AFLIVING

[Gæst Afganskmynde]

Der er MANGE aarsager til hvorfor folk vaelger at aflive deres, ellers RASKE hunde vel og maerke, paa baggrund af dens ADFAERD, og ikke dens helbred!

 

Og, folk ser MEGET forskelligt paa hvad er acceptabel adfaerd og uacceptabel adfaerd. Hunde bliver aflivet paa baggrund af deres opfattelse af deres hunds "blik", knurren uanset aarsag, snapperi eller direkte bid, voldsomme bid m.m....

 

Kunne godt taenke mig at vide hvad I synes er en vaesentlig nok grund for aflivelse ifolge jer. Ja, og det er indlysende at i dette ojemed taenkes der paa adfaerdet og ikke helbredet!

[Aslan]

Hvis adfærden går ud over hudnens liv/livskvaliteten, og den har det bedre på den anden side af regnbuebroen.

 

Men den skal have fået chancen for at få et bedre liv!

[Gæst Afganskmynde]

Hvis adfærden går ud over hudnens liv/livskvaliteten, og den har det bedre på den anden side af regnbuebroen.

 

Men den skal have fået chancen for at få et bedre liv!

 

Kan du vaere mere specifik? Fordi, jeg vil mene, dette er muligvis meget forskelligt fra person til person;-)

[Umulia]

Som indædt aflivningsmodstander kan jeg kun acceptere aflivning af adfærdsmæssige årsager, hvis adfærden skyldes medfødte defekter så som Cocker rage, epilepsi mv.

[Therese]

Jeg ville overveje aflivning, hvis min hund havde en adfærd, der gik voldsomt udover dens livskvalitet.. Men det er jo svært at svare specifikt på, da det jo er forskelligt fra situation til situation og fra hund til hund.. Så det må man næsten vurdere i situationen

 

Glemte lige at skrive, at jeg selvfølgelig aldrig ville aflive en hund med et adfærdsproblem uden at have forsøgt at løse det først.

Redigeret Juli 12, 2011 af Therese
Tilføjelse

[Lenschow]

For mig selv gælder det, at jeg afliver når et dyr er her mere for min skyld end for dyrets.. og helst før det når at leve kun for min skyld. Jeg er ikke imod aflivninger - jeg anser det for en tjeneste og en sidste kærlighedserklæring til en ven - den mindst egoistiske handling jeg kan komme i tanke om. Som buddhist er det aldrig sjovt at slå ihjel, men jeg tager gerne konsekvenserne når det modsatte ville være egoisme.

 

Som adfærdsbehandler er det aldrig min afgørelse, men jeg har af og til nævnt muligheden, hvis jeg kunne se, at hundens livskvalitet ikke kunne forbedres og ejer ikke magtede opgaven samt hvis en adfærd er så ødelæggende, at man faktisk ikke kan sende hunden videre. Men det er ikke mit dyr jo, så afgørelsen er ejers og ejer nævner det altid selv først.

 

Jeg oplever folk ringe for at få grønt lys hos mig - det får de så ikke. Jeg skal naturligvis se dem og hunden før jeg udtaler mig om den slags som jeg anser for en meget alvorlig ting at udtale sig om.

 

Det skærer derfor i mine tænder når jeg på andre fora ser brugere anbefale aflivninger af hunde, som de ikke kender bortset fra 2-3 linjer oprettet af ejeren.

 

Lidt et sidespor - men det ryster mig hver gang. Jeg har heldigvis aldrig set det herinde, hvor moralen er højere end andre steder er mit indtryk.

 

"min hund har bidt et barn - skal jeg aflive ham?"

 

Den ene halvdel svarer straks ja - den anden nej det er forkert for hunde kan bide...

Men har nogle af den set hund og adfærd?

 

Ja det er en alvorlig sag synes jeg sådan at "dødsdømme" dyr man ikke har set via en computerskærm...

