Er man et dårligt menneske ?

[Gæst lauhansen]

Hej herinde.

Mit spørgsmål går på , om man er et dårligt menneske hvis man gerne vil af med sin hund.

Det er en lidt længere historie så har skået den lidt ned.

Min hustru og jeg var enige om at købe hund. Vi vidste hvad vi gik ind til, da vi har haft hund før.

Vi var enige om at HVIS vi købte hund, så skulle vi ikke af med den igen.

Jeg faldt for en tæve, en blanding af Husky og Labrador.

En rigtig dejlig familiehund med et stort sind. Hun elsker vores børn og vi er glade for hende.

Fra nytår blev vi selvstændige og arbejder temmeligt meget, især når andre har fri. Vi er i turistbranchen.

Når vi så endelig har fri sammen med ungerne, vil vores hund selvfølgelig også gerne have opmærksomhed. Men det ender langt de fleste gange med at vi affærdiger den og tager os af vores børn. Og det er den slet ikke tjent med. Vi har hende med på arbejde hver dag, men har ikke rigtigt tid til hende.

Vi var begge enige om at en hund skulle have mest mulig opmærksomhed og kærlighed. Men det har vi ærligt talt ikke overskud til i hverdagen.

En lille sidebemærkning er, at vi har haft kaniner og kat før.

Kaninerne kom vi af med fordi ungerne mistede intressen.

Katten kom vi af med fordi den var meget aggressiv overfor hunden i starten, den jagtede hunden ind i soveværelset og lod den ikke komme ud.

Vi har hver gang fået kommentarer fra familie og venner om at "vi burde jo ikke ha anskaffet dyret i starten når vi alligevel skiller os af med det". Og de har vel egenligt ret, men sådanne kommentarer har såret os lidt. For lad der være ingen tvivl, vi vil vores dyr det aller bedste.

For at vende tilbage til vores hund.

Vi er i tvivl om hvad søren man bør gøre. Vi får ikke mere tid til hende i fremtiden, desværre. Og hun kan ik være tjent med tingene som de er.

Men vi synes sørme hellere ik det er sjovt at skulle af med hende.

Dog er der en lille stemme der siger, vi bør finde et nyt hjem til hende.

 

Gode råd, kommentarer og tanker modtages meget gerne !

 

Mvh

 

Familien Lau Hansen

[Gæst Golden]

Det lyder som om jeres prioriteter har ændret sig siden i købte hund.

 

Det er der jo ikke noget dårligt i som sådan - det er bare synd for jer alle sammen.

 

Hvis i er sikre på at i følger jeres hjerter ift. hvordan i lever jeres liv og ikke kan/vil/har mulighed for at gøre tingene anderledes end i gør dem nu - så vil det da klart være at foretrække for alle parter at finde et andet sted til hunden. Den kan jo tydeligt mærke når den ikke mere er ønsket

[Gæst lauhansen]

Det lyder som om jeres prioriteter har ændret sig siden i købte hund.

 

Det er der jo ikke noget dårligt i som sådan - det er bare synd for jer alle sammen.

 

Hvis i er sikre på at i følger jeres hjerter ift. hvordan i lever jeres liv og ikke kan/vil/har mulighed for at gøre tingene anderledes end i gør dem nu - så vil det da klart være at foretrække for alle parter at finde et andet sted til hunden. Den kan jo tydeligt mærke når den ikke mere er ønsket

 

 

AV, den gjorde ondt..

"Den kan jo tydeligt mærke når den ikke mere er ønsket"

Forstår godt hvad du mener, men sådan havde jeg ikke tænkt på det.

[Umulia]

Det lyder som om I har en fin selverkendelse, og vil det bedste for hunden.

Selvfølgelig er det optimale, at man, når man én gang har fået en hund ind i familien, prioriterer den højt nok til at den kan trives i hverdagen. Men virkeligheden er bare ikke altid sådan.

 

I virker som en ressourcestærk familie, og det burde give jer det bedste udgangspunkt for en vellykket omplacering, hvor I tager jer tid til at finde den perfekte nye ejer til jeres hund, og ikke bare sælger for højeste bud til den første den bedste, som nogle desværre gør.

[Lenschow]

Indrømmet - det lyder som om I har haft en del udskiftning af dyr.... Jeg ville også reagere var jeg i jeres vennekreds. det er ærlig snak.

 

Hvis I går af med jeres hund bør I nok overveje om I skal have dyr igen.

