gammel elsket tøs.

 

Dig genert?

 

Jeg har jo ikke rigtig noget bagland med mine hunde i udstillingsringen (jeg er vel efterhånden den eneste, der stadig udstiller internationalt på dansk jord uden at gøre det på grund af en avlsgodkendelse), så jeg må ud og skabe mit eget, hvilket jeg ikke er specielt god til.... Men jeg kan vel lære det (især nu hvor jeg ikke længere rigtig har kontakt til mine hundes bagland i nogen henseender).

 

Og jeg har hørt, at jyderne ikke bider Ihvertfald ikke ret hårdt

 

Ses vi i Ballerup?

[Gæst mk101]

Dig genert?

 

Jeg har jo ikke rigtig noget bagland med mine hunde i udstillingsringen (jeg er vel efterhånden den eneste, der stadig udstiller internationalt på dansk jord uden at gøre det på grund af en avlsgodkendelse), så jeg må ud og skabe mit eget, hvilket jeg ikke er specielt god til.... Men jeg kan vel lære det (især nu hvor jeg ikke længere rigtig har kontakt til mine hundes bagland i nogen henseender).

 

Og jeg har hørt, at jyderne ikke bider Ihvertfald ikke ret hårdt

 

Ses vi i Ballerup?

 

Du har ret, de bider ikke særlig hårdt. Og ja, nogle gange skal man bare lære at sparke dørene op.

 

Ses ganske sikkert i Ballerup, men jeg glemte at melde til. Og da jeg sad i dag og overvejede en feberredning, tænkte jeg at der ikke rigtigt er nogle af mine hunde, jeg tror vil falde i dommerens smag. Den ene for tung og den anden for lidt pels. Så tager bare ud på en kigger. Så har jeg også bedre tid til at hygge :blink:

[Petrine]

Jeg har hørt fra flere at de er overraskede over hvor søde folk er imod hinanden til weightpull-konkurrencer...

 

Generelt synes jeg kamp-folket har taget pænest mod Petrine, selvom det nok er der, hun hører mindst hjemme! Ikke en eneste har sagt noget nedladende, kun venlige jokes.

 

Jagtfolket lægger slet ikke skjul på, at vi er til grin og kan intet positivt se i Petrine, heller ikke da hun kom med sin første due, det var jo en latterlig lille due og en endnu mere latterlig, lille køter.

 

Udstillingsfolket er råt og brutalt, de konkurrerer meget direkte mod hinanden. Synes der er kliker i de fleste racer, jeg har oplevet.

 

Synes ag-folk er hyggelige, MEN jeg er altså rimeligt træt af at blive løbet ned, når der er banegennemgang, jeg går meget langsomt, flagrer ikke med armen og går slet ikke og råber opmuntrende ord til imaginær hund, men fred være med det, vil bare helst ikke løbes ind i og have en arm/albue i ryggen, det har overrasket mig lidt og jeg ved ikke hvordan jeg får det stoppet (nægter at løbe rundt, det er ikke min stil) - men vi høster ofte stort bifald for vores indsats :klap:

 

Sporfolket nærmer vi os forsigtigt, de synes helt åbent, at små hunde er tåbelige.

 

Rævegrav-folket ser jeg frem til at møde, mindes fra gamle dage, at det var rigtigt hyggeligt og ikke mod men med hinanden.

[Amocca]

 

Synes ag-folk er hyggelige, MEN jeg er altså rimeligt træt af at blive løbet ned, når der er banegennemgang, jeg går meget langsomt, flagrer ikke med armen og går slet ikke og råber opmuntrende ord til imaginær hund, men fred være med det, vil bare helst ikke løbes ind i og have en arm/albue i ryggen, det har overrasket mig lidt og jeg ved ikke hvordan jeg får det stoppet (nægter at løbe rundt, det er ikke min stil) - men vi høster ofte stort bifald for vores indsats :klap:

 

 

Ja, der er ofte crowded på banen... men synes nu folk (også jeg selv) er gode til at undskylde når man kommer til at løbe ind i hinanden...

 

Jeg kan slet ikke forestille mig, ikke at gøre det... Løber du den ikke, sådan som du vil handle den? Sådan at du laver de kryds du vil, får ro på de steder det er nødvendigt, får "fanget" (den imaginære) hunden de steder der er fælder? eller kan du godt huske det i hovedet, uden at din krop har udført det et par gange?

[Gæst Renésj]

Som tilskuer på udstillinger, så synes jeg der er tydelig forskel på udstillings-folket og så dem der dyrker AG.

 

Det er altid en fornøjelse at sidde og tage billeder ved AG, der hersker en god stemning med en masse grin og ingen fine "fornemmelser".

 

Ved udstillingen er der som regel en helt anden stemning og det er ligesom folk er "sig selv nok", om det er koncentration eller hvad aner jeg ikke.

 

Det er sådan jeg har opfattet begge gange ved dkk i hillerød

[Petrine]

Løber du den ikke, sådan som du vil handle den?

 

Nej, jeg er meget adskilt og hvis jeg skulle løbe rundt ville jeg ikke have overskud i hovedet til ret meget andet...så jeg går meget meget langsomt rundt og overvejer hvordan og så går jeg kun 2-3 gange, fatter ikke det skal tage 25 minutter med banegennemgang

[Amocca]

Nej, jeg er meget adskilt og hvis jeg skulle løbe rundt ville jeg ikke have overskud i hovedet til ret meget andet...så jeg går meget meget langsomt rundt og overvejer hvordan og så går jeg kun 2-3 gange, fatter ikke det skal tage 25 minutter med banegennemgang

 

:lol: ok så... jamen, man skal jo gøre det som selv synes virker!

 

25 minutter? det var også voldsomt længe, er det så ikke fordi din klasse har ligget lige efter frokostpausen? De stævner jeg har været til, har der været 8-10 minutter til banegennemgang

[Aussiepower!]

:lol: ok så... jamen, man skal jo gøre det som selv synes virker!

 

Jeg har heller aldrig løbet og råbt efter en imaginær hund, når jeg har været til banegennemgang Jeg går stille og roligt, inprinter banen og kommandoerne i mit hovede og forsøger at lure fælderne af. Og selv om jeg ikke løber banen ved banegemmengang, har jeg en ide om hvor jeg ca. vil være på banen når de forskellige kommandoer skal afgives, og er jeg i tvivl om jeg kan nå og være der hvor jeg har tænkt mig, ligger jeg en back-up plan

 

Man kan godt se mig gå mange gange rundt om den samme kombination, hvis jeg ved at den ville kunne volde problemer, men man har aldrig set mig løbe til banegennemgang, og jeg tror heller ikke lige at man kommer til det