Etik omkring træning

[Gæst Ninjamor]

I søndags var jeg til et stort agilitystævne i Næstved. Vi kom forbi og så det var der og stoppede for at se.

 

HOLD da op hvor var de fleste af de danske hunde oppe at køre! Totalt hjerneblæste for nogles vedkommende.

 

Ejerne "varmede op" ved at lege vanvittigt vild ruskeleg med hundene og kørte dem så højt op at, de slet ikke kunne administrere hundene, men måtte skrige til dem for at nå ind til dem.

Flere af dsse hunde gik fejl bane fordi de ikke holdt kontakt med ejeren.

Tempoet var meget højt og det er jo hvad de vil have. Det er bare trist at se, at tempo ikke "kan" læres uden dette høje stressniveau.

Flere af hundene var så stressede at de ikke kunne ligge stille ved start men måtte have både verbale og fysiske grove irettesættelser som for eksempel ryk i pelsen.

 

Mit spørgsmål er: Er dette i orden synes I?

Helliger målet - at deltage i konkurrence - midlet?

 

Flere af de udenlandske hunde kørte slet ikke i dette niveau, men havde så heller ikke tempoet med. Det er ikke nemt at være en hvilken som helst hunderace og skulle måle sig med border collien på tempo.

Hovedparten af de danske hunde jeg så var bordere og det var ærlig talt grimt at se på.

 

Jeg skal så lige sige, at jeg kun var der ½ times tid, men regner med at de hunde jeg så i dette tidsrum repræsenterer agilitysporten nogenlunde.

[Gæst Stinnemus]

I søndags var jeg til et stort agilitystævne i Næstved. Vi kom forbi og så det var der og stoppede for at se.

 

HOLD da op hvor var de fleste af de danske hunde oppe at køre! Totalt hjerneblæste for nogles vedkommende.

 

Ejerne "varmede op" ved at lege vanvittigt vild ruskeleg med hundene og kørte dem så højt op at, de slet ikke kunne administrere hundene, men måtte skrige til dem for at nå ind til dem.

Flere af dsse hunde gik fejl bane fordi de ikke holdt kontakt med ejeren.

Tempoet var meget højt og det er jo hvad de vil have. Det er bare trist at se, at tempo ikke "kan" læres uden dette høje stressniveau.

Flere af hundene var så stressede at de ikke kunne ligge stille ved start men måtte have både verbale og fysiske grove irettesættelser som for eksempel ryk i pelsen.

 

Mit spørgsmål er: Er dette i orden synes I?

Helliger målet - at deltage i konkurrence - midlet?

 

Flere af de udenlandske hunde kørte slet ikke i dette niveau, men havde så heller ikke tempoet med. Det er ikke nemt at være en hvilken som helst hunderace og skulle måle sig med border collien på tempo.

Hovedparten af de danske hunde jeg så var bordere og det var ærlig talt grimt at se på.

 

Jeg skal så lige sige, at jeg kun var der ½ times tid, men regner med at de hunde jeg så i dette tidsrum repræsenterer agilitysporten nogenlunde.

 

 

Til dit spørgsmål: NEJ

 

Jeg har altid været bidt af agility og ville gerne - hvis jeg ikke kunne komme ind hos redningshundene - gå i gang med agility. Men så var det jeg så et agility-stævne og må indrømme at det gav mig en dårlig smag i munden - hvor var den kommunikation og det samarbejde på afstand som jeg havde forventet var en del af det? Ja, i hvert fald ikke ved det stævne

 

Jason kører også hurtigt op (og mindst ligeså hurtigt ned igen) - dog uden at stresse så meget (men jeg kører ham heller ikke op mere end 5-10 min ad gangen og så siger jeg stop) og jeg har stadig kontakt med ham hvis vi træner. Det ser jeg ikke noget af ved de (ganske vidst få) agilitystævner jeg har været med til, der er det bare at flve frem og se om man kan nå at dreje hunden af (9 ud af 10 gennemfører banen højt gøende - synes det virker som et kraftigt tegn på at de er stresset fuldstændig op, men det kan være jeg tager fejl?) og få den i den rigtige retning.

 

For mig at se udfører mange agility således: Hunden spurter hjt gøende afsted, mens ejeren halser bagefter og skriger sig hæs i et (næsten) forgæves forsøg på at komme i kontakt med hunden og få den på rette vej:engel:

[Gæst Malene Nielsen]

Ninjamor - det lyder da som en rigtig kedelig oplevelse du har fået der

 

Min erfaring med agilitystævner er endnu ret begrænset - har kun været til et par stykker - både som deltager og som tilskuer og jeg kan ikke nikke genkendende til din beskrivelse.