 

jeg har en internathund gående herhjemme lige nu - med separationsangst... det er jo ikke uden omkostninger for et dyr at skifte hjem. Uanset om man er kanin, kat eller hund. Studier i USA på internaterne viser, at en vis procentdel - jeg husker ikke hvor høj men den var høj nok - faktisk får post traumatisk stress af skiftet.

 

Så har I ikke lyst til at prioritere eller mulighed for at prioritere jeres hund mere, så skal I naturligvis ikke beholde hunden. Det ville være mere synd - men med så stor en udskiftning må jeg også tilstå, at jeg synes dette ligger lige på min grænse for, hvad jeg synes er ok over for umælende dyr.

 

Så overvej grundigt før I får et dyr igen ikk.... For dyret skyld

 

I sidste ende handler det her jo ikke om det er synd for jer eller hvad andre tænker om jer - men om de dyr, der skifter hjem...

 

MVH

[Gæst Gismo hunden]

Det er fair nok at tingende kan ændres sig og i jeres tilfælde lyder det som om alle er bedst tjent med at hunden kommer til et andet hjem.

 

Det er man bestemt ikke et dårligt menneske af - men faktisk er man i mine øjne et ansvarsbevist menneske når man tænker sådan.

 

Det dårlige menneske ville vælge en aflivning.

[Gæst Golden]

AV, den gjorde ondt..

"Den kan jo tydeligt mærke når den ikke mere er ønsket"

Forstår godt hvad du mener, men sådan havde jeg ikke tænkt på det.

 

Min tanke udsprang sig af din kommentar: "at hun ikke kan være tjent med som tingene er"

 

Men enig i at selverkendelse er en god ting. Hvis der er mulighed for at jeres hund kan få et godt liv andet steds hvor hun er længere oppe i prioritetsrækken er det da klart at foretrække for jer alle!. Som du selv skriver så vil du jo hundens det bedste...ikk'?.

[Lenschow]

Jeg må tilstå at jeg ikke synes det gør en ejer til et dårligt menneske hverken at omplacere eller aflive.... Det sidste har jeg set ske. Da var vurderingen at det var bedst for hunden, der allerede havde haft mange hjem.

 

Jeg kender også en der aflivede en rask hund - fordi hun blev skilt og ikke måtte have hunden med. Hun prøvede virkelig, for hun kunne ikke klare tanken om at en anden sku ha hunden... så hun fik fred ved at han fik fred.

 

Det synes jeg ikke er at være et dårligt menneske. Dårlige mennesker lader stå til

[Gæst Gismo hunden]

Jeg må tilstå at jeg ikke synes det gør en ejer til et dårligt menneske hverken at omplacere eller aflive.... Det sidste har jeg set ske. Da var vurderingen at det var bedst for hunden, der allerede havde haft mange hjem.

 

Der er jo ikke det der er tale om her.

 

Jeg kender også en der aflivede en rask hund - fordi hun blev skilt og ikke måtte have hunden med. Hun prøvede virkelig, for hun kunne ikke klare tanken om at en anden sku ha hunden... så hun fik fred ved at han fik fred.l

 

Så bliver man da ikke mere egoistisk end det....men vi ser jo alle forskelligt på tingende.

[Audrey]

Så bliver man da ikke mere egoistisk end det....men vi ser jo alle forskelligt på tingende.

 

Jeg synes ikke det er egoistisk. Har på en måde selv været i den situation med min hest, som havde en benskade. Hun led ikke, men jeg ville ikke få et roligt øjeblik, hvis jeg havde givet hende til en anden. Tænk hvis de ikke registrerede de meget diskrete signaler hun sendte, eller hvis hun ikke fik det godt?

 

Hun døde mens hun havde det godt, og det var og vil nok være den allersværeste beslutning jeg nogensinde har truffet! Jeg tuder stadig og fortyder en gang imellem, men det var det eneste der var at gøre.

 

Dyret lider ikke, og man får selv fred i sjælen. Det må da være vigtigere, end at gå og pine sig selv med spekulationer og bekymringer....

 

Undskyld til trådstarter for OT.

Jeg synes også, at I skal finde et nyt hjem til jeres hund. I skal have et skulderklap for at være ærlige, og for at gøre, hvad der er bedst for vovsen, selvom det er en forfærdeligt svær beslutning at tage. :ae:

[Gæst crthomsen]

Det synes jeg ikke er at være et dårligt menneske. Dårlige mennesker lader stå til

 

Jeg er enig med Lenschow, du/I er ikke dårlige mennesker fordi I skal af med jeres hund, vi har stået i samme situation fordi vi ikke satte os ind i hvilken hund vi fik.