[korvis]

Der er MANGE aarsager til hvorfor folk vaelger at aflive deres, ellers RASKE hunde vel og maerke, paa baggrund af dens ADFAERD, og ikke dens helbred!

 

Og, folk ser MEGET forskelligt paa hvad er acceptabel adfaerd og uacceptabel adfaerd. Hunde bliver aflivet paa baggrund af deres opfattelse af deres hunds "blik", knurren uanset aarsag, snapperi eller direkte bid, voldsomme bid m.m....

 

Kunne godt taenke mig at vide hvad I synes er en vaesentlig nok grund for aflivelse ifolge jer. Ja, og det er indlysende at i dette ojemed taenkes der paa adfaerdet og ikke helbredet!

 

Jamen det er jo umuligt at svare på... Nogle af de ting du nævner - blik, snapperi og bid - kommer jo meget tit på baggrund af helbredsproblem/smerte. Jeg vil vædde med, at mange af de hunde der bli'r aflivet pga. "adfærdsproblemer", har rendt rundt med et fysisk problem.

 

Ellers er jeg meget enig med Lenschow - når dyret er her mere for menneskets skyld end for sin egen...

[Gæst spitZ]

Hvor meget der skal til, før man vælger at aflive, synes jeg må komme an på den enkeltes kompetancer inden for hundetræning og oveskud.

Nogen vil måske se en spændende udfordring i det som andre vil gå helt ned over.

Så jeg synes man skal passe meget på med at dømme andre for deres beslutninger, der findes nok ikke mange for hvem det er nemt at beslutte sig for at aflive, men det er forskelligt hvor grænsen går.

 

Hvis min hund begyndte at bide, når dens grænser blev overskredet ville jeg godt kunne klare det og tage hensyn, men hvis jeg havde haft et to-årigt barn, ville det være en helt anden sag.

 

Så hvornår grænsen går, kommer for mig ikke så meget an på hunde som ejeren. Jeg mener det er tid, hvis hunden er til fare for ens familie eller går så meget ud over ens livskvalitet at den bliver en negativ belastning. Det er hverken hunde eller familien tjent med. Hvornår det sker kommer så helt an på familiens situation.

 

Alt det er selvfølgelig set ud fra at det ikke er muligt at behandle eller omplacere.

[Umulia]

Lidt et sidespor - men det ryster mig hver gang. Jeg har heldigvis aldrig set det herinde, hvor moralen er højere end andre steder er mit indtryk.

 

"min hund har bidt et barn - skal jeg aflive ham?"

 

Den ene halvdel svarer straks ja - den anden nej det er forkert for hunde kan bide...

Men har nogle af den set hund og adfærd?

 

Ja det er en alvorlig sag synes jeg sådan at "dødsdømme" dyr man ikke har set via en computerskærm...

 

Det er en af grundene til at jeg ikke længere kommer på andre danske hundefora end H-F. Det er en mangel på respekt for liv, der simpelthen tænder mig helt vildt af!

[skipper-odense]

jeg synes det er et svært spørgsmål, hvis hunden ikke var til fare for min familie og vi kunne håndtere problemerne ved at indrrage adfærdsbehandler og tage særlige hensyn, fx holde os fra fremmede hunde osv, jamen så ville jeg ikke overveje aflivning.

 

men som Korvis også skriver så ligger der jo tit noget fysisk bag adfærdsproblemer så jeg synes også det er svært at adskille. Jeg ville i hvert fald få min hund tjekket igennem på kryds og tværs inden jeg træffede nogen endelig beslutning

 

mht omplacering så er jeg meget i tvivl. på den ene side ville jeg gerne give hunden en ny chance, på den anden side ville jeg være meget bange for om de nye ejere kunne håndtere problemerne bedre.

