Rangorden blandt hunde og mennesker

[Gæst Sigurd]

Jeg har hentet flg. klip fra en anden tråd, men for ikke at blande tingene sammen vælger jeg at starte en ny tråd op med dette emne:

 

Citat:

Når en hund ligger med noget, hvad enten dette er blevet givet eller det er noget den selv har erobret, er det ifølge hundenes indbyrdes forståelse dens ejendom og må som sådan forsvares uden dette får konsekvenser fra andre hunde.

Denne forståelse/regel er noget hunde dels er født med dels bliver den oplært i den tidlige hvalpetid sammen med kuldsøskende og moderen og hunden har ikke mulighed for at vide at vi mennesker kan have andre regler. Hunden har kun mulighed for at handle, som den art den er.

 

Jeg er nemlig ikke enig.

 

Når jeg ser på mine hunde, som lever i flok, gælder ejendomsretten nemlig kun overfor de hunde som er under (typisk yngre) i hirakiet. Det ses både i hvalpeflokke og blandt voksne hunde.

Derfor bør det heller ikke være noget problem for nogen i familien, at tage (bede om) ting fra en hund. Det hele handler om, på en positiv måde, at signalere til hunden, at alle mennesker har ejendomsretten.

Det kan være svært for mindre børn, derfor mener jeg heller ikke man bør anskaffe sig en hvalp, før mindste barn har nået skolealderen.

Nogle vil sikkert nu skrive, at det er en gammeldags indstilling og at man bør bytte osv. Men når jeg observerer mine hunde, så bytter de altså ikke, de kæmper eller forsvarer heller ikke, de respekterer en rangorden.

 

[guanomo]

hvis hunden ikke har tilliden til barnet vil hunden netop reagere som du ikke bryder dig om. ( det samme gælder da ved voksne, hunde er mere utrygge ved mennesker de ikke har "tillid" til)

 

Jeg mener nu ikke vi har ejendomsretten over vores hund ben/legetøj, hvorfor skulle vi? vi har givet hunden det.

 

Før skolealderen? pga. det du beskriver? det er jeg ikke enig i.

[Gæst Bente]

Jeg synes det svinger lidt fra hund til hund og fra flok til flok.

 

Herhjemme har alfaen ejendomsretten til alt, hvis han vil have det.

For det meste lader han de andre lege med deres ting i fred og ro, men når han synes deres leg bliver for vild, eller at de har leget længe nok, så vader han bare hen og tager hvad nu end de har i munden, fra dem.

 

Det foregår uden ballade og så kommer der ro på flokken. Alfaen skal aldrig bruge tingen til noget, han lægger den bare imellem sine forben og ser afslappet ud.

 

Der er dog undtagelser, - hvis det er et ben de hver især har fået, så skal alfaen ikke være i samme rum som de andre, så går han nemlig rundt til de andre og samler deres kødben ind.

Dem ligger han så igen i en fin bunke imellem sine forben og gnaver videre på det oprindelige han fik.

Imidlertid når det er kødben det drejer sig om, så kan de to andre ikke helt forstå det. Så følger de efter alfaen og gør af ham og springer legebuk på behørig afstand.

At alfaen så er fuldstændig kold over for deres gøen, det er så noget helt andet.

Vi imødekommer det selvfølgelig, ved at holde dem adskilt imens de har kødben.

Men stå der en sjælden gang imellem en dør åben, så er det, det ovenstående der sker.

 

Vi tager dog aldrig benene fra dem sådan uden videre, vi bytter altid med noget andet, hvis det er nødvendigt.

Helt fra hvalp af har de fået respekteret, at når de får kødben, så er det deres.

Vi har dog rost dem og kælet med dem, imens de ligger med deres ben, fra de var hvalpe og jeg synes det har givet nogle trygge voksne hunde.

 

Det der med og rende rundt og tage noget fra hinanden, det bruger vi ikke her i huset. Det er kun alfaen der synes alting er hans, men han respektere, når vi så lige bytter de to ben han har i overskud tilbage for noget andet.

 

Jeg tror faktisk aggresion oftere kommer, hvis man ikke respekerer deres grænser som små.

At klappe og kælde og rose imens de har mad, det tror jeg er fint, men det der med at fjerne maden i tide og utide fra dem, det er noget mærkelig noget.