 

Brug god tid til at finde de nye ejere eller brug et internat der er kompetente mennesker der kan hjælpe med at finde de rigtige ejere.

 

Og så TÆNK jer om inden i anskaffer jer et nyt dyr :hmm:

[Gæst mk101]

Er børnene ikke i en alder, hvor de kan hjælpe til med hunden?

 

Syntes bestemt også, at man i en vis grad bør forudse eventuelle skift i ens liv frem i tiden (så vidt muligt), så man ikke anskaffer sig dyr, men ikke længere har tid til/interesse for.

 

Undskylder gerne på forhånd for kommentaren med interessen, men er det ofte ikke sådan, at hvis interessen virkelig er der for noget, så formår man at få prioriteret sin tid, sådan at der er plads til interessen?

 

Næste spørgsmål for mig er så; hvis hunden er med jer i det daglige og nyder godt af jeres selskab. Hvad er det så I syntes, den går glip af? Hvad ville I ønske der var mere tid til? Måske er det slet ikke sådan, at hunden ikke trives fint med det der sker?

 

Her i København har et ganske stort antal hjemløse hunde. Og de bliver jo ikke trænet som jeg træner mine hunde. Men de er en del af flok og har selskab konstant - og virker til at være nogle af de mest glade hunde man finder herinde. Så er det kun et selvoplevet problem, fordi I syntes man "burde" gå til hundetræning? Og kunne det måske ikke være nok for hunden at fortsætte som nu, hvor I trods alt er meget sammen med den?

 

Og selvom I prioriterer børnene og tiden med dem højt, kunne man så ikke flette noget samvær med hunden ind over? Hvis børnene er små, så bare gå nogle fælles ture og opleve naturen sammen? Stoppe op og se på planter mens hunden snuser og snakke om vind og vejr og bare opleve? Og hvis børnene er ældre, kunne man gå ud sammen og vise dem, hvordan man kunne lære hunden nogle nye tricks - eller bare opleve verden sammen?

[Gæst jepsen]

Så bliver man da ikke mere egoistisk end det....men vi ser jo alle forskelligt på tingende.

 

Jeg syntes, det er meget forkert at sige sådan:cry: Jeg kender mange, der hellere vil have hunden aflivet fremfor omplaceret, fordi det er deres "livs kærlighed", de skal af med.

Tanken om at hunden skal et andet sted hen, kan være hjerteskærende. For man vil aldrig finde et sted, hvor kærligheden, kyssene, krammene, vanerne, omgivelserne er de samme.

Man knytter sig jo til hunden:-D Nogle mere end andre og det er dér, man må respektere andre folks valg. Om det er en rask hund eller ej. Det er store følelser der er gang i.

Og jeg er sikker på, det aldrig er nogen let beslutning at tage. Det er jo immervæk noget man vil blive mindet om, hver gang man ser en hund.

 

Men som du siger, så ser vi forskelligt på tingene.

 

Jeg mener ikke, man er et dårligt menneske, når hunden skal omplaceres. Det kan jo ske.

Tænk på alle de par, der får børn og ikke har tid til hunden mere. Den bliver langsomt "skubbet ud" og får ikke den motion den fik før, den må ikke være i sengen eller i sofaen mere, den må ikke slikke på ungen:lol: Der kan ske så meget.

 

Så hellere indse tiden er blevet knap og man må gøre noget, før hunden begynder at ændre adfærd

 

Brug hovedet når i skal finde en ny familie til hunden. Find det optimale hjem til hende.

 

Det har hun jo fortjent

 

Jeg ønsker jer al held og lykke med omplaceringen

[Gæst mk101]

Jeg syntes, det er meget forkert at sige sådan:cry: Jeg kender mange, der hellere vil have hunden aflivet fremfor omplaceret, fordi det er deres "livs kærlighed", de skal af med.

Tanken om at hunden skal et andet sted hen, kan være hjerteskærende. For man vil aldrig finde et sted, hvor kærligheden, kyssene, krammene, vanerne, omgivelserne er de samme.

Man knytter sig jo til hunden:-D Nogle mere end andre og det er dér, man må respektere andre folks valg. Om det er en rask hund eller ej. Det er store følelser der er gang i.

Og jeg er sikker på, det aldrig er nogen let beslutning at tage. Det er jo immervæk noget man vil blive mindet om, hver gang man ser en hund.

 

Men som du siger, så ser vi forskelligt på tingene.

 

Ja, jeg forstår jo så heller ikke, at hvis man elsker noget så højt, at man så ikke ønsker, at den skal få det godt et andet sted. For mig virker en aflivning mere som en måde at undgå at se, at man i en eller retning "fejlede".

 

Elsker mine hunde til døde, men ville aldrig få mig selv til at aflive dem fremfor at finde dem et andet hjem, hvis jeg skulle være nødt til at gå af med dem.

 

Jeg mener ikke, man er et dårligt menneske, når hunden skal omplaceres. Det kan jo ske.

Tænk på alle de par, der får børn og ikke har tid til hunden mere. Den bliver langsomt "skubbet ud" og får ikke den motion den fik før, den må ikke være i sengen eller i sofaen mere, den må ikke slikke på ungen:lol: Der kan ske så meget.

 

Ja, der kan ske så meget. Men den med børn der kommer til, kan ærligt talt pisse mig af. Langt de fleste hundeejere der får børn, har vidst de ønskede børn, da de anskaffede sig hunden. Så mener jeg at man som modent menneske må anskaffe sig hunden med tanke på, at der også skal være plads til den, når barnet kommer til.

 

Der kan ske så mange andre ting, man ikke er herre over, som gør man kan være nødt til at gå af med hunden. Sygdom eller andre voldsomme skift i ens liv, der gør hunden ikke kan være der mere.

 

Og i de situationer syntes jeg det er fantastisk at folk kan indse, at hunden vil have det bedre et andet sted. End at den får lov at visne væk, mens livet sker rundt om ørerne på den.

[Gæst Afganskmynde]

Jeg synes ikke nodvendigvis det er forkert eller man er et daarligt menneske fordi man ikke kan beholde sit hund. Alle kan komme ud for ting og sager i fremtiden, uden det gor en til et daarligt menneske. Men man skal handle ansvarsfuldt med genplacering af hunden. At finde et hjem til sin hund er ikke nok. Vigtigheden af selve det nye hjem er ikke noget man skal se igennem fingre med.

 

Naar det er sagt, ud fra det du fortaeller, saa synes jeg du og din familie reagerer meget uansvarligt med jeres dyr (af med katten, kaninerne og nu hunden).

Man skal ogsaa huske paa, at jeres boern laerer af jer mht til at holde dyr og hvorledes der bliver skilt af med dem, naar det bliver besvaerligt.

 

Det er sikkert saarende og ja, det er ikke rart, men det er sandheden.

 

Vi har ogsaa barn og 3 hunde, og en noget hektisk hverdag indimellem, og med alt andet i livet, handler det hele om, hvad man prioriterer og saa lidt finesse mener jeg. Dvs. man kan sagtens inkluderer sine dyr med sine boern samtidig, uden at skulle skubbe nogen til side. det goer vi med vores barn paa 4 aar og 3 hunde hele tiden f.eks en tur paa legepladsen med barn og vovserne - de er glade for at vaere med og faa oplevelser sammen og frisk luft. Naar man saa kommer hjem er vovserne tilfredse, men af og til skal der tages hensyn til hinanden! til fodbold osv kommer hundene ogsaa med i bilen og luftes indimellem, naar guldklump er sammen med kammerater m.m.

 

Naar man lever sammen med dyr og man viser at ens kaeledyr er vigtige, saa laerer ens boern ogsaa at tage hensyn. For det er de selvfolgelig nod til indimellem naar man vaelger at leve med dyr. Og det er da en laekker ting at laere sine boern og ikke det modsatte:hjerte:

 

I mit barndoms hjem var vi ude for det samme som du ogsaa beskriver, katten kunne ikke med hunden. Men ingen af dem blev sendt bort af den grund. De levede blot adskilt og det fungerede fint med lidt finesse.

 

Pointen er, at hvis man har lysten og prioriteterne i orden, saa kan man godt faa tid til alle. Bare taenk paa alle de soskende folk har og tager sig tid til. Intet barn er sendt paa porten af den grund, heldigvis:-D

 

Saa nej, jeg har ikke megen forstaaelse for jeres situation, men hvis I vil af med dyret, og ikke kan prioriterer bedre, saa er det mest ansvarsfuldt at I finder kraesent et hjem, der er ansvarligt, stabilt og som tilgodeser en hunds behov, som I ikke magter. Held og lykke med det og husk endelig, at afskaffer I dyr, saa bor man have i baghovedet at man ikke skaffer nye dyr i fremtiden. Fordi saafremt jeres situation og jeres fremtid aendrer sig, saa er der ingen garanti for at fremtiden ikke aendrer sig senere igen...

