Soulmates

[LiseLyholm&Ronja]

Har I vist at jeres hunde var jeres soulmates mens de levede? :hjerte:

 

Hvordan var følelserne til den hund/de hunde andeledes end til de andre hunde I har haft?

 

 

 

Ronja er jo min første hund, så ved slet ikke hvordan det føles at have hund, altså jeg ved ikke om hun er min soulmate Men hun føles sådan

[Gæst Chocolate Labrador]

Hvad forstår du ved soulmate?

[LiseLyholm&Ronja]

Hvad forstår du ved soulmate?

 

 

En hund der er The one and Only

[korvis]

Jeg synes både Daiwa og Frostie har været The One And Only - bare på vidt forskellige måder. Iso har jeg haft for kort tid til at hun er det endnu, men hun vil garanteret også bli' The One And Only, på en helt tredie måde.

 

Mange vil sikkert synes at deres første hund var noget helt specielt. For mig var dén første hund ikke min, men min søsters aller første hund, Laddie. Jeg var meget tæt på ham dengang, og det var med ham min hundeinteresse blev vakt, selvom jeg først fik min egen hund 6 år senere. Han er stadig mit forbillede for hvordan en bordercollie skal være... :hjerte:

 

[media]http://uhrenfeldt.com/laddiesit.jpg-for-web-normal.jpg[/media]

[Gæst tanita]

Min soulmate var Rollo:hjerte: som jeg selv havde taget imod da han blev født af mine forældres tæve. Han og jeg klingede bare og vi kunne alt sammen. Desværre mistede jeg ham alt for tidligt.

Nu har jeg to andre og holder da meget af dem men ingen af dem fylder helt mit hjerte på samme måde og kontakten er der slet ikke på samme måde.

En del af det skyldes nok at de begge var gamle da jeg fik dem, en var 5 måneder og en næsten 2½ dog er den ældste Rollos søster så hun ligner ham meget og er dog helt forskællig.

[Ascha]

Har I vist at jeres hunde var jeres soulmates mens de levede? :hjerte:

 

Hvordan var følelserne til den hund/de hunde andeledes end til de andre hunde I har haft?

 

Jeg vidste at Ascha (min første hund) var min hundesoulmate fordi vi passede til hinanden fra begyndelsen,... alting klikkede bare og jeg har egentlig aldrig følt at jeg har opdraget på hende. Hun vidste hvordan jeg havde det og indrettede sin adfærd efter det. Jeg kunne fornemme hvad hun tænkte og kunne faktisk fornemme om hun f.eks. havde hovedpine (eller det bilder jeg mig ihvertfald ind). Thailo skal jeg tænke over, både mht. hvordan han vil reagere og hvordan han har det,... det kommer ikke af sig selv.

 

Første gang jeg tudede over at Ascha en dag ikke var her mere, var da hun kun var 2 år gammel. Til forskel har jeg kun tudet over samme grund pga. Thailo en enkelt gang, da jeg ikke vidste om han havde fået cancer, og egentlig tror jeg faktisk at det var tabet af Ascha der lige kom op til overfladen igen. Det lyder som om jeg slet ikke kan lide Thailo, og selvfølgelig elsker jeg det lille kræ over alt på jorden,... jeg har bare oplevet noget der var mere intens, tættere og mere "rigtigt".

 

Jeg synes det er et rigtig godt emne at tage op for det er lidt tabubelagt at holde mere af een hund, end en anden, og måske noget folk tror er unaturligt eller at de er alene om.

[LiseLyholm&Ronja]

Jeg vidste at Ascha (min første hund) var min hundesoulmate fordi vi passede til hinanden fra begyndelsen,... alting klikkede bare og jeg har egentlig aldrig følt at jeg har opdraget på hende. Hun vidste hvordan jeg havde det og indrettede sin adfærd efter det. Jeg kunne fornemme hvad hun tænkte og kunne faktisk fornemme om hun f.eks. havde hovedpine (eller det bilder jeg mig ihvertfald ind). Thailo skal jeg tænke over, både mht. hvordan han vil reagere og hvordan han har det,... det kommer ikke af sig selv.