 

Så jo selvfølgelig kan der godt være tale om rangorden, men hvis hundene er trygge og deres kødbens sessioner bliver forvaltet fornuftigt, så mærker man så godt som intet til noget hiraki.

 

Der er jo mange måder at fremprovokere problemer på, hvis det er det man vil.

Hvis hundene bliver tvunget til at være sultne i tide og utide, så vil de selvfølgelig være tvunget til at kæmpe om føden, men der er det vel ikke så meget om rang, men istedet om ren og skær overlevelse.

[Gæst Dogue1]

hvis hunden ikke har tilliden til barnet vil hunden netop reagere som du ikke bryder dig om. ( det samme gælder da ved voksne, hunde er mere utrygge ved mennesker de ikke har "tillid" til)

 

Jeg mener nu ikke vi har ejendomsretten over vores hund ben/legetøj, hvorfor skulle vi? vi har givet hunden det.

 

Før skolealderen? pga. det du beskriver? det er jeg ikke enig i.

:5up: Helt enig!

 

Ligger min hund med noget, ligemeget hvad... Er det noget som hunden ikke må have, enten fordi det er farligt for hunden, eller noget den har "stjålet" så er der kun to personer i denne verden som kan/skal reagere på det. Det er lene eller mig. ALLE andre holder snitterne langt væk.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har hentet flg. klip fra en anden tråd, men for ikke at blande tingene sammen vælger jeg at starte en ny tråd op med dette emne:

 

Citat:

Når en hund ligger med noget, hvad enten dette er blevet givet eller det er noget den selv har erobret, er det ifølge hundenes indbyrdes forståelse dens ejendom og må som sådan forsvares uden dette får konsekvenser fra andre hunde.

Denne forståelse/regel er noget hunde dels er født med dels bliver den oplært i den tidlige hvalpetid sammen med kuldsøskende og moderen og hunden har ikke mulighed for at vide at vi mennesker kan have andre regler. Hunden har kun mulighed for at handle, som den art den er.

 

Jeg er nemlig ikke enig.

 

Når jeg ser på mine hunde, som lever i flok, gælder ejendomsretten nemlig kun overfor de hunde som er under (typisk yngre) i hirakiet. Det ses både i hvalpeflokke og blandt voksne hunde.

Derfor bør det heller ikke være noget problem for nogen i familien, at tage (bede om) ting fra en hund. Det hele handler om, på en positiv måde, at signalere til hunden, at alle mennesker har ejendomsretten.

Det kan være svært for mindre børn, derfor mener jeg heller ikke man bør anskaffe sig en hvalp, før mindste barn har nået skolealderen.

Nogle vil sikkert nu skrive, at det er en gammeldags indstilling og at man bør bytte osv. Men når jeg observerer mine hunde, så bytter de altså ikke, de kæmper eller forsvarer heller ikke, de respekterer en rangorden.

 

 

Det er noget jeg har skrevet i tråden med hunden der piber.

 

Jeg kan selvsagt ikke vide hvad der sker me dine hunde eller om dres adfærd muligvis er præget af deres race, måden de lever på eller andet.

 

Men du kan være enig eller ej, studier af normaltfungerende hunde viser at selv ikke en ældre hund med stor anciennitet tager noget fra en anden medmindre denne har været provokerende i lang tid og der skal statueres et "eksempel".

 

Det er ikke mine studier, men noget du kan læse dig til i relevant litteratur.

 

Opdragelse og andre faktorer kan spille ind og bevirke at en hund ikke overholder "reglerne", f.eks. tog Pelles mor alt sit legetøj fra sine egne hvalpe, hvilket jeg ikke har set andre steder.

 

Det er den ene ting, noget andet er diskussionen om over og under, hieraki mv mellem to arter.

[Raenil]

Vi kan tage stort set alt ud af munden på Bella - hun er 9 måneder nu.

Men jeg antager at det netop er fordi vi har leget bytteleg siden hun var ganske lille. Det er meget få situationer hvor hun ikke får noget igen, men der er der som sagt normalvis ingen problemer.*

 

*Bortset lige fra hændelsen med resten af juleanden...

[Gæst Sigurd]

Til Bente:

Din erfaring ligger helt på linie med min.