 

Opvarmningen er sket ganske roligt - enkelte har lavet lidt lydighed og andre har haft en bold med for at holde kontakten med hunden (det gør jeg selv).

 

Nu er det border collie jeg arbejder med og det kræver (nu taler jeg for mig selv) noget at holde kontakten, når man er omgivet af arbejdende hunde og ens egen hund er meget arbejdsivrig - for vores eget vedkommende har det været rigeligt at Zacho bare har vidst og set, at jeg har Jackpot (bolden) - der har ikke været kastelege eller lign. - han formår at have fokus 100% på mig og opgaven.

 

Muligvis det er forskelligt fra stævne til stævne, men jeg har aldrig oplevet verbale eller fysiske grovheder til de stævner jeg har overværet - at du har oplevet det, syntes jeg er meget beklageligt, da det ikke er tilladt og bør resultere i en disk.

 

Stinnemus - jeg er så en af dem du kunne risikere at møde, halsende efter hunden og råbe kommandoerne - udelukkende fordi jeg ikke er fysisk i stand til, at løbe i samme tempo som min hund og fordi han endnu ikke er så trænet, at han kan fjerndirigeres 100%.... men med træning skulle det da gerne komme

 

Til orientering så løber vi nu banerne fejlfrit og har til de 2 stævner vi har deltaget, vundet begge gange i den ene klasse og fået en 2. plads i den anden klasse :blink:

 

Zacho er 100% lydløs under opvarmning og inde på banen - men stresset (klar til at løse opgaven) er han.... på den gode måde :5up:

[Gæst Ninjamor]

Zacho er 100% lydløs under opvarmning og inde på banen - men stresset (klar til at løse opgaven) er han.... på den gode måde :5up:

 

Der er også forskel på denne "påhed"- den positive motivation hvor hunden kan kontrollere sig selv (og ejeren den) og disse skrigende hunde, som ikke kan klare presset uden at "råbe op". Og som er så opkørte at de er uden kontaktmulighed.

SÅ er det stress - og usundt.

 

Det ærgerlige er at de hunde som kunne dirigeres flot ikke var nær så hurtige og dermed bliver borderejerne belønnet for den høje grad af opkørthed.

 

Vi så et par lækre storpudler med fin kontakt og fejlfrit løb, tyskere, men desværre kan de ikke være med på det sindssyge tempo.

[Ascha]

Der er også forskel på denne "påhed"- den positive motivation hvor hunden kan kontrollere sig selv (og ejeren den) og disse skrigende hunde, som ikke kan klare presset uden at "råbe op". Og som er så opkørte at de er uden kontaktmulighed.

SÅ er det stress - og usundt.

 

Det ærgerlige er at de hunde som kunne dirigeres flot ikke var nær så hurtige og dermed bliver borderejerne belønnet for den høje grad af opkørthed.

 

Vi så et par lækre storpudler med fin kontakt og fejlfrit løb, tyskere, men desværre kan de ikke være med på det sindssyge tempo.

 

Jeg har den samme opfattelse som dig, Ninjamor og jeg har set udpluk af mange konkurrencer i forbindelse med udstillinger. Altid er det det samme billede.

 

Jeg ville ønske at soft agility blev mere populært, for det er langt bedre for hundene og vist også for ejerne. :blink:

[kennel-lowchen]

Jeg har været til et kæmpe agilitystævne ifb Dortmundudstillingen og jeg var forbavset over hvor larmende hundene var.. Lige fra de små racer og op til de store.. De mest larmende var border, alm collier og sheltier.. Men alle uden undtagelse larmede PÅ NÆR de australske som jo får kappet stemmebåndene som bitte små.. Og en storpudel.. Det er sq nok den samme pudel som var med i Næstved..

 

Jeg synes ikke det er ok at de larmer så meget.. Jeg tror jeg ville blive vanvittig. Men jeg troede faktisk at det var helt med vilje man lod dem gøre det...

[Zaz-zaz]

Jeg har den samme opfattelse som dig, Ninjamor og jeg har set udpluk af mange konkurrencer i forbindelse med udstillinger. Altid er det det samme billede.