 

Jeg har fx en bekendt hvis hund fik ret alvorlige aggressionsproblemer både overfor mennesker og hunde. Han kunne ikke få sig selv til at aflive så afleverede hunden tilbage til opdrætter. Da de kører derfra nævner opdrætter at de nok vil avle på hunden i næste løbetid der havde en aflivning nok desværre været bedst, også af hensyn til fremtidige hvalpekøbere

[Shii]

Jeg ved ikke hvad der skal til...

 

Men jeg ville gøre følgende før end overvejelse om aflivning overhovedet kom på banen.

 

1. 100% sundhedstjek for sygdomme/smerter.

2. Hundens baggrund, er der specielle ting at tage hensyn til, har den haft mange hjem, udsat for vold osv.

3. Andre muligheder, f.eks. omplacering.

 

Jeg synes på alle punkter at aflivning er sidste løsning.. Og det er KUN hvis der ikke andre muligheder er tilbage...

 

Fordi en hund bider et barn skal den ikke nødvendigvis aflives... Der kan ligge rigtig mange ting bag, og igen synes jeg at man skal udelukke alle muligheder... Børn kan virkelig være grænseoverskridende overfor dyr...

 

Jeg vil mene at hvis en sund og rask hund bider, så er det fordi dens grænser er blevet overskredet eller personen den har bidt har bevidst eller ubevidst sendt truende signaler, og f.eks. haft hunden "oppe i en krog"... Og jeg ville uanset hvad give hunden en chance for at vise at det bare var et enkelt stående tilfælde...

 

Jeg har en veninde der har en sur gammel hanhund som hvis man rører ham imens han sover farer op og bider efter en (Og bider hvis han er "heldig")... Det kunne da nok også være farligt, men alle omkring ham ved jo hvordan han er, så ingen nusser med ham når han sover

 

Ligesom at vi mennesker kan reagere per instinkt kan hunde også, og ja i nogle tilfælde er det farligt.. Men i andre tilfælde (Som min venindes hund) er det jo også noget man kan tage hensyn til, i stedet for at konkludere at hunden er farlig og skal aflives...

[Aslan]

Kan du vaere mere specifik? Fordi, jeg vil mene, dette er muligvis meget forskelligt fra person til person;-)

 

Ja, en hund med adfærdsproblemer skal have muligheden for at komme af med problemet.

[anne-lise hansen]

Tjaah hvornår jeg ville aflive min hund ? Hvis den var gammel og alvorligt syg så den ikke mere kunne få et godt liv så har jeg tildato ikke været itvivl om at det har været bedst for de 3 hunde jeg har måttet sige farvel til. Hvis det var fordi den havde bidt , ville jeg bestemt ikke bare aflive , men vurdere meget hvorfor - bed den fks fordi den var blevet drillet eller var bange? ja så ville jeg nøje overveje hvad jeg ville gøre

[Shii]

Jeg sad sådan og tænkte det virkelig ER så individuelt...

 

F.eks. da Dexter var 8 uger gammel og bed når han legede sagde Oliviers storebror "Han er jo aggressiv!"... De har aldrig haft hund i familien og så ham som yderst aggressiv og hvis DET fortsatte når han blev voksen kunne han jo slå et barn ihjel!

 

Det samme når han leger og "knurre", så tror de han er sur..

 

Jeg tænker at der ER jo folk som anskaffer sig en hund og intet ved om disse... Og hvis du f.eks. tænker "uh den knurre den er sur", så er det klart at noget helt uskyldigt kan komme til at gøre folk utrygge ved deres egen hund...

 

F.eks. når Dexter leger med andre hunde kan Olivier stadig ikke høre når det er leg eller alvor (Det har aldrig været alvor endnu, og som jeg har sagt til ham når han høre "alvor" er han IKKE i tvivl!)

 

Men måske det i bund og grund er derfor så mange hunde aflives med "adfærdsproblemer", som faktisk slet ikke ER adfærdsproblemer?

 

F.eks. hunde der "snapper" hvis et barn sidder med en dukke og "flyver den" frem og tilbage foran hundens ansigt så tror jeg de fleste af os vil være enig om at det bare er et spørgsmål om minutter før end at den hund griber ud efter dukken.. Men er barnet bare en anelse bange eller utryg ved hunde kan det jo let være rigtig voldsom at få et hundefjæs så tæt på sig...

[Gæst spitZ]

Men måske det i bund og grund er derfor så mange hunde aflives med "adfærdsproblemer", som faktisk slet ikke ER adfærdsproblemer?

 

Det tror jeg du har ret i. Har efterhånden læst en hel del gange "min hund har knurret af mit barn, bør jeg aflive den nu?", og når man tænker på hvor mange hundeejere som aldrig kunne finde på at gå på nettet eller spørge andre til råds, tror jeg der er mange hunde som på den måde bliver misforstået.

[Gæst Stella]

Jeg tror desværre alt for mange hunde også bare helt almindelige hunde med normalt temprement bliver aflivet så snart der er små børn inde i billedet. Det er lidt som om at når det gælder små børn så har hunden ikke en chance ! Et lille bitte fejltrin og den er så godt som død. jeg tror faktisk det er de færreste hunde der er aggersive over for små børn, tværtimod er de fleste meget forsigtige og ville gerne passe godt på, selvom de selv må finde sig i at blive sat meget til side, mens barnet er lille. Men en hund har altså også en grænse, hvorfor skal den finde sig i at blive trukket i halen, krammet, blive hevet i ørene og prikke i øjene og fingerne ind i munden ?? Oftes overser forældrene de helt bitte små dæmpende signaler som hunden sender til barnet, når de så bliver overset, må der jo mere til, som feks knurren eller visning af tænder, på dette stadie går de fleste forældre helt i panik og hiver barnet væk og skælder og smælder hunden ud.

 

Næste gang der så opstår sådan en situation, så er hunden nu ikke bare irreteret på barnet, men også bange for at få en konflikt og skæld ud af ejeren, så her ville den måske vælge at snappe ud som det første, og så er satan og helvede jo løs, for så er hunden jo sindsyg og bliver aflivet dernæst til trods for at den har været trofast ven hele livet inden de fik børn.

 

 

Det er virkelig tragisk.

 

Mange både voksne og børn aner ikke hvordan man skal omgås en hund og kan slet ikke læse dens signaler, måske fordi de aldrig selv har haft hund.

 

Når det gælder børn kan hunden desværre slet ikke hamle op, de har ikke en chance og et enkelt eller to fejltrin betyder oftes himmelhund.

 

 

 

 

Jeg har faktisk aldrig mødt en rigtig aggersivhund, altså sådan en der var aggersiv for den var aggersiv og ikke fordi den var skrækslagen, så om jeg ville aflive sådan en hund kan jeg slet ikke udtale mig om. Men hvis jeg selv blev bange for den :stupid:, så ville jeg nok .

 

 

Men det jeg kunne forstille mig ville volde problemer, hvor jeg ville overveje en aflivning, er angst. Jeg har selv lidt af angst i flere år og det er et sandt helvede, intet mindre.

Jeg ville prøve en del, både adfærdsbehandling, men også måske angstdæmpende medicin på hunden. Men hvis hunden er angst hele tiden er det ikke noget godt hundeliv. En hund der er bange for høje lyde, fremmed mennesker, alene hjemme, andre hunde, køreture osv osv ( altså på en gang ) fortjener at få fred.

 

Kendte en gang en cocker spaniel der var sådan, den rystede hele tiden, lå oftes under sengen eller sofaen, var bange for alt og den fik også fred da den var 2 år, det eneste tidspunkt den var glad var når hele familien var samlet i sofaen om aften. Resten af tiden var den så bange.

[anne-lise hansen]

min gamle hund oplevede et par gange at blive slået i hovedet af børn der gik forbi - hans reaktion var at gå sin vej når der var små børn i nærheden , for på den måde havde han " lært " at små børn var farlige, men hvis han havde bidt var han ikke blevet aflivet.

[Gæst spitZ]

Jeg tror desværre alt for mange hunde også bare helt almindelige hunde med normalt temprement bliver aflivet så snart der er små børn inde i billedet. Det er lidt som om at når det gælder små børn så har hunden ikke en chance ! Et lille bitte fejltrin og den er så godt som død. jeg tror faktisk det er de færreste hunde der er aggersive over for små børn, tværtimod er de fleste meget forsigtige og ville gerne passe godt på, selvom de selv må finde sig i at blive sat meget til side, mens barnet er lille. Men en hund har altså også en grænse, hvorfor skal den finde sig i at blive trukket i halen, krammet, blive hevet i ørene og prikke i øjene og fingerne ind i munden ?? Oftes overser forældrene de helt bitte små dæmpende signaler som hunden sender til barnet, når de så bliver overset, må der jo mere til, som feks knurren eller visning af tænder, på dette stadie går de fleste forældre helt i panik og hiver barnet væk og skælder og smælder hunden ud.

 

 

Helt enig, har oplevet en lidt uhyggelig tendens på sider som gul og gratis og dba: Når store hunde (gerne de muskel-lignende typer) skal sælges, så er der mange som, for at understrege teksten om at hunden er god med børn, lige skal vedhæfte et billede med en unge som nærmest rider på Fido, mens den stakkels hund ligger og er ved at vende det hvide ud af øjnene for at dæmpe fotografen

Så kan man jo kun tænke at det er godt det er en salgs annonce og håbe de får kræet solgt inden det går galt...

[Gæst Afganskmynde]

Som indædt aflivningsmodstander kan jeg kun acceptere aflivning af adfærdsmæssige årsager, hvis adfærden skyldes medfødte defekter så som Cocker rage, epilepsi mv.

 

Vi har cocker rage og lever fint med det, men en masse traening skulle der til og en lille smule tilpasning og foranstaltninger fra vores side. Mange synspunkter paa det.

[Gæst Afganskmynde]

Ja, en hund med adfærdsproblemer skal have muligheden for at komme af med problemet.

 

 

Ved traening eller behandling med medicinering eller adfaerdsbehandler mener du?

 

De fleste mennesker har et vidt spaendende syn paa, hvad er blevet gjort for at komme problemet til livs, lige fra, at skaelde ud, forskellige traeningsmetoder osv osv...

[Aslan]

Ved traening eller behandling med medicinering eller adfaerdsbehandler mener du?

 

Det som det kræver at komme af med problemet :5up:

[adanais]

Personligt *har* jeg været ude for at et bekendt pars 2 terriere pludselig hang fast i min stedsøns ben, på trods af at det eneste han havde gjort var at stille sig ved siden af døren og vente mens jeg hældte vand i deres vandskål. Og de HANG virkelig i benet på ham med hele deres vægt, han fik nogle dybe sår.

Han havde mødt hundene før, og de havde aldrig før gjort noget, men han gik aldrig tæt på dem, da han tidligere havde haft en forskrækkelse mht. hunde, og derfor var MEGET forsigtig i nærheden af hundene.

Det hjalp heller ikke at ejerne ikke trænede med hundene, og at de gik i et udhus hele tiden, hvor ejerne kun kom ud for at fodre og vande. Det var 2 ruhårede terriere på henh. 7 og 9 år som fx. aldrig var blevet trimmet i deres liv, eller havde lært at gå i snor, eller noget som helst andet, ejerne var ligeglade med dem.

De har selv 3 børn under 5, som slet ikke er vandt til at være i nærheden af hundene, men sidst vi hørte var de begyndt at lukke hundene ud i haven mens ungerne også rendte rundt, for så kunne ungerne jo "hygge sig" med hundene.