Højere ragerende hunde kan uden problemer tage ting fra andre hunde. Det foregår dagligt og helt uden problemer. Da jeg selv anser mig og min familie som højere ragerende kan vi gøre det samme. Dette gælder uanset hvad det er hundene har taget/fået.

At det så er sjælden vi gør det er noget andet, men ind imellem kommer man jo ud for, at en hund har noget den ikke må have, så er det rart bare at kunne sige : TAK og så slipper hunde. Hundene imellem bliver der "sagt tak" med øjnene, men jeg har fundet det nemmere at bruge en lyd.

 

Til Ninjamor

Jeg tror ikke mine hunde er meget anderledes end andre.

Det kan godt være, at der er skrevet noget andet i "fine bøger" dem læser jeg ikke så mange af, for egen erfaring tæller ligesom mere for mig.

Selvfølgelig kan du have ret i, at megen adfærd hos hunde er indlært, men jeg har set mange hvalpekuld, sammen med deres ældre "tantehunde" og yngre "legekammerater" og på dette tidspunkt, hvor hvalpene er under 8 uger, er deres eneste indlæring kommet fra de andre hunde. Derfor er det også så vigtigt, at hvalpe vokser op i en hundeflok, det gør det meget nemmere for de kommende ejere, at forstå og håndtere deres hund.

[Gæst Sigurd]

Vi kan tage stort set alt ud af munden på Bella - hun er 9 måneder nu.

Men jeg antager at det netop er fordi vi har leget bytteleg siden hun var ganske lille. Det er meget få situationer hvor hun ikke får noget igen, men der er der som sagt normalvis ingen problemer.*

 

*Bortset lige fra hændelsen med resten af juleanden...

 

Jamen det er da helt fint, at I har lært Jeres hund "byttelegen" det jeg skriver er blot, at det ikke er nødvendigt.

Men mange mennesker har det bedst med, at bruge den menneskelige retfærdighed, "noget for noget", overfor deres hunde, og hvis menneskene har det bedst med det, tror jeg ikke hundene har spor imod det.

[Gæst MorTilKatja]

Skal man så gå af med hunden hver gang man får barn, når du nu mener de ikke må være sammen med en under skole alderen?

 

Hvad er det der gør at u mener et børnehavebarn ikke forstår at lade tingene være?

 

Har du prøvet at have små børn og hund sammen? Herhjemme fungerede det fint, de legede generelt med hvert sit legetøj, og engang imellem sammen med hundens legetøj, og hun er kun i vuggestue.. Hun kan got kende foreskel på hendes og hundens

[Gæst Sigurd]

Skal man så gå af med hunden hver gang man får barn, når du nu mener de ikke må være sammen med en under skole alderen?

 

Hvad er det der gør at u mener et børnehavebarn ikke forstår at lade tingene være?

 

Har du prøvet at have små børn og hund sammen? Herhjemme fungerede det fint, de legede generelt med hvert sit legetøj, og engang imellem sammen med hundens legetøj, og hun er kun i vuggestue.. Hun kan got kende foreskel på hendes og hundens

 

For de fleste mennesker ( ikke alle) kan det være for krævende, at anskaffe sig en hvalp, i den periode, hvor man har børn under skolealderen.

Voksne tilpassede hunde kan som regel godt fungere i en familie med små børn, så derfor anbefaler jeg, at man køber hvalp, mindst to år før man forventer det første barn, eller venter til sidste barn er startet i skole.

[Gæst MorTilKatja]

For de fleste mennesker ( ikke alle) kan det være for krævende, at anskaffe sig en hvalp, i den periode, hvor man har børn under skolealderen.

Voksne tilpassede hunde kan som regel godt fungere i en familie med små børn, så derfor anbefaler jeg, at man køber hvalp, mindst to år før man forventer det første barn, eller venter til sidste barn er startet i skole.

 

Hvad så hvis man ikke forventer barnet? Skal man så gå af med hunden?

 

Og skal man gp af med hunden hvis der kommer flere?

[korvis]

Jeg har hentet flg. klip fra en anden tråd, men for ikke at blande tingene sammen vælger jeg at starte en ny tråd op med dette emne:

 

Citat:

Når en hund ligger med noget, hvad enten dette er blevet givet eller det er noget den selv har erobret, er det ifølge hundenes indbyrdes forståelse dens ejendom og må som sådan forsvares uden dette får konsekvenser fra andre hunde.