 

Jeg ville ønske at soft agility blev mere populært, for det er langt bedre for hundene og vist også for ejerne. :blink:

 

Vi har soft agillity for Bernere på vores træningsplads og - hæ hæ - det ser bestemt ikke ud som om hverken tempoet på ejer eller hund når de svimlende højder. Til gengæld ser det ud som om de har det ret spøjst...

[Amocca]

Jeg ved ikke noget om det - men jeg vil lige stille et spørgsmål i denne forbindelse...

 

Er gøen på fx agilitybanen eller i anden "lege" situation altid et tegn på opkørthed og stress?

 

Min nabos gamle hund, som jeg har løbet agility med blev altid hoppende glad og gøede af (hvad jeg betragtede som) glæde når jeg ankom.... Men det var måske bare opkørthed?

[Gæst Ninjamor]

Jeg ved ikke noget om det - men jeg vil lige stille et spørgsmål i denne forbindelse...

 

Er gøen på fx agilitybanen eller i anden "lege" situation altid et tegn på opkørthed og stress?

 

Min nabos gamle hund, som jeg har løbet agility med blev altid hoppende glad og gøede af (hvad jeg betragtede som) glæde når jeg ankom.... Men det var måske bare opkørthed?

 

Du ser forskellen ved at den glade gøende hund stadig kan "høre" og er kontaktbar hvor den hund som gør af stress/for høj opkørthed og er kammet over ikke er særlig kontaktbar og dermed ikke hører/ser efter ejerens anvisninger.

 

Hvis en hund på agilitybanen gør ind imellem kan det være høj opkørthed, men galper den sig igennem banen og ikke kan vise selvbeherskelse vil jeg mene, det er uhensigtsmæssig stress.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har været til et kæmpe agilitystævne ifb Dortmundudstillingen og jeg var forbavset over hvor larmende hundene var.. Lige fra de små racer og op til de store.. De mest larmende var border, alm collier og sheltier.. Men alle uden undtagelse larmede PÅ NÆR de australske som jo får kappet stemmebåndene som bitte små.. Og en storpudel.. Det er sq nok den samme pudel som var med i Næstved..

 

Jeg synes ikke det er ok at de larmer så meget.. Jeg tror jeg ville blive vanvittig. Men jeg troede faktisk at det var helt med vilje man lod dem gøre det...

 

Vi så en sort og en brun tysk pudel...

[Gæst snevinter]

Jeg har været til et kæmpe agilitystævne ifb Dortmundudstillingen og jeg var forbavset over hvor larmende hundene var.. Lige fra de små racer og op til de store.. De mest larmende var border, alm collier og sheltier.. Men alle uden undtagelse larmede PÅ NÆR de australske som jo får kappet stemmebåndene som bitte små.. Og en storpudel.. Det er sq nok den samme pudel som var med i Næstved..

 

Jeg synes ikke det er ok at de larmer så meget.. Jeg tror jeg ville blive vanvittig. Men jeg troede faktisk at det var helt med vilje man lod dem gøre det...

 

det lyder da forfærdeligt

[Gæst topsytop]

Jeg har været til mange agilitystævner, og kan slet ikke genkende beskrivelsen ????

Derudover er det at hunden gøer, hos mange hunde udtryk for iver og glæde, f.eks. gøer min ene hund da osse meget hvis vi leger boldlege med hende og det er bestemt ikke fordi hun er stresset, men simpelthen fordi hun synes det er så fantastisk morsomt ! (I det hele taget er hun sådan een der godt kan lide at gø)

Jeg vil give dig ret i at agilitysporten var morsommere dengang alle hunderacer kunne være med på konkurrenceplan, men udviklingen mod det meget høje tempo, er desværre umulig at bremse, så hvis man ikke synes om det, må man nok indse at man så må dyrke agility på hyggeplan i stedet for og det kan jo osse være sjovt for både hund og ejer.

[Gæst wsg]

det lyder da forfærdeligt

 

Det har også været brugt tidligere i Danmark - min svigermor havde en hund, da hun var yngre (en stor hund - jeg mener hun sagde det var en schæfer eller lign.) og boede i lejlighed... Denne hund gøede konstant og hele tiden, hvor ejerne selvfølgelig fik påbud om, at få vovsen til at være stille... De valgte at konsultere deres dyrlæge, der fortalte dem om denne metode og hunden fik derfor skåret i stemmebåndet.

 

Dengang (det ligger ihvertfald 25 år tilbage i tiden) tænkte de ikke nærmere over hverken træning, årsag til gøeriet eller at det var synd for hunden med indgrebet - det kom jo fra dyrlægen. Idag vil hun heldigvis ikke lade en hund undergå det indgreb.

 

MVH

Wivian

[Gæst Ninjamor]

Jeg har været til mange agilitystævner, og kan slet ikke genkende beskrivelsen ????

Derudover er det at hunden gøer, hos mange hunde udtryk for iver og glæde, f.eks. gøer min ene hund da osse meget hvis vi leger boldlege med hende og det er bestemt ikke fordi hun er stresset, men simpelthen fordi hun synes det er så fantastisk morsomt ! (I det hele taget er hun sådan een der godt kan lide at gø)

Jeg vil give dig ret i at agilitysporten var morsommere dengang alle hunderacer kunne være med på konkurrenceplan, men udviklingen mod det meget høje tempo, er desværre umulig at bremse, så hvis man ikke synes om det, må man nok indse at man så må dyrke agility på hyggeplan i stedet for og det kan jo osse være sjovt for både hund og ejer.

 

Jeg kan ikke fostå du ikke kan genkende det, for stort set alle de hundemennesker jeg har talt agilitykonkurrence med taler om det høje lydniveau og stress.

 

Iver og glæde er noget helt andet end overopkørthed og stress og jeg kan godt se forskel på de to tilstande

 

Det var nemt at komme ud over hvis man forbød gøen over et vist niveau på banerne.

Til andre konkurrencer tillades utidig gøen ikke.

Derved blev tempoet nok sat noget ned, men hunde ville undgå skader og holde længere.

 

Nogle af de hunde vi så var så opkørte at hvid deres bold var blevet kastet ind i et træ var de selv fulgt med.

 

Det er muligt at arbejde med et højt motivationsniveau uden konstant gøen.

Redigeret Juli 10, 2008 af Ninjamor

[cs-dumle]

Jeg syntes agility er en dejlig sport, men jeg ville gerne (og håber på jeg kan komme til det) træne agility lidt på "roligt plan". Dumle elsker at rende banen rundt, men jeg syntes det der er spændende ved ham på en agilitybane er at han er så obs på hvad der skal ske, og lige når han løber over en forhindring "stresser" han også op. Opgaven for mig er så at få ham "stresset ned" lige efter forhindringen og efterhånden lære ham forhindringerne uden at stresse helt vildt, men stadig med den opmærksomhed og sjov han har ved det.

 

men jo, jeg kan godt lidt nikke genkende til det billede du har dannet dig, og nej jeg syntes ikke det er iorden at de er så stressede de slet ingen kontakt har til ejeren eller slet ikke kan styre det, men lidt stresset tror jeg ikke man kan undgå hunde bliver på en agilitybane.

[BlackGSD]

I søndags var jeg til et stort agilitystævne i Næstved. Vi kom forbi og så det var der og stoppede for at se.

 

HOLD da op hvor var de fleste af de danske hunde oppe at køre! Totalt hjerneblæste for nogles vedkommende.

 

Ejerne "varmede op" ved at lege vanvittigt vild ruskeleg med hundene og kørte dem så højt op at, de slet ikke kunne administrere hundene, men måtte skrige til dem for at nå ind til dem.

Flere af dsse hunde gik fejl bane fordi de ikke holdt kontakt med ejeren.

Tempoet var meget højt og det er jo hvad de vil have. Det er bare trist at se, at tempo ikke "kan" læres uden dette høje stressniveau.

Flere af hundene var så stressede at de ikke kunne ligge stille ved start men måtte have både verbale og fysiske grove irettesættelser som for eksempel ryk i pelsen.

 

Mit spørgsmål er: Er dette i orden synes I?

Helliger målet - at deltage i konkurrence - midlet?

 

Flere af de udenlandske hunde kørte slet ikke i dette niveau, men havde så heller ikke tempoet med. Det er ikke nemt at være en hvilken som helst hunderace og skulle måle sig med border collien på tempo.

Hovedparten af de danske hunde jeg så var bordere og det var ærlig talt grimt at se på.

 

Jeg skal så lige sige, at jeg kun var der ½ times tid, men regner med at de hunde jeg så i dette tidsrum repræsenterer agilitysporten nogenlunde.

 

 

Det du har oplevet er ikke unormalt indenfor agilitysporten - og det er faktisk blevet værre end det var for nogle år tilbage!!!

 

Jeg har selv trænet, undervist og konkurreret i agility med min gamle schæfertæve og en border jeg lånte - men jeg gad slet ikke så opkørte hunde som de andre havde (jeg mener dog at man godt kan bruge en vis stress hos hunden, for at den kan yde optimalt - men alt med måde, og kun den positive stress...) men det der hvor deres hunde drøner rundt, springer felter over, gør og hyler det gider jeg bare heller ikke... Og efter en hel dag til agilitystævne - så er man bare træt i hovedet!!!

 

Men det er jo en sport der er vokset rigtig meget de seneste år - og konkurrencen er hård, men jeg synes ikke det er godt for hverken sporten eller hundene...

Nogle af de hunde der bliver brugt indgår også i avlen - og det synes jeg godt man har kunnet mærke... F.eks. border collien er ved at få et rigtig grimt ry, og det er faktisk synd...

 

Men så er der jo heldigvis alternativet, som man kan håbe vinder indpas - soft agility. Det er blidere for hunden fysisk, og der gælder det ikke om at være hurtigst, men om at komme så tæt på den satte banetid som muligt - og det er altså ikke de 25-35 sek. som man ser i alm agility og spring

[Gæst ThomasTBO]

Jeg mener absolut heller ikke det er i orden, fordi man tydeligvis her bruger hunden som et redskab til at få opfyldt egne ambitioner. Den fine balance, hvor begge parter tilgodeses, er tippet over, og så ender det let i en ren glidebane, hvor det bare mere og mere kommer til at dreje sig om ejerens ambitioner og mindre og mindre om at tilgodese hunden.

 

Men det er der jo sådan set ikke noget nyt i, se bare de hysteriske 'sportsforældre', der står på sidelinierne til ungernes sportskampe og overfuser dommerne på det groveste.

 

Man kan jo spørge sig selv - og nu er vi tilbage ved agilityhundene - om hunden får noget ud af at have løbet banen igennem 5 sekunder hurtigere end nabohunden. Hvis ikke, hvem er det så der får noget ud af det? Jep, mennesket!

Redigeret Juli 9, 2008 af ThomasTBO
glemte et ord, hehe

[Zaz-zaz]

Jeg mener absolut heller ikke det er i orden, fordi man tydeligvis her bruger hunden som et redskab til at få opfyldt egne ambitioner. Den fine balance, hvor begge parter tilgodeses, er tippet over, og så ender det let i en ren glidebane, hvor det bare mere og mere kommer til at dreje sig om ejerens ambitioner og mindre og mindre om at tilgodese hunden.

 

Men det er der jo sådan set ikke noget nyt i, se bare de hysteriske 'sportsforældre', der står på sidelinierne til ungernes sportskampe og overfuser dommerne på det groveste.

 

Man kan jo spørge sig selv - og nu er vi tilbage ved agilityhundene - om hunden får noget ud af at have løbet banen igennem 5 sekunder hurtigere end nabohunden. Hvis ikke, hvem er det så der får noget ud af det? Jep, mennesket![/quote]

 

Som med så mange andre hunde-aktiviteter....

[Gæst Tanten]

Det er ikke det billed jeg har set (eller jeg har ikke opfattet som noget meget negativt) til de agiltystævner/konkurrencer jeg har været tilskuer eller hjælper til.

 

Jeg vil egentlig heller se en hund der er ivrig, ja det kan godt være det hedder stress, men for mig at se er det i sådan en situation den gode stress, hunden kører op fordi den ved at nu sker der noget sjovt og spændende der forhåbentligt udløser en belønning.

 

Nogle af hundnens evendelige gøen er da sikkert et stress tegn, men igen så tolker jeg det som god stress/glæde når det sker i situationen. Kan hunden ikke finde ud af at slappe af efter endt løb, ja så er det da nok ikke så sundt.

Men det er jo lige meget hvilken type sport man dyrker med sin hund, så skulle den gerne kunne geare ned rimelig hurtigt.

 

Under alle omstændigheder vil jeg hellere se den type hund på banen end den hund der trækkes rundt og ligner noget der hellere ville være alle andre steder end på agilitybanen, eller hvad det nu er man deltager i.

 

Og mon ikke at lige meget hvad man deltager i med hund (udstilling, brugshundesport, agility eller det der musiknoget) så er det noget man gør for egen vinding og fornøjelses skyld.

 

At jeg træner med min hund er så også for min hunds skyld (den skal da have udfordringer) men prøver/konkurrencer og udstillinger er da udelukkende for min egen skyld.

[Zaz-zaz]

Det er ikke det billed jeg har set (eller jeg har ikke opfattet som noget meget negativt) til de agiltystævner/konkurrencer jeg har været tilskuer eller hjælper til.

