Kan jeg få hund?

[Gæst Pearlywolf]

Hej alle,

Først vil jeg gerne lige starte med at sige, at jeg er en pige på 15 år, der bor hos sin far og papmor i et almindelig parcelhus. Derudover har vi også to katte. Men jeg har altid været helt tosset med hunde og har været hundelufter/hundepasser for nu 5 forskellige hunde over 6-7 år. I al den tid har jeg været fuldstændig forelsket i hunde og har brug utallige timer på at læse om hunde. Derudover har jeg også tit været med til at træne en af mine veninders hund, hvor vi har været ude og se hendes mor træne agility m.m. Men derhjemme har jeg ikke været så heldig, hvad forældrene angår. Min mor kan absolut ikke lide hunde (jeg bor ikke hos hende) og min far har altid også været negativ omkring emnet hunde. De gange jeg har spurgt ham, har han altid blot sagt, at det kommer til at gå udover ham, hvis der er et tidspunkt jeg ikke lige er hjemme, så han altså bliver nødt til at passe den. Eller vi kommer i en situation hvor jeg skal det ene, og min far og papmor det andet, og vi ikke ved hvor vi skal gøre af hunden og sådan. Men udover det, har han sagt han synes hunde er utroligt søde og kære, men han bare tror det kommer til at være et problem for os. Her skal det siges, at jeg faktisk har god tid til en hund, da jeg kun er i skole fra kl. 8 - ca. 2 og så arbejder jeg 7 timer om ugen (for det meste ligger det i weekenden, men det kan også være i hverdagen) Desuden kunne det måske være, at jeg kan tage den med på arbejde, da min chef også har sin hund gående ude bagved. Så kunne den i så fald få lidt selvskab af hinanden, hvis de har det fint sammen =) Men for at vende tilbage til det med forældrene, så bor jeg også sammen med min papmor. Hun har haft hund før, og hun har mange gange sagt, at hun rigtig godt kunne tænke sig en hund - men kun hvis min far også gerne vil. Så jeg ved ikke rigtigt, om jeg kan få hende 'lokket med på idéen', hvis vi lige stikker hovederne sammen og snakker om det igen. (igen, fordi jeg før har snakket med dem begge om at få hund, hvor jeg faktisk på et tidspunkt troede, at jeg havde fået min far overtalt.) Men jeg tror bare, at det udelukkende er af den grund, at min far ikke mener, at jeg har tid nok?! :damn:

 

Jeg vil egentlig bare høre jeres mening, da I ikke 'står i det'. For det er jo slet ikke fordi jeg ikke kan passe, træne eller tage vare for en hund - det har jeg efterhånden fået godt ind under huden. Jeg forstår bare ikke min far.

 

Håber på et svar!

 

Mvh

[luciente]

Naturligvis kan du have en hund:-) I din alder kan man sagtens tage ansvar og vælge til og fra. Jeg købte min første hest da jeg var 15 og det handlede bare om at vælge alt det andet fra der kostede penge. Jeg kom aldrig på ferie og gik ikke i byen. Jeg var virkelig en fattigrøv men jeg havde det pragtfuldt med min hest.

Hvis du får en hund kommer det til at påvirke dit liv de næste 10-14 år, men det kan lade sig gøre. Man skal naturligvis se sig selv dybt i øjnene og spørge om det er det værd. Held med det;-)

[Gæst Pearlywolf]

Naturligvis kan du have en hund:-) I din alder kan man sagtens tage ansvar og vælge til og fra. Jeg købte min første hest da jeg var 15 og det handlede bare om at vælge alt det andet fra der kostede penge. Jeg kom aldrig på ferie og gik ikke i byen. Jeg var virkelig en fattigrøv men jeg havde det pragtfuldt med min hest.

