Nervøsitet - plan F

[Umulia]

Stakkels Vinnie er jo stadig plaget af nogle traumer fra første ejer. Det meste er til at leve med, men det der virkelig virkelig ærgrer mig gul og grøn er hendes nervøsitet over at være i møblerne.

 

Hun bor her nu på 4. år, og er mere end velkommen i sofa og seng. Men hvis en af os hoster, løfter en arm, skifter siddestilling el. lign., skynder hun sig væk.

Jeg har klynget mig til tanken om at på et eller andet tidspunkt må hun da opdage, at vi ikke har ondt i sinde, men nu tror jeg ikke på det mere. Så jeg er begyndt at sige "dæk!" lige så snart hun gør mine til at rejse sig.

Hun ser lidt overrasket ud, men bliver som regel liggende. En enkelt gang er hun dog tydeligvis blevet mere bange.

 

Det er en utrolig svær balancegang - jeg vil gerne fortælle hende at det er ok at ligge i møblerne, fordi mor siger det, men jeg er også bange for at gøre ondt værre, for hun er så utroligt let at skræmme. - I går skvattede jeg over hendes kødben ude på terrassen, og hun krøb sammen som om hun skulle have tæsk

 

Hvad mener I? Er det ok med et "dæk" engang imellem for at forhindre hende i at flygte?

[PinPoynter]

kan du vold-rose hende hvis hun bliver liggende? altså, kan hun roses virkelig overstrømmende, og gør det hende glad/stolt? For så vil jeg tro det måske kan virke i længden.

[Umulia]

kan du vold-rose hende hvis hun bliver liggende? altså, kan hun roses virkelig overstrømmende, og gør det hende glad/stolt? For så vil jeg tro det måske kan virke i længden.

 

Nå ja, glemte at nævne at hun selvfølgelig får ros, hvis hun lægger sig igen. Det tog jeg som en selvfølge

 

Men jeg kan da godt prøve at gøre noget mere ud af det, måske have nogle godbidder indenfor rækkevidde. Tak :5up:

[Gæst Buddha]

Hvad med at give hende godbid - flytte armen - give godbid? Så du egentlig træner, at hver gang du flytter på dig, nyser etc, så får hun noget godt for at blive?

[Umulia]

Hvad med at give hende godbid - flytte armen - give godbid? Så du egentlig træner, at hver gang du flytter på dig, nyser etc, så får hun noget godt for at blive?

 

God idé :5up: Det er sommetider de mest enkle ting man ikke fatter :stupid:

[Lenschow]

Jeg ville kontrabetinge sofaen:-) Helt simpelt som hvis min hund var bange for negleklipperen.... Jeg har kontrabetinget de vildeste ting - min gamle hund var jo udfarende over for ALT det første år:-)

 

Hernæst ville jeg kontrabetinge alle bevægelserne, som Buddha skriver

 

Herefter ville jeg frishape hende derop - jeg ville ikke bruge et af mine andre signaler, da jeg ville være bange for at forgifte dem - og endelig har jeg erfaret at frivillighed og angst funker bedst sammen... når man vil have angsten mindsket altså.

[Umulia]

Jeg hiver lige denne tråd frem igen. Jeg fik ikke rigtig gjort den færdig, fordi det var lige der min gamle computer gik i stykker...

 

Først tak for de gode råd! Selvfølgelig skal jeg kontrabetinge - pinligt at jeg ikke fattede det, når jeg nu har kontrabetinget for alt muligt andet

 

Men problemet er at jeg faktisk skal kontrabetinge mig selv

 

Vi har et nyt problem lige pt. hvor vi er blevet invaderet af bidende fluer. Nu må I gerne grine, men jeg er jo typen, der ikke kan slå noget ihjel, så jeg fanger fluerne i et glas og lukker dem ud.

Problemet er, at lige så snart jeg har glasset i hånden, forsvinder Vinnie op på 1. sal, hvor hun som regel søger tilflugt, når der er noget hun er bange for. Og det bliver bestemt ikke bedre hvis jeg vifter fluerne væk med hænderne eller smækker efter dem med en avis. Hun er bange for det hele.

 

Det er som om at hvar gang jeg får "kureret" hende for én frygt, finder hun straks på noget andet at være bange for. Jeg er så ked af det, for det må jo betyde at hun ikke føler sig tryg hos os. Hun har snart boet her i 5 år nu, og bortset fra nogle pæne fremskridt det første år, er det bare som om det aldrig bliver bedre.

 

I vores hjem bliver der aldrig råbt højt, drukket, festet eller noget som helst larmende eller "farligt" for en hund. Hun får aldrig skæld-ud eller straf, kun ros, guffer og kæl - hvad mere kan jeg gøre? Jeg er snart ved at give op

[Shii]

Jeg synes alle rådede har været gode, og jeg er ked af at høre Vinnie stadig har så meget angst efter 5 år hos jer...