 

Første gang jeg tudede over at Ascha en dag ikke var her mere, var da hun kun var 2 år gammel. Til forskel har jeg kun tudet over samme grund pga. Thailo en enkelt gang, da jeg ikke vidste om han havde fået cancer, og egentlig tror jeg faktisk at det var tabet af Ascha der lige kom op til overfladen igen. Det lyder som om jeg slet ikke kan lide Thailo, og selvfølgelig elsker jeg det lille kræ over alt på jorden,... jeg har bare oplevet noget der var mere intens, tættere og mere "rigtigt".

 

Jeg synes det er et rigtig godt emne at tage op for det er lidt tabubelagt at holde mere af een hund, end en anden, og måske noget folk tror er unaturligt eller at de er alene om.

 

:lun:

 

 

Dit forhold til Ascha lyder meget som mit til Ronja

[Petrine]

En del af det skyldes nok at de begge var gamle da jeg fik dem, en var 5 måneder og en næsten 2½

 

Petrine er klart en ener - fik hende da hun var 2½

 

Elsker Zamzam, men det er mere et envejs-forhold, hvor Petrine giver meget mere mentalt retur og er synkroniseret med mig.

[Maria84]

Jeg har et anderledes forhold til Anton end jeg havde til min barndomshund. Min barndomshund betød utrolig meget for mig, men Anton er bare alt det jeg drømte om, da jeg ønskede en hund.

 

Om det også har noget at gøre med at Anton er min første egen hund, skal jeg ikke kunne sige.

[Linda]

Jeg vidste at Ascha (min første hund) var min hundesoulmate fordi vi passede til hinanden fra begyndelsen,... alting klikkede bare og jeg har egentlig aldrig følt at jeg har opdraget på hende. Hun vidste hvordan jeg havde det og indrettede sin adfærd efter det. Jeg kunne fornemme hvad hun tænkte og kunne faktisk fornemme om hun f.eks. havde hovedpine (eller det bilder jeg mig ihvertfald ind). Thailo skal jeg tænke over, både mht. hvordan han vil reagere og hvordan han har det,... det kommer ikke af sig selv.

 

Første gang jeg tudede over at Ascha en dag ikke var her mere, var da hun kun var 2 år gammel. Til forskel har jeg kun tudet over samme grund pga. Thailo en enkelt gang, da jeg ikke vidste om han havde fået cancer, og egentlig tror jeg faktisk at det var tabet af Ascha der lige kom op til overfladen igen. Det lyder som om jeg slet ikke kan lide Thailo, og selvfølgelig elsker jeg det lille kræ over alt på jorden,... jeg har bare oplevet noget der var mere intens, tættere og mere "rigtigt".

 

Jeg synes det er et rigtig godt emne at tage op for det er lidt tabubelagt at holde mere af een hund, end en anden, og måske noget folk tror er unaturligt eller at de er alene om.

 

 

Enig ...

 

Et spændende emne men synes også det kan være svært at sætte ord på... Som du selv skriver når det ene føles mere rigtigt end det andet..

 

Koda min elskede lømmeldreng elsker ham virkelig og kan ikek få en bedre træningsmakker end ham han er ikke til at stå for og jeg smelter hver dag over ham Kan ikke undvære ham det helt sikkert...

 

Men men men....

 

Kiki hun er bare så speciel og har været i mit liv i snart 8 år

Hun har været der mens jeg blev "voksen" flyttet med mig og været der i svære perioder i mit liv. Hun har en utrolig evne til at aflæse mig og ved hvornår hun skal gøre hvad. Nogle gange føles det som om hun kan læse mine tanker Hun blev på et tidspunkt for et par år siden ramt af en bil, og i øjeblikket da jeg så min hund havde ondt, virkede det bare som om mit liv gik i stå, kunne ikke forestille mig et liv uden hende til at støtte mig..

Hun lever i bedste velgående og virker hvalpet endnu trods hendes modne alder så har forhåbentligt flere gode år med hende..

 

Hun kan satme også være irriterende, hun fylder i sengen, tigger ved bordet, og body slammer mig hvis hun synes jeg står i vejen, men alt sammen noget jeg fint kan leve med

[Ascha]

:lun:

 

 

Dit forhold til Ascha lyder meget som mit til Ronja

 

Det lyder dejligt, så husk at nyd det. Puuuuh, jeg brugte alt for meget tid på at bekymre mig over alt muligt og sørge på forskud.... og det er altså spild af tid og ressourcer.