I dette tilfælde var jeg MEGET for at de blev aflivet, og det at de ignorerede problemet og samtidig bare lukkede hundene og børnene sammen indbød jo til at det gik galt igen.

Det skal siges at vi ikke har noget med disse personer at gøre mere, da vi ikke kunne holde ud at se på deres opførsel.

[Gæst Afganskmynde]

For mig selv gælder det, at jeg afliver når et dyr er her mere for min skyld end for dyrets.. og helst før det når at leve kun for min skyld. Jeg er ikke imod aflivninger - jeg anser det for en tjeneste og en sidste kærlighedserklæring til en ven - den mindst egoistiske handling jeg kan komme i tanke om. Som buddhist er det aldrig sjovt at slå ihjel, men jeg tager gerne konsekvenserne når det modsatte ville være egoisme.

 

Som adfærdsbehandler er det aldrig min afgørelse, men jeg har af og til nævnt muligheden, hvis jeg kunne se, at hundens livskvalitet ikke kunne forbedres og ejer ikke magtede opgaven samt hvis en adfærd er så ødelæggende, at man faktisk ikke kan sende hunden videre. Men det er ikke mit dyr jo, så afgørelsen er ejers og ejer nævner det altid selv først.

 

Jeg oplever folk ringe for at få grønt lys hos mig - det får de så ikke. Jeg skal naturligvis se dem og hunden før jeg udtaler mig om den slags som jeg anser for en meget alvorlig ting at udtale sig om.

 

Det skærer derfor i mine tænder når jeg på andre fora ser brugere anbefale aflivninger af hunde, som de ikke kender bortset fra 2-3 linjer oprettet af ejeren.

 

Lidt et sidespor - men det ryster mig hver gang. Jeg har heldigvis aldrig set det herinde, hvor moralen er højere end andre steder er mit indtryk.

 

"min hund har bidt et barn - skal jeg aflive ham?"

 

Den ene halvdel svarer straks ja - den anden nej det er forkert for hunde kan bide...

Men har nogle af den set hund og adfærd?

 

Ja det er en alvorlig sag synes jeg sådan at "dødsdømme" dyr man ikke har set via en computerskærm...

 

 

Lige praecist. Vores lille sode chloe har bidt vores son 2 gange. intet voldsomt, andet end det gjorde vildt ondt paa ham og anden gang havde han maerker efter hendes taender paa hans arm.

 

Omstaendigheder omkring hendes bid var saaledes at det ikke skraemte mig, og jeg fandt hendes reaktion meget naturlig og passende (de er BEDSTE venner og leger en masse sammen, og jeg har ladet dem gore det for chloe opsoger det selv, men min son havde paa uskyldigt vis kommet til at traede paa hende eller han tog et ben fra hende). Jeg fortaeller selvfolgelig min son hvorledes han ikke maa og er altid sammen med dem, men nu har chloe laert ham via sit eget sprog at det altsaa er rigtig nok hvad mor siger, ikke tage mit ben fra mig og have omsorg for hunde. Men jeg ved ogsaa at havde det varet sket i et andet hjem, saa var chloe meget muligt en ex chloe!

 

Den eneste der blev skaeldt ud og kom i skamme krogen var MIG selv - Jeg burde have vaeret mere OBS paa at vaere helt taet paa og forhindret situationen. Fy skam dig mor!!!!

 

 

Naar folk siger min hund har kikket paa mig med et blik der sagde 'mord i ojnene' eller er farlig pga et bid, taenker jeg altid: Omstaendigheder, omstaendigheder...

[Gæst The dogfather]

Da jeg fik aflivet Saba(min 3 år gamle bulldog, som jeg overtog fra en anden), var det med dybt imod alt hvad jeg står for...hvorfor skulle hun dog dø fordi hendes forrige ejer ikke havde været sød mod hende?