 

Jeg vil egentlig heller se en hund der er ivrig, ja det kan godt være det hedder stress, men for mig at se er det i sådan en situation den gode stress, hunden kører op fordi den ved at nu sker der noget sjovt og spændende der forhåbentligt udløser en belønning.

 

Nogle af hundnens evendelige gøen er da sikkert et stress tegn, men igen så tolker jeg det som god stress/glæde når det sker i situationen. Kan hunden ikke finde ud af at slappe af efter endt løb, ja så er det da nok ikke så sundt.

Men det er jo lige meget hvilken type sport man dyrker med sin hund, så skulle den gerne kunne geare ned rimelig hurtigt.

 

Under alle omstændigheder vil jeg hellere se den type hund på banen end den hund der trækkes rundt og ligner noget der hellere ville være alle andre steder end på agilitybanen, eller hvad det nu er man deltager i.

 

Og mon ikke at lige meget hvad man deltager i med hund (udstilling, brugshundesport, agility eller det der musiknoget) så er det noget man gør for egen vinding og fornøjelses skyld.

 

At jeg træner med min hund er så også for min hunds skyld (den skal da have udfordringer) men prøver/konkurrencer og udstillinger er da udelukkende for min egen skyld.

 

Nu har jeg da aldrig...en, der turde sige det !!!

[Gæst Tanten]

Nu har jeg da aldrig...en, der turde sige det !!!

 

Øhhhh - kræver det specielt store nosser da - syntes jeg kan læse andre også har haft den udtalelse

[Zaz-zaz]

Øhhhh - kræver det specielt store nosser da - syntes jeg kan læse andre også har haft den udtalelse

 

Der hvor jeg kommer er ALT for hundens skyld...altså ALT...og det er bestemt ikke in at påstå at noget er for ens egen skyld...fy...

[Gæst Tanten]

Der hvor jeg kommer er ALT for hundens skyld...altså ALT...og det er bestemt ikke in at påstå at noget er for ens egen skyld...fy...

 

Nå ja hva' ve' jæ - Tanten er bare et simpelt egoistisk menneske. Så de må gerne FY FY-e på mig

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg vil vove at påstå, at stort set alle der ejer et dyr har dyret for deres egen skyld - det være sig hyrdehunde, førerhunde, politihunde - selv fru Christensen der ejer en lille cavalier og udelukkende har den som kæledyr, har erhvervet sig hunden for egen 'vindings' skyld - hvorfor ellers anskaffe sig et dyr.

 

Vi har alle forskellige indgangsvinkler til det at anskaffe os dyr - nogle gør det for at 'redde' dyret og får på den måde en god fornemmelse ud af det, andre bruger dyret til at arbejde for sig som brugshund og andre igen bruger hunden til at konkurrere...

 

Og det er der i mine øjne ikke noget galt med - så længe vi behandler dyret ordentligt.

 

Og ja, hunden er helt sikkert bedøvende ligeglad med om den vinder en konkurrence eller om den bruger dagen på at 'fange forbrydere' eller lign.... bare den bliver brugt.... på dens præmisser!

 

Jeg har købt hund med henblik på agility og på sigt har jeg ambitioner om, at komme lidt længere end bare til at konkurrere på hobbyplan - jeg har hundene dertil og jeg behandler dem ordentligt... gjorde jeg ikke det, så havde jeg ikke en hund, der elskede at arbejde for mig.

 

Jeg bliver lidt ærgerlig over, at høre at det nærmest tangere misbrug på lige fod med frempacede børn på idrætsbanerne - dyr evner ikke at reflektere over tingene - det gør børn.

[Bantus]

Jeg har også væet ude at se agilitystævner, og har ikke altid brudt mig om hvad jeg har set. nogle af hundene virker meget stressende, og andre får skæld ud hvis de laver en fejl, og en tredje bliver taget fysisk fat i fordi den i bliver der hvor den skal. Jeg går selv til soft agility med min hund, og overvejede at gå over til almindelige agility for at dyrke det på konkurrencer, men ved ikke længere om jeg har lyst til det, efter det jeg har set. Det kan jo være at det bliver anderledes engang i fremtiden, det kan man jo have lov at håbe på. Men forløbig bliver vi ved med at dyrke soft agility på hyggeplan, men kunne nu godt tænke mig at se konkurrencer inden for soft agility, og se om det er meget mere anderledes.

 

Bantus