[LiseLyholm&Ronja]

Det lyder dejligt, så husk at nyd det. Puuuuh, jeg brugte alt for meget tid på at bekymre mig over alt muligt og sørge på forskud.... og det er altså spild af tid og ressourcer.

 

Jeg nyder stort set hvert eneste sekund med hende :hjerte:

[Tonks]

Izzie er min souldog Har hun været fra dag 1!

 

Svært at forklare hvordan...men altså...det er bare som om vi kommunikere på en eller anden måde sådan...mentalt :hjerte:

 

Når jeg forestiller mig at have andre racer i fremtiden, så er det hende bare i en anden påklædning

 

Kan bare ikke forestille mig livet uden hende. Blir aldrig træt af hende, og har aldrig fortrudt at jeg fik hende. Hun er min lille skygge, min bedste ven. Min souldog :hjerte:

[Ascha]

Jeg nyder stort set hvert eneste sekund med hende :hjerte:

Skønt, sådan skal det jo også helst være.

[Aussiepower!]

Min soulmate, eller once in a lifetime hund, det er helt klart Chivas, som er min 4. hund Jeg ved ikke hvad det er, og jeg vil egentlig ikke påstå at jeg kender ham bedre end de andre -eller at han kender mig bedre, men vi høre bare sammen på en særlig måde, og der er ingen tvivl om at han altid vil have en hel speciel plads i mit hjerte..

Og hvor jeg med de andre ligsom kan acceptere at de en dag ikke er her mere (selvom det selvfølgelig er med dyb sorg at jeg tænker på at de to gamle ikke har så mange år tilbage), så kan jeg bare overhovdet ikke forholde mig til at Chivas en dag skal væk, heller ikke selvom den dag meget gerne skulle ligge mindst 10 år ude i fremtiden!

[Linda]

Min soulmate, eller once in a lifetime hund, det er helt klart Chivas, som er min 4. hund Jeg ved ikke hvad det er, og jeg vil egentlig ikke påstå at jeg kender ham bedre end de andre -eller at han kender mig bedre, men vi høre bare sammen på en særlig måde, og der er ingen tvivl om at han altid vil have en hel speciel plads i mit hjerte..

Og hvor jeg med de andre ligsom kan acceptere at de en dag ikke er her mere (selvom det selvfølgelig er med dyb sorg at jeg tænker på at de to gamle ikke har så mange år tilbage), så kan jeg bare overhovdet ikke forholde mig til at Chivas en dag skal væk, heller ikke selvom den dag meget gerne skulle ligge mindst 10 år ude i fremtiden!

 

Chivas har også en skæg personlighed, man får ikke noget foræret der enten er man købt eller solgt... Han er så skøn en hund selvom han ikke er min har han vundet en plads i mit hjerte Koda ser også meget op til Chivas at se koda sammen med din Chivas er også en fornøjelse.. Han indeholder mange gode ting den gode Chivas og glæder mig til i feremtiden og han som gammel kan opdrage på alle vores tilkommende nye hunde

[Aussiepower!]

Chivas har også en skæg personlighed, man får ikke noget foræret der enten er man købt eller solgt... Han er så skøn en hund selvom han ikke er min har han vundet en plads i mit hjerte Koda ser også meget op til Chivas at se koda sammen med din Chivas er også en fornøjelse.. Han indeholder mange gode ting den gode Chivas og glæder mig til i feremtiden og han som gammel kan opdrage på alle vores tilkommende nye hunde

 

Jaa, han er squ skøn :hjerte: Og måske, det er det, at han ikke bare deler ud af sin kærlghed, til hvem som helst, der gør ham så speciel og gør at jeg føler mig så tæt knyttet til ham..

 

Hihi, ja opdrage, eller "nedlægge og mobbe" det er vel det samme Ej, han er squ god nok, den lille pølsehund.

[Linda]

Jaa, han er squ skøn :hjerte: Og måske, det er det, at han ikke bare deler ud af sin kærlghed, til hvem som helst, der gør ham så speciel og gør at jeg føler mig så tæt knyttet til ham..