Hvis du får en hund kommer det til at påvirke dit liv de næste 10-14 år, men det kan lade sig gøre. Man skal naturligvis se sig selv dybt i øjnene og spørge om det er det værd. Held med det;-)

 

Jo tak

For jeg har nemlig gået med den brændende fornemmelse i maven siden 3. klasse, hvor jeg har været dybt ulykkelig over, at jeg ikke har kunnet få den hund! Jeg har også været lidt herinde og snuse til andre indlæg, hvor folk heller ikke vidste om de skulle have hund eller ej. Der så jeg også to forskellige eksempler på nogen i min alder, som fik en sheltie (som jeg også gerne vil have) Den ene havde ikke tænkt det godt nok igennem, og blev nødt til at skille sig af med den, og den anden person var forberedt på, at man ikke skulle tage i byen hver weekend og sådan, og det fungerede for hende! Så da jeg nu har gået og tænkt på dette i så mange år, så tænker jeg lidt, at nu tror jeg faktisk, at jeg er parat?

Men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, for at overbevise min far...

[Audrey]

Jeg er enig med Luciente, og der er da også flere herinde, som har fået hund i en ung alder. Jeg selv var 18 da jeg fik hest, og det var også bare, at droppe stort set alt, som havde med penge at gøre. Mine venner var irriterede over, at jeg ikke havde ret meget tid, og jeg brugte stort set hele min børneopsparing på dyrlægeregninger og udstyr, men jeg har aldrig fortrudt mit valg.

 

Noget du skal tænke på er, om du kan undvære, at gå med dine kammerater i centeret/biografen osv. efter skole, fordi du skal hjem og gå med hunden. Det er også ret svært, at finde ungdomsboliger, hvor det er tilladt at have hund. Det har ikke været aktuelt for mig, da jeg først har fået min egen hund nu, men jeg ved, at andre har haft problemer med det. Og så skal du tænke år frem. Hvad er dine planer efter folkeskolen/gymnasiet og sådan.

 

Held og lykke med dit projekt. Håber det lykkes dig at få blødgjort din far. :blink:

[Gæst Pearlywolf]

Jo tak! Men tror I også, at det er egnet for mig at have en Sheltie? Jeg har læst en masse om dem, at de har brug for en del aktivering og sådan, men også at de er supergode familiehunde. Så jeg har også nogle skumle planer om at tage ud og løbetræne med den - tror I det vil fungere for en Sheltie?

[Shii]

Jeg fik min første helt egen hund da jeg var 11 år... Jeg gik til agility og passede selv hunden, med hjælp fra min moar! Jeg måtte have et arbejde selv, gik med aviser, for at betale til hans mad, og det synes jeg faktisk var okay når nu det var mit kæledyr

 

Jeg synes sagtens du kan få hund, men det skal være en familie beslutning... Og hvis du vil gå til agility er en sheltie jo super god, også med hensyn til løbetræning; Det kan de fleste hunde lide!

[Audrey]

Jeg ved ikke noget om racen, men ville anbefale, at du tog kontakt til forskellige opdrættere, og forklarede dem din situation. Så vil de garanteret kunne vurdere, om de forhold du kan tilbyde nu og i fremtiden lever op til, hvad en sheltie har brug for.

[Amocca]

Jeg vil så være rasmus modsat - undskyld... Og sige, at hvis din papmor gerne vil have hund, så synes jeg det er en super ide... Men dig alene, de synes jeg ikke er en god ide...

 

Der kommer til at være så utroligt mange omvæltninger i dit liv i læbet af de næste få år... Og det kan være meget svært at passe en hund ind i det... Gymnasie, flytte hjemmefra, studie, socialt liv, kæreste osv. En hund er jo i og for sig et barn på 4 ben, ansvaret er det samme...

[Shii]

Jeg vil så være rasmus modsat - undskyld... Og sige, at hvis din papmor gerne vil have hund, så synes jeg det er en super ide... Men dig alene, de synes jeg ikke er en god ide...