Denne forståelse/regel er noget hunde dels er født med dels bliver den oplært i den tidlige hvalpetid sammen med kuldsøskende og moderen og hunden har ikke mulighed for at vide at vi mennesker kan have andre regler. Hunden har kun mulighed for at handle, som den art den er.

 

Jeg er nemlig ikke enig.

 

Når jeg ser på mine hunde, som lever i flok, gælder ejendomsretten nemlig kun overfor de hunde som er under (typisk yngre) i hirakiet. Det ses både i hvalpeflokke og blandt voksne hunde.

Derfor bør det heller ikke være noget problem for nogen i familien, at tage (bede om) ting fra en hund. Det hele handler om, på en positiv måde, at signalere til hunden, at alle mennesker har ejendomsretten.

Det kan være svært for mindre børn, derfor mener jeg heller ikke man bør anskaffe sig en hvalp, før mindste barn har nået skolealderen.

Nogle vil sikkert nu skrive, at det er en gammeldags indstilling og at man bør bytte osv. Men når jeg observerer mine hunde, så bytter de altså ikke, de kæmper eller forsvarer heller ikke, de respekterer en rangorden.

 

 

Og i min flok er det (lige for tiden) det stik modsatte. Det er typisk min unge hund (18 mån) der ta'r ting ud af munden på den ældre (7 år). Hvis man ser bort fra de to, har jeg aldrig oplevet andet end at den "ejendomsret" Ninjamor skriver om bli'r respekteret. Hverken blandt mine egne eller familiens øvrige, og hundenes indbyrdes alder/status har været ligegyldig. Min først tæve brugte tit et tyggeben til at "styre" min nr. to med - men aldrig at hun kunne drømme om at bare gå og ta' det fra hende. Næ, det blev franarret hende med nærmest udstuderet list - og med stor respekt til følge...

 

Så min erfaring gi'r Ninjamors tekst ret - og det gør videnskaben vistnok også...

 

Noget andet er at det er skide praktisk at kunne ta' noget fra sin hund, især hvis de har fat i noget farligt. Nogle af vores hunde (tæller alle familiens hunde med her...) har vi stort set bare kunnet be om at spytte ud, men nogle har vi virkelig skullet træne det med. Min den yngste kunne heller ikke ha' at nogen kom i nærheden af hende når hun lå med et tyggeben, så det har jeg også trænet med hende.

 

Vores bordercollies har stort set været af to forskellige linier, og der har været stor forskel på hvordan de to "slagser" har været mht. dette - den ene linie spytter bare ud, den anden skal det trænes med. Så mit bud er at det kunne være noget der er arveligt..?

[Ascha]

Jeg har ikke meget erfaring med hunde der er en RIGTIG flok (altså bor sammen eller er meget sammen) men da jeg havde to hunde kunne min gamle tæve aldrig finde på at tage noget fra Thailo. Hun kunne gå hen og kigge en meters penge fra ham og snuse ud i luften, men aldrig har jeg set andet (og hun var sådan en hund der kunne stoppe uoverensstemmelser bare ved at sende et blik).

 

Tror desuden ikke kun det drejer sig om, hvorvidt en hund er lavet af det rigtige "alfamateriale", men i høj grad også om den har lært reglerne for almindelig høflig opførsel, fra hvalp af. Det er jo klart at hvis den vokser op i et miljø hvor egendomsretten ikke bliver respekteret, hvorfra skal den så lære andet?.

[Ulla H]

Mine hunde er jo både 4 stk i familie + 2 græske, altså ikke en normal biologisk familieflok.

De har sjælden noget der ikke kan ædes meget hurtigt.

Men hvis jeg skulle tage noget fra dem, så opfattes jeg tydeligt som være gået over stregen for god opførsel, nærmest som et overgreb.

Dog ikke, hvis det er noget samlet op på gaden, de må de ikke.

 

At statuerer sin magt.

Det virkelig interessante er at iagttage en alphahan, der ligger på afstand og kigger på noget(ben/legetøj) flere meter væk, og ingen tør nærme sig det. Tingen er pludselig blevet hans redskab til at fortælle at her reagerer jeg. Også selv om tingen før var helt uden betydning , bare legetøj for de yngste.

[korvis]

Til Bente:

Din erfaring ligger helt på linie med min.

Højere ragerende hunde kan uden problemer tage ting fra andre hunde. Det foregår dagligt og helt uden problemer. Da jeg selv anser mig og min familie som højere ragerende kan vi gøre det samme. Dette gælder uanset hvad det er hundene har taget/fået.

At det så er sjælden vi gør det er noget andet, men ind imellem kommer man jo ud for, at en hund har noget den ikke må have, så er det rart bare at kunne sige : TAK og så slipper hunde. Hundene imellem bliver der "sagt tak" med øjnene, men jeg har fundet det nemmere at bruge en lyd.

 

Til Ninjamor

Jeg tror ikke mine hunde er meget anderledes end andre.

Det kan godt være, at der er skrevet noget andet i "fine bøger" dem læser jeg ikke så mange af, for egen erfaring tæller ligesom mere for mig.

Selvfølgelig kan du have ret i, at megen adfærd hos hunde er indlært, men jeg har set mange hvalpekuld, sammen med deres ældre "tantehunde" og yngre "legekammerater" og på dette tidspunkt, hvor hvalpene er under 8 uger, er deres eneste indlæring kommet fra de andre hunde. Derfor er det også så vigtigt, at hvalpe vokser op i en hundeflok, det gør det meget nemmere for de kommende ejere, at forstå og håndtere deres hund.

 

Når man er opdrætter, og IMØ dermed har et vist ansvar overfor både sit opdræt og hvalpekøbere, begriber jeg ikke at man ikke nærmest ser det som sin pligt at holde sig opdateret indenfor sit "fag"...

 

Det er åbenbart ret længe siden du har åbnet én af de "fine bøger", men hvis du skulle læse bare én mere, så kan jeg varmt anbefale Freddy Worms "Hundes og ulves adfærd", måske kunne den være en øjenåbner for dig? Jeg synes den er virkelig spændende og interessant, ydermere er den letforståelig og letlæst. Hvis jeg har forstået det rigtigt så er Freddy Worm én af de meget få forskere (i hele verden?) der har erfaringer fra både hunde, tamme ulve og vilde ulve. Og så vejer vores egne "erfaringer" med et meget lille antal hunde altså ret let - uanset hvor mange vi igennem tiderne har haft...

[Gæst Buddha]

Er enig med Korvis, den flok på 4 hunde min mor har, bruger meget tid på at narre ting fra hinanden på kryds og tværs af hvem der er øverst, underst og i midten, men de går aldrig aldrig bare hen og tager det. Der skal tricks til, såsom at spæne hen og gø "alarm! udbudne gæster" henne ved døren. Den virker på de mindre kloge

 

Motor og Samson har været rigtig meget sammen, de snyder ligeså meget. Samson mest faktisk, Motor er lidt blank på "mit" området.. tyggeben er ikke specielt vigtigt for ham, han vil hellere lege.

 

 

Det med om man skal bytte, jeg har sikkert øvet det og så er jeg kommet fra det igen, så på en gåtur tager jeg bare tingen fra Motor. Ville egentlig ønske jeg fik øvet noget mere bytte, for Motor synes det er mega irriterende når jeg gør det (det er bare svært når godbidden ikke kan hamle op med skrald :blink:).

 

Hjemme kan jeg sagtens tage forbudte ting fra ham uden at bytte og her ved han udmærket godt at jeg gør det fordi han har taget noget han ikke måtte.

Derfor roser jeg ham nu alligevel engang imellem, han kan da også sagtens score en godbid på det.

 

Så, i mit personlige lille regnskab, der virker det som om jeg har haft held med bytteteknikken indendørs og derfor går det som smør nu, udendørs har der været for meget farligt så der har jeg taget det fra en modvillig hund for mange gange, og derfor synes han det er lidt pres den dag i dag.

[Jane]

Imelem mine 2 hunde bliver ejendomsretten respekteret og man stjæler ikke det den anden har, kan man derimod narre det fra den anden er det en anden sag og det bliver forsøgt med større eller mindre held.

 

Jeg har ingen problemer med at tage noget fra hundene, men jeg går ikke og tager ting fra dem som de må have i tide og utide. Mener at hvis ens hunde har tillid til en, så er det ingen problem. Mad og kødben mener jeg at hunden skal have i fred.