 

Hihi, ja opdrage, eller "nedlægge og mobbe" det er vel det samme Ej, han er squ god nok, den lille pølsehund.

 

hehe jamen Koda nyder hvert et kærlig skub når det er fra Chivas :blink:

 

Satme også fået Koda til at lave rullefald mange gange hehe

[Aussiepower!]

hehe jamen Koda nyder hvert et kærlig skub når det er fra Chivas :blink:

 

Satme også fået Koda til at lave rullefald mange gange hehe

 

Jamen nu vælter Koda jo også, bare Chivas puster på ham :lol:

[Doberfan]

Min hunde-soulmate var helt sikkert Cash (mit avatar billede). Min mand sagde at han aldrig havde set noget lignende mht. bånd mellem menneske og hund, og jeg tror egentlig han var lidt jealous.

 

Ingen tvivl om at jeg elsker alle mine hunde, og Cash nåede ikke fx Sadie til sokkeholderne hvad angår lydighed, men der var bare noget helt specielt.

 

Det føltes faktisk næsten mere som forelskelse, end bare kærlighed til, og omsorg for, et dyr. Den måde han kiggede på mig, med hele kroppen i bevægelse fordi han logrede så voldsomt, det virkede som om han troede jeg kunne udføre mirakler bare for hans skyld. Og hvor jeg ønsker jeg havde kunnet det...

 

Jeg har tudet over alle hunde jeg har mistet, men efter Cash havde sin ulykke og måtte aflives, var jeg helt hysterisk, jeg skreg faktisk og bandede hele verden langt væk.

 

Det er nu lidt over to år siden jeg mistede ham. Jeg savner ham stadig nok til at det får mig til at tude bare at tænke på ham.

[Gæst tanita]

Min hunde-soulmate var helt sikkert Cash (mit avatar billede). Min mand sagde at han aldrig havde set noget lignende mht. bånd mellem menneske og hund, og jeg tror egentlig han var lidt jealous.

 

Ingen tvivl om at jeg elsker alle mine hunde, og Cash nåede ikke fx Sadie til sokkeholderne hvad angår lydighed, men der var bare noget helt specielt.

 

Det føltes faktisk næsten mere som forelskelse, end bare kærlighed til, og omsorg for, et dyr. Den måde han kiggede på mig, med hele kroppen i bevægelse fordi han logrede så voldsomt, det virkede som om han troede jeg kunne udføre mirakler bare for hans skyld. Og hvor jeg ønsker jeg havde kunnet det...

Jeg har tudet over alle hunde jeg har mistet, men efter Cash havde sin ulykke og måtte aflives, var jeg helt hysterisk, jeg skreg faktisk og bandede hele verden langt væk.

 

Det er nu lidt over to år siden jeg mistede ham. Jeg savner ham stadig nok til at det får mig til at tude bare at tænke på ham.

 

Lige sådan jeg har det med Rollo bare lige knap 2 år og at han døde før han nåde dyrlægen...

[Jane]

Andersen var min soulmate. Det kan være lidt svær at forklare, hvordan man ved det, det, men det har noget at gøre med den samhørighed man føler og Ascha har beskrevet det meget godt, at man kan læse hinandens tanker. Jeg kunne føle det som var mit hjerte ikke stort nok til at rumme alt den kærlighed, som jeg følte for Andersen. Jeg kunne ikke forestille mig, at han en dag ville dø og slet ikke hvordan jeg skulle kunne komme over det. Det er nu godt og vel 3 år siden, at Andersen døde 9 år gammel og smerten var forfærdelig og det giver stadig et stik i hjertet, når jeg tænker på ham. Men smerten er det hele værd og jeg ville ikke for nogen pris have undværet, at kende ham. :hjerte:

Angående det med opdragelse, så har jeg hellere ikke brugt meget tid på det. Andersen forstod det bare. Jeg husker hvordan Andersen sad og ventede på mig, når vi skulle over vejen og først gik over når jeg gav lov. Det var ikke noget vi havde trænet og hvordan han lagde sig ned på græsset udenfor tanken, når jeg var henne efter cigaretter og ventede til jeg kom ud igen og ingen kunne lokke ham væk fra hvor han lå.