 

Synes ikke du skal slå digselv i hovedet og tro hun ikke er tryg hos jer.. Det tror jeg helt bestemt hund er, hun har det bare svært... Det er trist når det er sådan, og hvor må det være hårdt at skulle igennem(hvis man kan komme igennem det jeg ved ikke meget om angst hos hunde)

[KimC]

Det er som om at hvar gang jeg får "kureret" hende for én frygt, finder hun straks på noget andet at være bange for. Jeg er så ked af det, for det må jo betyde at hun ikke føler sig tryg hos os. Hun har snart boet her i 5 år nu, og bortset fra nogle pæne fremskridt det første år, er det bare som om det aldrig bliver bedre.

 

Vinnie bærer sikkert rundt på en kronisk angst. Nu står jeg jo selv med en genbrugshund med diverse særheder. Og et eller andet sted må man acceptere at denne her hund vil kun kunne flytte sig selv inden for visse grænser af hvad den var i forvejen.

Så bliver der nogle særheder tilbage som man må lære at leve med, og bare så vidt muligt undgå at situationerne opstår.

Jeg foretrækker efterhånden helt at ignorere den slags angstanfald, og bare fortsætte det jeg var i gang med, hvis angstanfaldet var noget misforstået etellerandet.

Ved at prøve at berolige hunden eller tvinge den til at gøre/ikke gøre noget bekræfter/forstærker man sansynligvis angsten.

[Lonny]

Jeg hiver lige denne tråd frem igen. Jeg fik ikke rigtig gjort den færdig, fordi det var lige der min gamle computer gik i stykker...

 

Først tak for de gode råd! Selvfølgelig skal jeg kontrabetinge - pinligt at jeg ikke fattede det, når jeg nu har kontrabetinget for alt muligt andet

 

Men problemet er at jeg faktisk skal kontrabetinge mig selv

 

Vi har et nyt problem lige pt. hvor vi er blevet invaderet af bidende fluer. Nu må I gerne grine, men jeg er jo typen, der ikke kan slå noget ihjel, så jeg fanger fluerne i et glas og lukker dem ud.

Problemet er, at lige så snart jeg har glasset i hånden, forsvinder Vinnie op på 1. sal, hvor hun som regel søger tilflugt, når der er noget hun er bange for. Og det bliver bestemt ikke bedre hvis jeg vifter fluerne væk med hænderne eller smækker efter dem med en avis. Hun er bange for det hele.

 

Det er som om at hvar gang jeg får "kureret" hende for én frygt, finder hun straks på noget andet at være bange for. Jeg er så ked af det, for det må jo betyde at hun ikke føler sig tryg hos os. Hun har snart boet her i 5 år nu, og bortset fra nogle pæne fremskridt det første år, er det bare som om det aldrig bliver bedre.

 

I vores hjem bliver der aldrig råbt højt, drukket, festet eller noget som helst larmende eller "farligt" for en hund. Hun får aldrig skæld-ud eller straf, kun ros, guffer og kæl - hvad mere kan jeg gøre? Jeg er snart ved at give op

 

Jeg tror ikke at det er fordi hun ikke føler sig tryg hos jer, men simpelthen bare at denne adfærd er så fasttømret (angst huskes altid bedst) at hun bliver ved med at reagerer instinktivt.

 

Jeg tror desværre bare at du er nødt til at arbejde med hver ny ting der dukker op, men forhåbentlig vil det gå hurtigere og hurtigere for hver gang :ae:

 

En ting jeg havde god nytte af med Baldur var, at hvis han var bange for ting (glasset), så lavede jeg target øvelser med det, og på denne måde lærte han at forbinde den farlige genstand med noget andet.

 

Og hvad angår pludselige bevægelser, så er du igen nok nødt til at kontrabetinge, lav en bevægelse der er lidt skræmmende, men ikke nok til at hun flygter, og kast samtidig yndlingsgodbidderne hen til hende.

 

En anden ting der hjalp Baldur var at vi holdt hans dagligdag i meget faste rammer, vi gik altid på de samme tidspunkter, vi gik de samme steder hen, og vi gik steder med så få indtryk som muligt. Dette gjorde at han ikke konstant var i alarmberedskab, og dermed var hans nerver ikke så flossede, og han kunne derfor bedre håndtere de ting han var bange for.

 

Men jeg føler med dig, jeg ved godt hvordan det føles når ens hund er bange for snart sagt alt, og man får en enorm dårlig samvittighed hele tiden

[KarinaG]

Vinnie bærer sikkert rundt på en kronisk angst. Nu står jeg jo selv med en genbrugshund med diverse særheder. Og et eller andet sted må man acceptere at denne her hund vil kun kunne flytte sig selv inden for visse grænser af hvad den var i forvejen.

Så bliver der nogle særheder tilbage som man må lære at leve med, og bare så vidt muligt undgå at situationerne opstår.

Jeg foretrækker efterhånden helt at ignorere den slags angstanfald, og bare fortsætte det jeg var i gang med, hvis angstanfaldet var noget misforstået etellerandet.

Ved at prøve at berolige hunden eller tvinge den til at gøre/ikke gøre noget bekræfter/forstærker man sansynligvis angsten.

Det synes jeg lyder meget rigtigt!