[Gæst Ninjamor]

Til Bente:

Din erfaring ligger helt på linie med min.

Højere ragerende hunde kan uden problemer tage ting fra andre hunde. Det foregår dagligt og helt uden problemer. Da jeg selv anser mig og min familie som højere ragerende kan vi gøre det samme. Dette gælder uanset hvad det er hundene har taget/fået.

At det så er sjælden vi gør det er noget andet, men ind imellem kommer man jo ud for, at en hund har noget den ikke må have, så er det rart bare at kunne sige : TAK og så slipper hunde. Hundene imellem bliver der "sagt tak" med øjnene, men jeg har fundet det nemmere at bruge en lyd.

 

Til Ninjamor

Jeg tror ikke mine hunde er meget anderledes end andre.

Det kan godt være, at der er skrevet noget andet i "fine bøger" dem læser jeg ikke så mange af, for egen erfaring tæller ligesom mere for mig.

Selvfølgelig kan du have ret i, at megen adfærd hos hunde er indlært, men jeg har set mange hvalpekuld, sammen med deres ældre "tantehunde" og yngre "legekammerater" og på dette tidspunkt, hvor hvalpene er under 8 uger, er deres eneste indlæring kommet fra de andre hunde. Derfor er det også så vigtigt, at hvalpe vokser op i en hundeflok, det gør det meget nemmere for de kommende ejere, at forstå og håndtere deres hund.

 

Dit svar til Bente (man skulle egentlig tro I var gift for I oplever meget det samme):

 

Naturligvis kan hunde med større anciennitet tage noget fra de fleste med mindre anciennitet, men de gør det oftest ikke. Det er jo ikke nødvendigt for dem at spille med musklerne så hvorfor gøre det, andet end for sult eller hvis de af andre årsager føler de skal vise forskellen.

 

Hvorfor er faglitteratur "fine bøger"?

 

Hvis du læste nogle af disse bøger ville du opdage, at der er statistikker for utroligt mange adfærd, statistikker med baggrund i studier på rigtigt mange hunde.

Du taler altid om åbenhed, hvad med at være lidt åben her?

 

Egne erfaringer er godt at have med, men hvis erfaringerne bygger på forkert grundlag bliver hele udgangspunktet for holdningen ukorrekt.

 

Egne erfaringer + den teoretiske baggrund må da være langt bedre end kun en af delene

[Gæst Ninjamor]

Jamen det er da helt fint, at I har lært Jeres hund "byttelegen" det jeg skriver er blot, at det ikke er nødvendigt.

Men mange mennesker har det bedst med, at bruge den menneskelige retfærdighed, "noget for noget", overfor deres hunde, og hvis menneskene har det bedst med det, tror jeg ikke hundene har spor imod det.

 

Okay, scene fra virkeligheden:

 

8 uger gammel retriever får en lille knogle. Hvalpen knurrer højlydt hvis nogen af de andre hunde eller personerne i familien kommer for tæt på. Dette vil sige at hvalpen reagerer når andre nærmer sig en ca 5 meters grænse fra den.

 

Hvad skal man gøre der?

[korvis]

Okay, scene fra virkeligheden:

 

8 uger gammel retriever får en lille knogle. Hvalpen knurrer højlydt hvis nogen af de andre hunde eller personerne i familien kommer for tæt på. Dette vil sige at hvalpen reagerer når andre nærmer sig en ca 5 meters grænse fra den.

 

Hvad skal man gøre der?

 

Eller en 8 uger gammel bordercollie, som her i huset!

[Gæst Buddha]

Eller en 8 uger gammel bordercollie, som her i huset!

 

Og 8 ugers sammi her Hold da op en lyd sådan et lille fnug kan komme med

[Gæst Sigurd]

Okay, scene fra virkeligheden:

 

8 uger gammel retriever får en lille knogle. Hvalpen knurrer højlydt hvis nogen af de andre hunde eller personerne i familien kommer for tæt på. Dette vil sige at hvalpen reagerer når andre nærmer sig en ca 5 meters grænse fra den.

 

Hvad skal man gøre der?

 

Først vil jeg beklage at denne 8 ugers hvalp ikke er blevet "opdraget" ordenligt i sin opdrætters hundeflok.