 

Jeg møder stadig folk i dag, som har mødt ham og som fortæller mig hvilket indtryk Andersen har gjort på dem. Ja selv min svigermor som ellers ikke bryder sig om hunde, holdt af Andersen og det siger ikke så lidt.

 

Min kærlighed til de to hunde, som jeg har i dag, er lige så stor. Sådan har det ikke altid været og med Oskar har jeg følt dårlig samvittighed over, at jeg ikke elskede ham lige så højt som Andersen. Victor gik ind i mit hjerte med træsko på, lige med det samme. At man ikke elsker sine hunde på samme måde. gør ikke kærligheden større eller mindre til nogle af dem.

 

:hjerte::hjerte::hjerte:

[Drentsche]

Soulmate/hund ved jeg nu ikke lige, men min münsterländer, som jeg fik ind som omplaceringshund, har rørt mit hjerte som ingen anden, jeg bliver altid glad, når jeg kigger på ham, når vi er på marken, kører vi som et team, jeg behøver ikke at skælde ham ud, for han laver aldrig "ballade", der skal skældes ud for, han ligger altid oven på min dyne, holder øje med hvad jeg laver, uden at skulle løbe i måsen på mig.

Han laver nogle sjove ting ind imellem, som de andre hunde ikke kunne finde på.

Han forstår at se mit mindste signal, og det er en kæmpe fordel, når vi skal arbejde sammen.

Han er så ukompliceret og dejlig at være sammen med.

Den lille ny jeg har fået, tegner faktisk også til at blive "mors" hund lidt på samme måde som Bastian, de to hænger også sammen som ærtehalm, så mon ikke vi 3 kan lave et godt "soulmate team" :blink:

Til forskel for de andre hunde, så bobler mit hjerte, hver gang jeg kigger på ham.

[luckyluna]

Andre har beskrevet det meget godt og jeg har nævnt det herinde flere gange.. men det kom selv bag på mig da jeg overtog mysla og ikke fik de samme følelser for hende som jeg har for sheila.

 

Så har tænkt meget over det og der er noget helt specielt, når man får en fornemmelse af den følelse hunden har, kan læse hendes umiddelbare sindsstemning bare ved at kaste et blik på hendes øjne og at hun kan det samme ved mig.

Som ascha også skriver, jeg skal tænke over, sådan objektivt, hvordan mysla har det nu. Se på hendes adfærd og kropssprog for at tolke hende, hvor jeg bare behøver at se på sheilas øjne. Eller nærmest dele følelser sådan lidt telepatisk:genert:

 

Og jeg har altid haft det helt forfærdeligt med at Sheila en dag ikke er mere og jo tættere det rykker på (og lige nu ret tæt) så er det helt forfærdeligt:cry:

Jeg kan modsat (og det lyder så ondt) bedre forholde mig til at mysla ikke lever evigt..

 

Det skal så siges at hesten har jeg det på samme måde med som med sheila, haft ham i 15 år og jeg graver mig ned i et hul den dag han skal herfra:cry:

 

Men jeg synes det er godt at vi kan tage det op, for hvor tit hører man ikke lige " jamen, du bliver lige så glad for den næste hund", det er jo ikke sikkert, faktisk..

[a9]

Men jeg synes det er godt at vi kan tage det op, for hvor tit hører man ikke lige " jamen, du bliver lige så glad for den næste hund", det er jo ikke sikkert, faktisk..

 

:hmm: jeg ved faktisk ikke, om det er helt sandt men måske det har beroet på, at jeg har haft dem en ad gangen :hmm:

 

Jeg har elsket/elsker alle mine hunde lige højt :hjerte:

 

Men af Lucki, Bondo og Jacki er der slet ingen tvivl - Bondo var min soulmate Det er snart 3 år siden, jeg mistede ham, men smerten er stadig lige intens

 

Med Lucki fik jeg 2½ år foræret efter hans første mavedrejning, den burde han ikke have overlevet, men det gjorde han og jeg var taknemmelig for hver eneste dag, jeg fik, derefter, hver dag var en gave

 

Bare tanken om at miste Jacki kan gøre mig panikslagen og lammet :scared:

 

Så alle mine hunde var/er lige højt elsket - men med Bondo var der det der udefinerbare, vi var ganske specielt fintunet på hinanden - men alle 3 lige højt elsket :hjerte: