Makabert eller rørende...?

[Petrine]

Ja altså, jeg skal jo ikke have skindet direkte fra dyrlægen..

Jeg ville heller ikke bryde mig om den tanke, men jeg forestiller mig at konservatoren/garveren henter skindet og behandler det, FØR jeg ser det..

 

Ved ikke om de er mere medgørlige med hunde, men kontaktede de tre konservatorer jeg kunne finde og ingen af dem ville ordne en rotte for mig (så har kun skelettet)

[Ragdoll]

Ved ikke om de er mere medgørlige med hunde, men kontaktede de tre konservatorer jeg kunne finde og ingen af dem ville ordne en rotte for mig (så har kun skelettet)

 

Det kan hænde du har ret, det er også bare noget jeg ikke ville finde utænkeligt, men om jeg så gør det..

 

Desuden er der mindst 100 år til Bonnie dør, så det er da heldigvis ikke aktuelt før engang i 2120.

[Gæst Buddha]

Ja altså, jeg skal jo ikke have skindet direkte fra dyrlægen..

Jeg ville heller ikke bryde mig om den tanke, men jeg forestiller mig at konservatoren/garveren henter skindet og behandler det, FØR jeg ser det..

 

Haha, ok så avanceret var min tankegang ikke

[Gæst Stella]

Jeg håber min hund mindst bliver 25 år gammel, kan slet ikke klare tanken om den dag han ikke er her mere.

Men skal jeg alligevel forholde mig til det, ville jeg få ham begravet, på en dyrekirkegård, eller hvis det ikke er muligt, så brændt og få en urne hjem.

 

Jeg har mistet to af mine elskede heste og der gjorde jeg det at, efter de var aflivet, klippede jeg en tot man og en tot hale af. Når jeg så kom hjem, lavede jeg en stor ramme, med et billede af hesten alene og et billede af mig og hesten sammen, så skrev jeg et lille digt, satte håret ind bag rammen med billedet og begge rammer står på min reol i stuen. Dem er jeg utrolig glade for.

[Tonks]

Ved ikke om de er mere medgørlige med hunde, men kontaktede de tre konservatorer jeg kunne finde og ingen af dem ville ordne en rotte for mig (så har kun skelettet)

 

Okaaaay....jeg har så en morbid lyst til at spørge hvordan du fik skelettet...men min egen fantasi når ikke længere end til "MIN SØN HAR KOGT EN KAT" :scared:

[Gæst sarafia]

Okaaaay....jeg har så en morbid lyst til at spørge hvordan du fik skelettet...men min egen fantasi når ikke længere end til "MIN SØN HAR KOGT EN KAT" :scared:

 

min tidligere svigermor kogte deres kat gennem 19 år;-) Det var så 2 gang jeg mødte hende - behøver jeg at sige at jeg lige overvejede HVOR sød han egentlig var:hmm:

[Zaz-zaz]

Jamen det er jo det :hmm: har da gemt et par mælketænder, men de er jo også selv røget ud...at rykke en tand ud af munden på mit lille skat når hun engang er død...er måske en anelse for makabert og sådan en slags skamfering

 

Jae, jeg ved ikke...jo, det ville måske være lidt over the top selv med en tand. Æv, det er faktisk lidt svært. De to hunde vi havde i gamle dage blev jo bare aflivet og så skaffede dyrlægen dem væk, men hvad med Simbassen, når den tid kommer ? Her i de moderne tider er der jo andre muligheder. Livet er besværligt

[FrkSmilla]

Jeg kunne gå med til en tot hår eller et halsbånd, men har faktisk aldrig taget noget.

Og alt andet er for mig totalt makabert.

 

Da min elskede kat døde fik han sit lille sørøver-tørklæde og legetøjs-mus m.m. med i kisten. (Altså alt det som kendetegnede ham). Jeg kunne ikke fjerne noget fra ham, da jeg stod i det.

[Doberfan]

min tidligere svigermor kogte deres kat gennem 19 år;-)

 

[Gæst sarafia]

 

he he ja altså den var jo død først selvfølgelig:???:.. men jo jo hun står stadig på hylden som skelet og blev brugt mange år efter sin død på naturskolen i timerne om dyr. Men pænt makabert.

[PinPoynter]

he he ja altså den var jo død først selvfølgelig:???:.. men jo jo hun står stadig på hylden som skelet og blev brugt mange år efter sin død på naturskolen i timerne om dyr. Men pænt makabert.

Altså jeg synes måske det er lidt anderledes hvis det er til undervisningsformål. Læste også lige den anden dag at Susan Kjærgaard har fået skelettet af Kastana Enemærke, til at bruge i undervisning om hestens anatomi. Det var en hest hun selv red i mange år..

[anders46fils]

Jeg har arldrig begravet en "hel" hund. Alle mine hunde er med i et forskningsprogram hos KVL, har været med i 16 år. Min race har det med dårlige hjerter. De kommer til skanning ca en gang om året. Når den dag så kommer, hvor den tunge beslutning er taget og man må sige farvel, bliver hunden aflivet på KVL (Jeg er der selv under aflivningen). Så går jeg ud mens dyrlægerne fjerner hjertet, det er jo ligesom facitlisten efter ca. 11års kontrol. Jeg gør det for racens vel, og lever i håbet om at jeg kan hjælpe lidt til med at løse problemerne for vore dejlige hunde.

[Inkognito]

Jeg måtte i 2007 sige farvel til min hest gennem 19 år og jeg måtte udstå mange menneskers mærkværdige udtalelser om den måde det skulle ske på.

 

Jeg valgte at få ham slået ned af en dyrlæge han stolede 110% på i hans egen fold og så blev han bagefter doneret til Zoologisk Have.

 

Dyrlægen kom ud til mig (han var normalt hestetandlæge og virkede ikke som normal dyrlæge) et kvarter før vi havde aftalt og så snakkede vi sammen eller det vil sige han snakkede og jeg tudbrølede.

Zoologisk Have var blevet kontaktet et halvt år i forvejen og havde derfor været med inde over hvornår det skulle ske, da de aftager kød et par dage om ugen.

Dyrlægen havde ydermere kontaktet Zoo's dyrlæge for at høre om han måtte give Rocket en let sedering inden.

 

Zoologisk Have stod på min adresse 5 minutter, før det skulle ske og holdte sig pænt i baggrunden - han /chaufføren ønskede dog, at Rocket skulle stikkes for afblødning længere nede end min dyrlæge havde tænkt sig, da Zoo giver hovederne til KVL for de dyrlægestuderende.

 

Jeg gik med Rocket ned til folden, hvor det skulle ske og jeg stod med ham, da han blev skudt/slået ned.

Dyrlægen tog derefter over og kommanderede mig væk, så jeg ikke skulle se selve afblødningen.

 

Jeg fik bagefter ad vide hvad der var sket og det var en tekstbogsslagtning - det gik lige nøjagtigt 2½ minut fra han var blevet stukket til hans hjerte holdt op med at slå.

Derefter gik der 10 minutter, så havde chaufføren fra Zoo læsset ham og kørt.

 

Rocket var på intet tidspunkt stresset eller bange og det var en meget pæn afslutning for os alle, selvom det var hårdt at se ham falde sammen.

 

Jeg fik mange mærkelig kommentarer både fra fremmede på debatforas og fra familien - der var sågar en, der kaldte mig dyremishandler for sådan kunne man ikke ende en hest's liv.

 

Jeg ved dog med mig selv, at det var den bedste løsning for både ham og jeg og bemærkningerne rørte mig ikke så meget igen.

 

Da Rosie blev aflivet, valgte vi, at hun skulle blive hos dyrlægen og vi ville ikke have hendes aske.

Det har jeg fortrudt så mange gange siden, men det er jo ligssom for sent.

Jeg har gemt hendes halsbånd, id-skilte og alle papirer og de står i en kasse under min seng.

Når vi en dag flytter hjem igen, så tror jeg tingene vil blive begravet i vores have.

 

Jeg gemte lidt manhår fra Rocket, men intet hår eller skind fra Rosie. Jeg har dog nogle af hendes mælketænder.

 

Jeg har dog svært ved at blive forarget over andres valg i forbindelse med en afslutning af et dyrs liv og jeg ville aldrig nogensinde give udtryk for det overfor dem, hvis jeg var blevet forarget.

Jeg stoler på, at folk gør det de føler er det rigtige eller det nødvendige for at få en pæn afslutning.

 

Så nej, jeg synes hverken det er makabert eller rørende, at din veninde vil gemme noget skind fra hendes afdøde hund - hvis det er hvad hun har behov for, så er det det.

Om jeg selv kunne finde på det? Æhm, nej, det tror jeg ikke.

[Gæst Missing]

Alle har egne grænser for, hvad man synes er ok i forbindelse med døden. Alle sørger og mindes på egne måder, så jeg forsøger ikke at dømme andres valg.

 

Jeg ville på nogen punkter ønske jeg havde valgt at tage Saba med hjem, og begravet hende i haven...Men jeg kunne ikke...jeg kunne slet ikke klare tanken om at skulle have min skønne hunds kolde krop med hjem......så selvom jeg godt ved at hun nok er havnet på Daka, så kunne jeg simpelthen ikke få mig til at tage hende med...hun var varm endnu da jeg forlod hende, og det tror jeg var bedst for min sindsro...

 

Det dutter jo heller ikke at nogen om et par år graver en død "kamphund" op af min have...(galgenhumor...sorry)

 

Men når Pablo og Victoria engang skal herfra, vil jeg jo have haft dem i mange år og forenet mig med tanken om at de skal herfra, og så vil jeg da nok vælge at få dem kremeret og give dem en ordentlig afsked......elsker sgu de dejlige dyr...

 

Jeg har heller ikke kunne begrave et helt dyr (ikke forstået sådan, at jeg skærer dem i stykker ) Jeg kan ikke smide dem i et hul og hoppe på dem (sat på spidsen) Jeg har valgt kremering, i urne og så i jorden. Der hvor de kremerer, kan man få nogle af dyrenes ting med. Min ene hund fik sin elskede bamse med.

 

Jeg har Bos hjørnetand, som blev slået ud da han "fangede" et folkevognsrugbrød... Jeg har også et stykke af hoven fra min yndlingshest og en spore fra min kælehane.

Men alle disse minder stammer fra dyrene medens de levede, og det gør hele forskellen for mig. At fjerne skind, tænder el. lign. fra et dødt dyr, er bare - som andre også har skrevet - ligesom skamfering.

En tot hår kan jeg derimod sagtens gå med til.

 

Imponerende fangst, ham Bo klarede

 

min tidligere svigermor kogte deres kat gennem 19 år;-) Det var så 2 gang jeg mødte hende - behøver jeg at sige at jeg lige overvejede HVOR sød han egentlig var:hmm:

 

19 år er også længe at koge den

 

Jeg har arldrig begravet en "hel" hund. Alle mine hunde er med i et forskningsprogram hos KVL, har været med i 16 år. Min race har det med dårlige hjerter. De kommer til skanning ca en gang om året. Når den dag så kommer, hvor den tunge beslutning er taget og man må sige farvel, bliver hunden aflivet på KVL (Jeg er der selv under aflivningen). Så går jeg ud mens dyrlægerne fjerner hjertet, det er jo ligesom facitlisten efter ca. 11års kontrol. Jeg gør det for racens vel, og lever i håbet om at jeg kan hjælpe lidt til med at løse problemerne for vore dejlige hunde.

 

Det synes jeg er en god beslutning. Nu har mine ikke kunne bidrage med noget til nogle racer, men hvis de kunne, så ville jeg se, om jeg kunne gøre samme :5up:

[Umulia]

min tidligere svigermor kogte deres kat gennem 19 år

 

Min mor nægtede at koge min skildpadde. Derfor gravede min far den ned. Året efter gravede vi den op igen, og kunne lissom hælde skildpadden ud af skjoldet

Jeg havde det skjold i mange år - tror faktisk det ligger pakket ned i en kasse et sted :hmm:

[Ragdoll]

Min mor nægtede at koge min skildpadde. Derfor gravede min far den ned. Året efter gravede vi den op igen, og kunne lissom hælde skildpadden ud af skjoldet

Jeg havde det skjold i mange år - tror faktisk det ligger pakket ned i en kasse et sted :hmm:

 

Hvorfor er det egentlig anderledes end at fjerne skind fra et dødt dyr? Det kalder du jo skamfering længere oppe?

[Ragdoll]

Jeg har arldrig begravet en "hel" hund. Alle mine hunde er med i et forskningsprogram hos KVL, har været med i 16 år. Min race har det med dårlige hjerter. De kommer til skanning ca en gang om året. Når den dag så kommer, hvor den tunge beslutning er taget og man må sige farvel, bliver hunden aflivet på KVL (Jeg er der selv under aflivningen). Så går jeg ud mens dyrlægerne fjerner hjertet, det er jo ligesom facitlisten efter ca. 11års kontrol. Jeg gør det for racens vel, og lever i håbet om at jeg kan hjælpe lidt til med at løse problemerne for vore dejlige hunde.

 

Det har jeg kun den allerstørste respekt for. :5up:

[Umulia]

Hvorfor er det egentlig anderledes end at fjerne skind fra et dødt dyr? Det kalder du jo skamfering længere oppe?

 

Det er det heller ikke. Men jeg havde et andet forhold til den slags da jeg var 12 år. Skal jeg skamme mig over det?

[Ragdoll]

Det er det heller ikke. Men jeg havde et andet forhold til den slags da jeg var 12 år. Skal jeg skamme mig over det?

 

Nøh, jeg er da for så vidt ret ligeglad med om du skammer dig eller ej. Jeg var såmænd bare nysgerrig omkring de lidt modsatrettede signaler. Fred være med det.

 

Jeg går jo stadig ind for skamfering af døde dyr, trods det at jeg er 41.

[Gæst Renésj]

Har altid sagt at Fie skulle "doneres" til f.eks landbohøjdskolen efter hun er aflivet.

 

Men må ærligt indrømme at jo ældre hun bliver, jo mere kommer jeg i tvivl om det.

 

Hvorfor tvivlen er begyndt at komme, kan jeg ikke lige finde hoved og hale på, for har ingen planer om hende´s aske skal hjem

[Gæst sarafia]

 

 

19 år er også længe at koge den

 

 

 

Den skulle jo ligesom være mør ikk?:slem:

[Mettemille]

Min mor nægtede at koge min skildpadde. Derfor gravede min far den ned. Året efter gravede vi den op igen, og kunne lissom hælde skildpadden ud af skjoldet

 

Skildpaddesuppe i eget skjold Jeg tror ikke det kan have lugtet godt