 

Dernæst vil jeg med faste bestemte bevægelser, en rank holdning osv. gå hen og tage knoglen ud af munden på hvalpen, og ikke give den knoglen igen.

Dernæst vil jeg sikkert, for at genskabe den gode stemning lege lidt med hvalpen eller gøre andet positivt.

Senere vil jeg igen prøve at give den knoglen , men hvis den igen knurrer tager vi den forfra igen.

 

Men vigtigst af alt, handler det om, at man i al sin adfærd signalerer, at man forventer respekt og også viser respekt.

 

Men iøvrigt vil jeg give dem ret, som fortæller at hunde ofte narrer ting fra hinanden, til stor morskab for os mennesker.

[luciente]

I min sammenbragte flok på 3, er det sådan at ingen tager fra den gamle tæve, men jeg har set min hanhund forhandle sig til et stykke grøntsag, som ingen værdi havde for hende. Hun vogter tilsyneladende ikke, det er bare sådan det er og hun tager ikke fra de andre. Hannen vogter og den yngste tæve prøver at stjæle fra ham. Ingen af hundene har problemer med at aflevere til mennesker, men det er indlært med godbidder og har intet med rang at gøre. Jeg mener ikke jeg på den måde presser et menneskeligt refærdighedsbegreb ned over dem (Sigurds fortolkning), det giver bare en tillidsfuld hund der trygt afleverer hvis der skulle være brug for det.

[Gæst Ninjamor]

Først vil jeg beklage at denne 8 ugers hvalp ikke er blevet "opdraget" ordenligt i sin opdrætters hundeflok.

 

Dernæst vil jeg med faste bestemte bevægelser, en rank holdning osv. gå hen og tage knoglen ud af munden på hvalpen, og ikke give den knoglen igen.

Dernæst vil jeg sikkert, for at genskabe den gode stemning lege lidt med hvalpen eller gøre andet positivt.

Senere vil jeg igen prøve at give den knoglen , men hvis den igen knurrer tager vi den forfra igen.

 

Men vigtigst af alt, handler det om, at man i al sin adfærd signalerer, at man forventer respekt og også viser respekt.

 

Men iøvrigt vil jeg give dem ret, som fortæller at hunde ofte narrer ting fra hinanden, til stor morskab for os mennesker.

 

Tak for dit svar

 

Som du beskriver det var lige præcis hvad opdrætteren havde gjort - og fået en ressourceforsvarende hvalp ud af det!

 

Vi fik det "pillet af hende" på ca ½ år udelukkende ved at respektere hendes grænse, bøje af (gå i anden retning) når hun knurrede. Vi så simpelthen på hvordan de andre hunde behandlede hende og efterlignede dette.

Dette gav hende tilllid til os og de andre hunde og pludselig en dag kom hun med en knogle og faktisk smed den i skødet på min datter, hvis hund det var.

Hundene fik en stor rå okse/kalveknogle en gang om ugen så der skulle kun disse ca 26 oplevelser af at vi bøjede af til for at hun fik tillid til os.

[korvis]

Tak for dit svar

 

Som du beskriver det var lige præcis hvad opdrætteren havde gjort - og fået en ressourceforsvarende hvalp ud af det!

 

Vi fik det "pillet af hende" på ca ½ år udelukkende ved at respektere hendes grænse, bøje af (gå i anden retning) når hun knurrede. Vi så simpelthen på hvordan de andre hunde behandlede hende og efterlignede dette.

Dette gav hende tilllid til os og de andre hunde og pludselig en dag kom hun med en knogle og faktisk smed den i skødet på min datter, hvis hund det var.

Hundene fik en stor rå okse/kalveknogle en gang om ugen så der skulle kun disse ca 26 oplevelser af at vi bøjede af til for at hun fik tillid til os.

 

Min Iso var bare sådan af sig selv, har muligvis lært at vogte på ting af at gå i en rimelig stor hundeflok.

 

Jeg gjorde noget lignende - satte mig på gulvet og fandt ud af hvor hendes grænse gik. Holdt mig på den side hvor hun syntes det var ok, og satte mig der og småsnakkede til hende, samtidig med at jeg smed lidt guffer til hende. Stille og roligt flyttede sig grænsen tættere og tættere på hende.