 

Der kommer til at være så utroligt mange omvæltninger i dit liv i læbet af de næste få år... Og det kan være meget svært at passe en hund ind i det... Gymnasie, flytte hjemmefra, studie, socialt liv, kæreste osv. En hund er jo i og for sig et barn på 4 ben, ansvaret er det samme...

 

Jeg er helt enig; Det skal være en FAMILIE beslutning

[Franziska]

Jeg kan se lidt mig selv i dig...

Siden jeg har været lille har jeg drømt og ønskede mig hund..

Vi fik så en Dalmatiner efter at være flyttet til Danmark (tror jeg var omkring 12) og to år efter fik vi så en rhodesian ridgeback.. til at starte med boet vi ud på landet, men vi flyttede så til Næstved i lejlighed med begge hunde - begge mine forældre begyndte at arbejde meget og jeg gik over og passede hundene..

Meget tid til venner eller sjov var der ikke, og selv i weekenden måtte jeg tidligt op for at hundene kunne kom ud..

 

Jeg vil så også sige at jeg ikke havde haft mulighed for at tage en hund med da jeg flyttede hjemmefra, der var hverken plads, tid eller penge til det!! - så jeg tror man virkelig virkelig skal tænke sig godt om når man får hund i så en ung alder..!!

 

Mit drøm om at have hund er aldrig dødet ud og jeg er nu for 2 mdr tid siden blevet ejer til en dejlig Alaskan Malamute:lun:

Nogen gange kan det måske betale sig at vente nogle år også være sikkert på man kan giv hunden det hjem den skal have?!

[Gæst andreadot]

Altså, det er jo fint nok at du gerne vil have en hund. Og dy lyder også moden og som en der vil tage sig godt af den.

 

Men.

 

I en alder af 15 år. kommer du til at skulle igang med en uddannelse i en nær fremtid. det kan være du skal flytte for at få læreplads, skole eller hvad ved jeg.

 

Jeg er uddannet dyrepasser, og ser ugentligt kommende dyrepasserelever som er i praktik.

 

Og der er nogen som dig som har anskaffet sig hunde, præriehunde ja diverse dyr som gør dem stavnsbundne. I den forstand at de ikke kan finde et sted de kan bo med deres dyr. Desuden kræver en videruddannelse jo noget mere end folkeskolen gør.

 

og så er det jo hundedyrt. mildest talt.

 

Så jeg ville tænke mig om en ekstra gang. og overveje om ikke det kunne vente 5 år.

 

Det er bittert at se ens drømmehund ikke få det den fortjener.

 

Heidi

[Gæst Coda]

Jeg vil også tilslutte mig dem der siger det måske ville være en god ide at vente nogen år eller ti! Jeg forstår dit brændende ønske om at anskaffe dig en hund, jeg voksede selv op med masser af dyr men pga omstændighederne måtte udvære dem helt fra jeg blev 12 til jeg fyldte 18, og så igen fra jeg blev 19 og flyttede hjemmefra.

Jeg overvejede ofte at anskaffe mig en hund mens jeg gik på handelsskolen, men så tænkte jeg penge, det er ikke meget du har til dig selv om måneden på en SU. Jeg tænkte plads, et kollegieværelse er ikke det optimale sted for en hund, du kan ikke gå med vennerne i byen i weekenderne, du kan ikke tage nogen steder efter skole, su er bundet op på at skulle være hjemme rigtig meget eller tage din hund med overalt. En tur i gågaden lørdag formiddag er fint med en hund, men en tur i byen lørdag nat, ikke så godt!

 

Jeg et skeptisk især fordi din familie ikke virker overdrevet begejstret for at skulle passe den, hvad vil du gøre den dag du skal på studietur en uge eller bare en weekend? Hvad vil du gøre hvis hunden bliver syg og du ikke har penge til dyrlægeregninger? Eller ordenlig foder?

 

Hunde er en dejlig ting, men de kræver noget mere tid, energi og penge end man lige regner med. Tro mig, jeg har lige fået min hvalp hjem og jeg blev overrasket selv om jeg havde hund som barn og jeg har en stor omgangskræds og en mand som hjælper til. Jeg har tiden, pladsen og økonomien til det, og alligevel sidder jeg med en følelse af at jeg overhovedet ikke var klar over hvor meget det enlig kræver af mig de næste 12-15 år.... Ikke at jeg fortryder overhovedet, men jeg er glad for jeg ventede 10 år... :blink:

 

Det ville være så ærgeligt at skulle omplacere din hund efter nogen år eller i værste fald nogen måneder fordi du ikke kan overskue opgaven og du ingen hjælp får fra din familie. :ae:

 

Dertil vil jeg også tilføje, hvis du presser din far ud i det kan han risikere at føle en vis bebrejdelse overfor hunden fordi han enlig ikke ønsker den i sit hjem. Hunde kræver jo også mere rengøring end normalt, plus man i starten har tis og pøller man skal tøre op, man skal rende efter dem hele tiden så de ikke æder stueplanterne, eller ledningerne, eller tappetet, sofaen, spisebordet, puderne, ja alt hvad den kan bide i bliver bidt i hvis man ikke er opmærksom... Så vær meget realistisk omkring hvad du orker og ønsker at lave, også 5-10 år frem når du har fuldtidsjob, flytter sammen med en kæreste, overvejer familie, osv.

 

Held og lykke med det dog, jeg ved det er hårdt ikke at kunne få det man ønsker sig. Af egen erfaring vil jeg dog sige, det er hele ventetiden værd! :5up:

[Gæst Honningbi3]

:vuf::vuf::vuf::vuf::vuf::vuf::vuf::vuf::vuf:Jeg må give nogle af de andre ret:roll: at have hund er et stort ansvar.

 

Det er som om at fået barn og stort ansvar, men også givende:genert:

Men en ting er vigtigt at huske,hvis det kommer til at du ikke gider hunden mere. Så er det jo som alt andet ikke noget man "bare vælger fra", selv om det kan virke nemt. Det kan sammenlignes med en virkelig god ven eller veninde, blot at hunden er 100% afhængig af dig.

:vuf:Du skal give den mad, :vuf:du skal give den vand, :vuf:motion, :vuf:omsorg.

En ting er at passe hund for andre, men en anden ting er at Du er ansvarlig for din egen hver dag. Skal du noget sammen med kæresten eller vennerne, hvad så med din ?

Men tænk over det, og ikke mindst nok ikke vælge en for stor hund som den første

Held og lykke med dit valg

:vuf::vuf::vuf::vuf::vuf::vuf::vuf::vuf:

[Lenschow]

Delvis enig i at du bør vente, for det at du spørger herinde, viser mig du har en vis modenhed og omtanke før du handler.... Jeg kender mange voksne, der ikke tænker sig så meget om, før de får hund/dyr... Men overvej det grundigt... Det vender op og ned på hele ens liv

[Gæst spitZ]

Jeg har haft det lige som dig, har altid ønsket mig hund, og skal nu i en alder af 24 have min første:lun:

Jeg har ventet af mange af de samme grunde som andre nævner.

 

For det første skal du regne med at sætte mindst 1000 kr. af om måneden til den. Der ud over kommer så dyrlæge regninger, selvom jeg har indregnet forsikring i de tusind kroner, dækker den ikke alt og kun 80% i de tilfælde hvor den gør. Det kan være meget svært hvis du skal flytte hjemme fra og leve af su.

Noget andet er boligsituationen. Du skal tænke på at hvis du får en hund, er det ikke sikkert at du vil have mulighed for bare at flytte til en anden by, hvis du f.eks. skal på en skole i fremtiden som ligger et andet sted.

 

Hvis du skulle anskaffe dig en hund, så tror jeg det ville være bedst hvis din mor eller far kunne blive varm på idéen, sådan at de var villige (og glade!) for at overtage den, eventuelt kun i en periode, i fremtiden, hvis du får boligproblemer, eller har brug for at bruge al din tid på en eksamen. Og så lave en aftale med dem om, at de er din "forsikring", sådan at hvis du skulle få økonomiske problemer på et tidspunkt, vil de love at stå inde for at hjælpe dig økonomisk med hunden...

 

Og hvis jeg var dig, så ville jeg ikke anskaffe mig en race som kræver for meget mental aktivering og træning, netop for at den ikke vil blive frustreret, hvis der kommer perioder i dit liv, hvor du ikke har så meget tid eller overskud, eller hvor dine forældre må tage lidt over:-D

[Birgitta]

Hej alle,

Først vil jeg gerne lige starte med at sige, at jeg er en pige på 15 år, der bor hos sin far og papmor i et almindelig parcelhus. Derudover har vi også to katte. Men jeg har altid været helt tosset med hunde og har været hundelufter/hundepasser for nu 5 forskellige hunde over 6-7 år. I al den tid har jeg været fuldstændig forelsket i hunde og har brug utallige timer på at læse om hunde. Derudover har jeg også tit været med til at træne en af mine veninders hund, hvor vi har været ude og se hendes mor træne agility m.m. Men derhjemme har jeg ikke været så heldig, hvad forældrene angår. Min mor kan absolut ikke lide hunde (jeg bor ikke hos hende) og min far har altid også været negativ omkring emnet hunde. De gange jeg har spurgt ham, har han altid blot sagt, at det kommer til at gå udover ham, hvis der er et tidspunkt jeg ikke lige er hjemme, så han altså bliver nødt til at passe den. Eller vi kommer i en situation hvor jeg skal det ene, og min far og papmor det andet, og vi ikke ved hvor vi skal gøre af hunden og sådan. Men udover det, har han sagt han synes hunde er utroligt søde og kære, men han bare tror det kommer til at være et problem for os. Her skal det siges, at jeg faktisk har god tid til en hund, da jeg kun er i skole fra kl. 8 - ca. 2 og så arbejder jeg 7 timer om ugen (for det meste ligger det i weekenden, men det kan også være i hverdagen) Desuden kunne det måske være, at jeg kan tage den med på arbejde, da min chef også har sin hund gående ude bagved. Så kunne den i så fald få lidt selvskab af hinanden, hvis de har det fint sammen =) Men for at vende tilbage til det med forældrene, så bor jeg også sammen med min papmor. Hun har haft hund før, og hun har mange gange sagt, at hun rigtig godt kunne tænke sig en hund - men kun hvis min far også gerne vil. Så jeg ved ikke rigtigt, om jeg kan få hende 'lokket med på idéen', hvis vi lige stikker hovederne sammen og snakker om det igen. (igen, fordi jeg før har snakket med dem begge om at få hund, hvor jeg faktisk på et tidspunkt troede, at jeg havde fået min far overtalt.) Men jeg tror bare, at det udelukkende er af den grund, at min far ikke mener, at jeg har tid nok?! :damn:

 

Jeg vil egentlig bare høre jeres mening, da I ikke 'står i det'. For det er jo slet ikke fordi jeg ikke kan passe, træne eller tage vare for en hund - det har jeg efterhånden fået godt ind under huden. Jeg forstår bare ikke min far.

 

Håber på et svar!

 

Mvh

 

Jeg hiver lige din trådstart med hen på næste side..

 

 

 

Din familiesituation: Hvor tit er du hos din mor, og hvor har du tænkt dig, at hunden skal være imens?

Er din far og din papmor gift?

Har de børn sammen?

Hvis de ikke har børn sammen, -hvor længe har de boet sammen?

 

Du går i skole 6 timer daglig og derudover arbejder du i 7 timer om ugen. Det giver næste samme arbejdsdag som et fuldtids voksenjob. Og så er der ikke medregnet lektier og hvad du har af pligter og medansvar i familien.

Jeg mener IKKE at du alene kan have ansvaret for en hund.

Dit eneste håb er, at din papmor og din far sammen beslutter sig for at de gerne vil have hund. DE har ansvaret. DU har pligterne. Det skulle du være gammel nok til som 15-årig.

 

Og hvis du IKKE kan overtale dem til at anskaffe en hund, så begynd selv at spare op til en hund. Sådan en koster en masse. Både når man køber den, men også til forsikringer, dyrlæge, foder, transport, træning og alt det andet sjove, der er med en hund.

Hvis du har råd, så kan du jo købe hund når du om få år er voksen og kan flytte hjemmefra.

Og indtil da er det rigtig fint at du kan passe andres hunde. Du kan også tage på udstillinger eller tage til agility-konkurrencer eller lydighedsprøver. Det er rigtig spændende at se, hvor dygtige hundene er.

--Måske finder du undervejs også ud af hvilken slags hund, der er den helt rigtige for dig.

------------Og hvis du får lokket far og pap-mor med på sådan nogle hunde-ture, så kunne DET også være med til at blødgøre dem lidt efter lidt..

[Audrey]

Jeg havde skrevet et langt indlæg tidligere, men så blev det slettet

 

Det jeg skrev var, at det med, at det skal være familiens beslutning, er jeg helt enig i, og du skal IKKE få en hund, medmindre din far (og papmor) begge er med på ideen, og også er forberedt på, at beholde hunden når du flytter hjemmefra.

 

Den første hund vi fik i min familie, blev min far aldrig glad for. Det var en cavalier king charles spaniel, og ikke nogen "rigtig hund" (han ville gerne have en golden retriever), mente han. Den var også ret uopdragen, og var tit offer for hans til tider voldsomme temperament. Min mor har sagt, at hun ville ønske, at de havde været mere enige om valget af hund, så Anton havde sluppet for min fars udbrud. I dag har de en labradorblanding, som han er rigtig glad for.

Nu er min far i en kategori for sig selv, men jeg kan love dig, at det kan ødelægge familieidyllen, hvis I ikke alle er indstillet på, hvad det vil sige, at have hund.

 

Jeg forstår godt, at du drømmer om din egen hund. Jeg drømte om min egen hest, fra jeg var 4 år. Jeg fik den først 14 år senere, da mine forældre ikke længere kunne bestemme over mig. Nu er det selvfølgelig noget helt andet at have hest, end at have hund, og jeg har sagt, at jeg aldrig har fortrudt mit valg, men det er stadig et kæmpestort arbejde, og det er hårdt hvis man ikke har forældrenes opbakning.

 

Jeg håber stadig for dig, at I når frem til en løsning.

[Gæst Pearlywolf]

Hm... Det kan godt være I har ret i det med at vente til man flytter hjemmefra. Det er jo heller ikke fordi min familie skal presses til at gøre noget, som de måske ikke har lyst til i længden. Så jeg fortsætter med at spare penge sammen til når jeg engang flytter i min egen lejlighed

[Audrey]

Hm... Det kan godt være I har ret i det med at vente til man flytter hjemmefra. Det er jo heller ikke fordi min familie skal presses til at gøre noget, som de måske ikke har lyst til i længden. Så jeg fortsætter med at spare penge sammen til når jeg engang flytter i min egen lejlighed

 

Jeg synes lige, at du skal have ros for, at være så velovervejet, og for at tage de forskellige råd op til overvejelse! Det er et godt tegn. :5up:

[Gæst Pearlywolf]

Jeg synes lige, at du skal have ros for, at være så velovervejet, og for at tage de forskellige råd op til overvejelse! Det er et godt tegn. :5up:

 

Det var da dejligt at høre! Tak for hjælpen.