 

Jeg elskede hende, og jeg kan stadig tude over hende...men det ændrer ikke ved at hvis jeg havde holdt liv i hende, ville det nok snarere havde været for min skyld end for hendes...hun var angst, virkeligt angst, og efter en periode med fremgang fik hun nogle voldsomme tilbagefald, hvor hun bl.a. havde afføring i min bil fordi hun ikke turde udenfor...

 

Men det var også af hensyn til Pablo, mine venners helbred og måske endda i yderste konsekvens min families helbred...

 

Ville jeg handle anderledes i dag? En Victoria og 2 år klogere? Tror det ikke...en omplacering var absolut udelukket...nogle vil måske være bagkloge og sige "men du kunne have gjort sådan og sådan"...jaeh...MEN...hun boede under mit tag, sov i min fodende og puttede med min Pablo....så jeg tillader mig at bilde mig ind at jeg vidste bedst...

 

----

 

Desværre tror jeg også at der ryger nogle blandingshunde på den konto...f.eks. blev Pablo jo solgt som værende ren amstaff, og jeg fandt sidenhen ud af han er halvt Cane corso(en vogtende race)...jeg ved at en af hans søskende er blevet aflivet pga. "aggressiv adfærd"...men hvis man forventer en blid og menneskekærlig hund som amstaffen og får en hund med vogtende adfærd kan det jo fejltolkes...

 

Det i kursiv er selvfølgelig kun gisninger, og jeg ved ikke hvad der skete præcis i Pablos søsters tilfælde...men en tanke der tit har strejfet mig sådan set i et større perspektiv, fordi jeg jo netop selv købte en (superfantastisk, lækker, vidunderlig) trold i æsken...

[Shii]

 

----

 

Desværre tror jeg også at der ryger nogle blandingshunde på den konto...f.eks. blev Pablo jo solgt som værende ren amstaff, og jeg fandt sidenhen ud af han er halvt Cane corso(en vogtende race)...jeg ved at en af hans søskende er blevet aflivet pga. "aggressiv adfærd"...men hvis man forventer en blid og menneskekærlig hund som amstaffen og får en hund med vogtende adfærd kan det jo fejltolkes...

 

Det i kursiv er selvfølgelig kun gisninger, og jeg ved ikke hvad der skete præcis i Pablos søsters tilfælde...men en tanke der tit har strejfet mig sådan set i et større perspektiv, fordi jeg jo netop selv købte en (superfantastisk, lækker, vidunderlig) trold i æsken...

 

Men blandinger ER jo netop... "farlige" (ikke i den forstand at de er FARLIGE), fordi man ikke VED hvad man får! Og en cane corso er et noget andet temperament end en Amstaff! Så vidt jeg har læst mig til om Cane Corso (Jeg så en, og SMASK så var jeg forelsket og måtte vide alt om dem!), så er det en hund der psykisk let kan blive "skræmt", de kan ikke så godt med højråbende personer osv... Og Det er klart at køber man en ting, og så er det pludseligt noget andet... Så kan ting ske... Og hvis man er et højtråbende og omfarende menneske der så ender op med en hund der ligner en amstaff men har cane corso "sindet", så får man bare en hund som er skidt tilpas... Det betyder ikke at hunden eller ejeren har handlet forkert, bare at det match ikke var særlig godt...

 

Blandinger er jo netop som du skriver at du fik en "trold i æsken"... Nogen gange får man bare den perfekte hund, andre gange er matched bare helt forkert...

Jeg var ude og se huskies hos en som havde 3 huskies, to malamutter og en husky/bordercollie blanding.. De havde købt den fordi de havde selvfølgelig håbet på at huskien slog igennem, hunden lignede en husky rigtig meget, men sindet var 100% border collie... Det er at gamble, nogengange går det.. andre gange ikke...

De fleste gange har det ikke den store betydning, men netop cane corso som kræver en hel specielt type ejer, der kan man være rigtig uheldige.. Men hvor går grænsen så? Kan disse hunde omplaceres til en ejer der kan varetage den race deres sind er, eller "er det for sent"...