 

Jeg kan genkende meget af Misja i det du fortæller om Vinnie og jeg har bare altid taget som, at hun er møg signalfølsom :hmm:

 

Jeg har haft hende fra hvalp, hun var ikke præget og socialiseret på andet end hendes søskende og mor og så på, at "være" i et hus men aldrig taget hånd om - hvis i forstår.

 

hun flygter nu på snart 9. år når der kommer summende fluer eller andet herind, rejser jeg mig for at få dem ud, flygter hun, tager jeg støvsugeren frem flygter hun osv osv osv

 

Jeg har prøvet og prøvet men det virker på nogle områder nærmest modsat og som KimC beskriver det, at ved nogle ting bliver mine forsøg på at gøre hende mindre angst, virker det nærmest modsat.

 

hun gjorde som Vinnie, flygtede ned af sofa/seng what ever, hvis jeg nyste eller hostede eller pludseligt gjorde noget uventede og jeg har aldrig slået, råbt eller truet hende da det var meget tydeligt for mig fra start af, at hun helt gik "itu" ved for hård behandling/stemmeføring.

 

Den dag i dag skal der faktisk ikke meget til at ødelægge hendes tillid, det ER heletiden en balance og jeg har bare vænnet mig til den og over årerne har Misja da bestemt også fået mere "hård hud" over for mange ting.

 

Så i dag er der nogle ting jeg bare ignorere, fx. mht. støvsugning åbner jeg altan døren for der vil hun gerne flygte ud og det får hun lov til. Så ligger hun der til jeg er færdig og kommer bagefter ind igen af sig selv. Andre ting skal hun lokkes til, kommer her fx. en stor papkasse ind og jeg begynder at åbne som man nu gør, så flygter hun ind i soveværelset. I starten brugte jeg meget tid på at forsøge at gøre hende tryg med det også, men det blev ligesom bare værre så nu får hun lov at gå hvis hun vil det og kalder hende ind når jeg er færdig...

 

Ja jeg kunne blive ved med eksembler og jeg har også nogle gange være på grådens rand og følt, at det nærmest var lige meget hvad jeg gjorde, så var der heletiden noget nyt og noget nyt.... Men jeg lærte at se på hendes liv overordnet set OG at huske alle susserne og ja, så er hun selv blevet bedre med årene til at sortere og filtrere.....selvom der lige inde bagved det alt samme, er en hund parat til flugt...

[Ulla H]

Jeg tror ikke,, at det altid er som at trykke på en knap, når det har noget med tillid at gøre. Jeg har også haft genbrugshunde, der bibeholdt visse af deres "fobier".

Men så til gengæld kom over andre.

Tror, man må erkende, at visse hunde har så indgroet en forestilling om noget ubehageligt, at når det genkendelige, der forårsagede deres skræk dukker op, er det som at trykke på en knap.

Faktisk har jeg brugt at nynne og senere synge den samme sang, når hunden skulle slappe af. Er starter med f.eks at nynne, når lækker hundemad, f.eks kylling/ris duftede og så når hunden fik det. Og når vi gik tur og hunden så afslappet ud. Sådan for at tilkendegive at hvor har vi det godt.

Min ene af disse hunde kunne hoppe rundt om mig som et gedekid af glæde, når jeg sang stille" jeg elsker Charlie, Charlie elsker mig, vi er "osv.

Han lærte at forbinde det med, at alt var Ok, og sådan blev han nemmere at håndterer og ikke så bange for kontakt ,pelspleje osv.

Bruger det også med grækerne.

Og ja - jeg synger forfærdeligt.

[anne-lise hansen]

har du prøvet at give hende baldrian ? det er et naturprodukt der virker mildt beroligende , jeg har gode erfaringer med at bruge det omkring nytår som jo virkelig kan være et helvede når man bor i København. Jeg ved ikke hvordan det virker på andre nervøse lidelser men det kan købes hos Matas og på Apoteket.:banan:

[Umulia]

1000 tak for jeres søde svar!

 

Da det gik op for mig hvad Vinnie har været udsat for tidligere i sit liv, var jeg indstillet på at hun aldrig ville blive helt "normal". Men jeg var faktisk bedre forberedt på at tackle hendes udfald mod folk og fæ - og lastbiler end det faktum at hun åbenbart ikke har tillid til mig. Det gør lidt nas

 

Problemet er nok lidt at hun mere er en logerende i huset end "min hund". Hun holder sig mest for sig selv, undtagen når der er mad, træning eller gåtur. Det tilfredsstiller ikke mine ønsker til en hund, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på om det er tilfredsstillende for hende

 

Det er mit indtryk at hun egentlig har haft det bedre når der var en anden hund i huset. Bo især havde en meget beroligende virkning på hende, men også medens vi havde Leroy virkede hun mere tillidsfuld. Det var som om at når den anden hund ikke reagerede, så gjorde hun heller ikke. Måske er hun bedre præget på hunde end på mennesker...

Vi kan bare ikke få hund nr. 2 lige nu, før jeg har fået overblik over min nye økonomi. Hvor gerne jeg end vil

 

Piller er jeg ikke vild med, heller ikke selv om det er naturpræparater. Jeg har selv prøvet at tage baldrian, og synes ikke det hjalp.