[Gæst lauhansen]

En masse god indlæg, tak for det.

Dog kan jeg ik helt forstå den med "ta tid til dyrene og prioter tiden"

Vi arbejder 6.30 - 20 hver dag, 7 dage om ugen hele året.

Vi har 2 børn, 4 år og 1½ år.

Så det er begrænset hvor meget tid vi har at priotere.

Når alt kommer til alt, så er det at tjene penge jo vigtigere end vores hund, hvis jeg må skære den hårdt op..

Da vi fik hunden vidste vi ikke vores hverdag ville blive som den er nu.

[Bagge]

En masse god indlæg, tak for det.

Dog kan jeg ik helt forstå den med "ta tid til dyrene og prioter tiden"

Vi arbejder 6.30 - 20 hver dag, 7 dage om ugen hele året.

Vi har 2 børn, 4 år og 1½ år.

Så det er begrænset hvor meget tid vi har at priotere.

Når alt kommer til alt, så er det at tjene penge jo vigtigere end vores hund, hvis jeg må skære den hårdt op..

Da vi fik hunden vidste vi ikke vores hverdag ville blive som den er nu.

 

Jeg sys ikke der er nogen grund til at slå sig selv i hovedet over hvordan og hvad man kunne ha gjort anderledes. Det at I skriver dette indlæg viser næsten I har taget stilling og det sys jeg er fair, så sys jeg bare det er vigtigere I bruger energien på at finde et nyt hjem til hunden hvor den kan bringe glæde

Dog tror jeg ikke hunden mangler noget hvis den er med jer fra 6.30-20 hver dag, resten af dagen bør den ikke tage skade af ikke at have jeres fulde opmærksomhed..

[Howlucky]

En masse god indlæg, tak for det.

Dog kan jeg ik helt forstå den med "ta tid til dyrene og prioter tiden"

Vi arbejder 6.30 - 20 hver dag, 7 dage om ugen hele året.

Vi har 2 børn, 4 år og 1½ år.

Så det er begrænset hvor meget tid vi har at priotere.

Når alt kommer til alt, så er det at tjene penge jo vigtigere end vores hund, hvis jeg må skære den hårdt op..

Da vi fik hunden vidste vi ikke vores hverdag ville blive som den er nu.

 

hold da op det var meget at skulle arbejde... hvordan får i tid til børnene? :hmm:

[jukl]

Ikke et dårligere menneske, men bare et menneske....Jeg synes i skal prøve at finde en ny familie til hunden, og den SKAL være god....Kan I ikke det. Så få aflivet hunden. En god familie er mere end svær at finde fordi der er så MANGE hunde i overskud.

Og så undlad at købe eller anskaffe jer flere dyr i rigtig mange år, hvis I over hovedet skal have dyr igen. Som en anden skrev tidliger, hvis interessen havde været der, så havde I også kunne prioritere tiden så hunden fortsat kunne være med i fællesskabet.

Når I ikke længere har denne interesse, så er hunden bedre tjent med en god omplacering.

Eller for at være på den sikre siden, så hunden ikke flyttes fra hjem til hjem, så en aflivning.

[Gæst Afganskmynde]

Og saa vil jeg lige tilfoje noget som en kvindelig dyrlaege paa et internat en gang fortalte mig: " En hund knytter sig til mennesker som sin familie, og denne egenskab skal man ikke tage for let. En hund gennemgaar lettere en smule ubekvemmelighed som f.eks mindre opmaerksomhed, mindre motion, aendrede boligforhold m.m, end det svigt den automatisk vil faa, naar den bliver sendt bort og skal forholde sig til og goere en ny familie tilpas."

[jukl]

En masse god indlæg, tak for det.

Dog kan jeg ik helt forstå den med "ta tid til dyrene og prioter tiden"

Vi arbejder 6.30 - 20 hver dag, 7 dage om ugen hele året.

Vi har 2 børn, 4 år og 1½ år.

Så det er begrænset hvor meget tid vi har at priotere.

Når alt kommer til alt, så er det at tjene penge jo vigtigere end vores hund, hvis jeg må skære den hårdt op..

Da vi fik hunden vidste vi ikke vores hverdag ville blive som den er nu.

:damn: Så må jeres børn da også snart skulle omplaceres.

Nej det er min spøg. Or not. For jeg kan så slet ikke se hvordan I kan nå at lave noget sammen med børnene......Måske var det job situationen, som skulle revideres.

[Gæst Camilla Sjelhøj]

hvor længe har i haft hunden?

hvor gammel er hun?

hvor gammel var hun da i fik hende?

hvad laver hun imens i arbejder?

hvorfor fik i hende? (ikke et ondt spørgsmål, men simpelhen for at finde ud af hvad jeres planer med hende var da i fik hende)

hvilke krav har i til en hund?

 

håber du vil svare på min spørgsmål, har svært ved at sige hvad du skal eller bør gøre når jeg ikke kender til flere detaljer om hunden og jer...

[Hewlett]

En masse god indlæg, tak for det.

Dog kan jeg ik helt forstå den med "ta tid til dyrene og prioter tiden"

Vi arbejder 6.30 - 20 hver dag, 7 dage om ugen hele året.

Vi har 2 børn, 4 år og 1½ år.

Så det er begrænset hvor meget tid vi har at priotere.

Når alt kommer til alt, så er det at tjene penge jo vigtigere end vores hund, hvis jeg må skære den hårdt op..

Da vi fik hunden vidste vi ikke vores hverdag ville blive som den er nu.

 

Du mener vel at du og din mands sammenlagte arbejdsdag er fra 6.30 til 20, ikk ? Altså at I har forskudte arbejdstider ?

[Tonks]

En masse god indlæg, tak for det.

Dog kan jeg ik helt forstå den med "ta tid til dyrene og prioter tiden"

Vi arbejder 6.30 - 20 hver dag, 7 dage om ugen hele året.

Vi har 2 børn, 4 år og 1½ år.

Så det er begrænset hvor meget tid vi har at priotere.

Når alt kommer til alt, så er det at tjene penge jo vigtigere end vores hund, hvis jeg må skære den hårdt op..

Da vi fik hunden vidste vi ikke vores hverdag ville blive som den er nu.

 

Måske er det spørgsmålet om jeres prioriteringer? 6.30-20 hver dag hele ugen? med 2 børn på 4 og 1 1/2 år? Ja undskyld men hvornår ser i børnene?? De skal jo i seng lige når i kommer hjem.

 

Ved godt det ikke var det, det handlede om. Men kan squ ikke undgå at blive lidt harm over det Hver sin ret til at leve sit liv, men man må også gerne lige prioritere de liv man selv har sat i verden og taget et ansvar for. Om det så er hund, kat, kaniner eller børn det er sådan set underordnet.

 

I vidste vel heller ikke at jeres hverdag ville blive som nu, da i fik børnene? er de også i fare for en omplacering?

 

Undskyld hvis jeg er lidt hård! Har al respekt for at i erkender at i ikke har tiden. Undrer mig over at i overhovedet har tid til at trække vejret faktisk

[Gæst Afganskmynde]

En masse god indlæg, tak for det.

Dog kan jeg ik helt forstå den med "ta tid til dyrene og prioter tiden"

Vi arbejder 6.30 - 20 hver dag, 7 dage om ugen hele året.

Vi har 2 børn, 4 år og 1½ år.

Så det er begrænset hvor meget tid vi har at priotere.

Når alt kommer til alt, så er det at tjene penge jo vigtigere end vores hund, hvis jeg må skære den hårdt op..

Da vi fik hunden vidste vi ikke vores hverdag ville blive som den er nu.

 

Naar man tager sig af sine boern, kan man snildt inkluderer sin hund(e). Det goer vi som jeg har beskrevet tidligere og har vi gjort siden vores 4 aarige blev fodt. Vi har en megen tidskravende son plus to storre deleboern, plus 3 hunde (hvor af den ene endnu er hvalp) hvor af to af racerne er enormt kraevende (dvs. 2 afganske mynder der skal have min. 2 timers motion dagligt og ca. 3 timers pelspleje om ugen).

 

Lige fortiden er den yngste hun hund kommet i lobetid, og skal holde adskilt fra hanhunden. Ikke nemt, taget ovenstaaende i betragtning.

Gemalen arbejder meget fra 6 - 7 om aftenen, vaek fra hjemmet og er ofte paa rejse i 1 uge eller to, saa jeg er alene om tjansen og det hele.

 

I arbejder i jeres hjem til trods for jeres lange arbejds tid har i mulighed for at have hunden 'med paa arbejde'. det er en luksus mange andre hunde er foruden med ude arbejdende ejere.

 

Men igen, lysten skal selvfolgelig vaere der.